I foråret 2021 opdaterede Osprey den populære Talon- og Tempest-serie. De ikoniske rygsække bliver dermed kun bedre og bedre, og sikrer fortsat høj komfort på alverdens vandreture – fra de længere ture med oppakning og korte dagsture, til hytte-til-hytte-ture og Caminovandringer.

Osprey Tempest og Talon

Tempest og Talon er navnene på Ospreys mest tekniske dagtursrygsække, der er skabt til at give suveræn bærekomfort, ventilation og bevægelsesfrihed til stort set al slags friluftsliv. Serien rummer størrelser fra et lille hoftebælte med drikkeflasker op til rygsække omkring 50 liter, der vil være oplagte til weekendvandreture og hytte-til-hytte-ture. Med andre ord byder Talon- og Tempest-serien på et væld af muligheder. Og takket være den gode bærekomfort og det klassiske design, ses serien også ofte i bybilledet, hvor de mindre dagtursrysække bruges som praktisk og komfortabel hverdagsrygsæk. 

“Tempest” er navnet på de kvindespecifikke modeller, der findes i størrelserne 9, 20, 30, 40 og 5 liter, mens herremodellen Talon findes i størrelserne 11, 22, 33, 44 og 55 liter.

Talon- og Tempest-rygsækkene har været voldsomt populære lige siden de første generationer så dagens lys, og hvis du ikke selv har haft en, kender du sikkert nogen der har! De har også til fulde fortjent deres store popularitet: Det er ganske enkelt svært at finde så veldesignede, komfortable og alsidige dagtursrygsække, og der er ikke mange ture, hvor en Talon eller en Tempest ikke ville være det oplagte valg.

.

Se alle Tempest-rygsække i webshoppen

Se alle Talon-rygsække i webshoppen

Opdateret bæresystem

Det vigtigste ved en vandrerygsæk er bæresystemet, og selv om det især er her, Talon og Tempest altid har været et skridt foran konkurrenterne, finder Osprey fra tid til anden plads til små forbedringer.

Først og fremmest omkring balancen mellem stivhed og fleksibilitet i rygstykket: De første generationer af Talon/Tempest havde tendens til at bøje i ryggen efter mange års brug. På den forrige generation af Tempest/Talon havde Osprey korrigeret det problem ved at lade skumstrukturen løbe på langs af ryggen, hvilket gav den ekstra stivhed og støtte, de tidligere generationer havde manglet. Det gav til gengæld lidt mindre luftgennemstrømning og lidt mindre fleksibilitet i den retning, ryggen mest naturligt bøjer – forover.

I den nyeste Talon/Tempest-serie har Osprey i stedet brugt et forstøbt stykke HDPE-plast til at afstive ryggen, hvilket giver mulighed for at lægge skumstrukturen i AirScape-rygstykket vandret, så det følger ryggens form og bøjning bedst muligt. Desuden tillader det luftgennemstrømning på tværs af ryggen, hvilket giver bedre ventilation. Skumstykket i lænden er også blevet lidt mere stabilt, hvilket også giver bedre bærekomfort.

Derudover er der i den nyeste version også finjusteret lidt på skumpolstringen i skulderstropperne, så man får en lidt mere jævn vægtfordeling. Den lille elastiklomme på venstre skulderrem har desuden fået en praktisk knaplukning.

Det opdaterede bæresystem med de tværgående skumstykker og ventilationskanaler. Foto: Osprey.

Genanvendte materialer

Gennem tiden har Osprey også måtte gentænke deres materialer. Både for at optimere kvaliteten, men også for at tænke bæredygtighed ind i produktionen. Talon/Tempest-rygsækkenes ydermateriale blev derfor opgraderet i foråret 2021. Det nye materiale er et 100×210 denier ROBIC® nylon, der er fremstillet af 100 % genanvendte nylonfibre. ROBIC® er en særlig nylontype, der er op til 50 % stærkere end almindelig nylon og med op til 2,5 gange så høj rivstyrke. Selv om det er genanvendte materialer, er der derfor på ingen måde gået på kompromis med kvaliteten – snarere tværtimod.

Materialet er også Bluesign®-certificeret, hvilket garanterer ansvarligt kemikalieforbrug i produktionsprocessen, og der er brugt PFC-fri imprægnering. Med miljøvenlige materialer på deres måske mest populære rygsække nogensinde, fortsætter Osprey den sikre kurs mod en mere bæredygtig fremtid.

Talon og Tempest i deres rette element. Foto: Osprey

Se alle Tempest-rygsække i webshoppen

Se alle Talon-rygsække i webshoppen