Solbeskyttelse bør være en fuldstændig naturlig del af at opholde sig udendørs i sommerhalvåret, og derfor er god solbeskyttelse selvfølgelig også fuldstændig essentielt, når det kommer til friluftsliv. I det følgende gennemgår vi de tre vigtigste typer solbeskyttelse – skygge, tildækning og solcreme – og giver gode råd til hvordan du kan beskytte dig mod solen, når du dyrker friluftsliv.

Solens effekt på vores krop

Solen er et af de mest klassiske symboler på liv i det hele taget, og med god grund. Ud over at være den primære energiforsyning for det økosystem, vi bebor, har solens stråler en række gavnlige effekter på vores krop.

D-vitamin, serotonin og melatonin

Først og fremmest øger det kroppens naturlige produktion af D-vitamin, at være ude i solen. D-vitamin er både vigtigt for vores knoglers sundhed og vores immunforsvar, og for lavt niveau af D-vitamin kan have en række negative effekter på vores generelle sundhed. Ud over D-vitamin, øger sollys også kroppens produktion af “lykkehormonet” serotonin, der spiller en afgørende rolle for vores mentale sundhed. Endelig hjælper sollys kroppen til at regulere produktionen af hormonet melatonin, der regulerer vores døgnrytme og spiller en vigtig rolle for hvor godt vi sover om natten. Der er altså masser af helbredsmæssige grunde til at sørge for at komme ud i solen.

Skadelig effekt fra UVA- og UVB-stråling

Solens lys har desværre også en meget markant, negativ effekt på vores hud. Den ultraviolette del af solens lys spiller en afgørende rolle for solens påvirkning af vores krop, og inddeles i to typer stråling: UVA og UVB. Det er de ultraviolette stråler, der skaber mange af de positive effekter, solen har på vores organisme, men det er også dem, der beskadiger vores hud. UVA-strålerne trænger dybt ned i huden og gør den brun, men er også med til at ælde huden og kan forårsage f.eks. rynker og pigmentpletter. UVB-stråling påvirker huden mere overfladisk, og det er dem, der forårsager solskoldninger, som opstår i de yderste hudlag. Både UVA- og UVB-stråler kan forårsage hudkræft.

De tre grundlæggende typer solbeskyttelse

Der er groft sagt tre måder at beskytte sig mod solen: Man kan blive i skyggen, dække sin hud til med beklædning eller smøre sig ind i solcreme. Der er klare fordele og ulemper ved alle tre typer solbeskyttelse, og i de fleste tilfælde vil en kombination af alle tre være nøglen til effektiv, funktionel solbeskyttelse i løbet af en lang dag ude.

1. Skygge

Den mest effektive måde at beskytte sig mod solen, er at blive i skyggen. Opholder du dig i skyggen, er du fuldt beskyttet mod både UVA og UVB-stråler. Til gengæld går du glip af de gavnlige effekter fra solens lys. I mange tilfælde er det selvfølgelig ikke en realistisk mulighed bare at blive i skyggen – især ikke når man dyrker friluftsliv. Det giver dog stadig god mening at opsøge skygge, når du har mulighed for det – både for at beskytte din hud mod solen, men også for at køle af. Det gælder især mellem kl. 12 og 15 (11-15 tættere på ækvator), hvor solen står højst på himlen og brænder skarpest.

Skydække er ikke skygge!

Det er vigtigt at huske, at et skydække ikke er at betragte som skygge i denne henseende. Afhængig efter skydækkets tykkelse og tæthed, vil der slippe mere eller mindre UV-stråling igennem, men skyet vejr vil ofte kun reducere UV-strålingen med omkring 20 %, hvilket kun svarer til en solfaktor på blot 1,25! Du kan sagtens blive solskoldet på en overskyet dag, så når vi taler om at søge skygge, menes der skygge fra fysiske objekter som bygninger, bevoksning og terrænformationer, der blokerer eller reflekterer UV-strålingen fuldstændig.

2. Tildækning

Opholder du dig ude i solen, er den mest effektive beskyttelse at dække din hud til. Det giver effektiv og pålidelig beskyttelse mod UV-stråling, og der findes masser af lette, luftige tekstiler, der er komfortable at have på, selvom det er rigtig varmt. Til gengæld skal du være opmærksom på, at ikke alt tøj og alle tekstiler beskytter lige godt mod solens lys. Her bliver begrebet UPF vigtigt at kende:

UPF – solbeskyttelse i tekstiler

UPF står for “Universal Protection Factor” og er et mål for hvor effektivt et tekstil beskytter mod UVA og UVB-stråling. UPF angives med et tal, der angiver hvor stor en brøkdel UV-stråler, der trænger igennem materialet. UPF 50 tillader altså 1/50 at slippe igennem, hvilket betyder at UPF blokerer 98 % UVA- og UVB-stråling – og for UPF 30 vil tallet være 1/30, svarende til at det blokerer ca. 97 % af UV-strålingen.

UPF-testes med et spektrometer i et laboratorium, og det giver et præcist og pålideligt mål for hvor effektivt et tekstil beskytter mod solens stråler. Til gengæld er det relativt lidt beklædning, der har været igennem en UPF-test, så ofte vil tøjets UPF-faktor ikke være oplyst. At der ikke står en UPF-værdi på tøjet, betyder naturligvis ikke, at det slet ikke beskytter. Al beklædning vil have et eller andet niveau af UV-beskyttelse, og her er der nogle tommelfingerregler, der er gode at huske:

• Tæt vævning giver bedre beskyttelse end løs vævning
• Mørke eller kraftige farver beskytter bedre end lyse, afdæmpede nuancer
• Syntetiske tekstiler som nylon og polyester beskytter bedre end naturlige tekstiler som uld og bomuld
• De fleste tekstiler beskytter dårligere i våd end i tør tilstand
• Løstsiddende tøj beskytter bedre end tætsiddende tøj med stretch

En tynd, hvid bomulds-T-shirt har ofte kun en UPF på omkring 5, og i våd tilstand kan den komme helt ned på 3. Det betyder at en bomulds-T-shirt i tør tilstand tillader omkring 1/5 af UV-strålerne at passere, og i våd tilstand 1/3. Det giver en beskyttelsesgrad på mellem 66 og 80 %. Til sammenligning vil de bedste syntetiske tekstiler nå helt op over UPF 50. det betyder, at de tillader mindre end 1/50 uv-stråling at passere, svarende til en beskyttelsesgrad på over 98 %. EN UPF-rating på 15 eller derover, svarende til en beskyttelsesgrad på ca. 93 %, regnes som god beskyttelse under de fleste forhold.

Forskellige typer UV-beskyttelse i tekstiler

I de fleste tilfælde vil UV-beskyttelse i beklædning afhænge af materiale, vævningstæthed og farve. Det betyder, at UV-beskyttelsen vil være den samme gennem hele produktets levetid – eller i hvert fald indtil det er markant tyndslidt eller affarvet. Der findes dog også beklædning, der har fået tilført ekstra UV-beskyttelse på anden vis.

Ved at inkorporere nanopartikler, f.eks. zink-ioner, i beklædningen, kan man også opnå ekstra beskyttelse. Fordi nanopartiklerne er tilføjet i produktionsfasen, vil de være stabilt indlejret i materialet, og vil derfor ikke vaskes eller slides ud med brug, før tøjet er markant tyndslidt eller affarvet.

Højere solbeskyttelse kan også opnås ved hjælp af en coating, der er lagt uden på tøjet. En sådan coating vil blive slidt af med brug, vask og lignende, og det betyder at UV-beskyttelsen i den type tøj vil dale gennem produktets levetid. En tynd, løstvævet, hvid bomuldsskjorte kan altså godt have en UPF på 50+ fra ny, hvis den har en UV-beskytttende coating på ydersiden. Til gengæld kan den ende helt nede på omkring UPF 5, når UV-beskyttelsen er slidt ud efter længere tids brug og vask – fordi der er tale om en tynd, løstvævet, lystbomuldsmetervare, der ikke giver meget beskyttelse, når coatingen er slidt af.

3. Solcreme

Solcreme er den tredje mulighed for at beskytte sig mod UV-stråling, og på mange måder den sværeste at lykkes godt med. Solcreme kan give god og effektiv beskyttelse mod solen, men det kræver at man ved hvordan man bruger solcreme ordentligt, og er opmærksom på dens begrænsninger. Når det kommer til solcreme, er begrebet “SPF” centralt:

SPF – solbeskyttelse i solcreme

SPF står for “Sun Protection Factor”. Det er let at forveksle med UPF i beklædning, men der er nogle vigtige forskelle.

Først og fremmest er SPF ikke et direkte mål for hvor meget UV-stråling, der filtreres. I stedet er SPF-faktoren et mål for, hvor mange gange længere du kan blive i solen uden at blive forbrændt, end hvis du ikke havde solcreme. Faktor 15 betyder, at du kan opholde dig i solen 15 gange længere uden at blive forbrændt – forudsat at du har doseret og påført solcremen korrekt. Hvis du normalt ville blive rød efter 10 minutter på en solskinsdag ved stranden, kan du altså i princippet klare 2½ time med faktor 15. Testen er foretaget ved at man i et laboratorium udsætter testpersoner for UV-stråling med og uden solcreme, og samtidig måler hvor lang tid det tager før huden begynder at vise tegn på let rødmen.

Desværre er virkeligheden lidt mere kompliceret. Solcreme mister effekt når du sveder, og bliver slidt af huden ved kontakt med alt fra tøj til sand og vand. Derfor anbefales det at påføre solcreme mindst hver anden time, uanset hvilken faktor der står på. Derudover er SPF-skalaen ikke specielt intuitiv, fordi den ikke umiddelbart angiver filtreringsgrad. Oversætter man de forskellige SPF-angivelser til hvor mange procent UV-stråler de filtrerer fra, får man dog de samme tal som UPF: SPF 50 vi i princippet kunne filtrere omkring 98 % fra, mens SPF 30 vil filtrere omkring 96,7 %. Den store forskel er så, at SPF (solcreme) er kraftigt tids- og forholdsafhængigt, mens UPF (beklædning) er stabilt.

UVA og UVB

Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at SPF i udgangspunktet kun angiver beskyttelsesgrad overfor UVB-stråler, der forsager overfladisk forbrænding. UVA-stråler kan imidlertid også forårsage hudkræft, og vil være med til at ælde og slide huden. Det er derfor vigtigt, at man sikrer sig at solcremen dækker både UVA og UVB – især i udlandet, hvor det mange steder kan være almindeligt med solcreme, der kun dækker UVB-stråler. Gå efter formuleringer som “broad spectrum”, hvis du ikke kan se klare angivelser af, at solcremen beskytter mod både UVA- og UVB-stråling.

Husk at påføre rigelige mængder solcreme

Et af de største problemer med solcreme er, at langt de fleste bruger alt for lidt ad gangen. I testscenariet er der påført et tykt lag solcreme og testen tager ikke ret lang tid. Solcremen har altså maksimal effekt i testscenariet. Hvis du bruger for lidt solcreme, vil du slet ikke opnå den beskyttelse , der står på produktet. Det anbefales, at bruge hvad der svarer til en generøs håndfuld til at dække hele kroppen – og det er mere end man lige skulle tro. Det er også vigtigt at påføre solcreme inden du tager ud i solen, så den har en chance for at nå at sætte sig og skabe den ønskede beskyttende effekt. Uanset om du har påført nok solcreme eller ej, vil dens effekt uundgåeligt aftage over tid, fordi solcremen svedes eller slides af.

Solcreme og vand

Noget solcreme er ekstra vandresistent og vil derfor være bedre egnet til både at bade og svede, fordi det ikke så let bliver “skyllet” af som almindelig solcreme. Solcreme kan være testet til at kunne tåle op til hhv. 40 og 80 minutter i vand, og stadig virke efter hensigten, men det er endnu en gang tal, der skal tages med et gran salt. Der er ikke noget solcreme der er fuldstændig vandresistent, og i almindelige hverdagsscenarier vil der være en række ting, udover vandet, der spiller ind. Derfor anbefales det at genpåføre solcreme når du har været i vandet, eller hvis du har været fysisk aktiv og svedt kraftigt.

Tjek udløbsdatoen!

En sidste ting, det er vigtigt at være opmærksom på, er at al solcreme har en udløbsdato, der spiller en rolle for om den beskytter effektivt. Hvis du vil være sikker på, at solcremen rent faktisk giver den beskyttelse SPF-faktoren antyder, skal solcremen ikke have overskredet sin udløbsdato.

Solbeskyttelse og friluftsliv

Friluftsliv stiller i de fleste tilfælde høje krav til solbeskyttelse. For det første er man ofte udendørs i mange timer ad gangen, og hvis du f.eks. er på vandretur eller klatretur,  har du ikke altid valget mellem at gå ud i solen eller blive i skyggen. Derudover er man ofte fysisk aktiv og sveder, hvilket gør det væsentlig mere kompliceret at bruge solcreme effektivt. Endelig vil man i mange situationer færdes i terræn, der giver ekstra eksponering for solens stråler. Det kan f.eks. være i nærheden af vand, eller højt oppe i bjergene, hvor gletsjere og snefelter, der har overlevet siden vinteren, vil reflektere solens lys og øge UV-eksponeringen markant.

Brug dækkende beklædning med høj solbeskyttelse

I mange tilfælde vil effektiv tildækning af store del af kroppen være den bedste løsning. Hvis du er sydpå, hvor UV-indekset kan være tårnhøjt, vil det ofte betyde lange bukser, lange ærmer og solhat med bred skygge – selvom temperaturen er høj, og det er fristende at ty til korte shorts og ærmeløse trøjer. Heldigvis er mange af de materialer, der giver bedst UV-beskyttelse, også oplagte til friluftsliv i varmt vejr. F.eks. tynde, tætvævede polyestermaterialer, der ud over at have høj UV-beskyttelse også er let, svedtransporterende og hurtigtørrende.

Gå efter løsere pasform til varmt vejr

I koldt eller blandet vejr, vil det være en fordel med tætsiddende inderste lag. Tætsiddende “baselayers” holder bedre på varmen og giver mere effektiv svedtransport – og hvis man har mange lag på, vil et tætsiddende første lag være nøglen til god komfort og bevægelsesfrihed. I varmt vejr er det nærmest omvendt: Løsere siddende lag vil tillade mere luftcirkulation, hvilket hjælper kroppen til at transportere overskudsvarme væk. Desuden vil man sjældent have brug for at have specielt mange lag ovenpå hinanden i varmt vejr, så det er ikke så vigtigt at de inderste lag sidder tæt. Endelig giver løsere siddende beklædning som nævnt bedre solbeskyttelse, fordi materialet ikke bliver strakt i samme grad som tætsiddende, elastiske inderlag

Brug vandafvisende solcreme med høj solfaktor – og rigeligt af det

Solcreme er nødvendigt på de dele af kroppen, der ikke er effektivt dækket af beskyttende beklædning, og her gælder det om at være rigeligt beskyttet fra starten og vedligeholde beskyttelsen. Vandafvisende solcreme med en SPF på mindst 30 er anbefalingen til stort set al slags friluftsliv under bagende sommersol. Det anbefales også at genpåføre jævnligt, for at bevare den gode beskyttelse.

Husk “the human factor”

Når det kommer til solcreme spiller du selv en afgørende rolle for hvor godt den fungerer, fordi du både skal sørge for at bruge tilstrækkelige mængder og genpåføre hyppigt nok. Og som alle, der har oplevet en lang intens dag med vandring, klatring eller lignende sikkert vil kunne nikke genkendende til, kan det være enormt svært at have tilstrækkelig disciplin omkring solcremen. Tiden flyver når man er opslugt af aktiviteten. Pludselig er der gået fire timer siden du smurte solcreme på og solen står allerhøjst på himlen. Du sveder på vej mod toppen af det fjeld, der er dagens turmål, hvor der er udsigt til en velfortjent frokostpause og en chance for at køle lidt ned. Eller også er det din tur til at føre næste vanskelige reblængde på dagens multipitch-rute, og du kan ikke overskue at smøre dig ind i solcreme og have fuldstændig fedtede fingre. Der er masser af grunde til at glemme solcremen eller beslutte sig for lige at vente – og så løber tiden pludselig hurtigt, og inden du ved af det er du blevet forbrændt.

“Den menneskelige faktor” er endnu en grund til at gå efter dækkende beklædning frem for solcreme, når du skal være ude i længere tid. Hvis du sørger for at være godt tildækket fra morgenstunden, har du elimineret en af de vigtigste usikkerhedsmomenter i forhold til om du lykkes med at holde dig beskyttet mod solen – dig selv. Jo mindre “vedligeholdelse” din solbeskyttelsesrutine kræver, jo mindre krav stiller det til din egen disciplin i løbet af dagen, og jo større chance har du for at undgå at blive forbrændt.