Til efteråret har vi udvidet sortimentet med et udvalg af hundeudstyr fra amerikanske Ruffwear, der har specialiseret sig i friluftsudstyr til hunde. Efter at have solgt udstyr til kvalitetsbevidste friluftsfolk i mere end 35 år, glæder vi os til også at kunne tilbyde et udvalg af udstyr i samme høje kvalitet til de hunde, der er med på friluftseventyr uanset vind, vejr og årstid.

ruff1

Ruffwear blev grundlagt i 1994 i Bend, Oregon, USA, af Patrick Kruse, der stadig leder firmaet. Firmaet første produkt var den sammenklappelige og transporterbare mad- og vandskål “Quencher”, der stadig er en del af sortimentet, og ambitionen var fra starten at lave udstyr til hunde, der gjorde det muligt for aktive friluftsfolk at tage deres hund med på eventyr, uden at hunden skulle lide under de barske vejr- og terrænforhold, der får os andre til at trække i vandtætte jakker, varme trøjer og kraftige sko og støvler. I dag laver Ruffwear et bredt udvalg af tasker, jakker, sko, seler, redningsveste, madskåle og legetøj til hunde – alt sammen i materialer og kvalitet, der kan tåle den hårde behandling naturen og hunden kan finde på at udsætte udstyret for, og i et gennemtænkt design, der bærer tydeligt præg af, at alle produkter er “tried and tested” af en bred vifte af friluftsfolk og deres hunde, under stort set alle tænkelige forhold.

Drikkeskålen "Quencher", der startede det hele. Foto: Ruffwear.
Drikkeskålen “Quencher”, der startede det hele. Foto: Ruffwear.

Læs også August fra Friluftsland Lyngbys beretning om at tage på fjeldtur med hund

ruff5

ruff4