The North Face Fuse Uno Vores indkøbere er jævnligt på messer for at finde næste sæsons fede nyheder og se hvad der rører sig i branchen. Der er altid spændende ting fra myriader af producenter, men nogle gange er der ting, der for alvor skiller sig ud.

F.eks. den nye The North Face Fuse Uno Jacket, som er lavet af et eneste stykke HyVent Alpha vandtæt/åndbar metervare!

Almindelige jakker er syet/limet sammen af adskilige stykker stof.  F.eks. er en konkurrents jakke samlet af 32 stykker stof, 100 meter sytråd og 11 meter vandtæt tape!  De mange stykker stof giver en god, præcis pasform, men de mange samlinger mindsker også slidstyrken. På samme måde nedsætter den vandtætte tape åndbarheden, idet den udgør et ret stort areal.
The North Face Fuse Uno

Men der er mere endnu! Det ene stykke stof er vævet af forskellige garn, så det mørkerøde stof er kraftigere og stærkere end det øvrige. Dermed får man større slid- og rivstyrke på skuldre og i ærmerne, mens torsoen kan nyde godt af tyndere, mere åndbart stof.

The North Face kalder konstruktionsmetoden FuseForm, hvilket i The North Face Fuse Uno jakken resulterer i en stilren, stærk og minimalistisk sag på kun 340 gram.

Vi glæder os til efterårssæsonen 2014, hvor jakken kan findes i Friluftslands webshop.