Efter knap et år med kontroverser omkring foldeknive, der potentielt kunne åbnes med én hånd, vedtog et enigt folketing i slutningen af april en ny knivlov. Knivloven træder i kraft d. 1. juli 2016, og betyder blandt andet, at det igen bliver lovligt at sælge og eje foldeknive, der kan betjenes med en hånd, samt at bære dem, såfremt man har et anerkendelsesværdigt formål. Loven indeholder samtidig en stramning, der gør det ulovligt at bære enhver form for kniv, hvis man ikke har et anerkendelsesværdigt formål, samt gør det ulovligt at bære kniv i større offentlige forsamlinger.

Den 1. juli 2016 træder den nye lovgivning i kraft, og det fejrer vi med at lancere et udvidet knivsortiment, der blandt andet kommer til at omfatte Danmarks største udvalg af multitools fra Leatherman og en række foldeknive fra de amerikanske knivspecialister Benchmade, der er kendt for at lave nogle af markedets bedste knive. I det følgende kan du læse en kort opsummering af den nye knivlov og præsentation af nogle af de knive og multitools, du fremover kan finde i Friluftslands sortiment.


Den nye knivlov – kort fortalt

Loven gør det kort sagt ulovligt at gå med kniv, hvis man ikke har nogen god grund til det, og lovligt at have en kniv på sig, hvis man har en fornuftig grund til det. Lovændringen er blevet godt modtaget af alle de parter, der har haft en aktie i lovgivningsprocessen, i Friluftsland er vi selvfølgelig også begejstrede for igen at kunne sælge alle de foldeknive og multitools, der er essentielle værktøjer til alle mulige former for friluftsliv, og som det ikke gav nogen mening at kriminalisere over en bred kam.

I forhold til den gamle knivlov, er der indført en stramning, således at de små knive, der tidligere var tilladte at bære, uanset om man havde en grund til det eller ej, nu kun er lovlige, hvis man kan godtgøre at man har et anerkendelsesværdigt formål. Hvis du har en lille schweizerkniv med på skovtur for at kunne skære et æble i skiver, vil det altså være lovligt, mens den samme lille schweizerkniv vil være ulovlig at have med på diskotek.

Der er desuden indført den stramning, at alle former for knive er ulovlige i større offentlige forsamlinger – f.eks. til sportsbegivenheder, demonstrationer og andre situationer, hvor man har oplevet, at folk i visse tilfælde medbringer knive og våben med det formål at gøre skade på andre.

Til gengæld er loven blevet lempet omkring de større enhåndsbetjente foldeknive. Almindelige enhåndsbetjente foldeknive med et blad på op til 12 cm er nu lovlige, hvis man har et anerkendelsesværdigt formål – dvs. du gerne må tage den med dig, hvis du f.eks. skal på fisketur. De større knive (med blad på over 12 cm), der kræver særlig tilladelse at besidde, er ligeledes blevet lovlige at bære på sig, hvis man har et anerkendelsesværdigt formål.

Kort sagt er det blevet muligt at kriminalisere og straffe folk, der bærer en hvilken som helst slags kniv på steder og i situationer, hvor de ikke har nogen rimelig grund til det, og især hvis det på nogen måde virker suspekt. Omvendt er det blevet tilladt at have sin foretrukne fritids- eller hobbykniv eller -multitool med sig, når man dyrker netop den lovlige og anerkendelsesværdige fritidsaktivitet eller hobby, man har anskaffet kniven eller multitoolet til.

Du kan læse mere om den nye knivlov, og se hele det vedtagne lovforslag, på justitsministeriets hjemmeside


Nye lovlige knive i Friluftsland

Vi benytter som sagt anledningen til at udvide vores knivsortiment. Udover at vi vender tilbage til vores opfattelse af et fyldestgørende Leatherman-sortiment, udvider vi knivsortimentet med en serie knive Fra Benchmade og et par knive fra Heckler & Koch.

Benchmade

Benchmade2
Benchmade Foray

Amerikanske Benchmade har lavet knive siden 1988 og har siden da etableret sig som en af de absolut førende knivproducenter. Benchmade udmærker sig ved gennemtænkt og funktionelt design, robuste og langtidsholdbare løsninger, og ved kun at bruge materialer fra øverste hylde. Benchmade laver ikke billige knive, men til gengæld er du sikker på at få et produkt, der kvalitets- og håndværksmæssigt er lavet til at kunne følge dig resten af dit liv.

Med ”almindeligt” kvalitetsstål er man ofte tvunget til at vælge mellem hårdhed, styrke og korrosionsresistens. Ofte bliver hårdheden valgt fra til fordel for korrosionsresistens, hvilket betyder at man får en solid kniv, der ikke ruster, men til gengæld vil tabe skæret, og skulle slibes op jævnligt. Omvendt vil en kniv i ”almindeligt” hårdt kvalitetsstål, der kan holde skæret i lang tid, ofte være mere tilbøjelig til at ruste, og knække lettere. I Benchmades topmodeller finder du noget af markedets bedste stål, der både er ekstremt hårdt, og vil holde skæret over lang tid, og samtidig både stærkt og korrosionsresistent. Det giver nogle skarpe, stærke og praktisk talt vedligeholdelsesfri knive, der vil levere varen år efter år.

Den 1. juli vil du kunne finde følgende knive fra Benchmade i Friluftslands sortiment:

Fra fredag d. 1. juli vil du kunne se alle modellerne i vores webshop.

Se udvalget af knive fra Benchmade hos Friluftsland

Leatherman

Leatherman1
Den nye Leatherman Signal

Vi har i mange år solgt Leathermans populære multitools, og vi er mildest talt begejstrede for igen at kunne tilbyde et fuldt sortiment fra Leatherman. I vores nye udvalg af Leatherman, der er Danmarks største, finder du de fleste af de knive og multitools, vi solgte inden balladen omkring knivloven sidste år, samt et par tilføjelser.

Den 1. juli vil du, udover de modeller, vi allerede har, kunne finde følgende multitools fra Leatherman i Friluftslands sortiment:

Se alle modellerne fra Letherman i webshoppen

Heckler & Koch

Heckler & Koch Ally
Heckler & Koch Ally

Tyske Heckler & Koch er nok mest kendte for at lave skydevåben, men laver også en lille knivserie i samarbejde med Benchmade. Serien er i en noget lavere prisklasse end Benchmades egne produkter, men der er stadig tale om rigtig glimrende knive i gode materialer, der vil være alle pengene værd, og et godt valg for dem, der ikke går nok op i knive til at ville punge ud for feinschmeckerknivene fra Benchmade.

Den 1. juli vil du kunne finde følgende knive fra Heckler & Koch i Friluftslands sortiment:

Indholdsoversigt