Foto: Sammy Spence // Therm-A-Rest

Ny universel 2020-standard for R-værdi

Den 1. januar 2020 trådte en ny, universel standard for test og vurdering af liggeunderlags isoleringsevne, kaldet R-værdi, i kraft. Den hedder ASTM FF3340-18 og er blevet godkendt af ASTM (American Society for Testing and Materials), der i 2019 gik sammen med en række af de større outdoor-mærker (bl.a. Therm-A-Rest, Sea to Sunmmit og Exped) for at ensrette processer ift. test og vurdering af R-værdi.

I dette blogindlæg gennemgår vi den nye standard, hvad den har af betydning, samt giver dig et overblik over hvilke liggeunderlag, der har fået ændret deres R-værdi.

[hr]

R-værdi

Hvad er det nu lige det er for noget?

Copyright: Therm-A-Rest. Redigeret og oversat af Friluftsland.

Liggeunderlagenes evne til at isolere mod kulde fra jorden måles i ”R-værdi”. Groft sagt er R-værdi et mål for hvor hurtigt temperaturændringer forplanter sig gennem et materiale.

Jo højere R-værdi, jo højere termisk modstand (thermal resistance), og jo bedre isolerer underlaget:

  • R-værdi omkring 2 er glimrende i sommerhalvåret.
  • Risikerer man lidt frostgrader, vil en r-værdi mellem 3 og 4 være at foretrække,
  • Til decideret vinterbrug med hård frost, vil en R-værdi over 5 være optimalt..

Ens behov for isolering er selvfølgelig meget individuelt og varierer fra person til person. Ofte vil kvinder f.eks. have brug for en smule mere isolering end herrer.

Det er også værd at notere, at R-værdi kan lægges sammen. Hvis man f.eks. har et selvoppusteligt liggeunderlag med en R-værdi omkring 3, kan det kombineres med et skumunderlag til vinterture, og give fin isolering.

[hr]

ASTM-standarden og dens effekt

Var de gamle R-værdier forkerte?

Liggeunderlag testet efter ASTM-metoden. Kilde: Therm-A-Rest
De fleste liggeunderlag testes nu efter ASTM-metoden. Kilde: Therm-A-Rest

Førhen var R-værdi mere eller mindre baseret på producenternes egne tests og derfor var resultatet ikke altid retvisende, når man forsøgte at sammenligne på tværs af mærker – nogle var generøse i deres vurdering, mens andre var ret konservative.

Den nye standard betyder dog ikke, at de “gamle” R-værdier var forkerte – da de blev testet efter en andre metoder. Med ASTM-metoden, har vi nu en ensrettet metode, og det er super positivt.

Kort sagt, er der to ting, du bør være opmærksom på ved den nye standard:

1. Mere transparens blandt de forskellige mærker

Den nye standard skaber et fælles vurderingssystem, der gør det lettere for alle at identificere R-værdien på de forskellige liggeunderlag og skaber et mere transparent og retvisende sammeligningsgrundlag på tværs af mærker.

2. Vurderingen af R-værdien af dit nuværende liggeunderlag har måske ændret sig

Fra 2020 af vil stort set alle større producenter sender deres nye modeller ind til test og vurdering efter ASTM-standarden. Mange nye modeller er opdaterede versioner af tidligere modeller, f.eks. Therm-A-Rests NeoAir-serie, og selvom disse nye modeller har anderledes R-værdier end de forrige, betyder det ikke, at de nødvendigvis er “varmere” eller “koldere” end de forrige.

Det er metoden hvorpå man har målt isoleringsevnen har ændret sig – med mindre, at de nye modeller har fået opdateret isoleringsteknologien på en eller anden vis, selvfølgelig.

De gamle R-værdi var altså ikke forkerte. Vi kigger bare på R-værdi på en anden måde nu.

Liste over ændrede R-værdier i Friluftslands sortiment af liggeunderlag:

ProducentVarenummerVarenavnUddateret R-værdiNy 2020 R-værdi
Exped27126SynMat 74,94,8
Exped27127SynMat 965,2
Exped28860DownMat 75,95,8
Sea to Summit36842Comfort Plus44,1
Sea to Summit40061Comfort Plus (Womens)55,1
Sea to Summit36844Comfort Deluxe6,56,5
Sea to Summit37390Comfort Light33,1
Therm-A-Rest33735Neoair Xlite3,24,2
Therm-A-Rest39993Neoair All Season SV4,94,9
Therm-A-Rest40078NeoAir Venture1,92,2
Therm-A-Rest40080Trail Pro44,4
Therm-A-Rest40083Trail Lite3,43,2
Therm-A-Rest40082Trail Lite (Womens)4,94,5
Therm-A-Rest40085NeoAir Uberlight22,3
Therm-A-Rest40088NeoAir Xtherm5,76,9
Therm-A-Rest40090ProLite Apex43,8
Therm-A-Rest40093MondoKing 3D11,47
Therm-A-Rest40095LuxuryMap6,86
Therm-A-Rest16863Z-Lite2,21,7
Therm-A-Rest32419Ridgerest Classic2,62

Kilder: thermarest.com, seatosummit.com, exped.com
Der tages forbehold for trykfejl
Det har ikke været muligt at indsamle ASTM-målinger fra Frilufts og Relags.

Disclaimer:

Her er det vigtigt at notere, at nye modeller oftest have designmæssige ændringer, f.eks. i form af nye ventiler eller nye materialer, men det er ikke altid, at selve isoleringsteknologien er blevet ændret. Dermed kan man tillade sig at lave en sammenligning mellem isoleringsevnen på de nye og ældre modeller, såfremt teknologien hertil er uændret. Tag alligevel listen med et gran salt, da det ikke er 100 % faktuelt at sammenligne nye og gamle modeller, der er blevet testet efter forskellige metoder.

Eksempel:

Den nye 2020-model af Therm-A-Rest NeoAir X-Therm har en R-værdi på 6,9 – hvorimod den førhen havde en R-Værdi på 5,7. Den nye model er blevet opdateret med en ny ventil, men selve isoleringsteknologien er forblivet den samme. Med andre ord, er den nye 2020-version af X-Therm ikke ‘varmere’ end den forrige. Den er blot blevet testet efter den nye ASTM-metode, hvilket også vil kunne ses på ASTM-certificeringen på emballagen.

 

[hr]

ASTM: Test og metode

Hvordan fungerer den nye test?

ASTM-test undervejs. Kilde: Therm-A-Rest

Først, placeres liggeunderlaget på en plade, der holder en konstant temperatur på 5 grader. Ovenpå liggeunderlaget lægges en plade med en konstant temperatur på 35 grader.

Hermed kan man justere og måle ud fra disse 3 konstante enheder og holde dem op mod hinanden, for at se om kulde trænger op nedefra, eller varme siver ned gennem underlaget, så der opstår et varmetab i nedadgående retning.

Det er ikke et krav, at producenter får testet deres liggeunderlag efter ASTM-metoden. Det er ligeledes en relativ omkostelig affære at sende liggeunderlag ind til test, hvilket er årsagen til, at a) kun nye modeller sendes ind til test, og b) mindre producenter måske fraholder sig fra at sende liggeunderlag ind til ASTM-test.

Afsluttende tanker

Uanset hvad, må det siges at ligne et skridt i den rigtige retning – både for producenternes, forhandlernes og kundernes skyld – da den øgede transparens i sidste ende vil gavne alle i jagten på det helt rigtige liggeunderlag, der passer til den enkeltes behov.

Læs mere om ASTM FF3340-18: