Nyhed! Bæredygtige skaljakker fra Fjällräven og Houdini

Friluftsbeklædning og bæredygtighed

Det sidste års tid har der været en del fokus på brugen af fluorocarbon-stoffer til imprægnering af friluftsbeklædning. Den vandafvisende behandling, man bruger på de fleste hardshell- og softshell-materialer, den såkaldte "DWR"-behandling (Durable Water Repellent), er baseret på nogle komplekse kemiske molekylekæder, der har vist sig at kunne ophobe sig i naturen, og på den baggrund har outdoor-industrien været under beskydning fra især Greenpeace, der kræver brugen af fluorocarbonstofferne udfaset af produktionen.

Læs mere om fluorocarbonstoffer i beklædning til friluftsbrug

Imprægneringen af skalbeklædning er et relevant spørgsmål i miljøhenseender, men det er meget langt fra at være det eneste sted, man kan sætte ind, hvis man ønsker at skabe mere miljøvenlige og bæredygtige produkter. Bæredygtighed er en utrolig kompleks størrelse, og et oprigtig og dedikeret bæredygtighedsengagement kræver, at man fokuserer på en række aspekter af det endelige produkt. Ud over at minimere udledning af kemikalier og skadelige stoffer i naturen, handler det blandt andet også om at begrænse vand- og energiforbruget i produktionen, bruge naturligt nedbrydelige eller genanvendelige materialer, og sørge for at fremstillingsformen er så lidt miljøskadelig som muligt, samt minimere energiforbruget ved transport og distribution, samt sikre ordentlige vilkår for de mennesker og dyr, der er direkte eller indirekte involveret i produktets tilblivelse. Produktionsprocessen, og især materialevalget, er et af de steder hvor der er rigtig meget at hente, hvis man vil skabe et grønnere produkt.

Svenske Fjällräven lancerede sidste år en kollektion af bæredygtige skaljakker i en 100 % genanvendelig polyesterkonstruktion og med en fluorocarbonfri imprægnering, og har siden udvidet deres kollektion af skalbeklædning med "Eco Shell"-membranen. De er dog ikke det eneste mærke, der gør en ekstra indsats for at tilgodese miljøet i deres produktionsproces. Det noget mindre svenske mærke Houdini har i mange år prioriteret bæredygtighed, og producerer også skalbeklædning i 100 % genanvendeligt polyester. I det følgende vil vi gennemgå nogle af Fjällrävens og Houdinis bæredygtighedstiltag på skalbeklædningsfronten, og hvordan man som bruger og forbruger kan bidrage til bæredygtighedsprojektet, samt selvfølgelig kigge nærmere på nogle af de skaljakker fra Fjällräven og Houdini, vi fører i Friluftsland. Det kommer til at foregå i seks korte afsnit:

  1. Houdini Aegis Jacket
  2. Fjällräven Greenland Eco Shell Jacket
  3. Vandtætte og åndbare membraner i polyester
  4. Ydermateriale. Polyester eller nylon?
  5. To eller tre lag?
  6. Produktpleje, levetid og bæredygtighed

1. Houdini Aegis Jacket

aegis1

Houdini Men's Aegis Jacket: 3199,-. Foto: Houdini.

aegis2

Houdini Women's Aegis Jacket: 3199,-. Foto: Houdini.

Houdini Aegis Jacket er en klassisk trelags-skaljakke til alle former for aktiv friluftsbrug. Uanset om det er sommervandretur, skiferie, isklatring, bjergbestigning eller bare den hverdagsbrug i den kolde, våde halvdel af året, vil Houdini Aegis Jacket yde fuld beskyttelse mod vind og vejr.

Aegis Jacket er i en trelagskonstruktion med et slidstærkt yder- og indermateriale lamineret på hhv. yder og indersiden af en vandtæt/åndbar membran. Trelagskonstruktioner er den skalbeklædningskonstruktion, der giver den suverænt højeste slidstyrke, og man får desuden lette, åndbare produkter, der er velegnet til brug hele året. Fordi hele jakken er i polyester, vil både inder- og ydersiden tørre hurtigt, hvis de skulle blive våde, og jakken er blødere og mindre larmende end man er vant til med de nylon-skaljakker, der ellers dominerer markedet.

Aegis Jacket har en enkelt brystlomme og to højt placerede sidelommer, der ikke kommer i vejen for rygsæk eller klatresele, samt en indvendig elastiklomme. Hætten er stor nok til at rumme en klatre- eller skihjelm, og er fuldt justerbar, så man er sikret fuld beskyttelse og god udsyn. Velcrojustering i ærmerne og elastikindsnøring i bunden fuldender pakken.

Houdini Aegis Jacket er det svenske firmas bud på en slidstærk allroundskaljakke i topklasse, og vil være værd at overveje for alle, der ønsker at bidrage til at skåne miljøet, men ikke vil gå på kompromis med kvalitet og performance.

Se Houdini Aegis Jacket i webshoppen

(OBS: Houdini Aegis Jacket kan købes i Friluftsland København og i webshoppen)


2. Fjällräven Övik Eco Shell Jacket

ovik1

Fjällräven Men's Övik Eco-Shell Jacket: 4199,-. Foto: Fjällräven.

ovik2

Fjällräven Men's Övik Eco-Shell Jacket: 4199,-. Foto: Fjällräven.

ovik3

Fjällräven Women's Övik Eco-Shell Parka: 4299,-. Foto: Fjällräven.

Övik er tredje serie i Fjällrävens Eco-Shell-kollektion, der i forvejen rummer Keb og Abisko. Hvor Keb er den klassiske slidstærke allround-skaljakke og Abisko er den simple letvægtsversion, er Övik Eco-Shell Fjällrävens bud på en fusion af klassisk skandinavisk friluftsdesign og moderne tekniske materialer.

Övik Eco Shell Jacket (Parka til kvinder) er i et klassisk Fjällräven-look med fire rummelige knaplommer på fronten, to nederst bagpå og to indvendige lynlåslommer. Materialet er blødt og stille og har en mat overflade, og hverken ligner eller føles som det tekniske trelags-skalmateriale, det er. Hætten er justerbar og har en kratig skygge, der sikrer godt udsyn og beskytter mod regn og vind.

Fjällräven Övik Eco-Shell er en teknisk avanceret skaljakke i en klassisk forklædning, der vil gøre det fremragende enten som hverdagsjakke gennem efteråret og vinteren, på turen i skoven, eller på skipisten.

Se alle Fjällräven Eco Shell-produkter i webshoppen

Læs mere om Fjällräven Keb og Abisko Eco-Shell

(OBS: Fjällräven Övik Eco-Shell Jacket kan købes i Fjällräven Brand Store og i webshoppen)


3. Vandtætte og åndbare membraner i polyester

Både Fjällrävens "Eco Shell" og Houdinis "Atmos"-membran er lavet af 100 % polyester. Polyester er egentlig et lidt atypisk materiale i en vandtæt/åndbar membran, der oftest er lavet i polyurethan (PU) - f.eks. DryVent fra The North Face, Helly Tech fra Helly Hansen, H2NO fra Patgonia, Dri fra Norrøna osv. - eller ekspanderet polytetrafluorethylen (ePTFE) - f.eks. GORE-TEX, eVent m.fl. De fleste af både PU- og ePTFE-membranerne er det, man kan kalde "mikroporøse" membraner, der er vandtætte og åndbare takket være en masse mikroskopiske huller i membranen, der er så små, at vand i fast form ikke kan trænge igennem, men er store nok til at vand i dampform kan trænge ud. På den måde kan den varme, fugtige luft, kroppen afgiver, når vi er aktive og sveder, og sveden fordamper fra huden, trænge ud, mens sne, slud og regn udefra ikke kan trænge ind. Polyester er ikke velegnet til at lave den mikroporøse struktur, man ser i PU- og ePTFE-membraner, så polyestermembraner fungerer lidt anderledes. Polyestermembraner er det, man kan kalde "monolitiske" eller "hydrofile" membraner. De udgør sådan set en helt tæt struktur, som vand ikke kan trænge igennem. Til gengæld er polyestermembranens molekylære struktur konstrueret således, at indersiden suger fugt til sig, hvorefter den bevæger sig mod ydersiden, således at der kommer til at foregå en envejs-fugttransport gennem membranen fra indersiden til ydersiden. Den bevægelse kommer i stand vha. af nogle absorptions- og evaporationsprocesser, der skyldes nogle fysiske forhold omkring membranens struktur.

Monolitiske membraner kan ånde lige så godt som mikroporøse membraner, men gør det altså på en lidt anden måde. Monolitiske membraner har desuden den fordel, at deres åndbarhed ikke vil blive hæmmet af snavs og fedtstoffer. Snavs og fedt kan stoppe porerne i en mikroporøs membran til, og på den måde hæmme åndbarheden markant.

De to videoer gennemgår hhv. Fjällrävens Eco-Shell og Houdinis Atmos-membran:

Læs mere om forskellige typer vandtætte/åndbare membraner


4. Ydermateriale. Polyester eller nylon?

Udover membranen, har Fjällräven og Houdini også brugt polyester som ydermateriale på deres skaljakker, hvilket også adskiller sig fra de fleste andre skaljakker på markedet, der bruger nylon som ydermateriale. Nylon har nogle klare fordele som ydermateriale i skalbekædning. Nylon har en helt imponerende høj styrke/vægt-ratio, og derfor kan man lave utroligt stærke nylonmaterialer, der ikke vejer ret meget. Polyestermaterialer kan også være utroligt slidstærke, men de vil ikke være lige så lette som et tilsvarende stærkt nylonmateriale, eller lige så stærke som et tilsvarende tungt nylonmateriale. Valget af polyester som ydermateriale, er da også primært begrundet med, at polyester kan genanvendes, og en udslidt polyesterjakke fra Houdini eller Fjällräven derfor kan genanvendes i et såkaldt lukket kredsløb, og blive til nye jakker, mens nylonprodukter ofte ender som forbrændingsaffald, når det ikke kan bruges længere. Både i forhold til produktionen og især det, man kan kalde livscyklus og "end-of-life"-løsninger, har polyester nogle store bæredygtighedspotentialer, nylon ganske enkelt ikke har. Derudover har polyester nogle andre fordele, der kan komme rigtig mange brugere til gode, også som yderlag i skalbeklædning. For det første er polyester ofte blødere end nylon. De fleste, der har haft en kraftig nylon-skaljakke, f.eks. en GORE-TEX Pro-jakke, vil genkende fornemmelsen af, at jakken er noget stiv og knitrende i det. Polyesterjakker er oftest blødere og mindre larmende en nylonjakker, hvilket de fleste vil kunne sætte pris på. For det andet absorberer polyester langt mindre vand end nylon, hvilket gør at polyester vil tage mindre på i vægt, når det bliver vådt, og tørre hurtigere end nylon. Især på skaljakker vil dette være en stor fordel. F.eks.  kan det give nogle af de samme fordele som en god imprægnering. Formålet med imprægneringen af skalbeklædning er ikke at gøre beklædningen vandtæt - det klarer membranen. Imprægneringen er til for at sikre, at åndbarheden kan fungere optimalt. Det er stort set umuligt at slippe af med fugt indefra, hvis det yderste lag i beklædningen er gennemblødt, så jo længere tid, man kan holde ydersiden af jakken tør, jo bedre vil den ånde. Det er derfor man imprægnerer. En polyesteryderside vil blive lige så hurtigt gennemblødt som en nylonyderside, men vil til gengæld tørre hurtigere, og derfor vil en polyesterjakke hurtigere vende tilbage til maksimal åndbarhed efter at have været våd. Desuden vil et vådt lag have tendens til at suge varme ud af kroppen, så en polyesterjakke med gennemblødt yderside vil potentielt køle dig mindre af og tørre hurtigere end en nylonjakke.


5. To eller tre lag?

En skaljakke er altid på mindst to lag: Ydermaterialet og den vandtætte membran, der er lamineret (eller coated) på bagsiden af ydermaterialet. Det eventuelle tredje lag er det lag, der sidder på indersiden af membranen og beskytter den mod slid indefra - det klassiske eksempel er mekanisk slid p skuldrene og hoften, hvis man bærer en tung rygsæk. Det tredje lag kan laves på forskellige måder, men der er tre konstruktioner, der går igen.

Den første af dem inkoroporerer en løsthængende liner i et tyndt, glat materiale (typisk enten et netmateriale eller et tyndt nylonmateriale) der sørger for, at der er minimalt friktionsslid direkte på membranen. Den tynde liner gør denne type jakker ganske behagelige at have på direkte på huden, men de er til gengæld tunge og den løsthængende liner beskytter ikke membranen mod hårdt slid. Denne type jakker er velegnede til hverdagsbrug, men er lidt for tunge og for lidt slidstærke til at være optimale til hård brug på tur.

En anden udbredt version af et tredje lag, går ud på at lægge en tynd, beskyttende coating på indersiden af membranen, der tager det værste slid. det kaldes ofte for en 2½-lags-konstruktion. Det er ikke specielt dyrt at fremstille og giver en let og komprimerbar jakke, der er perfekt at have liggende i tasken i tilfælde af uvejr. Den tynde coating er dog ikke slidstærk nok til at tåle hårdt slid fra f.eks. en tung rygsæk dag ud og dag ind, så denne konstruktion vil ikke være velegnet, hvis man f.eks. vil have én jakke, der skal kunne det hele. Til gengæld vil de være oplagte i kombination med en god softshell, som man kan bruge som skallag når det ikke decideret regner. Fjällrävens Abisko Eco-Shell Jacket er et eksempel på denne type konstruktion.

Den sidste konstruktion er en decideret trelagskontruktion, hvor et tyndt, men slidstærkt materiale er lamineret på indersiden af membranen som tredje lag. Her er membranen altså fuldt beskyttet af yder- og indermateriale, og begge alle tre lag er lamineret sammen, hvilket gør, at der ikke vil komme noget slid direkte på membranen. Disse trelagskonkstruktioner er både lette, slidstærke og åndbare, og vil være velegnede til stort set alle typer brug. Eneste ulempe er, at det er en dyrere konkstruktion at fremstille, og produkterne derfor er dyrere. Både Houdinis Aegis Jacket og Fjällrävens Övik Eco Shell samt Keb Eco Shell er eksempler på trelagskonstruktioner, der kan holde til lidt af det hele. Hvis man vil have én jakke, man kan bruge til alt fra sommervandreturen med eller uden stor oppakning til freeride-skiløb og isklatring om vinteren, eller bare som luksusregnjakke herhjemme, vil en trelagskonstruktion være det bedste valg.

Læs mere om skaljakkers opbygning


6. Produktpleje, levetid og bæredygtighed

Produktionsprocessen og produktets livscyklus er nogle af de områder hvor man for alvor kan gøre en forskel på bæredygtighedskontoen. Produktionen er selvfølgelig producentens ansvarsområde, og her har f.eks. Fjällräven og Houdini som nævnt taget nogle vigtige skridt i forhold til at minimere miljøbelastningen. I forhold til livscyklus, handler det primært om, hvor længe produktet holder, og hvordan det bliver behandlet, når det er slidt op. Her kommer brugeren af produktet oplagt ind i billedet.

Skalbeklædning skal, ligesom praktisk talt alt andet, plejes og vedligeholdes, hvis det skal fungere så godt som muligt, så længe som muligt. Pleje og vedligeholdelse af skalbeklædning er heldigvis relativt simpelt: Det drejer sig ganske enkelt om at vaske det jævnligt, og imprægnere, når det er nødvendigt. Al kvalitetsskalbeklædning kan tåle at blive vasket, og bør vaskes jævnligt. Der er flere grunde til dette er. For det første kan fedt og snavs, som nævnt tidligere, sætte sig i de små porer i mikroporøse membraner og nedsætte membranens åndbarhed. For det andet, og endnu vigtigere i forhold til levetid, vil fedt og snavs, hvis det aldrig bliver vasket ud, kunne opløse limninger og lamineringer, og være med til at skalbeklædningen går i stykker. Man bør vaske skalbeklædning med et mildt, flydende vaskemiddel uden enzymer. Der findes en række forskellige vaskemidler, der er lavet specielt til skalbeklædning, og de mange almindelige flydende vaskemidler til sart tøj kan også bruges.

Mht. imprægnering vil den mest miljøvenlige tilgang være, at imprægnere når det er nødvendigt, og bruge imprægnering uden fluorocarbon-stoffer. Imprægneringen har som nævnt ikke noget med skalbeklædnings vandtæthed at gøre, men derimod noget med komfort og performance. Imprægneret skalbeklædning vil afvise vand og snavs bedre, holde sig tør længere tid, og derfor ånde bedre. Der er nogle klare fordele ved velimprægneret skaltøj og det anbefales at imprægnere jævnligt, hvis man vil have det maksimale ud af sin skalbeklædning, men hvis man vil skåne miljøet en lille smule, kan man overveje at undlade at imprægnere i de perioder, hvor man ikke har behov for maksimal performance - f.eks. hvis man bruger sin skaljakke som almindelig hverdagsjakke.

Endelig er der levetiden. Hvis man passer sin skalbeklædning, kan det ofte holde i mange år. En gang imellem ser man, at visse dele slides op før andre. Det kan f.eks. være lynlåse, der altid vil være et ømt punkt. Mindre defekter på ellers funktionel skalbeklædning kan ofte repareres. Nogle reparationer vil være dækket af producentens garanti, mens andre skyldes almindelig slitage, og er for egen regning. Uanset hvad, vil det i mange tilfælde både være billigere og mere miljøvenligt at få repareret små skavanker på velholdt skalbeklædning, end at gå ud og købe nyt. Har man ganske enkelt lyst til at købe en ny skaljakke, men har en gammel, der stadig fungerer, kan man overveje at forære den væk eller sælge den billigt, så andre kan få glæde af de år, den kunne have i sig endnu. Direkte genbrug, hvor produktet simpelthen overgår til en anden bruger, der kan få glæde af det, er langt den mest miljøvenlige form for genbrug. Jo længere tid, et produkt lever, jo færre nye produkter skal der fremstilles, og det skåner miljøet.

Når et produkt er fuldstændig udtjent, og ikke længere kan genbruges direkte, går man over i "end of life"-delen. Her kan man f.eks. aflevere gammelt tøj og tekstiler på genbrugsstationen, hvorfra det bliver sorteret og genanvendt i det omfang, man har kapacitet til det. Der er desværre rigtig mange omkostninger og problemer forbundet med at sortere tekstiler, så det er langt fra alt det, der kunne blive genanvendt, der ender med at blive det. Har man købt en skaljakke i genanvendeligt polyester fra Fjällräven eller Houdini, anbefales det, at man returnerer den til hhv. Fjällräven eller Houdini (evt. gennem Friluftsland), der kan genanvende materialet og fremstille en spritny skaljakke af den gamle, med langt mindre ressource- og energiforbrug, end det ville kræve at fremstille nye materialer. Houdini får leveret deres skalmaterialer fra japanske Teijin, mens Fjällräven samarbejder med ligeledes japanske Toray. Begge firmaer har specialiseret sig i at lave vandtætte/åndbare polyesterkonstruktioner, som de selv har teknologi til at genanvende uden særligt stort ressourceforbrug, så når man returnerer et gammelt produkt til enten Fjällräven eller Houdini, kan man være sikker på at det bliver genanvendt så effektivt, og dermed miljøvenligt, som muligt.

Læs mere om Houdinis skaljakkeproduktion

Læs mere om Fjällrävens Eco-Shell