Af Lars Mackenhauer

I starten af februar 2015 fik jeg en mail fra GORE-TEX om at jeg sammen med 20 andre personer fra rundt om i verden (USA, Frankrig, England, Italien, Østrig, Tyskland, Holland, Spanien, Norge, Sverige og Danmark) var blevet udvalgt som vinder i GORE-TEX® Experience Tour History Sessions-konkurrencen. Præmien var en klatretur op på Balmhorn (3698m) i Schweiz, i fodsporene på Lucy Walker – den kvindelige førstebestiger af bjerget tilbage i 1864. Vores leder på turen var baskiske Edurne Pasaban, den første kvinde der har besteget alle 14 bjerge i verden over 8000 meter.

Alle deltagere blev udrustet med komplet udstyr af den nyeste generation GORE-TEX®. Jakke, bukser og støvler, alt sammen af mærket Haglöfs. Julen kom tidligt i år! Jeg fik super service og god vejledning til det udstyr, jeg manglede, i Friluftsland.

Arrangementet var første af sin slags i international version. Gruppen af konkurrencevindere fik også følgeskab af holdet bag eventet – Gore Europe – og af nogle bjergguider og et kamerahold. Så det var en stor gruppe af personer med forskellige teknisk baggrund og fysisk kondition, der skulle bestige Balmhorn – men alle delte en fælles lidenskab for bjergbestigning!

Det følgende er en kort rejsedagbog fra turen:

Lørdag d. 13 til mandag d. 15. juni, 2015: Ankomst til Kandersteg i Schweiz. Her mødte jeg resten af GORE-TEX® teamet.

Billede af hele GORE-TEX-holdet før bestigningen af Balmhorn. Foto: Lars Mackenhauer.
Billede af hele GORE-TEX-holdet før bestigningen af Balmhorn. Foto: Lars Mac.

Tirsdag d. 16. juni, 2015: Møde med bjergguiderne. Derefter tog vi svævebanen op til Sunnbüel (1934m), hvorfra vi startede vandreturen op til Berghotel Schwarenbach (2061m), som var udgangspunktet for vores topforsøg. Om eftermiddagen fik vi undervisning og instruktion i håndtering af reb og anden bjergteknik, som vi skulle bruge på turen. Derefter fik vi slappet lidt af og ladet op til morgendagen, og et par stykker af os fik et spil UNO med Edurne og andre fra GORE-TEX-gruppen.

Onsdag d. 17 juni, 2015: Topdagen. Vi startede kl. 05:00 i tæt tåge/skyer på vandre- og klatretur mod toppen af Balmhorn (3698m). Vi nåede toppen omkring kl. 10:00 sammen med Edurne. Det var en uforglemmelig oplevelse på toppen, og alle kom med op. Vejret var med os og vi kunne se alt fra toppen – hele vejen til Mont Blanc.

LArs og Edurne Pasaban på toppen af Balmhorn. Foto: Lars Mac.
Lars og Edurne Pasaban på toppen af Balmhorn. Foto: Lars Mac.

Fra toppen gik turen hurtigt tilbage til Schwarenbach og Sunnbüel, hvor vi var omkring kl. 14:00, og så ned til hotellet i Kandersteg. Her var der “fest” med kage og champagne – i bedste Lucy Walker stil!

GORE-TEX-holdet efter bestigningen af Balmhorn. Foto: joachimstark.de #GoreTex#ExperienceTour
GORE-TEX-holdet efter bestigningen af Balmhorn. Foto: joachimstark.de #GoreTex#ExperienceTour

Torsdag 18 juni, 2015. Sidste dag sammen med Team GORE-TEX.

Fredag 19 juni, 2015. Tilbage med tog til Zürich.

En stor tak til Friluftsland for super god service og professionel rådgivning omkring udstyr, og en kæmpe stor tak til GORE-TEX Europa for en kæmpestor og meget succesfuld oplevelse med denne event.