Lag på lag

Det basale krav til funktionel friluftsbeklædning er, at det skal kunne holde dig varm og tør, ved at isolere mod kulde, tranportere fugt fra sved væk fra kroppen og kunne beskytte mod vind og nedbør. Dette krav opfylder lag-på-lag-princippet, hvor man iklæder sig den rette kombination af et inderlag, et mellemlag og et yderlag. Dette er der intet revolutionerende i – det har tværtimod været benyttet i århundreder af indianere, eskimoer, tibetanere og andre naturfolk, der lever i områder med til tider barske vejrforhold. Forskellen er blot, at der de senere år er kommet en lang række ekstremt gode materialer til fabrikation af funktionel beklædning frem, der er som skabt til at indgå i et flerlagssystem. I det følgende gennemgår vi det helt basale lag-på-lag-system, og opridser hvilken opgave det enkelte lag skal løse.

Inderlag

Ved alle former for aktivt friluftsliv i kolde eller kølige omgivelser anbefaler vi, at man bruger svedtransporterende undertøj som inderlag. Det fremstilles i mange forskellige materialer, men de mest almindelige er polypropylen, polyester og uld. Bomuldsundertøj er i den forbindelse bandlyst, da det blot suger fugten til sig og bliver et koldt og klamt omslag. Inderlagets fornemste opgave er at holde kroppen tør, ved at transportere fugten ud i det næste lag, hvorfra den kan fordampe.

Syntetisk undertøj (polypropylen og polyester), også kaldet superundertøj, er i stand til at transportere sveden væk fra kroppen, så den holdes tør og varm, og dermed mindsker man risikoen for at fryse væsentligt. Undertøj i disse materialer er de mest svedtransporterende og hurtigst tørrende, hvilket især er en fordel til aktiviteter med høj intensitet som mountainbike, løb osv. En ulempe er, at de syntetiske materialer ikke isolerer så længe de er våde, og de kommer også hurtigt kommer til at lugte. Det gør det syntetisk undertøj lidt mindre velegnet til længere ture og til stop-and-go-aktiviteter som vandring, skitouring og bjergbestigning.

Uld kan absorbere en del fugt, men varmer selvom det er vådt. Dets primære anvendelsesområde var tidligere koldt vejr, hvor man ikke bevægede sig så meget. Dog har de nye, tynde merinouldkvaliteter rykket ved dette, så man nu også kan bruge den behagelige merinould i varme omgivelser og til højintensitetsbrug. Fordi ulden bevarer mange af sine temperaturregulerende egenskaber, selv når den bliver våd, er uld særdeles velegnet til aktiviteter med varierende intensitet og pauser undervejs – f.eks. vandring, skitouring og bjergbestigning. Desuden er det velegnet som isolerende lag til vandsport. En anden stor fordel ved uld er, at det tager meget længere tid, før det begynder at lugte – en ikke uvæsentlig detalje når man er på en længere tur eller lange rejser.

I Friluftsland har vi et stort udvalg i svedtransporterende undertøj af forskellig tykkelse, hvor det tyndeste er ideelt til stor fysisk aktivitet, mens det lidt tykkere egner sig til fjeld- og vinterture.

Læs mere om forskelle på uld og syntetiske materialer

Et par lange underbukser i uld og en uld-T-shirt er et godt valg som inderste lag.

Et par lange underbukser i uld og en uld-T-shirt som inderste lag. Foto: Camilla Hylleberg.

Mellemlag

Mellemlagets primære funktion er at isolere mod kulde. Det skal desuden hjælpe til med svedtransport og med at komme af med overskydende varme, så et varmt, men svedtransporterende og åndbart mellemlag er at foretrække. Til det formål er fleece suverænt, da det er i stand til at "binde" en stor mængde varm luft. Samtidig er det slidstærkt, svedtransporterende og rart at have på. De fleste mærker bruger fleece fra amerikanske Polartec, som er kendt for at levere noget af det ypperste inden for lette, åndbare fleecematerialer. Vi har fleecebeklædning i flere forskellige tykkelser og med flere forskellige overfladerstrukturer, men fælles for dem alle er lav vægt og høj åndbarhed.

I de senere år har uld og især merinould fået et comeback som mellemlag. Merinoulden er varm, også når den er våd, åndbar, er ikke sart i nærheden af et bål og kommer ikke så hurtigt til at lugte. Desuden er flere uldproducenter begyndt at efterligne fleecens lette, åbne struktur i deres uldprodukter, f.eks. Icebreakers Realfleece, hvilket giver lettere, varmere uldtrøjer, og gør mellemlag i uld til et oplagt valg – også hvis man prioriterer vægten højt.

Som mellemlag i virkelig koldt vejr, eller til aktiviteter med lavere intensitet, kan et mellemlag med dun- eller fiberisolering overvejes. Her får man langt mere varme end med uld og fleece, og en dun- eller fiberjakke kan også bedre fungere som yderlag end en fleece- eller uldtrøje. Ulempen er at et mellemlag i dun eller fiber hurtigt kan blive for varmt, hvis man er aktiv, og at åndbarheden heller ikke er nær så god som i et mindre tæt mellemlag i uld eller fleece.

Læs mere om forskelle på dun- og fiberisolering

_CAH6225_web

En uldtrøje som mellemlag og et par softshellbukser fungerer fint i køligt og stille vejr. Foto: Camilla Hylleberg.

Yderlag

Yderlagets opgave at beskytte mod afkøling udefra, primært af regn og blæst. Derudover skal det kunne "ånde", så man ikke bliver gennemblødt af sved og sidenhen underafkølet af at have vådt tøj på. Der findes to kategorier af yderbeklædning: Hardshell og softshell.

"Hardshell" dækker over alle typer beklædning der både er vind- og vandtæt. Hardshell findes i mange forskellige kvaliteter og prisklasser. De fleste større mærker producerer beklædning med deres egen vandtætte og åndbare membran, og derudover bruger de fleste større mærker også GORE-TEX-membranen,  der i de fleste henseender er at regne som den førende vandtætte/åndbare membran på markedet.  GORE-TEX har helt enromt stor udbredelse, og kan findes i alt fra teknisk friluftsudstyr til absolutte specialister, til hverdagsbeklædning til mere "almindelige" mennesker. Hvis man kun skal have én jakke, der skal kunne bruges til det hele, kan det godt betale sig at investere i en lækker hardshell, der både er vandtæt, slidstærk og åndbar. Man skal dog være opmærksom på at uanset hvilken hardshell, man vælger, vil man altid gå på kompromis med åndbarheden, fordi materialet er fuldstændig tæt.

Læs mere om hardshells

Har man primært brug for åndbarhed og vindbeskyttelse, og ikke vandtæthed, fordi man f.eks. cykler, løber, vandrer, klatrer eller på anden måde producerer meget varme, bør man stærkt overveje "softshell". Softshells dækker over alle typer mere eller mindre vindtæt beklædning uden vandtæt membran. De fleste softshells er i et tætvævet nylonmateriale, men en klassisk vindjakke i bomuld vil også være at regne som en softshell. En god softshell tager det meste vind, men tillader varme og fugt at passere igennem materialet, så man ikke overopheder. Medmindre det regner eller virkelig er en kold, stormfuld dag, er softshell langt det mest behagelige yderlag. Er man ude på en længere tur, hvor vejret kan slå om, bør man have en hardshell med i tasken – men fordi den i så fald mest er til nødsituationer, behøver det ikke nødvendigvis være den dyreste, mest slidstærke og mest åndbare. En kombination af en lækker softshell og en let, simpel hardshell er et utroligt alsidsigt setup.

Læs mere om softshells

En tynd softshell uden på inder- og mellemlag tager vinden og ånder forrygende

En tynd softshellsæt uden på inder- og mellemlag tager vinden, ånder godt og er et godt valg til middel/høj aktivitet i køligt eller koldt og blæsende vejr. Foto: Camilla Hylleberg.

En dunjakke giver varme til pauserne og kan fungere som mellemlag i ekstremt koldt vejr.

En dunjakke udenpå softshelljakken giver varme til pauserne. Den kan desuden fungere som yderste lag i meget koldt vejr eller mellemlag i ekstremt koldt vejr (næste billede). Et par hardshellbukser udenpå softshellbukserne kan give lidt ekstra vindbeskyttelse i meget koldt og blæsende vejr eller under lange pauser. Foto: Camilla Hylleberg.

Et fuldt sæt hardshell yderst beskytter mod al slags vind og vejr, og er et must i rygækken på længere ture.

Et fuldt sæt hardshell yderst beskytter mod al slags vind og vejr, og er et must i rygækken på længere ture. Foto: Camilla Hylleberg.