Nyhed! Lowa Madison Lo – let og superåndbar sko til rejser, vandreture og fritidsbrug

Godt fodtøj er en af de vigtigste forudsætninger for en god tur - nærmest uanset hvilken slags friluftsliv man dyrker. Når man snakker vandresko og vandrestøvler har mantraet altid været støtte og stabilitet, men de seneste år har tendensen bevæget sig mere og mere imod let, alsidigt fodtøj, der lige nøjagtig giver nok støtte og godt nok greb til at kunne bruges i vanskeligt terræn, men samtidig er let og komfortabelt, så man sparer kræfter når det går opad, og bedre kan bruge fodtøjet til afslappet hverdags- og fritidsbrug. Lowa Madison Lo er et godt eksempel på denne tankegang og er en spændende mellemting mellem vandresko, løbesko og sandal. I det følgende gennemgår vi den alsidige letvægter fra de tyske fodtøjsspecialister.


Se Lowa Madison Lo i webshoppen

Skoens opbygning

Lowa Madison er bygget op omkring en let, stødabsorberende mellemsål og en skridsikker ydersål med et groft møsnter. Mellemsålen giver god gåkomfort og let støtte i ujævnt teræn og ydersålen sikrer, at man står ordentligt fast på glat klippe eller fedtet skovbund. Sålen lægger sig et sted mellem en vandresko og en løbesko, som man kender det fra mange terrænløbesko: Den er blødere og mere stødabsorberende end de fleste deciderede vandresko, men giver samtidig langt mere støtte og står bedre fast på glat underlag end en løbesko.

Overdelen er lavet i et superluftigt netmateriale med relativt store huller, der sikrer suveræn udluftning omkring fødderne, men samtidig holder småsten ude. Hælen er delvist åben, med en slids ned på hver side. Det giver en usædvanligt åben sko, der nærmest kommer tættere på en sandal end en sko, og vil være helt suverænt i varmt vejr, eller til folk der har tendens til at svede meget om fødderne og ikke kan få udluftning nok. Stabiliteten i overdelen sikres af en slags "exoskelet"-konstruktion og en nylonrem med spænde omkring hælen. Det ser ikke ud af meget, men sammen med "speedlacing"-snøresystemet giver det faktisk rigtig god mulighed for at stramme skoen godt og komfortabelt til, både omkring hæl og vrist, og når først skoen sidder tæt til foden giver den overraskende god støtte. Den bløde hælkappe er desuden lige til at træde ned, så man kan bruge skoen som "slipper", hvilket er genialt til "lejrbrug" - enten i telt eller på hytte.

Materialer

Lowa Madison Lo er bygget om om en stødabsorberende og støttende PU-mellemsål. Lowas "double injection"-teknologi, der støber mellemsålen i lag og zoner med forskellig stivhed giver en god balance mellem blød, stødabsorberende komfort og stivere, mere stabil støtte. Ydersålen er i Lowas specialudkviklede friktionsgummi, der står godt fast på glatte underlag, og det grove mønster giver godt hold i mudder og lignende. Overdelen er i et åbent syntetisk mesh, der giver suveræn ventilation og tørrer lynhurtigt. "Exoskelet"-konstruktionen i et mere stabilt og mindre elastisk syntetisk materiale giver stabilitet og støtte til den bløde overdel, og nylonspændet i hælen giver ekstra god pasform og godt hold omkring hælen. Snøresystemet er et enkelt og robust "speedlacing"-design med et tynd, stærk nylonsnor og et plastikspænde.

Hvad kan den? Hvem kan bruge den?

Lowa Madison Lo kan bedst beskrives som en mellemting mellem løbesko, sandal og vandresko, og den vil kunne bruges til meget af det, man ville bruge de tre typer fodtøj til.

Først og fremmest er den lavet til vandreture i lettere terræn og korte løbeture i naturen. Den vil være for stiv og have for lidt stødabsorbering til at være velegnet til lange løbeture på asfalt, men til en løbetur på en snoet skovsti vil den være rigtig god, og den kan også sagtens bruges til korte løbeture på asfalt.

En kort trail-løbetur vil være oplagt terræn for Lowa Madison Lo. Her er det den lidt kraftigere Innox ved Bardenas Reales, Navarra, Spanien. Foto: Lowa.

Bruger man den som vandresko, skal man være opmærksom på at blødere fodtøj stiller større krav til  muskulaturen i fødderne, og til balancen, så hvis man ikke er vant til at gå i terræn, bør man nok kigge efter noget kraftigere. Er man derimod i god form, vant til ujævnt terræn og nogenlunde sikker på fødderne, bliver man belønnet med en fantastisk fri og let følelse, hvis man vælger et par så lette og luftige sko. Sålen er lavet til at kunne holde til bjergterræn, og i kombination med et par lette vandrestave og en let dagtursrygsæk kan man give sine vandreture en helt ny dimension. Man bevæger sig ganske enkelt meget hurtigere og langt mere ubesværet gennem terrænet med let fodtøj og oppakning, og lange, seje dagsture med mange, drøje højdemeter kan blive til fornøjelige formiddagsture.

En kuperet vandretur på fornuftige stier vil også være oplagt terræn for Lowa Madison Lo. Her ved Cabo da Roca, Portugal. Foto: Lowa.

Lowa Madison vil også være fuldstændig oplagt som let og komfortabel rejsesko. Skoen giver stødabsorbering og støtte på de lange dage op og ned ad gågader og brostensbelagte smågader på storbyferierne, samtidig med at den både kan bruges til morgenløbeturen, en let vandretur. Og endelig er det åbne design og "slipper"-funktionen oplagt til en dag på stranden.

Lowa Madison er virkelig en alsidig sko, der vil være et hit på en aktiv ferie, der både byder på let vandring, storby-sightseeing og afslapning ved stranden. Som det næsten altid er tilfældet når man vælger én ting, der kan det hele, skal man være opmærksom på, at den næsten uundgåeligt vil have sine begrænsninger, og Lowa Madison er ingen undtagelse. Den er ikke en decideret løbesko, og vil ikke egne sig til at løbe langt. Den er heller ikke en støttende og stabil vandresko, der kan bruges af hvem som helst i al slags teræn. Og den er selvfølgelig heller ikke helt så let og åben som en sandal. Men når det så er sagt, er Lowa Madison et rigtig godt bud på den ene sko, der næsten er lige velegnet på fjeldet, på stranden, i skoven og i byen - især hvis man parrer den med et par vandrestave på vandreturen, og forstår skoenes (og kender sine egne) begrænsninger når terrænet bliver hårdt og stejlt og dagene lange og krævende.


Se Lowa Madison Lo i webshoppen


Læs mere om fordele og ulemper ved sko, sandaler og støvler til vandring