Klatreseler

Guide til klatreseler

Hvis man vil væk fra boulderhallen og have noget mere højde på sin klatring, er en klatresele et absolut must. Men ligesom der findes utallige varianter af den generelle disciplin ”klatring”, findes der også utallige små variationer over det måske mest essentielle stykke udstyr – ”selen”. Grundlæggende kan alle klatreseler det samme – bremse et fald i kombination med et reb og en sikringsperson – og man skal selvfølgelig ikke være bange for at komme til at vælge en sele, der ikke kan holde! Der findes enkelte seler, der er lavet udelukkende til brug på topreb på klatrevæg, og ikke vil egne sig til ”rigtig” klatring, men de er undtagelsen. Alle seler til førstemandsklatring er testet efter de samme standarder, og vil kunne bruges til stort set al klatring. Men djævelen er, som man siger, i detaljen, og der kan sagtens være stor forskel på hvilken klatresele, der vil være bedst egnet til hvilken type klatring. I det følgende gennemgår vi klatreselernes anatomi, og vejleder til, hvad man kan kigge efter, alt efter hvilken type klatring, man har tænkt sig at kaste sig ud i.

Hvordan er en klatresele bygget op?

En klatresele består af et hoftebælte og to benløkker, der sidder sammen via to indbindingsløkker og en arbejdsløkke/centralløkke. Ved et fald vil trækket komme i de to indbindingsløkker, som rebet er bundet igennem, så den faldende klatrer vil blive grebet af både hoftebæltet og benløkkerne og ende i en godt støttet, siddende position i selen.

Petzl Corax er en klassisk allroundklatresele i den lidt tunge ende med to spænder, god polstring og justerbare benløkker.

Petzl Corax er en klassisk komfortabel allroundsele, med to spænder, fire udstyrsløkker, god polstring og justerbare benløkker.

Hvad betyder polstring? Let og simpel eller kraftig og behagelig?

Det første, man kan kigge efter, er hvor behagelig selen er at hænge i, kontra hvor behagelig den er at klatre i. Typisk vil en sele være mest behagelig at sidde eller hænge i, hvis den er rimelig bred og godt polstret, både i hoftebæltet og benløkkerne. Omvendt vil den slags seler oftest være lidt tungere og lidt mere klodsede en de lettere, tyndere seler, og den forskel mærker man, når man klatrer. En lettere, blødere sele, man næsten ikke mærker, man har på, vil være mere behagelig at klatre i, og det er bestemt værd at have med i overvejelserne.

Groft sagt giver det mening at vælge en mere polstret, behagelig sele, hvis man skal sidde eller hænge i den i længere tid – f.eks. på lange multipitch-ruter med hængende standplads – mens en let sele, man ikke mærker, men som er der, når man falder eller skal fires ned, kan være at foretrække på korte, vanskelige singlepitch-ruter. Til is- og alpinklatring, hvor man typisk selv har lidt mere polstring på i form af varmt tøj, og hvor selen kan blive ganske våd, kan det være en fordel, hvis der ikke er så meget polstring, der kan suge vand. En let, simpel sele er også at foretrække på alpine ruter, hvor man skal gå langt og gå mange højdemeter med selen på, og lav vægt og høj bevægelsesfrihed oftest er vigtigere end siddekomfort.

Endelig vil nogle af de helt lette seler have mindre kraftige indbindings- og centralløkker, hvilket vil betyde at selen vil blive hurtigere slidt, hvis man bruger den meget.

Hvilken lukning skal man vælge. Et eller to spænder?

Klatreseler kommer enten med et enkelt eller to spænder. En klatresele med to spænder vil være mere justerbar, og kommer derfor typisk kun i to størrelser (typisk XS-M og L-XL), mens en sele med kun et spænde ofte vil komme i alle de sædvanlige størrelser (fra XS til XL). For de fleste vil det være lige fint med et enkelt eller to spænder. Klatrer man alle fire årstider, og både på klippe og is, vil man selvfølgelig have en del mere tøj på om vinteren, og det kan kræve lidt mere justeringsmulighed, men hvis man har købt en sele med kun ét spænde, vil der næsten altid være fin plads til de ekstra lag alligevel. Er man flere, der skal bruge selen, eller vil man have mulighed for at kunne låne den ud, vil to spænder være noget mere alsidigt.

Klatreseler på tur

Om selen har ét eller to spænder gør oftest ikke nogen særlig forskel. Her er begge løsninger i brug i Chamonix, Frankrig. Foto: Jesper Helbo Knudsen.

Skal man vælge justerbare benløkker?

Også på benløkkerne kan der være forskel på justeringsmulighederne. Mange seler har et spænde på benløkkerne, og fuld mulighed for at justere, mens andre har faste benløkker – evt. med lidt elastik som kan give lidt rum til varierende beklædning. Seler med justerbare benløkker vil give bedre mulighed for at tilpasse hvordan benløkkerne sidder, men vil til gengæld også være lidt tungere og blive lidt stivere og lidt mere klodsede at klatre med. Omvendt vil ikke-justerbare benløkker give en lettere og mere behagelig sele, men så er det selvfølgelig vigtigt, at benløkkerne sidder ordentligt på benene. Benløkkerne skal ikke sidde stramt for at hjælpe til med at gribe et fald – det gør de under alle omstændigheder! Spørgsmålet om benløkkerne er primært et spørgsmål om komfort ved brug. De skal ikke sidde så løst, at de glider op og ned ad låret, når man klatrer, og selvfølgelig heller ikke så stramt, at det generer, men alt derimellem kan fint gå.

Hvor mange udstyrsløkker skal man bruge?

De fleste klatreseler har fire udstyrsløkker – ”gearloops”. De helt lette seler til hård sportsklatring, har nogle gange skåret antallet af udstyrsløkker ned til to for at spare vægt, mens de helt store big wall-seler omvendt godt kan have seks udstyrsløkker, for at have plads til endnu mere sikringsudstyr. Fire udstyrsløkker vil være rigeligt til langt de fleste typer klatring – både sport, traditionel, is og alpin – og vil være det helt oplagte valg, med mindre man har en helt konkret grund til at vælge noget andet. Man kan godt klare sig med to til sportsklatring, men man mangler hurtigt plads til sikringsudstyret på trad-ruter. Omvendt har man sjældent brug for seks udstyrsløkker, og hvis man pludselig skal have en masse udstyr med – f.eks. til aid-klatring – vælger mange alligevel at ”racke” på en slynge over skulderen.

Traditionel klatring på Kullen med klatresele

Traditionel klatring kræver mere udstyr og flere udstyrsløkker end sportsklatring. Her er vi på Kullen. Foto: Martin Nordmark.

Huller til ice clippers?

Til isklatring ”racker” man ofte sine isskruer på såkaldte ”ice clippers”. En lille detalje, der kan have betydning i den henseende, er om selen har mulighed for at sætte ice clippers fast. ”Ice clippers” er kort sagt plastickarabiner, der kan sidde fast i selen, og som er praktiske til isskruer, fordi de ikke roterer i selen, når man skal have fat i isskruerne. Huller til ice clippers er typisk bare en lille løkke mellem de to udstyrsløkker i hver side. Det er et af de lidt mere specifikke behov, men det kan være værd at have med i tankerne, hvis man overvejer at kaste sig ud i isklatring. Seler, der er lavet specifikt til isklatring kan have mange løkker til ice clippers, men oftest er to rigeligt. Der findes i øvrigt også "ice clippers" der kan sættes på seler uden specielle huller til dem, så det er ikke altafgørende.

Hvor længe holder en klatresele?

De tyndere, lettere seler vil typisk have spinklere arbejdsløkker og vil potentielt kunne slides hurtigere. For de fleste "almindelige" danske klatrere foregår klatring primært i klatrehaller et par gange om ugen, og på et niveau, hvor man sjældent vil opleve at slide selen op specielt hurtigt. Klatrer man meget og på et niveau, hvor man tager mange store fald, vil friktionen mellem rebet og indbindingspunkterne, når faldet bremses, dog udgøre en væsentlig slidfaktor, og man bør inspicere selens indbindingspunkter jævnligt. Klatrer man mere forsigtigt, og tager færre store fald, vil man slide indbindingspunkterne mindre. Uanset hvor slidt eller ikke-slidt selen er, og hvor meget, man har brugt den, bør man som overveje at kassere sin klatresele efter 5-7 år – og maksimalt 10 år. Klatreseler består primært af nylon, og nylon vil blive lidt stivere og svagere over tid, så en klatresele vil ikke holde evigt. De fleste producenter anbefaler derfor at man kasserer sin sele (og sit reb og sine slynger, for den sags skyld!) efter 5-7 år, også selvom det hverken er brugt eller slidt. Er selen slidt, skal den selvfølgelig kasseres tidligere, men selv nylonudstyr, der er opbevaret tørt, mørkt og uden kontakt med noget, der kan skade det, bør kasseres efter maksimalt ti år. Bruger man selen ofte, vil den sagtens kunne trænge til udskiftning efter 3 år. I forhold til slid skal man især være opmærksom på skader på indbindingsløkker og arbejdsløkke, men også hoftebælte, benløkker og syninger bør inspiceres. Det er som sagt relativt sjældent at man slider sin sele op inden man alligevel bør overveje at kassere den som ”almindelig” dansk motionsklatrer, men det er vigtigt at vide at seler ikke holder evigt. Det anbefales at konsultere producentens anbefalinger, inspicere sin sele for slid og skader jævnligt, og kassere den, hvis man er i tvivl om den er i ordentlig stand.

Hvilken klatresele skal man vælge?

Er man begynder eller ”almindelig” motionsklatrer, vil de fleste almindelige klatreseler kunne bruges. De fleste seler har mere eller mindre samme features, og de forskelle, der er, vil oftest være et spørgsmål om personlig præference, snarere end decideret funktionalitet. Hvis man finder en sele, der sidder godt og passer i størrelsen, og ikke er hverken alt for let og spinkel, eller alt for stor og tung, vil den for langt de fleste være et godt valg til langt det meste. Med mindre man går efter en decideret letvægter til sportsklatring, vil fire gearloops være at foretrække, men derudover er der ikke så mange steder at gå helt galt i byen, hvis man har fat i en almindelig sele til førstemandsklatring. Der kan dog være stor forskel på komfort, og en mange gange kan det sagtens betale sig at betale et par hundrede kroner ekstra for en lidt mere avanceret og komfortabel sele end de helt billige modeller.

Til alpinklatring er en let, simpel sele et oplagt valg. Her er vi med Jesper Helbo Knudsen i Chamonix. Foto: Jesper Helbo Knudsen.

Til alpinklatring er en let, simpel sele et oplagt valg. Her er vi med Jesper Helbo Knudsen i Chamonix, Frankrig. Foto: Jesper Helbo Knudsen.

Klatregrej i webshoppen

Læs også