Det er vores erfaring, at mange drømmer om at give sig i kast med at komme på tur i vinterhalvåret. Vinteren er nemlig en forunderlig tid for friluftsentusaister. Der er noget helt særligt over de isdækkede søer, den søvnige, stille skov og de smukke, sneklædte landskaber (hvis man er så heldig). Den største udfordring ved vinterhalvåret er selvfølgelig de lave temperaturer – og det er derfor, vi i dette blogindlæg stiller skarpt på det vigtigste udstyr, og nogle generelle tips, til at komme på tur i årets kolde måneder.
At fryse er indiskutabelt sværere at håndtere end at have det for varmt. Når du har det for varmt på sommerens ture, vil du ofte bare kunne holde en pause og søge skygge for solens bagende hede for at køle af. Det samme gælder desværre ikke om vinteren, hvor de lave temperaturer kræver, at du ofte er nødt til at forhold dig aktiv for at holde varmen.
Der er selvfølgelig stor forskel på om turen indebærer ekstreme frostgrader på vinterfjeld i de norske nationalparker modsat en råkold vintertur i de danske skove, hvor temperaturen kun lige akkurat kryber under minuspunktet i dagstimerne. I begge tilfælde er det dog vigtigt at have styr på sit udstyr, i særdeleshed ens beklædning, og få indarbejdet nogle gode rutiner, der kan hjælpe med at holde på varmen.
I dette blogindlæg tager vi udgangspunkt i en januar-vintertur i den danske natur, hvor middeltemperaturen ligger på 2/-2 grader. Det vil sige, at det gennemsnitlig er ca. 2 grader om dagen og -2 grader om natten.
Beklædningen
Det inderste lag
Langt undertøj til både under- og overkrop er et must. Undertøj af uld-materialer vil være bedst til vinterbrug, da det isolerer helt fantastisk og samtidig også er både fugtabsorberende og svedtransporterende. Det er en vigtigt detalje, at uldet- modsat de syntetiske materialer – vil kunne binde sved og damp fra kroppen. Fugtabsorberingen gør, at overskudsvarmen kan transporteres ud gennem lagene, istedet for, at du bliver kold af sveden, der opbygges når du er aktiv.
Se uldundertøj til mænd på Friluftsland.dk
Se uldundertøj til kvinder på Friluftsland.dk
Mellemlaget
Et let og tyndt mellemlag til overkroppen i fleece, uld eller fiber-materialer til at trække udenpå det lange undertøj er helt genialt til at hjælpe med holde varmen, når jakken er lynet til. Materialerne er samtidig ofte luftige og meget åndbare, hvilket giver en god og effektiv temperaturregulering, når jakken lynes op og man skal køle lidt af.
Se mellemlag til mænd på Friluftsland.dk
Se mellemlag til kvinder på Friluftsland.dk
Det yderste lag
Hardshell eller softshell?
Trods de lave temperaturer, er vintermånederne oftest ikke særlig regnfulde, hvilket er årsagen til, at man ser folk rende rundt i softshelljakker- og bukser i januar måned. Det er lidt en smagssag om man gerne vil være på den helt sikre side med en 100 % vind- og vandtæt skaljakke- og buks. Det afhænger også i høj grad af turens længde og adgang til læ og varme. Som udgangspunkt er det en god idé med et vind- og vandtæt yderlag, især her i Norden, hvor vejret er meget skiftende. Så man er helt sikker på at kunne holde sig tør i tilfælde af, at himlen åbner sig.
Lad os tage overkroppen først.
En god skaljakke som yderste lag vil fungere som beskyttelse mod vind og vejr og samtidig hjælpe inder- og mellemlaget med at holde på varmen og temperaturregulere. Selvom vinteren ikke er den mest regnfulde sæson, vil det være svært at tørre gennemblødt tøj igen, grundet det begrænsede sollys og de lave vintertemperaturer. Det er derfor en god idé, at jakken er vind- og vandtæt, så man er helt sikker på at kunne holde sig tør i tilfælde af, at himlen åbner sig
Se GORE-TEX skaljakker til mænd på Friluftsland.dk
Se GORE-TEX skaljakker til kvinder på Friluftsland.dk
Det samme gælder for bukserne. En god og åndbar skalbuks er – af samme årsager som jakken – oplagt til vinterbrug, omend, at mange bruger softshell-bukser evt. med en vandafvisende overfladebehandling om vinteren, fordi det, som nævnt, ikke er den mest regnfulde sæson. En softshell vil i alle tilfælde ånde bedre end skalbuks, men ikke yde den samme vejrbeskyttelse. Så ja – den her er er lidt af en vurderingssag.
Se alle softshell-bukser til mænd på Friluftsland.dk
Se alle softshell-bukser til kvinder på Friluftsland.dk
Se alle vandtætte bukser til mænd på Friluftsland.dk
Se alle vandtætte bukser til kvinder på Friluftsland.dk
Pausetøj
Et ekstra varmt lag dedikeret til pauserne eller de kølige aftenstunder fylder måske lidt ekstra i rygsækken, men til gengæld kan det gøre en afgørende forskel, når man skal holde varmen, mens man står/sidder stille.
En varm dunjakke vil være oplagt, fordi dunene giver en fortrinelig varme, er meget let og komprimerer utrolig godt i rygsækken. En fleece-trøje eller en varm uld-sweater kan også sagtens gå, men vil fylde mere i rygsækken og ikke isolere nær så effektivt som dun.
Se alle dunjakker til mænd på Friluftsland.dk
Se alle dunjakker til kvinder på Friluftsland.dk
Handsker, hue og halsedisse
Hoved, hals og håndled er de største varmeledere på kroppen, og derfor er det vigtigt at sørge for at holde dem godt pakkede ind. Ellers skal kroppen bruge unødvendigt meget energi i forsøget på at holde dem varme og det vil efterlade dig afkølet. Både handsker, hue og halsedisse fungerer også som et ekstra varme-boost til dit sovesystem på de helt kolde nætter. Igen vil uld være at foretrække.
Se alle handsker, huer og halsedisser til mænd på Friluftsland.dk
Se alle handsker, huer og halsedisser til kvinder på Friluftsland.dk
Fodtøj og sokker
Et par solide vandrestøvler med en skridsikker sål og en vandafvisende overdel i naturmaterialer eller en membran, á la GORE-TEX, vil være et oplagt bud til vinterture, hvor stierne kan være glatte og våde grundet nattefrosten.
Se alle vandrestøvler på Friluftsland.dk
Et par godt polstrede uld-sokker kan også gøre en verden til forskel, når det gælder om at holde fødderne varme og komfortable. Både uld-sokker og sokker i syntetiske materialer vil tørre hurtigt, hvilken kan være en fordel på ture, der varer over flere dage, men uld-sokkerne har – igen – den fordel, at de binder fugt, så du ikke får kolde fusser af afkølet sved. Bomuld er bandlyst, da det hverken varmer eller binder fugt særlig effektivt.
Tag gerne et ekstra par sokker med, der er dedikerede til sovebrug, så du er helt sikker på at have et tørt par til når du når frem til lejren.
Se alle vandresokker på Friluftsland.dk
Gaiters
Gaiters, eller gamacher på godt dansk, påføres under støvlerne og op af benene for at give ekstra beskyttelse mod regn, sne og slud. I de fleste tilfælde vil gaiters nok ikke være nødvendigt på vintertur i Danmark, medmindre, at vi har fået et usædvanligt stort snefald, men de kan være en god tilføjelse til garderoben til dem, der døjer med kronisk kolde fusser på friluftsturen.
Se alle gaiters til mænd på Friluftsland.dk
Se alle gaiters til kvinder på Friluftsland.dk
[hr]
Det essentielle grej
Rygsækken
Vinterture betyder ofte, at det er de lidt større rygsække, der tages i brug. Der er selvfølgelig forskel på om der er tale om en enkel overnatning eller en flerdages vintervandretur på Hærvejen. Der er også forskel på om man benytter sig af shelter eller selv bringer et telt med. I begge tilfælde lander vi nok på den gode side af 50 liter, og nok snarere op i retningen af 65-80 liter, hvis man selv medbringer telt.
Udover teltet, vil især det ekstra tøj og den varmere (og dermed større) sovepose kræve ekstra plads i rygsækken. Med de ekstra kilo i rygsækken er det vigtigt at være opmærksom på, at rygsækken har et velsiddende og støttende bæresystem med en god vægtfordeling.
Se alle vandrerygsække på 50 liter og derover på Friluftsland.dk
Teltet
Når man snakker telte deler man ofte teltene op i 3-sæsoners og 4-sæsoners telte, hvoraf den sidste kategori typisk er de meget robuste, vindstabile ekspeditionstelte (f.eks. fra Hilleberg eller The North Face). 4-sæsonerstelte er fremstillet i mere robuste materialer med stærkere stænger og en konstruktion, der er designet til at kunne modstå kraftige vinde, vilde snefald og lignende. Man bruger typisk 4-sæsoners telte i udsatte områder med sandsynlig for ekstreme vejromstændigheder, f.eks. på vinterfjeld eller alpine eventyr.
Et dedikeret vintertelt er ikke nødvendigvis af absolut nødvendighed til vinterture i Danmark, hvor vi har relativt milde vintre. Langt hen af vejen vil du kunne slippe afsted med at bruge et 3-sæsoners telt, som du også vil kunne bruge resten af året, uden at skulle slæbe på den ekstra vægt, der ofte medfølger et 4-sæsonerstelt. Bruger du et 3-sæsonerstelt om vinteren skal du bare være opmærksom på at finde en knap så udsat lejrplads for at være på den sikre side.
Se alle 3-sæsoners telte på Friluftsland.dk
Se alle 4-sæsoners telte på Friluftsland.dk
Liggeunderlaget
Et godt og isolerende liggeunderlag er alfa og omega, når det gælder vinterbrug. Liggeunderlagenes evne til at isolere mod kulde fra jorden måles i ”R-værdi”. Groft sagt er R-værdi et mål for hvor hurtigt temperaturændringer forplanter sig gennem et materiale. Jo højere R-værdi, jo højere thermal resistance, og jo bedre isolerer underlaget.
Risikerer man lidt frostgrader, vil en R-værdi mellem 3 og 4 være tilstrækkeligt, og til decideret vinterbrug med hård frost, vil en R-værdi over 5 være optimalt. Hvis man er lidt kuldeskær, er det bedre at arbejde med en R-værdi over 5 som udgangspunkt til vinterbrug.
Tip: Har man f.eks. et selvoppusteligt liggeunderlag med en R-værdi omkring 3, kan det kombineres med et skumunderlag til vinterture, og give god beskyttelse. De fleste ”klassiske” skumunderlag er ikke testet med henblik på R-værdi, men et underlag med lukket EVA-skum isolerer rigtig godt.
Se alle liggeunderlag på Friluftsland.dk
Soveposen (+ evt. lagenpose)
Ligesom liggeunderlaget, er soveposen naturligvis et afsindigt vigtigt stykke grej på vinterture. Til en vintertur i Danmark, hvor man risikerer nattetemperaturer, der kryber lige under frysepunktet, vil en sovepose der er målt til omkring -5 til -10 grader til dit køn være et godt udgangspunkt.
Det er et meget individuelt behov; nogle sover meget varmt, andre er meget kuldeskære. Hvis du er usikker på hvor du ligger, er en god tommelfingerregel at vælge en sovepose, der målt til at kunne håndtere temperaturer, der er mindst 5 grader lavere end den laveste temperatur, du forventer på turen. Det vil sige, at hvis du forventer nattetemperaturer på -3 grader, bør du kigge efter en pose, der er målt til -8 til -10 grader.
Der er mange andre faktorer, der også spiller ind. Du kan booste dit sovesystem ved at :
- sove i et tørt sæt uldundertøj
- tage hue, handsker og halsedisse på
- have et ekstra varmt liggeunderlag, evt. med skumunderlag under
- spise et varmt måltid mad inden sengetid
- bevæge dig inden sengetid
- tisse af inden sengetid
- udvælge en lejrplads, der er skærmet af for vinden
Soveposer findes i både dun og fiber-materialer. Fiber har den fordel, at det ikke er ligeså sart over for fugt og kondens, men til gengæld fylder og vejer det meget mere end dun – især, når soveposerne skal kunne varme ned til -10 grader. Derfor foretrækker de fleste dun-soveposer, også til vinterbrug.
Se alle 3-sæsoners og vintersoveposer på Friluftsland.dk
[hr]
Friluftskøkkenet
Brænder
Multifuel-brænder eller gasbrænder til vinterbrug?
Multifuel-brændere har del fordel, at de kan bruge flydende brændsel, der fungerer bedre i lave temperaturer, hvorimod gas performer proportionelt dårligere jo koldere det er. Det er derfor, at man stort set altid ser multifuel-brændere på vinterfjeld og alpine bjergekspeditioner. Her snakker vi dog seriøse minusgrader.
Til vinterbrug i den danske natur, vil gas stadig fungere ganske fint. De fleste standard gasdåser (f.eks. Primus Power Gas) fungerer glimrende ned til omkring 0 grader. Der findes også særlige blandinger, der er specielt designet til lave temperaturer, såsom Primus Winter Gas som kan holde til frostgrader ned til -20 grader.
Med mindre at vi får et akut tilfælde af siberisk vinterkulde i Danmark, vil en gasbrænder stadig være glimrende omend, at en multifuel-brænder vil være mere effektiv.
Se alle gas- og multifuel-brændere på Friluftsland.dk
Spise- og kogegrej
Maden skal jo køres indenbords, så kogegrej, lille kop, bestik og eventuelt tallerken skal der jo til, men prøv at undgå metal om vinteren (med undtagelse af kogegrejet selvfølgelig), da det er varmeledende og derfor vil fryse hænder og læber. Efter egen erfaring er det dog ikke helt så mærkbart i de danske vintertemperaturer, men det er selvfølgelig værd at overveje.
Se alt kogegrej, gryder og pander på Friluftsland.dk
Se alt service, kopper, tallerkener, m.m. på Friluftsland.dk
Vandflaske og/eller termoflaske
En vandflaske i hård plast som den klassiske Nalgene går fint til vinterbrug og har samtidig den fordel, at den kan fyldes med varmt vand og lægges i soveposen, hvis man har brug for et varme-boost på de kølige nætter. Undgå vandblære-systemer, der har tendens til at fryse til ved frostgrader.
En god termoflaske gør det muligt at lave en ordenlig omgang morgenkaffe, som man kan gå og varme sig på undervejs gennem dagens eventyr. De større termoflasker har den fordel, at de er istand til at holde indholdet varmere i længere tid.
Se alle vandflasker på Friluftsland.dk
Se alle termoflasker på Friluftsland.dk
Mad
Ja, denne post giver jo lidt sig selv, men alligevel er det vigtigt at pointere, at du bør regne ekstra kalorier ind i din mad-oppakning, fordi kroppen brænder ekstra meget energi af for at holde dig varm om vinteren.
Husk masser af snacks, der kan holde dig kørende i løbet af dagen, og varme måltider, der både giver lunende komfort og vigtig energi til de lange dage og de kolde nætter.
Se al turmad på Friluftsland.dk
[hr]
Elektronik
Pandelampe
En pandelampe er altid god at have med på tur, især om vinteren, hvor dagene er ‘korte’ og dagslyset er knapt. Pandelampen er vigtig i forhold til at kunne orientere sig når man går, når man skal finde lejrplads og når man skal finde friluftstoilettet, men den er også god til de hyggelige aftenstunder, hvor sidder i lejret og læser en god bog eller skal kokkerere aftensmad.
Se alle pandelamper på Friluftsland.dk
Mobiltelefon + GPS
I det herrens år 2020 er det efterhånden næsten uundgåeligt, at man bevæger sig uden for døren uden en mobiltelefon. Alligevel er tanken fristende, når man skal på tur, så man ikke behøver lade sig distrahere af den tidsslugende skærm.
På den anden side, er mobiltelefonen god i nødssituationer, både i forhold til nødopkald, men også grundet den indbyggede lygte, der er god hvis pandelampens batterier dør ud. Der findes også mange gode frilufts-apps nu om dage, der f.eks. viser shelters m.m. rundt omkring i landet.
Et decideret GPS-device er dog oplagt til at kortlægge områder, tracke ens rute og til nødssituationer, hvis man er uden for signal.
Batterier
Ligesom kroppen kræver mad, kræver elektronik strøm. Derfor er det en god idé at have ekstra batterier med til pandelampen, da batterierne aflades hurtigere i lave temperaturer. Det kan derfor også være en god idé at opbevare ekstra-batterierne tæt på kroppen (og ens øvrige elektronik).
Powerbanks, eller en strømbank på godt dansk, er en nem og effektiv måde at sørge for, at man har strøm nok til hele turen. En typisk smartphone bruger mellem 2000 og 3000 mAh på én opladning. Powerbanks findes i vandtætte materialer og ovenikøbet med integrerede solceller (der dog ikke altid er lige relevant om vinteren).
Se alle powerbanks på Friluftsland.dk
[hr]
Det øvrige
Førstehjælps-kit
Det er bare altid en god idé at have styr på sikkerheden. Overvej også at have et par håndvarmere med i rygsækken, hvis du får brug for lidt ekstra opvarmning.
Se alle førstehjælps-kit på Friluftsland.dk
Se Frilufts Hand Warmer Thermo Pads
Solbriller
Vintersolen kan være umådeligt skarp, når den endelig bryder igennem skydækket. Hvis landskabet er dækket i et tæppe af sne, er det især en god idé at have et par gode solbriller med på tur.
Se alle solbriller på Friluftsland.dk
Sol- og fugtighedscreme
I den ofte tørre vinterkulde kan huden godt gå hen og blive tør. Kombineret med en skarp sol, kan det være en god idé at have sol- og fugtighedscreme med til at sørge for lidt personlig pleje, særlig på længerevarende ture.
Kort og kompas
I disse moderne tider er det efterhånden blevet en smagssag om man er mest til GPS-kort og -navigering eller old school fysiske kort og kompas. Det er dog ikke til at komme uden om, at kort og kompas er en pålidelig form for nagivering, der ikke lader sig styre af afladte batterier. I Friluftsland har vi mange vandrekort over danske og svenske vandreruter – ovenikøbet fremstillet i solide, vandafvisende materialer.
Se alle vandrekort på Friluftsland.dk
Se alle kompas på Friluftsland.dk
Kniv og/eller multitool
Der er næsten altid et eller andet, der skal fikses på tur, og derfor er det handy at have et multitool eller en kniv ved hånden.
Se alle multitools på Friluftsland.dk
Se alle knive på Friluftsland.dk
Pakposer
De farverige pakposer er geniale til opbevaring af både stort og småt grej. De fås i størrelser fra de helt små på 1 liter til op over 30 liter. De er som regel vandtætte og lukkes helt til, hvilket er en fordel om vinteren, så ens grej holdes frit for damp og kondens.
Se al vandtæt opbevaring på Friluftsland.dk
Vandrestave evt. med sne-trenser
Et par gode vandrestave hjælper med at aflaste knæene, når den tunge rygsæk med alt vintergrejet skal med på tur. I tilfælde af sne kan det være en idé at montere sne-trenser på stavenes spidser, så de tager bedre fra i den tunge sne.
Se alle vandrestave på Friluftsland.dk
Hygiejne-kit
Ja, den kommer man jo nok ikke uden om. Et godt hygiejne-kit består bl.a. af negleklippere, tandbørste, tandpasta, toiletpapir, desinfektions-gel, vabelplaster, håndkøbsmedicin og hvad man ellers kunne for brug for til at holde den personlige hygiejne ved lige.
Tip: opbevar toiletpapiret i en zip-lock plastikpose, så det ikke tager for meget fugt ind og bliver damp.
Se alt vores praktiske rejse- og turgrej på Friluftsland.dk
Indholdsoversigt
