Høgruta Jotunheimen

Af Rasmus Balthazar Munk, Friluftsland København

Kort præsentation af turen

Den norske bjergguide og skiløber Stian Hagen satte sig i 2012 for at skabe en norsk pendant til den legendariske skitur Haute Route, der går mellem Chamonix og Zermatt i alperne. Resultatet er Høgruta Jotunheimen, der går på tværs af Norges højeste fjeldområde Jotunheimen. Turen strækker sig over fem dage og krydser Jotunheimen fra øst mod vest, med start ved Gjendesheim (alternativt Bessheim) øst for nationalparken og afslutning ved Krossbu vest for nationalparken. Hver dagsetape går over et af de ikoniske fjelde i området og ender på en betjent hytte. Turen kræver randonnée/skitouringudstyr - enten alpint eller telemark - og god kondition, gode skifærdigheder og erfaring med at færdes i skredterræn og på gletsjer, men ellers er turen anlagt til at være tilgængelig for de fleste. Til gengæld for anstrengelserne og den forberedelse, det kræver, får man en forrygende tur gennem et af Norges mest spektakulære fjeldområder, der højst sandsynligt både kommer til at byde på lange, hårde dage i barskt vejr og fantastisk skiløb i storslåede omgivelser.

Læs mere på www.jotunheimenhauteroute.no

Hvor ligger området? Hvordan kommer man dertil? Hvor lang tid tager det?

Jotunheimen ligger nogenlunde midt i den sydlige halvdel af Norge. Man kan komme dertil enten i bil eller med bus fra Oslo. Når vejen mellem Beitostølen og Gjendesheim er åben, er det den korteste vej at køre, tidligere på sæsonen skal man køre op gennem Gudbrandsdalen og derfra vestpå, for at ankomme til Gjendesheim/Bessheim fra nordøst. Fra Krossbu er det muligt at tage bus tilbage til Gjendesheim eller hele vejen hjem. Der kommer til at være en smule logistisk besvær ved at tage turen fra øst til vest, hvilket er grunden til at vi valgte at gå de første fire dagsetaper til Leirvassbu og så bruge tre dage på at gå tilbage til Gjendesheim via Olavsbu og Gjendebu.

Se et turkort på www.ut.no

Hvilken type terræn/hvilke udfordringer skal man være forberedt på?

Jotunheimen er et relativt barskt fjeldområde, og Norges højeste. I januar og februar er vejret ofte dårligt og sneen ustabil. Høgruta er planlagt så man går omring 1200 højdemeter og ca. 15 km. om dagen. Nogle dage er det lidt mere, andre dage lidt mindre. Nedkørslerne holder sig nogenlunde omkring 30 grader, og i de fleste tilfælde under, så selvom man færdes i skredterræn, der kræver forsigtighed og opmærksomhed, er der ingen unødvendigt eksponerede eller risikable dagture, og hvis sneforholdene er stabile burde turen være rimelig sikker. Vejret er omskifteligt, og sneforholdene kan også være meget varierede i løbet af ruten, så man skal være forberedt på lidt af hvert. I dårligt vejr kan man følge de kvistede fjeldskiløjper mellem hytterne, så turen kan gennemføres under stort set alle forhold, men man får selvfølgelig den bedste oplevelse og de bedste varianter af turene mellem hytterne i godt vejr og gode, stabile sneforhold. Man skal nok være forberedt på, at man skal være heldig, hvis man har mulighed for at gå "plan A"-ruten hver dag. Der kommer højst sandsynligt til at være dage med dårligt vejr, hvor man enten er nødt til at tage en ekstra overnatning på en hytte og vente til næste dag, eller gå den "kedelige" kvistede variant.

1_5

Nedkørsel fra Besshøe. Foto: Rasmus B. Munk

Kort, fører, guidebog eller lignende?

Der findes masser af forskellige kort over området. Den norske "Turkart"-serie har både et "Jotunheimen Aust" og et "Jotunheimen Vest" i 1:50.000, og de to kort dækker hele området og kan anbefales. Stian Hagen har lavet en hjemmeside, der gennemgår turen dag for dag, viser ruterne tegnet ind på et kort og gennemgår det vigtigste udstyr, som også er en stor hjælp:

www.jotunheimenhauteroute.no

Den norske skimagasin "Fri Flyt" har desuden udgivet en mere omfangsrig version af informationen på hjemmesiden som bog, og den kan helt klart anbefales, hvis man har besluttet sig for at gå turen. Vi brugte hjemmesiden til at tjekke turen ud, og da vi havde besluttet os for at gå den, købte vi bogen, som vi også havde med på turen og brugte til plankægningen fra dag til dag. Den kan købes i Fri Flyts webshop.

Se bogen på Fri Flyts webshop

Den norske lavinevarslingstjeneste "varsom" giver daglige opdateringer med skredforholdene i området. Det kan klart anbefales at sætte sig ind i siden og lære deres grundige og detaljerede skredvarsel at kende inden man tager afsted. Skredvurdering er en stor del af en tur som høgruta, selvom ruterne er lagt an til at undgå det værste skredterræn, og "varsom" er en kæmpe hjælp.

www.varsom.no

Hvornår kan man tage af sted?

Vejret er barskt i Jotunheimen gennem vinteren, så det anbefales at gå turen omkring påske, hvor sneen typisk er mere stabilt og vejret er bedre. Desuden er mange de betjente hytter ikke åbne før engang i løbet af marts, så høgruta er en forårsskitur. Perioden mellem slutningen af marts og slutningen af april vil være det oplagte tidspunkt at gå ruten. Tjek om hytterne er åbne, inden i tager af sted!

Høj sol og påskevejr det sidste stykke op mod Spiterstulen. Foto: Rasmus B. Munk.

Høj sol og påskevejr det sidste stykke op mod Spiterstulen. Foto: Rasmus B. Munk.

Tæt på whiteout på vej mod toppen af Glittertind, tidligere samme dag. Foto: Rasmus B. Munk.

Tæt på whiteout på vej mod toppen af Glittertind, tidligere samme dag. Foto: Rasmus B. Munk.

Hvordan kan man overnatte?

Man overnatter på de betjente hytter Gjendesheim (alternativt Bessheim), Memurubu, Glitterheim, Spiterstulen, Leirvassbu og Krossbu. Memurubu, Spiterstulen og Leirvassbu er private hytter, mens Gjendesheim, Glitterheim og Krossbu drives af Den Norske Turistforening. En overnatning med fuld pension koster ca. 5-700 kr. Man kan typisk vælge mellem en enkelt portion aftensmad og en fuld treretters menu - det første er selvfølgelig billigere, og derudover er der en ganske veludstyret morgenmadsbuffet hvor man har også mulighed for at smøre madpakke til frokost.

Hvilket udstyr er nødvendigt at have med?

Der kræves almindeligt randonnée- eller telemarkudstyr. Lette ski med en bredde mellem 85 mm og 105 mm er at anbefale, og et par støvler og bindinger med en god gåfunktion, feller og teleskopskistave er et must. Der er mange højdemeter at gå, og nedkørslerne kan være i blandet sne, så let udstyr, der kan være med til at spare nogle kræfter er en god ting. Man bør absolut også køre med hjelm. Almindeligt lavinesikkerhedsudstyr - sneskovl, sondestang og lavinebipper - og erfaring med at bruge det er også en absolut nødvendig sikkerhedsforanstaltning.

Man krydser nogle gletsjere, så et let gletsjerredningssæt med isøkse, steigeisen, sele, et let reb, en eller to isskruer og nogle karabiner, slynger og prusik-slynger er også en god idé. De fleste gletsjere i Jotunheimen er relativt flade og enkle, og turen går ikke over ret mange steder, hvor der er nogen særlig risiko for at falde i en gletsjerspalte, men man bør absolut have lidt erfaring med at gå på gletsjer, og et let sæt med redningsudstyr er en klar anbefaling, også selvom det højst sandsynligt kke kommer i brug. Letvægtsudstyr er klart at foretrække, da det som sagt næppe kommer i brug - måske med undtagelse af steigeisen og økse, der kan være nyttigt, hvis der er glatte, isede forhold op mod en af toppene. Vi brugte steigeisen op ture op til Skarddalstind, som var en del af vores egen alternative rute tilbage mod Gjendesheim.

Uldundertøj og mellemlag i uld elller fleece, evt. en let softshelljakke til at gå opad i, skalbukser, skaljakke til dårligt vejr og nedkørslerne og en let, varm dun eller fiberjakke udgør den basale beklædning. Til hænderne skal man som minimum bruge et par tynde fleecehandsker til at gå i, et par varme handsker til at køre ned i og et evt. et par gode, varme luffer i tilfælde af rigtig koldt vejr. En halsvarmer og en hue er også oplagt at tage med.

Derudover bør man have en vindsæk i tasken, så man har mulighed for at klare en snestorm i åbent terræn i en nødsituation, og derudover er almindeligt navigationsudstyr til en fjeldtur - kort, kompas, pandelampe og evt. en GPS - nødvendigt. Og endelig et godt, men kompakt, førstehjælpssæt og lidt let reparationsudstyr til bindinger og stave.

Hvilket udstyr kan det derudover anbefales, at man har med?

Generelt er kan det jo anbefales at have så lidt med som overhovedet muligt, så jo mindre ekstraudstyr, jo bedre. En GPS er en god tilføjelse til kort og kompas, så man har mulighed for at finde sin eksakte position på kortet, hvis man skal finde ned ad et større fjeld i dårligt sigt. Lidt tørt tøj til aftenerne på hytterne er rart, men igen - jo mindre, jo bedre! En silkelagenpose som sengetøj kan anbefales. Der er dyner og puder på hytterne, men man skal selv have sengetøj med, med mindre man vil betale for at leje det, og her er en silkelagenpose med en hovedpudelomme den letteste og mest kompakte løsning.

Mht. mad og drikke kan man som sagt smøre madpakke på hytterne. Man kan evt. have lidt snacks eller chokolade med, men det bliver også hurtigt meget vægt i rygsækken, hvis der skal være til hele turen. Det er selvfølgelig muligt at købe den slags på hytterne, men det bliver hurtigt dyrt. Man bør regne med mindst halvanden liter vand pr. mand pr. dag.

Se video, billeder og dagbog fra de enkelte dage:


Dag 1. Gjendesheim - Memurubu


Dag 2. Memurubu - Glitterheim


Dag 3. Glitterheim - Spiterstulen


Dag 4: Spiterstulen - Leirvassbu


Dag 5: Leirvassbu - Olavsbu


Dag 6: Olavsbu - Gjendebu