Det er populært som aldrig før at kombinere storby- eller badeferien med aktiv ferie. Hvad enten det er vandring, cykling eller kano, giver den aktive ferie nogle helt anderledes indtryk end f.eks. en ren badeferie, hvor dagens største udfordring er at huske solcremen. Men det kan også være vanskeligt at pakke til en ferie, der kombinerer strand, storby og aktive oplevelser. Vi giver derfor et bud på fodtøj og beklædning, der er alsidigt nok til at klare alt fra museumsbesøg til vandreturen.

Rigtig mange har fået øjnene op for, at der på de fleste destinationer er rige muligheder for at være lidt aktiv. På langt de fleste charterdestinationer finder man smukke vandre- og cykelruter, vandsport eller mountainbiketracks. Det samme gør sig gældende for mange storbyer, som ofte ligger i kort afstand fra bjerge og natur. Kombinationen af forskellige ferieformer tager ikke blot hensyn til hele familiens mangeartede ferieønsker. Det giver også par eller familier nye måde at være sammen på, da den aktive del byder på anderledes oplevelser, som ofte foregår i naturskønne omgivelser.

Til gengæld kan det være lidt af en udfordring at pakke til en ferie, der kombinerer strand, storby og aktive eventyr. Derfor handler det om at pakke tøj og udstyr, som har flere funktioner. Efterhånden findes der heldigvis tøj og sko, som egner sig både til en dag på vandrestien, til museumsbesøget og aftenens restaurantbesøg.

Fodtøj

Ved valg af fodtøj handler det selvfølgelig om, hvilken aktivitet det skal bruges til. Til storbyferier er det under alle omstændigheder godt med et par gode sko, der kan klare kilometervis af byvandring. Skal det kombineres med lidt lettere vandring med dagtursrygsæk uden for byen, er det dog ikke de bløde sneakers, der er det oplagte valg. Her vil det være mere passende at vælge en sko med en stivere sål. Der findes heldigvis en del sko, der kan bruges til både det ene og det andet. De er ikke så stive, at de føles tunge og klodsede i bymiljøet, men er samtidig stive nok til at kunne klare nogle lidt mere actionprægede eventyr.

Sko til varmt vejr

Medmindre du rejser til et sted, hvor vejret er køligere og der er stor risiko for nedbør, vil det nok være mest hensigtsmæssigt at gå uden om GORE-TEX-sko. Specielt hvis du i forvejen har tendens til varme fødder.

  • Scarpa Crux: En lækker allround-sko i ruskind, der yder god støtte, når der skal tilbagelægges en del kilometer på byferien og på vandrestierne. Findes i både dame- og herreversion.
    Scarpa Crux er en god allround sko – perfekt til rejser og vandreture med dagsrygsæk. Foto: Scarpa

    Scarpa Crux er en god allround sko – perfekt til rejser og vandreture med dagsrygsæk. Foto: Scarpa

  • Scarpa Highball: Skoen her er mindre stiv end Scarpa Crux, og egner sig derfor både til hverdag såvel som til rejse og fritid. Den er oplagt at have med på rejsen, hvor storbyer skal udforskes på gåben, og hvor den også godt må kunne klare nogle lette vandreture. Findes i unisex-udgave str. 37-47.

    Scarpa Highball er en yderst behagelig fritidssko, der gør det godt både i og uden for byen. Foto: Scarpa
  • Asolo Ozonic: En ret alsidig og åndbar sko, der sagtens kan bruges til lidt hårdere vandre- og trekkingbrug. Samtidig er skoen så let og designet så minimalistisk, at den også kan bruges til mange andre storbyaktiviteter på ferien. Findes i både dame- og herreversion.

    Asolo Ozonic er egentlig en teknisk vandresko, men grundet den lave vægt og det klassiske look, kan den sagtens bruges til andre ferieformer end den aktive. Foto: Asolo

Sko til kølige/våde destinationer

Til køligere destinationer med risiko for nedbør kan det være en fordel med en sko med vandtæt membran som GORE-TEX. Det kan f.eks. være på sommerferien til enten Skotland, Irland, Wales, Sverige og Norge. Her kan disse modeller være en mulighed:

  • Lowa Aerano GTX: En vandre-, rejse- og hverdagssko med et klassisk ydre, der kan bruges både på de kortere vandreture med dagsrygsæk og til storbyferien. Findes i både dame- og herreversion.

    Lowa Aerano er en vandtæt sko med et klassisk look. Takket være GORE-TEX Surround, er den også åndbar.
  • The North Face Hedgehog Fastpack GTX: En let, fleksibel og sporty vandresko, der kan bruges til lidt af hvert. Skoen yder god støtte til aktive dage i bjergene og på gaderne. Findes i både dame- og herreversion.

    The North Face Hedgehog Fastpack har et look som en sneaker, men yder langt bedre støtte, ligesom sålen har et godt greb. Foto: The North Face
  • Asolo Shiver GV: Super velegnet rejse- og fritidssko. Skoen er meget let, hvilket gør den velegnet til mange former for rejsebrug. Samtidig giver den langt mere støtte end en blød sneakers, og vil derfor også egne sig fint til lette vandreture og andre friluftsaktiviteter. Findes i både dame- og herreversion.

    Asolo Shiver GV er en lækker fritidssko, der klarer lidt af det hele. Foto: Asolo

Sandaler

Udover at have et par gode sko med på rejsen, kan det også være rart med at par sandaler. Især hvis destinationen er under varmere himmelstrøg. Klipklapper fylder ikke meget i bagagen, og egner sig godt til strandferien. Men hvis sandalerne skal kunne klare lidt flere kilometer og et lidt mere udfordrende terræn end en sandstrand, giver det bedre mening at investere i et par egentlige sandaler, som både kan bruges til strand, by og eventyr.

  • Teva Terra Fi 5 Universal: En solid sandal med nok støtte til at kunne klare forskellige eventyr. Kan sagtens bruges til vandring med en lille dagtursrygsæk – såfremt det ikke foregår i et super krævende terræn. Findes i både dame- og herreversion.

    Teva Terra Fi 5 Universal er sandalen til den ægte eventyrer. Den er robust nok til at klare mange udfordringer både i og uden for by og strand. Foto: Teva
  • En lettere og mere feminin sandal til den kvindelige rejsende er Teva Women’s Verra. Sandalen er lettere, men samtidig så alsidig, at den kan bruges til forskellige aktiviteter både i og uden for byen. Den vil også egne sig godt som reservefodtøj på vandreturen, hvis fødderne lige skal luftes lidt.

    Teva Women’s Verra findes i mange farver. Den er elegant nok til cafébesøget, men er samtidig komfortabel nok til lange gåture. Foto: Teva

Beklædning

Når det kommer til beklædning, handler det om at vælge nogle materialer, som er pæne nok til bymiljøet, men også funktionelle nok til den aktive del. Her er merinould et uovertruffent materiale. Ikke nok med, at det ikke krøller så nemt som bomuld, så er det også både svedtransporterende og temperaturregulerende. Det betyder, at det ikke kommer til at lugte ligeså meget som eksempelvis sportstøj i kunstmaterialer. Samtidig er looket så klassisk, at en uld t-shirt snildt kan bruges til både det ene og det andet. Både Icebreaker og Smartwool laver nogle gode produkter til den kombinerede aktive ferie.

Læs også: 5 gode grunde til at vælge uld om sommeren

Beklædning til kvinder

Det er altid smart at pakke tasken med tøj, der passer til det hele. Et par almindelige t-shirts eller toppe, går man aldrig galt i byen med. Mange fra Icebreaker er pæne nok til at have på til et par jeans eller en nederdel, men kan samtidig snildt bruges på vandrestierne eller i cykelsadlen.

En klassisk uld t-shirt går ligeså godt til et par jeans, som den egner sig til vandreturen. Foto: Icebreaker

Til pænere brug og som et lag uden på t-shirten, kan det også være rart med en skjorte. Og der findes faktisk skjorter, som egner sig til både sport og hverdag. De giver looket et feminint touch, men er lavet i materialer, der yder god svedtransport, er hurtigttørrende og beskytter mod solen.

En feminin skjorte i et ultralet og hurtigtørrende materiale er næsten et uundværligt stykke tøj på den aktive ferie, hvor storby og kulturelle oplevelser også kalder. Foto: Tierra

Efterhånden laves der også underdele, som kombinerer feminint med sporty. En skort er en nederdel med indershorts, hvilket er smart både i og uden for byen.

Nederdel med shorts er den perfekte rejsemakker til den aktive kvinde, der samtidig ønsker et feminint look. Foto: Royal Robins

Det kan selvfølgelig være en nødvendighed også at have et par klassiske jeans med i bagagen. De går bare ikke så godt til den aktive del. Her kan et par zip-off bukser i et pænt design sagtens bruges til både de aktive oplevelser og slentreturen gennem storbyen.

Et par klassiske zip-off bukser er næsten et must på den aktive ferie. De kan også snildt bruges til aftenens restaurantbesøg efter en lang og aktiv dag i bjergene. Foto: Tierra

Beklædning til mænd

Den kortærmede skjorte eller den klassiske t-shirt gør sig godt til det hele. Heldigvis findes begge dele i materialer, der sagtens kan bruges både til en dag på stranden, i storbyen eller på vandrestien. Skjorterne yder UV-beskyttelse og er lavet i hurtigttørrende materialer, hvilket både er en fordel under den bagende sol i storbyen, og når pulsen stiger i bjergene.

En t-shirt i uld gør sig mindst ligeså godt i bybilledet som i bjergene. Foto: Icebreaker

 

Royal Robins Ultra Light er en let og hurtigtørrende skjorte til rejse- og fritidsbrug. Foto: Royal Robins
En polo i uld er langt bedre end bomulds-poloen, når det kommer til den svedabsorberende og temperaturregulerende effekt. Foto: Icebreaker

Et par pæne shorts er uundværlige på de varmere destinationer. Samtidig kan det være rart med et par zip-off bukser i klassisk look til det lunefulde vejr i bjergene – samt aftenens restaurantbesøg.

  • Se alle herrebukser med zip-off

    Et par klassiske zip-off bukser er næsten et must på den aktive ferie. De kan også snildt bruges til aftenens restaurantbesøg efter en lang og aktiv dag i bjergene. Foto: Tierra

Indholdsoversigt