Kenneth Jensen fortsætter jagten på de seks klassiske nordvægge i Alperne. Efter at have klatret nordvæggene på Piz Badile og Cima Grande di Lavaredo, har han vendt blikket mod to af de mest ikoniske bjerge i Alperne: Eiger og Matterhorn. Træningen og forberedelserne er i fuld gang, og som en del af træningen har Kenneth været en tur i Hemsedal for at klatre is. Målet var Hydnefossen, der er en af Norges store isklatre-klassikere, og Hemsedals mest kendte “test-piece”. I det følgende kan du læse lidt om klatringen på Hydnefossen, som Kenneth klatrede sammen med Paw Møller.
Lidt om ruten
Af Kenneth Jensen
Sidste år tog det mig to timer at komme op til Hydnefossen. I år tog det 3 ½ time i dyb, uberørt sne. Specielt den sidste del op til starten af Hydnefossen var en tidsrøver, så da vi startede på ruten, havde vi allerede brugt lidt for meget tid.
Der er mange forskellige ruter på Hydnefossen, da den er omkring 80 m bred (vil jeg tro), og man kan kombinere linjerne som man vil. I princippet kunne man finde en rimeligt nem linje, hvis man traverserede de rigtige steder, og undgik de stejleste partier. På den lodrette akse er det hovedsagelig den midterste del, som er den stejleste sektion, men ude i kanterne af Hydnefossen gemmer der sig også nogle længere stejle linjer. Jeg var selv på ”højrelinjen” (graderet WI6/WI6+) sidste år, med tynde sektioner efterfulgt af overhængende isformationer. Dengang måtte vi vende om cirka halvvejs pga. forholdet mellem tiden og sværhedsgraden. I år var det anderledes. For mig har det været to helt forskellige isfald, da forholdende sidste år var tyndere og varmere. I år var der utrolig meget ”falsk overflade-is”, som man mange steder skulle arbejde sig igennem for at komme ind til den holdbare is.
Hovedlinjen, også kaldet ”Midterlinjen”, siges at være udgangspunktet for graden WI5 i Norge. Så har man klatret denne, så ved man hvad WI5 er på en 160m isrute i Norge. De andre ruter er alle sammen graderet en lille smule hårdere – men i praksis afhænger det jo altid af forholdende den pågældende sæson, og forholdene kan virkelig variere meget fra år til år.
Linjen vi klatrede var en linje til venstre for midterlinjen. På billederne kan man se den store ”iskegle” i bunden af Hydnefossen, hvor den markante top af denne udgør starten på midterlinjen.
