Jorden rundt på motorcykel. Del 3: Udstyr.

Frode Kjems Uhre er 56 år gammel, far til fire, tidligere pilot i SAS og nu fuldtidseventyrer. Han er medlem af Eventyrernes Klub, De Berejstes Klub samt Dansk Kano Ekspeditionsklub og noget af en globetrotter: Frode har som den første dansker nogensinde besøgt samtlige af verdens 193 lande og alle syv kontinenter! Han har dykket i 125 lande og har padlet kano eller kajak i alle syv verdensdele, bl.a. på havkajakekspeditioner i Alaska og kanoekspedition i Nordvestterritoriet i Canada.  Frode er uddannet dykkerinstruktør og skiinstruktør, og har desuden arbejdet som både dykkerguide og havkajakguide på Antarktis. Lige nu er han ved at køre jorden rundt på motorcykel. Undervejs har han på skift haft sine børn med på etaper af turen. 

Frode netop færdiggjort etapen gennem Asien, og så mangler hans stort set bare etapen gennem Nordamerika, for at have været jorden rundt på motorcykel.

I kan følge Frodes tur her på bloggen, hvor han giver indblik i forskellige aspekter af turen gennem Mellemøsten og Asien. Denne gang fortæller Frode lidt om det udstyr, han har valgt til sin tur. I kan også følge hans færd løbende på Facebook-siden ”Frode Uhre adventure”.


Udstyr

24-Mongoliet_web

Af Frode Uhre

Til en motorcykeltur er det rart, hvis udstyret ikke vejer for meget.  Mange motorcyklister kører med et meget lille og let 1-personers telt, men da jeg ud over mig selv skulle have plads til et af børnene, valgte jeg et Hilleberg Kaitum 3, så der også var plads til, at jeg kunne tage det meste af bagagen med ind i teltet. Som liggeunderlag var det oplagt med Therm-A-Rest Neoair XTherm, som er meget let og samtidigt virkelig komfortabelt at ligge på. Det var straks sværere at vælge den rigtige sovepose, da jeg vidste, at der i Turkmenistan ville være plus 42-44 grader i ørkenen, og i Tadsjikistan skulle jeg overnatte i 4000 meters højde i minusgrader.  Jeg valgte en Western Mountaineering Apache dunsovepose, og den har jeg været virkelig glad for. I Turkmenistan brugte jeg den selvfølgelig ikke, og der lå jeg og svedte i min silkelagenpose, men hvis det ikke var så varmt, kunne jeg have soveposen liggende løst over mig, og når det blev koldt var det virkelig hyggeligt at ligge dejligt lunt. Til madlavningen brugte jeg en MSR XGK brænder. Den svigtede aldrig og kunne køre på samme benzin som motorcyklen. Hvis det var køligt, kørte jeg med et sæt Icebreaker-uldundertøj under motorcykeltøjet, og hvis det var rigtig koldt også en Arc’teryx dunjakke.

71-23_web

På et tidspunkt mistede jeg en dry bag med mit liggeunderlag, min sovepose og min dunjakke. Det skete selvfølgelig i september i Altaj-bjergene i Mongoliet, hvor det begyndte at blive lidt koldt.  Det eneste, jeg kunne få fat i på det lokale marked, var en tynd kinesisk nylonsovepose af tvivlsom kvalitet – den kostede kun 10 dollars – og et liggeunderlag, jeg ikke engang ville bruge på Roskilde festival! Heldigvis fandt jeg noget undertøj lavet af kameluld, og med det kom jeg nogenlunde gennem de næste nætter. Og da jeg senere fløj hjem og hentede Oliver, var jeg lige inde i Friluftsland og købe ny sovepose, liggeunderlag og dunjakke magen til det, jeg mistede.

68-21_webDSC_5110_web2015-08-04-Kasakhstan-mc-klit_web15-Kasakhstan_web