Miljøstyrelsen har netop lanceret en informationskampagne om brugen af fluorstoffer i friluftsbeklædning. Kampagnen har til formål at oplyse forbrugerne om de problematikker, der relaterer til brugen af stoffer fra den store gruppe af kemikalier, der går under fællesbetegnelsen PFC (perfluorinated compounds) i imprægneringen af bl.a. friluftsbeklædning. 

Problematikken er langt fra ny. Greenpeace har længe arbejdet for at få outdoorindustrien til at udfase brugen af fluorstoffer i friluftsbeklædning, med den begrundelse at de langsomt nedbrydelige stoffer påviseligt ophober sig i naturen, samt at nogle af stofferne i PFC-gruppen er mistænkt for at være sundhedsskadelige og andre stoffer fra gruppen måske kan mistænkes for det samme. I 2015 udgav Greenpeace rapporten “Footprints In The Snow”, der var udgangspunkt for deres kampagne dengang. Nu har miljøstyrelsen valgt at reagere og har lanceret en kampagne under titlen “Kan du regne med jakken”, med en tilhørende hjemmeside, www.fluorfri.dk. I det følgende forsøger vi at give et overblik over problematikken, og giver vores anbefalinger til miljøbevidst og ansvarlig forbrugeradfærd i forhold til fluorstoffer og i almindelighed.


Læs miljøstyrelsens nyhedsmeddelelse


Læs mere om problematikken angående fluorstoffer i outdoorbeklædning


Se Greenpeaces rapport “Footprints In The Snow”


Hvorfor imprægnering med fluorstoffer?

Man imprægnerer tekstiler for at gøre dem vand- og smudafvisende. Det gør, at materialet ikke så let bliver gennemblødt og snavset, og det har en række fordele: Et tørt materiale vejer mindre, ånder bedre, og temperaturregulerer bedre. Et imprægneret, smudsafvisende materiale vil desuden være mere modstandsdygtigt overfor alle de små, skarpe partikler, der kan sidde og skære i de enkelte fibre, og som derved slider på materialet. Gammeldags voksbehandling af bomuld er et eksempel på den samme tankegang, der ligger til grund for den moderne imprægnering med fluorstoffer. Oftest omtales imprægneringen som en DWR-behandling (Durable Water Repellent). Grunden til at man bruger fluorstoffer er ganske enkelt, at de fungerer virkelig godt. De er kraftigt vand- og smudsafvisende, holder længe og hæmmer ikke materialets åndbarhed – modsat f.eks. voksbehandling eller imprægnering med silikone, der nedsætter åndbarheden. Derfor er fluorstoffer oplagte til imprægnering af beklædning.

Hvilke outdoorprodukter drejer det sig om?

Imprægnering bruges på praktisk talt alle ydermaterialer i nylon eller polyester: Skalbeklædning, der skal modstå vind og vejr er typisk imprægneret, både hardshell (vind- og vandtæt) og softshell (vindtæt). Ydersiden på dun- og fiberisolerede jakker og bukser, samt soveposer,  er typisk imprægneret for at beskytte isoleringen mod fugt og vand. Ydermaterialet på mange handsker og luffer er også imprægneret. Kort sagt: Hvis man køber beklædning eller udstyr med en glat vind- og/eller vandafvisende eller -tæt yderside, er det højst sandsynligt imprægneret – i hvert fald hvis man køber et kvalitetsprodukt. Og hvis der ikke direkte skiltes med, at imprægneringen er PFC-fri, fluorfri eller fluorocarbonfri, er det i de fleste tilfælde en rimeligt sikker antagelse, at der er brugt fluorstoffer i imprægneringen. Det er det, der fungerer bedst, og derfor det suverænt mest udbredte.

Mellemlag og inderlag i f.eks. uld eller fleece er typisk ikke imprægneret, da de netop ikke er tænkt som yderste lag i vådt eller blæsende vejr. Nogle fleecetrøjer er dog lavet til at kunne tåle lidt ekstra vind og vand, og kan have en særlig glat overflade med en DWR-behandling. Mange rygsække er imprægneret for at øge vandresistensen, men her er åndbarhed ikke så vigtig, så man bruger ofte kraftige silikoneimprægneringer, eller en tynd PU-coating eller lignende på enten inder- eller ydersiden af materialet. Det meste fodtøj er imprægneret, men her er materialerne anderledes, så kraftigere, mindre åndbar imprægnering med silikone, voks eller læderfedt er mere udbredt end PFC-imprægnering.

Hvad gør outdoorindustrien?

Som nævnt er grunden til den udbredte brug af fluorstoffer i imprægnering, at de fungerer enormt godt, samt at der ikke er knyttet nogen sundhedsrisici til de stoffer, der bruges. Miljøstyrelsen skriver i det udsendte pressemateriale, at “der er observeret kræftfremkaldende effekter af nogle af stofferne, der også kan skade leveren og det ufødte barn”. De stoffer, der her er tale om, er stofferne PFOA og PFOS, der er en del af PFC-gruppen. PFOA og PFOS blev allerede i 2014 er udfaset af produktionen hos de førende outdoor-mærker, og erstattet af andre stoffer, der ikke er kædet sammen med sundhedsrisici. Det er antageligvis også derfor det er Miljøstyrelsen, og ikke Sundhedsstyrelsen, der vælger at tage problematikken op: Brugen af fluorstoffer er først og fremmest et miljøproblem, ikke et sundhedsproblem.

Selvom det altså ikke er sundhedsskadeligt at bruge imprægneret friluftsudstyr, er det selvfølgelig stadig et meget reelt problem at fluorstofferne fra imprægneringen ophober sig i naturen. Derfor arbejdes der også intensivt på at finde tilfredsstillende alternativer, og udfase brugen af fluorstoffer fuldstændig. Nogle firmaer, bl.a. Fjällräven, tilbyder allerede skalbekædning uden PFC-imprægnering, og mange andre firmaer arbejder hen mod det samme. W.L. Gore, firmaet bag GORE-TEX, har allerede underskrevet en aftale med Greenpeace om at udfase brugen af PFC i 85 % af deres produktion inden 2020 og de sidste 15 % inden 2023. Det er et enormt skridt mod PFC-fri friluftsbeklædning, da W.L. Gore er et af de allermest indflydelsesrige firmaer i branchen. GORE-TEX sidder ganske tungt på markedet for vandtæt/åndbar beklædning, og er reference for de fleste andre teknologier.

Der findes stadig masser af PFC-imprægnerede produkter, men de er fri for de potentielt skadelige PFOA og PFOS-stoffer. Der findes også allerede et godt udvalg af PFC-fri materialer og imprægneringsalternativer, og tendensen er, at vi kommer til at se færre og færre produkter med PFC-imprægnering de næste par år. Vi har de seneste par år set rigtig mange initiativer til at begrænse brugen af fluorstoffer, og udviklingen fortsætter heldigvis i den retning.

Friluftslands anbefalinger til den miljøbevidste forbruger

Selvom udviklingen allerede går den rigtige vej, er det stadig et miljøproblem, at der ophobes fluorstoffer i naturen. Men brugen af fluorstoffer er kun ét af en lang række problemer, vi står over for, hvis vi vil opføre os mere miljøvenligt og bæredygtigt.

Friluftsland støtter fuldt ud op omkring enhver bestræbelse på at begrænse brugen af fluorstoffer, og vi fører allerede en række produkter fra f.eks. Fjällräven og Houdini, der ikke bruger PFC i hverken membranen eller imprægneringen. Vi sælger også et bredt udvalg af PFC-fri vaskemidler og imprægneringsprodukter til vask og genimprægnering af gammel skalbeklædning. Og netop det sidste er faktisk noget af det bedste, du kan gøre for både dit udstyr, din pengepung og miljøet: Produktionsprocessen er den suverænt mest miljøbelastende del af stort set alle produkters livscyklus, så jo færre produkter, man som forbruger køber, jo mindre vil man belaste miljøet – fluorstoffer eller ej. Derfor vil vi også rigtig gerne oplyse og informere om, hvordan man vedligeholder sit friluftsudstyr, og forlænger levetiden på det, og hjælpe vores kunder med at finde kvalitetsudstyr, der passer til lige netop deres behov, og kan holde i rigtig mange år.

Vi håber og tror på, at PFC-imprægnering så småt er på vej mod at blive udfaset fuldstændig af outdoorindustrien. Indtil det sker, er vores anbefaling til ansvarlig forbrugeradfærd, at man sørger for at købe produkter i god kvalitet, der kan holde i rigtig mange år, og sætter sig ind i hvordan man plejer og vedligeholder dem, så man får det maksimale ud af sit friluftsudstyr. Og så har man som sagt allerede mulighed for at købe beklædning med PFC-fri imprægnering. Hvis lige præcis det produkt, der står højst på ønskelisten, eller passer bedst til ens behov ikke er PFC-frit (f.eks. en GORE-TEX jakke), kan man sørge for at vaske den jævnligt og genimprægnere den med PFC-fri imprægnering. På den måde kan den holde i rigtig mange år, og det vil være et stort skridt mod mindre miljøpåvirkning.

Endelig kan man aflevere sit udtjente, men stadig funktionelle friluftstøj til genbrug, donere det til nødhjælp eller sælge det videre, så de ting, der allerede er produceret kan leve så længe som muligt, og forhåbentlig endda blive genanvendt og blive til nye materialer og produkter en dag.


Se vores udvalg af PFC-fri skalbekædning fra Fjällräven


Se vores udvalg af vaskemidler og imprægnering


Se miljøstyrelsens kampagne på www.fluorfri.dk

Indholdsoversigt