Nyhed! Arc’teryx Proton LT Hoody – let, varm og imponerende åndbar fiberjakke!

Arc'teryx har til efteråret lanceret en opdateret udgave af deres bud på det ultimative mellem- og yderlag til aktiv brug i koldt vejr: Proton LT. Proton LT er kort fortalt en ekstremt åndbar fiberisoleret jakke, der kombinerer mellem- og yderlag i en let, varm og imponerende åndbar og slidstærk pakke. Det gør Proton LT til en komfortabel og alsidig jakke, der i kombination med et godt base layer og en skaljakke kan holde dig varm, tør og komfortabel til alle vinterhalvårets aktiviteter - uanset om det er en efterårsklatretur, skitouring, eller en råkold dag med isklatring. I det følgende gennemgår vi den nye Proton LT Hoody.


Se Arc'teryx Proton LT Hoody i webshoppen


Arc'teryx Proton LT Hoody

Proton LT Hoody er Arc'teryx' bud på et superalsidigt og -funktionelt mellem/yderlag i "breathable insulation"-kategorien. "Breathable insulation" - eller åndbar fiberisolering - er en af de spændende nyskabelser i outdoor-branchen de seneste par og, og er så småt gået hen og blevet weapon of choice for alt fra klatrere og bjergbestigere til skiløbere og eventyrere verden over.

Proton LT Hoody er både varm og temperaturregulerende, samtidig med at den er let, komfortabel og imponerende slidstærk. Det gør, at jakken kan bruges til alt fra en kølig efterårsvandretur til isklatring eller bjergbestigning i bidende kulde, og under en række forskellige vind- og vejrforhold, uden at man behøver at parre den med meget andet end et godt inderlag og en skaljakke

Hvad er breathable insulation?

"Breathable insulation" kombinerer nogle af de gode egenskaber fra en fleecetrøje, en fiberjakke og en softshell i én jakke, der fungerer som kombineret mellem- og yderlag i et meget bredt spænd af temperaturer og forhold. Åndbar fiberisolering temperaturregulerer og ånder næsten lige så godt som en kraftig fleecetrøje, giver næsten samme vind- og vejrbeskyttelse som en let softshell, og varmer næsten som en fiberjakke. Det giver et helt ekstremt alsidigt og funktionelt stykke beklædning, du praktisk talt kommer til at bo i på tur!

Åndbar fiberisolering er bygget op omkring et let og luftigt syntetisk for, der minder om det, man kender fra lette, varme fiberjakker. Det består typisk af hule polyesterfibre i en meget løst "filtet" struktur, der kan binde en masse luft, og derved har en meget høj isoleringsevne. Den lette åndbare isolering kombineres med et vind- og vandafvisende ydermateriale i enten nylon eller polyester, lidt som man kender det fra dun- og fiberjakker og lette softshells. Ydermaterialet giver let vejrbeskyttelse, og gør jakken oplagt som yderste lag, når det ikke er alt for vådt eller stormende. Den afgørende forskellen på åndbar fiberisolering og almindelige dun- og fiberjakker er, at ydermaterialet er væsentligt mindre vindtæt end almindelige softshellmaterialer.

Man kan sige, at åndbar fiberisolering bruger en "kontrolleret wind chill" som en del af temperaturreguleringen. Det giver langt bedre mulighed for at transportere fugt ud af systemet, hvilket i sidste ende giver langt højere komfort. Åndbar fiberisolering er skabt til aktiv brug i kølige/kolde omgivelser, hvor det er ekstra vigtigt at ramme den rette balance mellem vejrbeskyttelse og temperaturregulering: Har du for lidt tøj på, risikerer du at blive underafkølet, og har du for meget tøj på, bliver du gennemblødt af sved, og risikerer i sidste ende også underafkøling.

Læs mere om åndbar fiberisolering

Foto: John Price Photography - Arc'teryx.

Hvordan skiller Arc'teryx Proton LT sig ud?

Der findes mange eksempler på breathable insulation, og de fleste af de større producenter har efterhånden deres bud på en åndbar fiberisoleret jakke.

Arc'teryx' primære fokus har altid været på materialer og håndværk, og det er også netop på materialefronten Proton LT skiller sig ud. Sammenlignet med andre produkter af tilsvarende type, er Fortius Air-ydermaterialet på Proton LT serien ganske enkelt imponerende slidstærkt.

De fleste åndbare fiberjakker er fremstillet i tynde, lidt sarte materialer - for at holde vægten nede og åndbarheden høj. Det giver lidt mindre slidstyrke, men det er et kompromis, man må finde sig i. Arc'teryx har valgt et kraftigere materiale, der kan holde til væsentlig mere nærkontakt med ru og skarpe overflader. Det gør jakken væsentlig bedre egnet til f.eks. klatring og bjergbestigning.

Det kraftigere ydermateriale til trods har Arc'teryx med formået at holde vægten under 400 g (375 g i str. M til mænd, 320 g i str. S til kvinder), samtidig med at luftgennemtrængbarheden er høj nok til at give formidabel temperaturregulering.

Foto: John Price Photography - Arc'teryx.

Foto: John Price Photography - Arc'teryx.

Jakkens opbygning

Arc'teryx Proton LT Hoody er designet til aktiv brug i krævende terræn - f.eks. skiløb og klatring. Fokus er på lav vægt, fuld bevægelsesfrihed og optimal integration med f.eks. en skaljakke. Derfor er designet er holdt simpelt og funktionelt: Pasformen er formsyet og tætsiddende - men med fin plads til en tynd fleece og god bevægelighed. En justerbar hætte, der passer uden på en hjelm, giver mulighed for at lukke af for uvejr. Jakken har to håndlommer, der er placeret højt, så de er til at komme til selvom man har klatresele eller rygsæk med hoftebælte på, samt en brystlomme med lynlås, der er let at komme til - også under en skaljakke. Der er indsnøring i bunden, så man kan lukke af for sne og kulde og ærmeafslutningerne er elastiske, så de lukker til omkring håndleddet, men stadig kan trækkes op over underarmene, hvis man har brug for at komme hurtigere af med varmen.

Isoleringen er på 80 g/m2, hvilket giver rigtig god varme, uden at føles alt for tykt og klodset. Hætten er lidt tyndere isoleret, med 60 g/m2 Coreloft Compact. Ydermaterialet er en let og strækbar, men stadig imponerende robust 20 denier blanding af nylon (84 %) og  elastan (16 %) - Fortius Air 20. Ydermaterialet tager den værste vind og har en DWR-behandling, der gør det let vandafvisende. Ydermaterialet er som sagt ikke fuldstændig vindtæt, og det er det, der er nøglen til jakkens forrygende temperaturregulerende egenskaber.

For at få en idé om, hvad det betyder, at materialet har en vis luftgennemtrængbarhed, kan man prøve at puste igennem materialet. Derefter kan man sammenligne det med at puste igennem en fleecetrøje eller en almindelig dun- eller fiberjakke:

  • Fleecetrøjen giver næsten ingen modstand, hvilket også betyder, at vinden piber lige igennem og gør dig kold.
  • En almindelig fiberjakke er svær at puste igennem, og tager også langt det meste vind. Men det betyder også, at man ikke har særlig god ventilation, der kan hjælpe til med at temperaturregulere. Derfor bliver man hurtig våd og klam, hvis man er aktiv i en almindelig fiberjakke.

Proton LT Hoody er designet til at ramme en "gylden middelvej" mellem vindtæthed og luftgennemtrængbarhed: Den bryder nok vind til, at man ikke bliver ubehageligt afkølet, og tillader samtidig nok luftpassage gennem materialet, til at den varme, fugtige luft, der dannes, når man sveder, kan blive transporteret væk fra kroppen.


Hvordan kan den bruges?

Selvom Proton LT Hoody er skabt til aktiv brug i koldt vejr, og designet med henblik på klatring, bjergbestigning og skiløb, er det en ekstremt alsidig jakke, der kan bruges på tur hele året: Den kan både bruges som varmt mellemlag i på alle slags ture i koldt og blæsende vejr, som yderlag i lidt mildere efterårs- og vintervejr, og som varmejakke til pauser i løbet af dagen, eller kølige aftener ved teltet på sommerens ture.

Som mellemlag på de rigtig kolde ture

På de kolde vinterture, hvor det enten blæser kraftigt, eller hvor intensiteten ikke er så høj, vil Proton LT Hoody være et oplagt mellemlag oven på et tyndt base layer og under en skal. Jakken er væsentlig varmere end en fleece- eller uldtrøje, så i stedet for at have to eller tre mellemlag på for at holde varmen, kan man i mange tilfælde nøjes med ét. Det giver en helt anden let og fri følelse og langt bedre bevægelsesfrihed, fordi man ikke har en masse friktion mellem de mange lag. Desuden har det den fordel, at man kan tage skaljakken af, hvis man får det for varmt, og stadig være godt beskyttet mod den værste vind og let nedbør.

Foto: Jørgen Levinsen

De kuldskære kan evt. supplere med en tynd fleece- eller uldtrøje indenunder, for et varmt, let, hurtigtørrende og åndbart setup, der vil være oplagt til alpinskiløb, isklatring eller bestigning af høje, kolde bjerge.

Som kombineret mellem- og yderlag

Til koldt, men nogenlunde stille vejr, eller til højintense aktiviteter i koldt vejr, vil Proton LT Hoody være suveræn oven på et base layer, og kommer til at fungere som kombineret mellemlag og yderlag. Fordi du kun har to lag på, vil du for det første have helt forrygende bevægelsesfrihed. Kombinationen af den høje isoleringsevne og luftgennemtrængbarhed vil desuden gøre Proton LT mere komfortabel end den klassiske kombination af et mellemlag og et vindafvisende åndbart yderlag, fordi du ganske enkelt har et tykkere isolerende lag på, når du står stille, og kan komme af med mere overskudsvarme, når du er i gang. Og med en let skaljakke i tasken, er du stadig fuldt beredt til pludselige skift til rigtig koldt og ubehageligt vejr.

Som kombineret mellem- og yderlag vil Proton LT være oplagt til f.eks. klatring, efterårsvandreture, alpinklatring og langrend.

Foto: John Price Photography - Arc'teryx.

Som let, varm jakke til pauser

Proton LT vil også være oplagt at have med i tasken til sommerens vandreture, hvor du hurtigt kan få brug for lidt ekstra varme, når du ikke er i bevægelse. Eller til at sikre din makker på klatreturen. Jakken vejer under 400 g, hvilket er ca. det samme som en mellemtyk fleecetrøje, men den er langt varmere, og giver meget bedre vindbeskyttelse. Og hvis du trækker skaljakken ud over, vil den være lige så varm som en almindelig dun- eller fiberjakke.

Foto: John Price Photography - Arc'teryx.

Med kombinationen af en uldundertrøje, en Proton LT Hoody og en skaljakke er du rigtig godt udstyret til alt fra en fjeldtur i efterårsferien, til nytårsskituren (uanset om det er langrend eller alpin, der er på programmet) isklatring i februar eller en bestigning af Mont Blanc i juni. Det må, alt andet lige, siges at være imponerende alsidigt!

Se Arc'teryx Proton LT Hoody i webshoppen