Friluftsland er først og fremmest en friluftsforretning, og vi vil rigtig gerne sælge friluftsudstyr til folk der skal på spændende ture ud i naturen. Men rigtig mange af de produkter og materialer vi sælger, er mindst lige så brugbare til hverdag herhjemme, som de er på tur. Især i vinterhalvåret er der god grund til at tænke i varme, lette, temperaturregulerende materialer – også til hverdag. Den slags har vi rigtig meget af, og vil meget gerne dele ud af vores erfaringer med, hvordan det bruges bedst. Vi forhandler noget af markedets bedste uld-, fleece-, dun- og fiberbeklædning, og meget af det kan sagtens finde vej ind i hverdagsgarderoben uden at det ender i en decideret fashion-katastrofe! I det følgende forsøger vi at give nogle gode råd til hvordan du klæder dig varmt på i vinterhalvåret, og hvordan du sniger din friluftsgarderobe ind i hverdagstøjet, uden at ligne en, der er på vej på vildmarkstur!


Hold dig varm med uld – også til hverdag!

blog_mads4Det bliver sagt mange gange, men det er også værd at gentage: Uld er et fantastisk materiale! Og de samme egenskaber, der gør uld velegnet ude i naturen, gør det lige så velegnet til hverdag. Uld kan absorbere en del fugt uden at føles vådt, det hjælper kroppen med at regulere temperaturen, og det er naturligt bakterieresistent, så det kommer ikke til at lugte af sved. Desuden er de nyere uldmaterialer utroligt bløde og lækre og kradser ikke, som uld ellers tidligere har haft ry for. Og man kan sagtens forsøge at overføre nogle af de lag-på-lag-principper, man bruger i naturen, til sin hverdagsgarderobe. En tynd, tætsiddende uld-T-shirt er f.eks. oplagt under en pæn skjorte eller bluse, hvis der er lidt køligt på kontoret, ligesom et par lange underbukser er oplagte under jeansene på en kold vinterdag. Et par uldunderbukser, der går lidt ned ad lårene, kan også trækkes uden på strømpebukserne under en løs kjole eller nederdel, og give lidt ekstra varme. Et lækkert, tætsiddende sæt uldundertøj kan fungere under det meste hverdagstøj, og det er en oplagt måde at gøre sin vinterhverdag til en lidt mindre kold og frustrerende oplevelse.

Læs mere om uld og om forskellen på uldbeklædning og syntetisk beklædning i udstyrguiden


Hold fødderne varme!

Fødderne lider når det er koldt, og det er de færreste der er klar til at gå all in og gå rundt i store støvler hele vinteren. Hvis man står eller går ude i længere tid, er et par varme, vandtætte støvler den bedste løsning, men der er også et par småting, man kan gøre for at hjælpe sig selv, hvis man ikke er klar på de store støvler. F.eks. kan man udskifte sålerne i sine sneakers med en uldsål eller en sål med en overside i filt, der isolerer lidt bedre. Det kan i det hele taget betale sig at kigge på, hvor tyk sål, man har i sine sko, for man vil tabe rigtig meget varme til jorden, hvis sålerne ikke isolerer ordentligt. Desuden kan man sige det samme om fødderne, som resten af kroppen: Hvis man kan erstatte bomuld med uld, har man taget et stort skridt mod at holde sig varm og tør. Et par uldsokker vil altid være et bedre valg end et par bomuldssokker om vinteren, og gode uldsokker fås i nærmest alle tykkelser, så der burde være et par, der kan være i enhver sko! Et par kortskaftede løbe- eller vandresokker i uld, er f.eks. usynlige uden på strømpebukserne i et par støvletter, men vil gøre en stor forskel for fødderne! Det skal her bemærkes, at det er vigtigt at fødderne ikke bliver klemt i fodtøjet: Hvis der ikke helt er plads til en tyk uldsok, mister man rigtig meget af varmeeffekten, så det er vigtigt kun at tage så tykke sokker som der er plads til! Det, der varmer i en tyk sok – eller trøje, jakke og vante, for den sags skyld – er den varme luft, materialet kan binde, og hvis de isolerende lag er mast helt flade, kan kulden udefra lidt simpelt sagt bevæge sig direkte igennem, og man får mindre ud af de isolerende lag.

Læs om vinterstøvler i udstyrsguiden


Hoved, hals og hænder!

blog_camilla1Hoved- og halsregionen afgiver rigtig meget varme, og derfor er det et godt sted at sætte ind, hvis man føler sig godt klædt på, men alligevel fryser. Huer og halstørklæder kan heldigvis være både praktiske og fashionable, men også her kan man sagtens gøre lidt ekstra for varmen. Uld er stadig en rigtig god løsning tæt på kroppen, og det er ikke altid ens yndlingshue eller -halstørklæde er lavet i uld. En tynd tætsiddende uldhue under den pæne hue, vil give ekstra varme uden at det kan ses, og det samme kan et tyndt halsrør i uld gøre inde bag et stort, løst halstørklæde.

Hænderne er ligesom fødderne særligt udsatte, når kroppen bliver for kold. Hvis kroppen føler sig for kold, vil den prioritere at holde kernen varm, og hænder og fødder vil blive nedprioriteret som det første. Hvor fødderne bliver nedkølet direkte af kontakten med jorden, vil hænderne primært lide, hvis det blæser, eller hvis resten af kroppen fryser. Det er sjældent stille nok til at hænderne kan holde sig varme uden hjælp, så et par gode handsker er nærmest uundværlige i vinterhalvåret. Er man ikke til store, klodsede handsker, kan en inderhandske i uld eller fleece gøre en pæn læderhandske lidt varmere. Ligesom med fødderne skal man være opmærksom på, at der skal være plads til det ekstra lag, hvis det skal have en ordentlig effekt.

Se vores store udvalg af huer, halsedisser og handsker


Varme jakker. Hvor varm er en varm jakke?

En helt central del af vintergarderoben, som man ikke kommer udenom, når det bliver rigtig koldt, er en god varm jakke! Vi sælger en masse varme jakker og frakker til hverdagsbrug i vinterhalvåret, og et af de spørgsmål, vi ofte får, er hvor varme de forskellige jakker er. Jakker har ikke, som f.eks. soveposer, en angivelse af hvilket temperatur-område, de passer til, og det er der en grund til: Det afhænger ganske enkelt af alt for mange andre ting end jakken, om man kan holde varmen, så det bliver hurtigt utroværdigt at sætte temperaturer på en jakke. F.eks. betyder det noget, hvad man har på fødderne og benene, på hovedet og hænderne, hvor meget det blæser, hvor længe man står stille osv.

Når man tester soveposer, tillader man sig at antage at folk ligger stille og sover i et telt, hvor luften er relativt stillestående, har et enkelt lag isolerende undertøj på, samt en tynd hue, og desuden har lukket soveposen helt til. Man antager altså en helt specifik og relativt simpel situation, og det giver mening at antage noget tilsvarende, når man snakker om jakker. Der er dog stadig nogle generelle ting, man kan sige om varme jakker, og hvor varme de er:

Jakkens tykkelse er den suverænt vigtigste faktor. Om jakken er isoleret med uld, dun, fleece eller et syntetisk fibermateriale, spiller selvfølgelig en rolle, men som tommelfingerregel kan man godt tillade sig at antage, at hvis to jakker med en af ovennævnte isoleringer er lige tykke, er de også nogenlunde lige varme! Her er det vigtigt ikke at forveksle lige tykke og lige tunge!

Et eksempel, der kan illustrere dette, er dun. Dun kommer i forskellige ”kvaliteter”, der tildeles et tal. De mest hyppigt anvendte dunkvaliteter ligger mellem 550 og 850. Tallene er et mål for fylde pr. vægtenhed – cubic inches per ounce. Jo højere tal, jo lettere dun. Med lettere dun kan man skabe den samme fylde, og dermed samme varme, med lavere vægt. Det er en udbredt misforståelse at den ”højeste kvalitet” dun (de letteste!) også er varmest, således at en jakke med 850-dun vil være varmere end en jakke med 650-dun. Det er ikke nødvendigvis tilfældet. Hvis to dunjakker, den ene med 650-dun og den anden med 850-dun, er lige tykke, er de i udgangspunktet også lige varme. Dog vil den med de dyre dun veje mindre, og føles lettere og luftigere.

Sammenligning af dunkvaliteter, dunkraft/fill power
Sammenligning af dunkvaliteter, fyldkraft/fill power

Uld og fleece giver ikke mening at bruge til ekstremt varme jakker, simpelthen fordi det bliver for tungt og for stift, hvis man skal op på samme tykkelse som de rigtig varme dun-/fiberjakker. De aller varmeste jakker vil oftest være med dun- eller fiberisolering. Men både når det kommer til uld- eller fleecetrøjer og dun- eller fiberjakker, vil de i udgangspunktet være ca. lige varme, hvis de er ca. lige tykke.  Vil man have en rigtig varm jakke, er der altså ingen vej uden om en af de store, tykke. Man kan til gengæld få store, tykke jakker, der ikke vejer ret meget, og derfor ikke føles så store og tykke, men den helt slanke silhuet er altså svær at få i en rigtig varm jakke!

Se vores store udvalg af varme jakker til kvinder i webshoppen

Se vores store udvalg af varme jakker til mænd i webshoppen

Hvor tæt er jakken? Hvad betyder det for varmen?

Næst efter hvor tyk, jakken er, spiller det en stor rolle, hvor tæt den er. En helt vindtæt, og især en vind- og vandtæt jakke, vil ikke som sådan være varmere end en mindre tæt jakke, men vil i de fleste praktiske henseender føles varmere. Man mister utrolig meget varme til vind, og en helt vindtæt jakke vil forhindre at man bliver afkølet udefra. Jo tættere jakken er, jo dårligere vil den typisk også ånde, og det vil også gøre den ”varmere”; man vil afgive mindre varme gennem jakken, og vil derfor føle sig varmere. Det har dog den ulempe, at man ikke skal være særligt aktiv før den varme, man genererer, bliver relativt fugtig. Den fugtige varme er for det første lidt ubehagelig, men kan også være med til, at man i sidste ende bliver kold og klam indefra, hvis man sveder for meget. Hvis man skal bevæge sig i jakken, f.eks. cykle til arbejde eller skole, er det ikke altid en fordel, at jakken er helt vind- og vandtæt, da det giver kroppen og jakken dårligere mulighed for at regulere temperaturen. Til decideret lavintensitetsbrug, det kunne f.eks. være at gå rundt i byen, eller stå stillle og vente på bussen, vil en god varm, vind- og vandtæt jakke selvfølgelig være oplagt, og man risikerer ikke at blive overophedet og svedig.

Læs om vindafvisende beklædning (softshells) i udstyrsguiden

Læs om vind- og vandtæt beklædning (hardshells) i udstyrsguiden

Indholdsoversigt