Interview med Noah Seir – Danmarks yngste 8a-klatrer

Noah Seir har været med sin far Esben i Siurana, Spanien, og har som den yngste dansker nogensinde klatret graden 8a. Friluftsland sponsorerer klatreudstyr til Noah, og Noah og Esben er i det hele taget gode venner af butikken. Derfor er vi selvfølgelig også rigtig glade på hans vegne for den flotte præstation. Vi har snakket med Noah om turen, ruten, graden og hans klatring i det hele taget.

Esben og Noah Seir i SiuranaInterview med Noah Seir

- Hej Noah. Vil du lige introducere dig selv med ganske få ord. Hvem er du, hvor gammel er du, hvad laver du?

Jeg hedder Noah. Jeg er 13 år gammel og jeg er klatrer. Og så går jeg i 7. klasse på Zahles.

- Du har lige klatret 8a-ruten Abalong i Siurana i Spanien – tillykke med det! Du er endda den yngste dansker, der har klatret graden 8a. Kan du fortælle os lidt om graden – hvor svært er 8a?

Ja. Altså, fra 5b til 5c er der ikke den store forskel, men der er meget større forskel når man kommer op i graderne. Der er et kæmpespring fra 7c til 8a. På 7b og 7c kan jeg tit klare det på styrken, men på 8a skal alt være på plads. Klatringen bliver meget specifik, når man kommer op i de grader, og man skal have helt styr på det hele. Teknikken, vejrtrækningen, bevægelserne.

- Kan du fortælle os lidt om ruten?

Den er ca. 18m lang. Den starter på et overhæng, så kommer der et ”transportstykke” som kun er let overhængende eller vertikalt, og så kommer der et lille tag inden man slutter på et let overhæng. Det første stykke er meget bouldery. Der er et crux i starten, fra ca. 3. bevægelse og op til 3. klip, så kommer der tre klip midtpå hvor man kan ”hvile” lidt. Man kan ikke stoppe op, så det er et aktivt hvil. Og så kommer der et crux igen på de sidste 3 klip, hvor man i forvejen er træt efter cruxet i bunden. Og så er der langt mellem boltene i Siurana, så det er også meget psykologisk. Jeg sprang sidste klip over, og så er det en 10meter whipper, hvis man falder, så der var jeg lidt ved at skide i bukserne.

- Er det første gang, du er i Siurana?

Nej.

Noah i Siurana

Noah i Siurana

- Hvor mange gange har du været i Siurana?

2 gange. Sidste år i efterårsferien, det var første gang jeg klatrede 7c, og så en gang for 5-6 år siden.

- Hvem var du af sted sammen med, og hvor længe var I af sted?

Det var kun mig og min far. Og så alle de folk, vi mødte dernede. Vi var af sted i 10 dage.

- Hvilken dag på turen klatrede du Abalong?

Sidste dag! Det var tredje dag i træk, jeg arbejdede på ruten, og jeg fik den i andet go, den dag, så det var fedt.

- Hvor længe arbejdede du på lige præcis den rute?

Jeg arbejdede på ruten i syv dage. Vi havde to hviledage på turen. Den ene brugte vi på coachingsamtaler og mentaltræning. Den anden chillede vi bare.

- Hvad var den sværeste del af ruten - cruxet?

Noah på vej op ad Abalong, 8a.

Noah på vej op ad Abalong, 8a.

Der var to crux på ruten. I starten og i toppen. I starten er der et par hårde bevægleser og en dyno op til tredje bolt. Og så i toppen, når man skal ud fra taget og de sidste tre klip. Jeg sprang det sidste klip over. 

- Din far, Esben, klatrede samme rute, og er dermed en af de ældste danskere, der har klatret 8a. Har I lidt intern konkurrence kørende om hvem der er stærkest?

Måske inderst inde. Men ikke rigtig, vi har det bare fedt sammen når vi er af sted. Min far lavede ruten allerede anden dag på turen, så der var ikke rigtig så meget konkurrence. Og så ligger den i det samme crag som min 7c’er fra sidste år, så han havde også arbejdet lidt på den sidste år.

- Hvem af jer er stærkest?

Det er lidt forskelligt. Men min far er stadig stærkest. Han har meget mere rutine end mig, og det kan man se. Især på klippe. Men der er også nogle gange hvor jeg lukker en rute før ham. Hvis han laver en fejl og falder af og jeg så lukker den i første go. Eller hvis han klatrer først, så jeg får noget beta, kan jeg også nogle gange lukke en rute før ham. Så vi ligger ret tæt på hinanden, men min far er stadig bedre – han er en dygtigere klatrer.

- Hvor lang tid går der før du klatrer hårdere end din far?

Hmm. Indendørs går der måske et par år. Men klatring er en skillsport, og min far bliver også stadig bedre, så der går nok noget tid. På klippe går der nok længere tid. Det kræver meget mere erfaring og teknik, og det har han mere af. Så selvom jeg bliver fysisk stærkere, og han nok ikke gør, tror jeg der kommer til at gå nogle år.

- Du har en far, der klatrer meget, så jeg kan forestille mig at du er begyndt på at klatre i en tidlig alder. Hvor gammel var du, da du begyndte at klatre?

Jeg var 10 dage gammel da jeg første gang var med ude og klatre, men der lå jeg bare i en barnevogn. Jeg klatrede min første rute nærmest inden jeg kunne gå. Jeg stavrede hen til ruten og blev bundet ind, og så klatrede jeg op. Da jeg var syv år startede jeg på et hold, men det var mest leg i starten.

- Kan du huske første gang du var ude og klatre?

Nej. Men jeg har fået det fortalt mange gange, så jeg føler ligesom jeg danne mig et billede af det.

- Har du dyrket eller dyrker du andre former for sport?

Jeg har aldrig gået til andet end klatring, men jeg har da i perioder lavet andre ting – jeg har f.eks. skatet og spillet fodbold. Men min far har jo altid klatret, så jeg har også altid klatret. I hvert fald et par gange om ugen, tror jeg.

- Har du en træningsplan, eller klatrer du bare når du har lyst?

Jeg er ikke så meget til skemaer. For mig er klatring lidt, hvad skal man sige…, en anarkistsport. Der er ikke nogen der siger hvordan og hvornår man skal klatre, og det vigtigste for mig er at det er sjovt. Sådan har det i hvert fald været indtil der hvor jeg er nu. Hvis jeg skal blive bedre, skal jeg træne nogle bestemte ting mere, og så begynder de ”kedelige” ting at fylde lidt mere. Men det skal stadig være sjovt – jeg går ikke og tænker at jeg skal være verdensmester eller noget i den stil.

- Hvor ofte klatrer du? Hvor mange gange om ugen?

Det er lidt forskelligt fra uge til uge. Mine forældre er skilt, så jeg klatrer mere de uger jeg er hos min far. Jeg klatrer mindst tre gange om ugen og nogen uger 4-5 gange. Og så kommer jeg tit bare ud i hallen og sidder og laver lektier eller sådan noget.

- Kan du så godt ”holde dig i skindet” når du bare er ude i hallen?

Ja, sådan da. Altså, jeg piller nok lidt ved nogle greb og kigger på nogle ruter. Nogle gange laver jeg måske lektier i to timer og klatrer lidt bagefter.

- Hvor klatrer du?

Blocs & Walls og Copenhagen Boulders. For tiden er jeg mest i Blocs, men det er nok også fordi min far arbejder derude. Nogle gange henter jeg min lillesøster og tager hende med derud, og så er der ligesom lidt mindre logistik i det hele. Og så er der både bouldering og ruteklatring i Blocs. Men jeg elsker stemningen ude i CB, så der kommer jeg også stadig meget.

- Er der noget særligt, du godt kunne tænke dig at opnå med din klatring? En bestemt grad, du har i sigte? En bestemt rute, du godt kunne tænke dig at klatre? En bestemt konkurrence, du gerne vil vinde?

Noah i fin stil til DM i ruteklatring for juniorer

Noah i fin stil til DM i ruteklatring for juniorer

Da jeg var fire år, sagde jeg at der var tre ting, jeg ville. Min farmor har skrevet det ned et sted, men jeg kan kun huske de to af dem: Den første er at lære at flyve. Den anden er at blive verdensmester i klatring. Det er stadig mit drømmemål at blive blandt de bedste i verden, men jeg har mest fokus på at jeg skal synes det er sjovt, og på at holde mig skadesfri – så skal det nok komme.

- Hvad er dit forhold til klatring som sport? Hvad er det ved klatring, du godt kan lide?

For det første at det træner hele kroppen. Men jeg kan også godt lide, at man skal være ret mentalt stærk. Konkurrencer, hårde grader, onsights… Alt det kræver en del mentaltræning, og det kan jeg ret godt lide.
Klatring er også meget socialt. Man går tit bare hen og snakker med folk og giver dem et fif og en krammer. Jeg kan godt lide måden, man er social på i klatring. Nu har jeg jo ikke gået til så meget anden sport, men jeg tror det er noget lidt andet i f.eks. fodbold. Og så handler klatring også meget om tillid. Når man klatrer ruter, lægger man jo sit liv i sin makkers hænder.
Og så er der oplevelserne! Der er selvfølgelig rejseoplevelser og naturoplevelser, men især er det følelsen af at have arbejdet med noget i lang tid og det så lykkes. Det giver et rush. Og oplevelsen af bare at være på klippen. Der er det fysiske, psykiske, teknikken og alt det, man skal koncentrere sig om, og man er måske tredive meter over jorden, helt alene. Fuglene kvidrer, solen skinner… Man giver ligesom bare slip.

- Hvad er den fedeste sted, du har klatret? Er der en bestemt tur, du kan komme i tanke om, som var noget helt særligt?

Siurana. Rent klatremæssigt er det topkvalitet. Der er et virkelig højt bundniveau – dårlige ruter i Siurana ville være topkval mange andre steder. Og så er der smukt.
Jeg kan også virkelig godt lide Geyikbayiri i Tyrkiet. Vi kom der meget for et stykke tid siden. Stedet og området var meget nyt i forhold til klatring, så vi lærte mange af de lokale at kende. Det var ligesom ”vores sted”. Den campingplads, vi boede på – Josito – voksede ret meget på bare tre år. Nu er der mange campingpladser – et år hjalp vi faktisk til med at bygge campingvogne til Rido Camping, sammen med en tidligere medarbejder på Josito, som vi kender.
Men når noget bliver for stort mister det lidt af ånden – det er lidt det samme med klatrehaller.

- Er der en bestemt klatrer, der er et forbillede for dig? En hvis stil, du godt kan lide?

Sharma! Han er rimeligt nice. Jeg kan godt lide hans tilgang til klatring. Og så er der min far. Det er nok de to største forbilleder. Alexander Megos er også cool.

- Er der en type klatring, du er bedst til? Har du en stil?

Det er meget forskelligt. Jeg kan bedst lide let overhængende, dynamisk klatring, men jeg synes det er lidt forskelligt hvilken type klatring jeg har lettest ved.

God, dynamisk klatring!

God, dynamisk klatring!

- Er der noget bestemt, du føler du skal blive bedre til?

Mange ting! Jeg vil gerne blive bedre til at presse mig selv mere. Jeg skal blive bedre til at blive ved, selvom jeg de sidste ti flyt har tænkt: ”jeg kan ikke mere!”. Og så kan teknikken altid forbedres. Og så skal jeg blive ved med at holde fokus på at have det sjovt.

- Til sidst: Hvilke sko klatrer du i?

Flere forskellige. Lige nu har jeg et par La Sportiva Speedster, et par Scarpa Instinct VS og et par Scarpa Instinct. La Sportiva Speedster er en blød slipper. Den er ret allround - fed både på slab og overhæng. Scarpa Instinct VS er mere stiv og sidder godt på min fod. Den også meget allround, og den er super på helt overhængende ruter og til bouldering. Scarpa Instinct er lidt mere afslappede i det. De bliver lidt blødere i gummiet. Det er den sko, jeg har haft flest af – jeg har nok haft 3-4 par i træk.

- Tusind tak, Noah. Og endnu en gang tillykke med den flotte rute!