Vi har oplevet en voldsom stigning i efterspørgslen på klatresko, i takt med at klatresporten herhjemme er vokset eksplosivt de seneste år. Der er rigtig mange nye klatrere, og klatrere skal have klatresko! Klatresko kan desværre være en frustrerende ting at købe, og især som førstegangskøber kan klatresko være et vanskeligt bekendtskab. I det følgende forsøger vi at give lidt råd til, hvad man skal være opmærksom på, når man skal ud og købe sit første par klatresko.
Hvordan virker en klatresko?
Lidt forsimplet kan man sige det således. Man forsøger at opnå i hvert fald to ting med et par klatresko: For det første ønsker man god friktion mod klippen/væggen. Det opnås med en tynd, blød sål i friktionsgummi, der sikrer stor kontaktflade og god friktion mellem skoen og det, man står på. Det andet, man ønsker, er at kunne stå sikkert selv på helt små greb og lister, hvor en almindelig sko vil bøje og glide af. Det sidste er grunden til at klatresko skal være mindre og sidde tættere på foden end almindeligt fodtøj. Hvis foden bliver holdt fast i en let foroverbøjet position, vil den have meget svært ved at bøje bagover og glide af – ganske enkelt fordi den stramme sko, der bøjer foden let fremover, ikke tillader det. Vælger man en lille, tætsiddende sko, der holder foden fast i en let foroverbøjet position, kan man pludselig stå sikkert på ting, man aldrig havde forestillet sig at stå på.
Flad eller bananformet klatresko?
Der findes helt grundlæggende, og noget forsimplet, to typer klatresko: Den ene har en flad profil, og ligner således mere en ”almindelig” sko, mens den anden har den karakteristiske bananformede profil, mange nok forbinder med klatresko. For næsten alle, vil den flade sko være oplagt at starte med. De dyre, aggressivt formede sko vil oftest være bedre klatresko, men det kræver at man kan få foden ned i en sko, der sidder så tæt, som den er designet til at skulle. Og det er kræver tilvænning. Man får en mindre ubehagelig oplevelse, og en bedre klatresko, ved at forsøge at presse størrelsen lidt i en mere flad og ”behagelig” sko, end at købe en aggressiv sko, der er rigtig ubehagelig, og højst sandsynligt stadig for stor. Der er næsten ingen, der kan passe en ”performancesko” i en ”performancestørrelse” (!) uden længere tids tilvænning til klatresko.
Det vigtigste er, at skoen sidder så tæt som muligt om hele foden, uden at det er alt for ubehageligt, og den pasform er oftest lettere at opnå i en fladere sko, hvis man ikke er vant til klatresko.
Hvor små skal klatresko være?
Det er svært at sige, præcis hvor små de skal være. Størrelserne kan variere meget fra mærke til mærke, så det anbefales, at man ikke tager det tal, der står i skoen så tungt. Det handler om hvordan den føles at have på – og klatre med! Skoen skal sidde så tæt, at den holder tæerne og foden fuldstændig fast. Det vil føles akavet for de fleste at have klatresko på, og det må det egentlig gerne. Men det skal selvfølgelig være noget, man føler, man kan holde ud, og der skal ikke være punkter hvor det gør devideret ondt. Alle klatresko vil blive mere behagelige, og man vil føle at de giver sig, med tiden. Det skyldes et par ting: For det første vil skoen give sig. Der er meget vægt på en lille sko, og den vil blive blødere, og strække sig lidt. Skoen er sådan set alvet til at give sig lidt, så den kommer til at passe perfekt til netop den fod, der bruger den. For det andet, og det er måske det vigtigste, vil ens fødder vænne sig til formen, og det vil gøre at skoen føles mindre trang. Der vil tit være en lille smule plads i f.eks. hælen, lige når man får skoen på. Man skal bestræbe sig på at der er så lidt plads i hælen som muligt, men er ens fødder ikke vant til klatresko, kan det være svært at få den til at sidde helt til i hælen. Når foden vænner sig til skoen, vil man ofte komme bedre ud i hælen af skoen, og det er med til at give lidt mere plads i resten af skoen. Hvis skoen er for behagelig til at starte med, risikerer man få for meget plads med tiden, og så mister man en del af den støtte og sikkerhed på små kanter, greb og lister, der gør en klatresko til en klatresko. Men det er en balancegang, og i sidste ende er det op til én selv, hvor lille, man synes den skal være.
Sko til bouldering eller sko til rebklatring?
Klatresko til bouldering og rebklatring er ikke som sådan forskellige, men der kan alligevel være nogle grunde til at vælge forskellige sko, alt efter, hvilken type klatring, man primært skal bruge dem til. Især hvis man er nybegynder. Bouldering er den klatredisciplin, hvor der er mest fokus på de enkelte bevægelser, og begyndere klatrer ofte kraftigt overhængende problemer. Derfor kommer man ganske hurtigt ud for at lave nogle teknisk udfordrende fodbevægelser, f.eks. heel- og toehooks, der stiller andre krav til skoene end vertikal klatring. Desuden kan man lettere tage skoene af og på, og give sine fødder lidt pusterum, de første par gange, hvor skoen føles lige lille nok. Der kan derfor være god ræson i at forsøge at presse størrelsen på skoen lidt mere, hvis det primært er bouldering, man har tænkt sig at dyrke. Klatrer man reb, skal man væsentligt højere op i graderne, før bevægelserne bliver rigtig ”bouldertekniske”, så der kan man bedre klare sig med en lidt mindre aggressiv sko. Desuden har man skoen på længere tid af gangen, og det gør selvfølgelig også, at man har grund til at vægte komforten lidt højere.
Igen vil det bedste råd være, at købe skoen så lille, som du føler, er rimeligt og så stor, som du har brug for. Du får en bedre klatresko ud af at presse størrelsen lidt, men omvendt når du sikkert at slide din første sko op, før du får alvor har oparbejdet den teknik, der skal til for at bruge en mindre, strammere sko godt.
Snørebånd eller velcro?
Lukningen på klatresko er en af de underlige ting, folk kan blive helt religiøse omkring. Og har man først udviklet en præference, er der sjældent meget, der kan rykke på det. En sko med snøre kan potentielt sidde endnu tættere til foden, da man kan stramme den ind på mange flere punkter. Men omvendt: hvis en velcrosko sidder fuldstændig som den skal, er der ikke noget behov for at kunne stramme den ”mere præcist”. En velcrosko er mindre besværlig at tage af og på. Men igen: Når man har haft en snøresko lidt tid, er det alligevel oftest kun de sidste to-tre huller man rigtig strammer og løsner, og så er det ikke særligt besværligt. Det er langt, langt vigtigere hvordan skoen sidder, end hvordan den lukker! Især som nybegynder, hvor man forhåbentlig ikke har nået at udvikle en alt for firkantet holdning til, om man kan lide sine sko med velcro- eller snørelukning. Men som man siger, ”smag og behag…”.