Gode råd til at holde varmen på tur

At holde sig varm på tur kan være en stor udfordring. Samtidig er det en af de vigtigste forudsætninger for en god turoplevelse, at man kan holde sig både varm og tør, og de to følges næsten uundgåeligt ad. Det gælder både i løbet af dagen, når man bevæger sig, men især også om aftenen, når man sidder stille. Et af de vigtigste aspekter af at holde sig varm, er at holde sig tør, så bestræbelsen på at holde sig varm, starter med at sørge for at undgå at have det så varmt, at man sveder unødigt, mens man bevæger sig. Ofte vil det kunne betale sig at have så lidt tøj på som vejret og ens aktivitetsniveau tillader, så længe man er i gang, og så have en let, varm jakke eller trøje, man kan trække i hver gang man stopper op og står stille! Det spiller en stor rolle hvor mange lag, man har på hvornår, og hvilke materialer, man vælger. I det følgende vil vi forsøge at give nogle gode råd til hvordan man holder sig varm på tur, og foreslå et rimelig simpelt setup, der vil være velegnet til alt andet end de allervarmeste og allerkoldeste ture.

Undgå at svede unødigt. Gå med så lidt tøj som muligt.

Det lyder lidt selvmodsigende at opfordre til at tage mindre tøj på for at holde varmen, men det er helt essentielt at holde sig så tør som muligt, hvis man vil holde sig varm. Så snart man er gennemblødt, vil det våde eller fugtige tøj trække energi ud af kroppen, og man vil miste varme. Derfor er den første anbefaling at have så lidt tøj på som vejret tillader.

"Be bold, start cold"

Man vil ofte føle sig lidt kold om morgenen, især hvis man har sovet i telt, og det er tit fristende, at tage en ekstra varm trøje på. Der vil dog oftest ikke gå ret lang tid efter man er kommet i gang med at bevæge sig, før man har det markant varmere, og det viser sig, at man har taget for meget tøj på. Det kan derfor anbefales, at man tager tøj på så man føler sig en lille smule kold når man starter med at gå, eller tager tøj på så man let og hurtigt kan tage noget af igen. Man får varmen når man kommer i gang, og man får det også hurtigt for varmt. Og vil man holde varmen hele dagen, skal man bestræbe sig på ikke at svede for tidligt og unødigt.

A&L.Peru-36_web

Uldundertrøje og tynd softshell. Anker Bak i Cordillera Blanca, Peru. Foto: Lars Fjendbo Møller.

Kom af med fugt og overskudsvarme. Undgå for tætte yderlag.

Det yderste lag spiller en meget vigtig rolle i forhold til at beskytte mod vind og vand og forhindre at man bliver nedkølet udefra. MEN – yderlaget har samtidig en enorm indflydelse på hvordan man kommer af med overskudsvarme indefra. Et helt vind- og vandtæt yderlag vil føles rart og beskyttende inden man rigtig er kommet i gang, men man vil hurtigt ”koge over”, når man begynder at bevæge sig, hvis yderlaget er for tæt. Også med yderlaget gælder det om at vælge noget, der beskytter tilpas meget til, at man ikke bliver problematisk nedkølet af vejr og vind, men tilpas lidt til at man kan komme af med overskudsvarmen, så man ikke bliver gennemblødt indefra af sved (og i sidste ende nedkølet).

"You're not a turtle - get out of your shell!"

Et vandtæt yderlag (en hardshell) kan anbefales, hvis det decideret regner, eller hvis det virkelig blæser på en kold vintertur . I mange andre situationer, vil et vandtæt lag derimod være unødvendigt tæt, og direkte modarbejde kroppens forsøg på at regulere temperaturen ved at komme af med overskudsvarme. Hvis det ”bare” blæser, vil et nogenlunde vindtæt, men ikke vandtæt yderlag (en softshell) være rigeligt beskyttende, og tillade kroppen af komme af med noget mere overskudsvarme. Derved kan man undgå at blive gennemblødt af sved, og derved forhindre, at man bliver unødvendigt kold lige så snart man stopper op og står stille. Er det nogenlunde vindstille, kan man også smide softshell’en i tasken, og simpelthen lade mellemlaget være yderste lag. En fleece- eller uldtrøje, der vil være et oplagt mellemlag, stopper ikke vinden, men er det stille i vejret, kan man til gengæld komme af med overskudsvarme i rasende fart, og det giver mulighed for at holde sig tør og komfortabel i længere tid.

Læs mere om softshells i udstyrsguiden

Læs mere om hardshells i udstyrsguiden

Dana Berg Pagers i vinterlandskab i Nepal, med et tyndt mellemlag som yderste lag. Foto: Jesper Helbo Knudsen

Vinterlandskab i Nepal, med et tyndt mellemlag som yderste lag. Foto: Jesper Helbo Knudsen

Hold på varmen når du står stille. Hav en let, varm jakke eller trøje med i tasken.

Hvis man følger de ovenstående råd om at tage så lidt - og så lidt tæt! - tøj på som muligt mens man bevæger sig, er det vigtigt, at have noget ekstra varme liggende i rygsækken, så man hurtigt og let kan skifte fra "bevægelsesisolering" til "pauseisolering" - især på kolde ture. Her vil en dun- eller fiberjakke klart være at anbefale, og vil fungere langt bedre end en fleece- eller uldtrøje. En tynd, isoleret jakke er lettere, varmere og mere vindafvisende end en uld- eller fleecetrøje. En tynd dunjakke vejer typisk omkring 300-500 gram, og er lige til at trække uden på det tøj, man ellers har på. På den måde slipper man for at skulle tage tøj af for at tage tøj på, når man stopper op. Især på kolde ture vil det gøre en stor forskel bare at kunne trække en dun- eller fiberjakke over sig, når man står stille. En tyk uld- eller fleecetrøje kan selvfølgelig bruges, men de vejer mere og varmer mindre. Og så skal de under det vindtætte lag, for rigtig at give noget ekstra varme, hvilket betyder man skal have tøj af, for at tage noget varmere på. Fleece- og uldtrøjer er oplagte mellemlag, netop fordi de ikke er tætte, og kan transportere fugt og sved væk fra kroppen når man er aktiv, men som varmelag, når man står stille, er en dun- eller fiberjakke langt at foretrække.

Læs mere om dun- og fiberjakker i udstyrsguiden

En tynd fiberjakke er perfekt til kølige aftener. Her er det Lars Fjendbo Møller i en Arc'teryx Atom LT i Peru. Foto: Anker Bak.

En tynd fiberjakke er perfekt til kølige aftener. Her er det en Arc'teryx Atom LT i Peru. Foto: Anker Bak.

Brug uld tæt på kroppen

Spørgsmålet om man skal bruge uld eller syntetisk som det inderste lag, er noget af det, der kan dele vandene blandt friluftsfolk. Når vi råder til at bruge uld inderst, er det ikke fordi det er det eneste rigtige at gøre på tur, men fordi vi mener, at det for langt de fleste vil være det mest behagelige valg. Det kan uddybes:

Uld har den imponerende egenskab, at det kan absorbere en del fugt uden at føles vådt, og derfor vil uld bevare sine temperaturregulerende egenskaber, selvom det skulle blive lidt vådt. ”Uld varmer selvom det er vådt”, plejer man at sige, og på trods af at det er en sandhed med nogle modifikationer, er der noget om snakken. Våd uld er selvfølgelig slet ikke lige så varmt og behageligt som tør uld, og derfor gælder det stadig om at bestræbe sig på ikke at blive gennemblødt af enten regn eller sved. Men – uldfibrene vil binde en del af den fugt, de absorberer, i kernen af fibrene, mens overfladen er vandskyende og vil forblive relativt tør. Der skal derfor ret meget fugt til før uld vil føles vådt, og man vil føle sig mindre kold og klam i en våd uldtrøje end i en våd trøje af f.eks. kunststof (oftest vandskyende materialer som polyester eller polypropylen).

Uld vs. syntetisk

De bedste kunststof-materialer transporterer fugt og sved hurtigere væk fra kroppen end uld, og tørrer hurtigere, men kommer man til at svede, vil kunststof føles vådt og koldt. Materialet vil simpelthen ikke kunne binde noget af fugten, der i stedet vil sætte sig direkte på huden, og køle den af. Når vi anbefaler uld som inderste lag, er det altså fordi det fungerer langt bedre tæt på kroppen end kunststof, hvis man først er blevet lidt svedt og efterfølgende skal stå stille. Og man kommer næsten uundgåeligt til at svede på en vandretur, også selvom man forsøger at have så lidt og så lidt tæt tøj på som forholdene tillader.

Uld har desuden den fordel, at det er naturligt bakterieresistent, og derfor ikke vil komme til at lugte lige så dårligt som kunststof-materialerne. Det skyldes blandt andet nogle kemiske egenskaber ved uldfibrenes overfladestruktur, samt at uldfibrenes overflade indeholder lanolin, der virker bakteriehæmmende.

Læs mere om forskellen på uld og syntetisk i udstyrguiden

Uld er et godt inderste lag - også i varmt vejr. Her på vandretur i Kirgisistan. Foto: Anders B. Knudsen.

Uld er et godt inderste lag - også i varmt vejr. Her på vandretur i Kirgisistan. Foto: Anders B. Knudsen.

Husk hue, handsker og halsvarmer (også om sommeren!)

På vinterture giver det næsten sig selv, men en tynd hue, en tynd halsvarmer og et par handsker er en god ting at have med på langt de fleste ture hele året. Hvis man går dagsture på Mallorca i juli, får man næppe brug for ret meget varmt tøj, men man skal ikke ret langt ud i den skandinaviske natur før man risikerer at vejret slår om. Kolde fingre kan være noget af det mest ubehagelige, så et par tynde handsker til at tage lidt vind og vejr kan anbefales på de fleste ture. Man afgiver desuden en masse varme fra hoved- og halsregionen, hvis de ikke er ordentligt pakket ind, så en hue og en halsvarmer kan være med til, at man får det bedste ud af sine mellemlag og varme jakker, når man står stille.

Eksempel på et simpelt lag-på-lag-setup, der kan holde dig varm og tør på de fleste ture:

Overkrop:

  • T-shirt eller langærmet undertrøje i uld: På varme sommerture er det rart med en t-shirt, så man har mulighed for at gå med kun det inderste lag og have bare arme. På kolde vinterture, hvor man næsten altid har mindst to lag på, kan man overveje uld-net, der er helt suverænt, hvis man skal holde sig varm og tør. Ellers går man aldrig galt i byen med et alnmindeligt, mellemtykt sæt uldundertøj, f.eks. Icebreaker BodyFit 200.
  • Mellemlag i uld eller fleece: Det er lidt en smagssag om man er til det ene eller det andet, og begge dele fungerer. Hvilken tykkelse, man bør vælge, afhænger af hvor koldt det er, og hvor kuldskær, man selv er. Men igen skal det påpeges, at man sjældent har brug for ret meget, så længe man er i gang.
  • Softshell: En blød og let variant, der tager det meste vind, men ikke er alt for tæt, vil være at anbefale til langt de fleste ture. Vælger man en foret version, kan man vælge et lidt tyndere mellemlag, men det gør setup’et lidt mindre alsidigt.
  • Tynd, let dun- eller fiberjakke: Den skal helst passe uden på softshell-jakken, så man kan tage den på uden at skulle have det vindtætte lag af først. Der er fordele og ulemper ved både dun og fiber, men helt kort kan man sige, at dun typisk er lettere, ånder bedre og har længere levetid, mens fiber typisk er billigere, mindre sart overfor fugt og lettere at vaske.
  • Skaljakke: Skaljakken bør primært bruges når det regner, eller hvis det virkelig er koldt og stormende. Den skal gerne passe uden på de andre lag, så man f.eks. kan trække den uden på dun- eller fiberjakken, hvis man holder pause i vådt vejr.

Underkrop:

  • Uldunderbukser: På varme ture kan de få lov at blive hjemme, men på en længere tur i blandet vejr, er de gode at have med. Også til at trække på om aftenen og natten, hvis man sover i telt.
  • Softshellbukser: Alt efter hvordan vejret forventes at arte sig, kan det være alt fra et par tynde, luftige sommervandrebukser, til et par kraftige Fjällräven-bukser. Deres primære funktion er, at beskytte mod vinden, og give tilstrækkelig mulighed for at komme af med varmen, så det gælder igen om at vælge noget, der er tæt nok til forholdene, men ikke for tæt!
  • Skalbukser: De skal stort set kun bruges når det virkelig regner. Her kan det ofte være en fordel at vælge et par, der fylder og vejer så lidt som muligt, og er nogenlunde lette at trække uden på softshell-bukserne. Man bruger typisk skalbukserne sjældnere end skaljakken, og man sveder mindre på benene end på overkroppen, så hvis man vil spare lidt penge, kan man sagtens overveje at vælge et billigere par, der ikke ånder helt så godt som de dyrere. På skiture vil det ofte give mening at droppe softshellbukserne og gå i skalbukser hele dagen, så her vil et par kraftige af slagsen med ventilationslynlåse i benene være at foretrække.

Læs mere om lag-på-lag-konceptet i udstyrguiden

Jesper-Helbo-Scotland-12-152_web

Vinterklatring i Skotland kan være både koldt, vådt og blæsende stiller seriøse krav til udstyret! Foto: Jesper Helbo Knudsen.

Kolde vinterture

På rigtig kolde vinterture, bliver man hurtigere kraftigt afkølet når man står stille. Dels af kulden, men især også af vinden. Fordi luften er koldere, vil der ikke skulle særlig meget vind til, før man mister meget varme. Her kan man overveje at vælge lidt tykkere mellemlag og lidt tættere softshell-lag, samt selvfølgelig varme huer og handsker. Mange vælger helt at droppe softshell-laget og nøjes med at bruge vandtæt skaltøj på vintertur. Man skal dog være opmærksom på, at vådt tøj er ganske vanskeligt at få tørt på vintertur, så det gælder stadig om ikke at svede unødigt! Vælger man at gå i hardshell, skal man derfor være opmærksom på at åbne for ventilationsåbningerne så ofte som muligt, og tage så tynde lag under som muligt, så der er mindre materiale, der kan blive gennemblødt af sved. Man vil komme til at svede, når man er aktiv i hardshell. Desuden bør man på en længere vintertur overveje at supplere det ovennævnte setup med følgende:

  • Mellemlag til benene: Det vil i nogle situationer være for lidt med et enkelt isolerende lag på benene, så et decideret mellemlag kan overvejes. Det kan enten være i form af et ekstra par lange uldunderbukser (gerne tykkere end det inderste lag) eller et par lange underbukser i fleece. Har man vandtætte bukser kan man klare sig med mindre, fordi man ikke kommer af med så meget varme, men man vil typisk også blive mere fugtig.
  • Evt. et par dun- eller fiberbukser: Det er ikke det første, man behøver at gå ud investere i, og man kan komme langt uden, men et par lette, varme overtræksbukser er en lækker ting at have, hvis man f.eks. skal bo i telt på vintertur. De har også masser af berettigelse på f.eks. en sen efterårstur i telt.
  • En tyk dun- eller fiberjakke: Er det rigtig koldt, vil det sjældent være nok med den tynde dun- eller fiberjakke. På lange vinterture eller ekspeditioner i stor højde, vælger de fleste at medbringe en stor og tyk, men stadig let jakke, til at trække uden på alle de andre lag, når man holder længere pauser eller sidder stille om aftenen.

Under alle omstændigheder er det helt essentielt, at man har mulighed for at justere sine lag, så man har så lidt som muligt på, så længe man bevæger sig, og har mulighed for hurtigt at tage noget markant varmere på, når man står stille. Hvis man satser på at have det samme på når man går og står stille, vil de fleste opleve at koge over når de går, og efterfølgende blive kolde, så snart de stopper op. Det ovennævnte setup vil fungere for langt de fleste, i langt de fleste situationer. En tynd dun- eller fiberjakke er måske ikke det første, man tænker på, når man skal pakke til en tur i sommerhalvåret, men når man først har haft sådan én med, er det noget af det sidste man har lyst til at undvære, uanset årstid! Især hvis man sover ude.

For dem, der planlægger længere vinterture, og kan se frem til at skulle slås med streng kulde, kan følgende to artikler anbefales:

Børge Ousland: En samtale om kulde

Andy Kirkpatrick: 10 Tips on Staying Warm in Winter

Den første er en samtale om beklædning i ekstrem kulde med det norske polar-ikon Børge Ousland, den anden er råd til lag-på-lag-beklædning fra den britiske klatrelegende Andy Kirkpatrick, der især er kendt for lange hårde ruter under ekstremt kolde forhold, blandt andet på Sydpolen og i Alaska.