Guide til komforttemperaturer på soveposer

En god nats søvn er essentielt, når man står foran en hård dag ude, og en vigtig forudsætning for at kunne sove godt er, at man ikke fryser. Derfor er alle seriøse soveposer til udendørsbrug forsynet med nogle temperaturangivelser, der giver en indikation af ved hvilke temperaturer, man kan forvente at få en god nats søvn i soveposen.

Den benyttede standard hedder EN 13537 og giver tre temperaturer: En komforttemperatur, en nederste komfortgrænse og en ekstremtemperatur. I det følgende gennemgår vi EN-testen og de medfølgende temperaturanbefalinger i tre niveauer: (1.) En simpel og intuitiv gennemgang, der kan give et overblik, (2.) en mere grundig uddybning for de særligt interesserede og (3.) en detaljeret diskussion for grejnørderne. Endelig vil vi (4.) kort opsummere diskussionen. Hvert afsnit bygger på det foregående, så det anbefales, at man læser det fra en ende af og stopper, når man er nået til et tilfredsstillende detaljeniveau.


Se vores store udvalg af soveposer i webshoppen


1. Simpel gennemgang af EN 13537-testen og soveposers komforttemperaturer

EN 13537 er en europæisk standard, der bruges til at angive, hvor varme soveposer er – eller rettere: ved hvor lave temperaturer, man kan forvente at sove komfortabelt i en given sovepose. Testen foretages i et laboratorium, og bliver udført på dukker, der skal simulere menneskers varmeafgivelse og kropsvarme. Testen forudsætter, at man ligger på et fornuftigt isoleret underlag, og et sted med nogenlunde stillestående luft – f.eks. et telt – samt at man har et lag isolerende undertøj på.

Testen producerer tre vigtige resultater:

  • Comfort: Omtales ofte som "dametemperaturen" eller "komforttemperaturen". Det er den laveste temperatur, ved hvilken en kvinde på 25 år, 160 cm og 60 kg kan forventes at sove "behageligt" i udstrakt stilling (dvs. så varmt, at hun ikke vågner af at føle sig kold).
  • Comfort Limit: Omtales ofte som "herretemperaturen" eller "komfortgrænsen". Det er den laveste temperatur, ved hvilken en mand på 25 år, 173 cm og 73 kg kan forventes at sove "behageligt" i en sammenkrøbet position, hvor han holder bedre på varmen end han ville gøre, hvis han lå i udstrakt stilling.
  • Extreme: Bruges sjældent. Den laveste temperatur, ved hvilken en kvinde på 25 år, 160 cm og 60 kg kan sidde stille i 6 timer uden at dø af hypotermi (underafkøling). Hun risikerer stadig forfrysninger.

"Dame-" og "herretemperaturen" ("comfort" og "comfort limit") er dem, man oftest ser angivet, og dem, man i realiteten kan bruge til noget. Ekstremtemperaturen kan bruges til at give en idé om overlevelsesrammerne for soveposen, men det er kun relevant i ekstreme situationer, og den bør man ikke orientere sig efter.

Kvinder kan bruge "dametemperaturen" til at give en idé om, hvad man nogenlunde kan forvente af soveposen. Husk på, at komforttemperaturen stadig er en "grænsetemperatur", så hvis man sover lige omkring den angivne komforttemperatur, kan man stadig risikere at fryse, hvis man f.eks. er træt, har spist og drukket for lidt, eller hvis man ikke stemmer overens med den hypotetiske kvindes højde, vægt eller alder. Temperaturen skal altid opfattes som vejledende, og der er mange faktorer, der kan spille ind. Er man kuldskær eller uerfaren, bør man vælge en sovepose, der ikke er helt på grænsen af det, man får brug for, rent temperaturmæssigt.

Mænd kan bruges "herretemperaturen" på samme måde. Mænd kan desuden bruge dametemperaturen som en nogenlunde sikker komforttemperatur. En mand på 70-80 kg med en "normal" kropsbygning burde kunne sove helt fint ved den angivne "dametemperatur", også selvom han er lidt træt eller har spist lidt for lidt. De fleste mænd kan regne med at kunne sove komfortabelt i soveposen ved temperaturer mellem "dame-" og "herretemperaturen".

For både mænd og kvinder vil det gælde, at der er en række faktorer, der kan gøre, at man vil føle sig koldere end i testscenariet, og derfor kan det i mange tilfælde anbefales at vælge en sovepose, der er et par grader varmere, end man forventer at få brug for. Især på længere ture. Det vil blive gennemgået i det følgende.

En god nats søvn er en forudsætning for en god dag på tur, og med den rette sovepose har man givet sig selv gode forudsætninger for at vågne frisk og veludhvilet. Foto: Marmot.

En god nats søvn er en forudsætning for en god dag på tur, og med den rette sovepose har man givet sig selv gode forudsætninger for at vågne frisk og veludhvilet. Foto: Marmot.


2. Yderligere overvejelser angående  EN 13537-testen, og de angivne temperaturer

Forskelle på mænd og kvinder

En af grundene til, at mænd kan sove behageligt ved lavere temperaturer end kvinder er, at mænd har mindre fedt. Det lyder måske umiddelbart kontraintuitivt, da fedt jo siges at isolere, men fordi mænd har større procentdel muskler end kvinder, og blodgennemstrømingen i muskelvæv gør, at det genererer mere varme end fedtvæv, vil mænd typisk generere mere varme end kvinder. Mænd har af samme grund også et højere energiforbrug og -behov. Desuden har mænd ikke de samme fedtlag på f.eks. baller og bryster, kvinder har, og derfor vil mænd have mere blodgennemstrømning i de områder, og det vil være med til, at de ikke så let bliver kolde på f.eks. bryster og baller. Forskellene i hhv. fedtprocent og muskelprocent vil altså være med til at mænd genererer mere varme end kvinder, mens fordelingen af fedtlagene vil være med til at kvinder lettere vil føle sig kolde på visse steder. Og da begge disse ting har indflydelse på, hvor koldt, man oplever at have det, vil kvinder altså føle sig kolde ved højere temperaturer end mænd.

I forhold til ekstremtemperaturen og overlevelsessituationer, vil kvinders høje fedtprocent være med til, at de bedre kan holde på varmen omkring organerne, så i overlevelseshenseender vil forskellen udligne sig. Kvinder producerer mindre varme og føler sig lettere kolde, men fordi de har mere fedt, der isolerer og beskytter organerne mod varmetab, vil de kunne overleve lige så godt som, eller endda bedre end mænd, der taber meget mere varme, når de har det for koldt.

Kvinder, der træner meget, og har større muskelmasse og lavere fedtprocent end "gennemsnitskvinden" vil i højere grad kunne sammenligne sig med testens "gennemsnitsmand", mens mænd, der ikke træner og er let overvægtige, kan have mere til fælles med testens "gennemsnitskvinde" end med "gennemsnitsmanden".

Når der er forskel på mænd og kvinder i forhold til testens temperaturangivelser, så skyldes det både (a) biologiske forskelle mellem mænd og kvinder, (b) at der er forskel i vægt på testkvinden og testmanden og (c) at manden ligger i fosterstilling, og derved holder bedre på varmen. Temperaturangivelserne er vejledende, og jo bedre man forstår, hvilket scenarie, de måler, jo bedre kan man sætte det i relation til sit eget behov.

Testsituationen overfor ens egen situation

Testsituationen er, at dukken lægges i soveposen med et tyndt lag isolerende undertøj på, oven på et liggeunderlag, der igen ligger oven på en træplade. Luftcirkulationen i rummet skal være mellem 0 og 0,5 m/s og fugtigheden mellem 40 og 80 %. Det er under disse forhold, dukken testes og temperaturerne bestemmes. Det er selvfølgelig relevant at have disse forhold med i overvejelserne, og sammenligne dem med ens eget behov. Det vigtigste er vindforholdene og luftcirkulationen. I et rimelig lukket telt med passende ventilation, der holder luftfugtigheden i teltet på et acceptabelt niveau, vil man kunne regne med testresultaterne. Sover man derimod under åbne himmel, i bivuak eller i hængekøje, vil vinden være en faktor, og man må regne med, at blive afkølet mere end dukken i testscenariet, og derfor vil man have brug for en lidt varmere sovepose. Her kan det desuden have betydning, hvor tæt soveposens ydermateriale er.

Luftfugtigheden kan i teorien også have betydning for, hvor meget varme man mister. Fordi vand har en høj varmekapacitet, vil fugtig luft i teorien trække mere varme ud af kroppen. Forskellen burde ikke være signifikant under nogenlunde normale forhold, men det kan være værd at overveje, at kold, fugtig luft føles væsentlig koldere end kold, tør luft..

Endelig er det selvfølgelig enormt vigtigt, at man har et ordentligt liggeunderlag. I testscenariet er der ikke betydeligt varmetab til underlaget, og hvis man vil kunne regne med de angivne temperaturer, er det helt centralt, at man har et liggeunderlag, der isolerer ordentligt mod kulde fra jorden. Det samme kan i øvrigt siges om beklædning. Fordi testdukkerne har et tyndt lag isolerende undertøj på, bør man også selv sove i et tyndt lag undertøj, hvis man vil kunne regne med temperaturangivelserne. Undertøjet skal i øvrigt være tørt, så kroppen ikke skal bruge ekstra energi på at tørre det mens man sover. I forlængelse af det, vil det selvfølgelig også have betydning, om man forsøger at tørre ting i soveposen i løbet af natten. På længere ture, især i koldt vejr, er der mange, der tager et par fugtige sokker eller handsker med ned i soveposen om natten for tørre dem til næste dag, og det vil også være med til at trække energi ud af systemet, og derved kan det potentielt tage et par grader af soveposens performance.

IMG_6966www

Sover man i hængekøje, vil man være lidt mere udsat for vind end i et telt, og det vil betyde, at soveposen ikke vil kunne præstere helt så godt som i testsituationen. Foto: Amok.


3. En gennemgang af specielle detaljeforhold omkring EN 13537-testen og hvad det har af betydning for de angivne temperaturer

Udover de ovennævnte forbehold, er er et par forhold omkring selve EN 13537-testen, der giver mulighed for en lille smule variation i testens resultater, og gør at man altid bliver nødt til at tage testens resultater med et gran salt, også når man skal sammenligne to soveposer, der ellers i princippet har været igennem samme test. Grunden til muligheden for variation i testscenariet er, at testen er udviklet med henblik på at kunne udføres forskellige steder, så man har ikke været fuldstændig specifik i forhold til alle kravene til testscenariet.

For det første er det ikke specificeret fuldstændig, hvilket tøj dukken skal have på. Testen kræver isolerende undertøj og sokker af en vis tykkelse, men det er f.eks. ikke præciseret fuldstændig hvor tykt, det skal være, og hvor lange sokkerne skal være, ligesom nogle laboratorier lader dukken have en ansigtsmaske på. Det giver naturligvis mulighed for små variationer.

Desuden er det, som nævnt, specificeret, at dukken skal ligge på et liggeunderlag med en given minimumstykkelse oven på et frithængende 12 cm træbræt. Dog er der ikke sat en øvre grænse for liggeunderlagets tykkelse, og det vil også kunne spille en rolle.

Endelig er der, som nævnt, mulighed for en lille smule variation i forhold til luftcirkulation og luftfugtighed. Det er små værdier, og det burde ikke ændre alverden, men det gør, at ét laboratorie vil kunne producere nogle lidt andre resultater end et andet, og det er selvfølgelig lidt misvisende.

Som nævnt er testen ikke fuldstændig rigid for at give muligheder for, at den kan foretages i laboratorier, der ikke nødvendigvis er helt ens. Det er sådan set meget praktisk, og der er også flere testfaciliteter rundt om i verden, men de kan altså producere lidt forskellige resultater. For at imødekomme disse forskelle, skal de forskellige laboratorier bruge et sæt kalibreringsposer, der skal testes, hvorefter disse resultater sammenlignes med et standardresultat og bruges til at udvikle en "korrelationsfaktor", der bruges til at udjævne de små forskelle, der kan være i de forskellige laboratoriers resultater. Det er i princippet en udmærket løsning, men mange soveposeproducenter har alligevel udtrykt utilfredshed med, at der er nogle forhold omkring "korrelationstesten", der heller ikke er helt præcise og gør, at der stadig kan være lidt inkonsistens i testresultaterne. Man kan derfor ikke altid regne 100 % med, at to soveposer, der har samme temperaturangivelse efter EN-testen er fuldstændig lige varme, da de sagtens kan være testet forskellige steder. Det er lidt ærgerligt, men det er en konsekvens af den måde, testen er sat op på.


4. Er testen pålidelig?

EN 13537-testen er langt fra fejlfri, men det er en rigtig god standard, der gør det muligt at sammenligne soveposer fra forskellige producenter og føle sig rimeligt sikker på, at man får det, man har betalt for.

I forhold til at sammenligne to soveposer fra forskellige producenter, der begge er EN 13537-testet,  men altså sagtens kan være testet forskellige steder, er vores anbefaling, at stole på testen som udgangspunkt, men være skeptisk, hvis en sovepose pludselig klarer sig væsentligt bedre, end man kunne forvente. F.eks. vil dunsoveposer ofte være ret sammenlignelige, idet dunkvaliteten og mængden af dun, der er brugt i soveposen, ofte er opgivet, og de fleste dunsoveposer er syet på nogenlunde samme måde – enten med en "box wall"-konstruktion eller en "gennemsyet konstruktion" (helt lette sommersoveposer). To "box wall"-syede dunsoveposer med ca. den samme mængde dun i ca. den samme "fill power" burde altså kunne forventes at være nogenlunde lige varme, hvis ikke der er forhold omkring hætte, lynlåse eller lignende, der gør den ene mere tæt og tætsluttende end den anden.

Er der overraskende forskelle på soveposer, der virker som om de burde være nogenlunde ens, kan man altså godt mistænke testen for at være lidt upræcis, men i de fleste tilfælde giver EN 13537-testen et rigtig godt og realistisk sammenligningsgrundlag, når man skal købe sovepose. Og selv hvis testen var teoretisk fejlfri, ville man stadig skulle tage højde for alle de ting i den virkelige verden, der afviger fra testscenariet – f.eks. vind, fugt, hvor meget man har spist og drukket, hvor udmattet, man er, ens egen vægt og kropsbygning osv. EN-testen vil altid kun være vejledende, men til dette er den også aldeles fremragende, og hvis man tager de nødvendige forbehold, er den en rigtig god vejledning til at købe den rigtige sovepose.


Se vores store udvalg af soveposer i webshoppen