Klatring på Hægefjell i Nissedal

Nissedal i Sydvestnorge er et oplagt sted at gøre sig sine første erfaringer med lange multipitch-klipperuter på egne sikringer. Man kan komme til Nissedal på omkring 10 timer fra de fleste steder i Danmark, hvis man har en bil, og området byder på lange ruter på fast klippe i flotte omgivelser. Sværhedsgraden varierer fra lette og "begyndervenlige" ruter til mere krævende udflugter. Vores gode ven Kenneth Jensen var i Nissedal i juni som en del af sin træning frem mod nogle sommerprojekter i Alperne, og har skrevet en lille introduktion til klatringen i Nissedal.


Klatring i Nissedal

Af Kenneth Jensen

For mange er Nissedal (Hægefjell) lig med deres første lange trad-rute. Ruten ”Via Lara" (4+) er måske den mest populære multipitch-rute i Skandinavien, med sine knap 400 m. Klatringen bliver aldrig rigtig stejl, og for de fleste vil der være rigeligt med overskud til at have ekstra fokus på standpladserne, sikringerne og samarbejdet med klatremakkeren.

Men Nissedal har også mange andre ting at byde på. Jeg har selv brugt Nissedal som et godt afsæt til Alperne, fordi det er det lettest tilgængelige 500 m klatrefjeld, jeg kender til. derudover er alting bare rigtig nemt i Nissedal. Lige fra teltpladserne for foden af væggen til nedgangen ad den populære og markerede vandrerute, som går op til toppen af fjeldet, med de stejle klippesider mod øst og syd.

Type af klatring i Nissedal

Der er rigtig mange nemme ruter på Hægefjell, og det er derfor et helt perfekt sted at tage til, hvis man gerne vil klatre nogle længere ruter. Nogle af sektionerne på ruterne er boltede (hvis der f.eks er en længere passage, der ikke kan sikres med naturlige sikringer) men det meste klatring er på eget udstyr, og klippen er generelt meget solid med få løse sten. Da det er nemt og forholdsvis hurtigt at komme ned fra bjerget, er det også muligt at klatre to ruter på samme dag - også med en fornuftig frokostpause imellem. Vi klatrede f.eks. først ”Via Lara" (4+, 400 m), efterfulgt af en god frokost pause, og så klatrede vi ”Mot Sola" (6-, 400 m) om eftermiddagen, og var nede i det sidste lys. Og stadig med masser af tid og luft til at nyde den fantastiske udsigt, langt ude i naturen. Man skal køre omkring 20 minutter ad en grusvej for at komme ind til parkeringspladsen ved foden af Hægefjell, så der er ikke det fjerneste tegn på by eller motorvejsstøj i miles omkreds.

[OBS: Husk kontanter til bommen på grusvejen, og til at bidrage til vedligeholdelsen af teltpladsen og det opsatte toilet. Det koster 70 NOK at køre ind ad vejen.]

Foto: Kenneth Jensen

Foto: Kenneth Jensen

Generelt om ruterne i Nissedal

Ruterne er forholdsvis nemme at finde, da der mange steder er malet rutenavne på klippen ved starten af ruten. På denne måde fandt vi hurtigt ”Via Lara”, mens ”Mot Sola”, som følger et meget markant crack-system, nemt kan findes ved hjælp af linjerne til toppen, og i øvrigt kan ses fra både telt og parkeringsplads. Der er mange ”førere” på internettet og man kan også købe en guidebog til området.

Se klatrefører for Nissedal i PDF-format


Afsæt til alperne: Cassin-route på Piz Badile

For mig var klatringen på Hægefjell, specielt ruten ”Mot Sola”, den perfekte træning frem mod nordvæggen på Piz Badile. Det er stort set den samme type klatring (hvor klippen aldrig bliver fuldstændig lodret). Det er slab hele vejen, og tilliden til friktionen samt de små knopper er den primært gennemgående faktor på begge ruter. Sværhedsgraden ligger også nogenlunde det samme sted. "Mot Sola" følger en meget markant linje, så rutefindingen er faktisk ret nem. Det sværeste er nok at finde starten af ruten, da man, for at komme ind til ruten, skal gå igennem noget tæt bevoksning, og det derfor kan være lidt svært at orientere sig det sidste stykke.

Læs Kenneths beskrivelse af turen op ad nordvæggen på Piz Badile

Mot Sola, 6-, 400 m

Der er faktisk kun en enkel bevægelse, som gør, at graderingen er 6-. Ved cruxet er der en lille, svagt overhængende bevægelse, men det er til gengæld en rigtig velsikret position, lige efter et anker, og når man først finder det ”magiske” håndtag, er man hurtigt videre og på vej mod traversen, som går direkte til højre. Inden traversen er der en rigtig god sikring (som din makker hovedsageligt vil sætte pris på) og midtvejs på traversen er der ligeledes gemt en piton, som er den eneste sikring lige inden ankeret. Ankeret kan ses under hele traversen. Glæd dig! Det er en dejlig rute! 🙂

"Mot Sola", set fra teltpladsen. Foto: Kenneth Jensen

"Mot Sola", set fra teltpladsen. Foto: Kenneth Jensen

Foto: Kenneth Jensen

Foto: Kenneth Jensen

Foto: Kenneth Jensen

Foto: Kenneth Jensen

Bonus-info:

Området hedder Nissedal, mens det omtalte ”bjerg”, eller rettere fjeld, med bl.a. "Via Lara" og "Mot Sola", hedder Hægefjell. Når man snakker om Nissedal, menes der som regel Hægefjell (dette gælder nok kun i Danmark).

Der kan være helt overdrevent mange myg i højsæsonen i området omkring Nissedal. Den normale ”citronella” er på ingen måde tilstrækkeligt. Just saying…

Vandrestien op til toppen af Hægefjell er markeret med varder og farvekoder på træer og lignende. Hvis det går helt galt med at finde vej ned fra en rute, kan du altid gå op til toppen af Hægefjell og følge markeringerne ned derfra. Jeg bruger ofte Google Earth inden afgang, og har et kompas på mit ur, så jeg i det mindste har hovedretningen.

[OBS: Friluftsland anbefaler selvfølgelig altid, at man har et rigtig kort og kompas med sig, hvis man er den mindste smule usikker på ruten/området.]