Lag på lag – eller 3-lags princippet – holder dig varm og tør og i stand til at regulere temperaturen alt efter aktivitet og klima. Det gøres bedst ved at tænke i lag med temperaturregulerende, isolerende og vejrbeskyttende egenskaber. Ikke alene giver det den bedste komfort – det giver også de bedste forudsætninger for at kunne pakke rygsækken effektivt uden for mange overflødige kilo.

Det mest basale krav til funktionel friluftsbeklædning er, at det skal kunne holde dig varm og tør. Det er nemlig altafgørende for at få nogle gode oplevelser i naturen. For at kunne det, kræver det, at tøjet isolerer mod kulde, transporterer fugt og sved væk fra kroppen samt beskytter mod vind og nedbør.

Det er her, at lag på lag-konceptet – eller 3-lags princippet om man vil – kommer i spil. Her handler det om at iklæde sig den rette kombination af inderlag, mellemlag og yderlag. Dette er der intet revolutionerende i, men det har stor betydning, hvilke lag der benyttes – og hvordan. Samtidig gør lag på lag-principperne det nemmere at skære overflødige kilo væk fra bagagen. Ved at følge lag-på-lag-systemet og tilpasse det efter aktivitet og klima, undgår du at pakke alt for meget tøj med i rygsækken.

I det følgende gennemgår vi det helt basale lag på lag-system til overkroppen og opridser, hvilken opgave det enkelte lag skal løse.

Inderlag: Temperaturregulerende og svedtransporterende

Inderlagets primære funktion er at hjælpe kroppen med at regulere temperatur og fugt. Det gør det først og fremmest ved at transportere fugt væk fra kroppen, når du sveder. Derudover skal inderlaget også give dig noget varme, når du står stille. Tykkelsen på inderlaget afhænger selvfølgelig af aktivitet og klima. Et tykkere inderlag egner sig til aktiviteter i koldt vejr, mens et tyndere inderlag er at foretrække i varmt vejr eller ved højintensive aktiviteter.

Inderlag i uld

For det meste er inderlag i merinould eller uld-blandinger at foretrække grundet uldens temperatur- og fugtregulerende egenskaber: Uld holder dig varm, når det er koldt, og sørger for at køle dig af, når du har opbygget varmen. En anden fordel ved merinould er, at det er meget lugtrestistent. Modsat en syntetisk trøje, der ofte begynder at lugte fælt efter et par dages brug, kan du nøjes med 1-2 baselayers i merinould, selvom du har udsigt til flere uger på fjeldet. Inderlag i uld findes i forskellige tykkelser, så det er muligt at finde uld til enten sommer- eller vinterbrug samt til både stillesiddende og aktive forhold.

Inderlag i syntetisk materiale

Gode syntetiske inderlag er slidstærke, svedtransporterende og meget hurtigtørrende. De kan være at foretrække til højintensive aktiviteter, hvor det er vigtigt at blive hurtigt tør igen. En ulempe er, at de syntetiske materialer ikke isolerer, så længe de er våde og de kommer også hurtigt til at lugte. Det gør syntetisk undertøj lidt mindre velegnet til længere ture og til stop-and-go-aktiviteter som vandring, skitouring og bjergbestigning.

I Friluftsland har vi et stort udvalg af svedtransporterende undertøj af forskellig tykkelse, hvor det tyndeste er ideelt til stor fysisk aktivitet, mens det lidt tykkere egner sig til fjeld- og vinterture.

Læs også: Vælg det rigtige baselayer

Et par lange underbukser i uld og en uld-T-shirt er et godt valg som inderste lag.
Et par lange underbukser i uld og en uld-T-shirt som inderste lag. Foto: Camilla Hylleberg.

Mellemlag: Isolerende

I 3-lags princippet er mellemlagets primære funktion at isolere mod kulde. Det er derfor et lag, du ikke nødvendigvis får brug for hver dag, hvis klimaet er varmt. Men på de køligere dage, hvor temperaturen dykker, er et godt og lunt mellemlag helt essentielt.

Mellemlaget skal desuden hjælpe til med svedtransport og med at komme af med overskydende varme. Et varmt, men svedtransporterende, åndbart mellemlag er derfor at foretrække. Hvis mellemlaget ikke transporterer fugten videre ud i systemet, får du nemlig ikke ordentlig glæde at dit fugt- og temperaturregulerende inderste lag. Materialer som uld(fleece) og syntetisk fleece vil være oplagte til mellemlag, fordi de er lette, svedtransporterende og åndbare nok til at sørge for, at du ikke overopheder.

Tykkelsen skal tilpasses temperatur og aktivitetsniveau. I varmt vejr eller ved høj intensitet kan du i mange tilfælde helt undvære mellemlag, mens mellemlaget spiller en afgørende rolle ved moderat intensitet i koldt vejr.

Dun- eller fiberisolering som mellemlag

Som mellemlag i virkelig koldt vejr, eller til aktiviteter med lavere intensitet, kan et mellemlag med dun- eller fiberisolering overvejes. Her får man langt mere varme end med uld og fleece, og en dun- eller fiberjakke kan også bedre fungere som yderlag end en fleece- eller uldtrøje. Ulempen er at et mellemlag i dun eller fiber hurtigt kan blive for varmt, hvis man er aktiv. Åndbarheden er heller ikke ligeså så god som i et mindre tæt mellemlag i uld eller fleece. Til gengæld vil et mellemlag med dun- eller fiberisolering fungere rigtig godt i koldt vejr og som varmende lag i lejren eller ved andre stillestående aktiviteter.

En jakke med dun- eller fiberisolering kan også bruges sammen med et mellemlag i uld eller fleece, hvis der virkelig er behov for ekstra varme. Så det ene udelukker ikke nødvendigvis det andet. Lag på lag principperne og 3-lags princippet skal derfor ses vejledende, da der findes et utal af måder at kombinere lagene på. Ligesom lag på lag heller ikke nødvendigvis begrænser sig til de 3 lag. Det er blot udgangspunktet.

 

Lag på lag - 3-lagsprincippet i outdoorbeklædning
En uldtrøje som mellemlag og et par softshellbukser fungerer fint i køligt og stille vejr. Foto: Camilla Hylleberg.

Yderlag: Vejrbeskyttende

Yderlagets opgave at beskytte mod afkøling udefra, primært af regn og blæst. Derudover skal det kunne “ånde”, så man ikke bliver gennemblødt af sved og sidenhen underafkølet af at have vådt tøj på. Der findes to kategorier af yderbeklædning: Hardshell og softshell. Ens for dem begge er, at de giver et ekstra lag af beskyttelse, da mellemlaget hverken er vind- eller vandtæt.

Hardshell som yderlag

Hardshell dækker over alle typer beklædning der både er vind- og vandtæt. I lag på lag systemet skal yderlaget være din trofaste barriere, der sikrer, at de øvrige lag ikke bliver gennemblødte, når uvejret raser og det står ned i stænger.

Hardshells findes i alt fra lette, kompakte udgaver til mere slidstærke og detaljerige eksemplarer. Hvilken type der er bedst egnet til dit behov afhænger af, hvilken type tur du skal på, hvor du skal hen og hvor meget du forventer at bruge jakken. Jo mere du forventer at bruge din hardshell, jo vigtigere er høj slidstyrke, mange detaljer – og ikke mindst høj åndbarhed.

Hvis man kun skal have én jakke, der skal kunne bruges til det hele, kan det godt betale sig at investere i en lækker hardshell, der både er vandtæt, slidstærk og åndbar. Man skal dog være opmærksom på, at uanset hvilken hardshell, man vælger, vil man altid gå på kompromis med åndbarheden, fordi materialet er fuldstændig vandtæt. Der er bestemt stor forskel på, hvor åndbare de vandtætte membraner er, men fælles for dem er, at de er tættere og mindre åndbare end en softshell uden membran.

Hardshell til daglig brug

Til daglig brug herhjemme, vil en simpel skaljakke i et let materiale – måske med et par enkle detaljer, såsom et par lommer og lidt indsnøringsmuligheder – være oplagt. På tur i den kolde halvdel af året, vil en kraftigere skaljakke, der kan håndtere strabadserne, ofte være at foretrække – gerne med funktionelle detaljer som en justerbar hætte, der lukker godt af for uvejr, ventilation under armene, så du kan lufte ud og komme af med varmen, samt højt placerede lommer, der ikke kommer i karambolage med hoftebæltet eller klatreselen.

Læs også: Vælg den rigtige skaljakke

Softshell som inderlag

Har man primært brug for åndbarhed og vindbeskyttelse – og ikke vandtæthed, bør man stærkt overveje softshell frem for en hardshell. Det ene udelukker selvfølgelig ikke det andet i friluftsgarderoben. Begge dele er brugbart at eje. Men når du skal på tur og pakke eller iklæde dig efter lag på lag princippet, er det værd at overveje, hvad der mest er behov for.

Softshells dækker over alle typer vindtæt eller vindafvisende beklædning. Mange softshells vil også have en vis grad af vandafvisende egenskaber, men det er vigtigt at understrege, at betegnelsen “softshell” dækker over yderlag, der netop ikke er fuldt ud vandtætte (modsat hardshells).

Softshells findes i mange varianter. Fra de helt tynde, ultralette vindjakker, til de lidt kraftigere, strækbare jakker, som de fleste nok forbinder med begrebet “softshell”. I den anden ende er der også de klassiske friluftsjakker i voksbehandlede bomuldsblandinger. De ses fra Fjällräven i det populære G-1000 materiale, der netop er et klassisk eksempel på et softshell-materiale.

Softshell eller hardshell

En god softshell tager det meste vind, men tillader varme og fugt at passere igennem materialet, så man ikke overopheder. Medmindre det regner eller virkelig er en kold, stormfuld dag, er softshell det mest behagelige yderlag. Er du ude på en længere tur, hvor vejret kan slå om, bør du have en hardshell med i tasken. Men fordi den i så fald mest er til nødsituationer, behøver det ikke nødvendigvis være den dyreste, mest slidstærke og mest åndbare. En kombination af en lækker softshell og en let, simpel hardshell er et utroligt alsidsigt setup. 

Hvis du derimod opholder dig i meget ustadigt vejr med mulighed for heldagsregn (eller sne), vil det godt kunne betale sig at investere i en dyrere hardshell. I så fald kan den også ligeså godt erstatte softshell-jakken.

Læs også: Vælg den rigtige softshell

Lag på lag - 3-lagsprincippet i outdoorbeklædning
En tynd softshellsæt uden på inder- og mellemlag tager vinden, ånder godt og er et godt valg til middel/høj aktivitet i køligt eller koldt og blæsende vejr. Foto: Camilla Hylleberg.
Lag på lag - 3-lagsprincippet i outdoorbeklædning
En dunjakke udenpå softshelljakken giver varme til pauserne. Den kan desuden fungere som yderste lag i meget koldt vejr eller mellemlag i ekstremt koldt vejr (næste billede). Et par hardshellbukser udenpå softshellbukserne kan give lidt ekstra vindbeskyttelse i meget koldt og blæsende vejr eller under lange pauser. Foto: Camilla Hylleberg.
Lag på lag - 3-lagsprincippet i outdoorbeklædning
Et fuldt sæt hardshell yderst beskytter mod al slags vind og vejr, og er et must i rygækken på længere ture. Foto: Camilla Hylleberg.

 

Webshoppen Herre

Webshoppen Dame

Læs også