I den seneste tid har der været stigende fokus på brugen af PFAS-stoffer i forbrugsvarer, blandt andet friluftsbeklædning. I det følgende guider vi til PFAS-stoffer i friluftsudstyr, samt hvordan du som forbruger kan undgå at bidrage unødigt til PFAS-forureningen.

Hvad er PFAS?

PFAS og PFC er to forskellige samlebetegnelser for den samme stofgruppe: organiske fluorstoffer. PFAS er en forkortelse af “perfluorerede alkylsyrer” og PFC er en forkortelse af “perfluorcarboner”. PFAS og PFC betegner altså den samme gruppe af kemiske forbindelser. Stofgruppen indeholder flere tusinde forskellige per- og polyflourerede stoffer som alle primært kendetegnes ved deres fedt- og vandskyende egenskaber, samt at de stort set ikke nedbrydes i naturen. Derudover er nogle af stofferne mistænkt for at være sundhedsskadelige for dyr og mennesker. I denne artikel vil stofgruppen fremover betegnes som PFAS.

Ifølge Miljøstyrelsen, er der i dag identificeret i mod 12.000 forskellige PFAS-stoffer, som har forbindelse til produktion og anvendelse af produkter til både professionelle og private. Visse PFAS-stoffer er allerede reguleret gennem flere lovgivninger, herunder EU’s kemikalielovgivning REACH og POP-forordningen, der er EU’s implementering af Stockholmkonventionen. Stockholmkonventionen er også underskrevet af lande udenfor EU, og gælder derfor globalt. 

Læs mere om PFAS-stoffer på Miljøstyrelsens hjemmeside

De seneste 70 år er PFAS-stoffer blevet anvendt verden over i forbindelse med produktion af en bred vifte af forbrugsvarer. I friluftsbranchen kan forbrugeren støde på stofferne i forbindelse med non-stick madlavningsudstyr, imprægneringsvæsker samt vand- og smudsafvisende beklædning.

PFOS og PFOA

To af de PFAS-stoffer vi ved mest om, er PFOS og PFOA. Disse to PFAS-stoffer har i høj grad været anvendt i imprægneringsmidler til tekstiler, læder og papir (herunder mademballage), voks og anden polish, maling, lak og trykfarver samt rengøringsmidler. Det er disse to stoffer, der i dyreforsøg er kædet sammen med sundhedsrisici. Derfor er de også de bedst kendte og mest regulerede af alle PFAS-stofferne.

På nuværende tidspunkt er anvendelsen af disse stoffer reguleret på globalt plan og generelt forbudt inden for EU, hvor de indgår i EU-forordningen om POP-stoffer (’persistent organic pollutants’) og kemikalielovgivningen REACH. Ifølge Miljøstyrelsen er det med POP og REACH forbudt at fremstille, markedsføre og anvende PFOS og PFOA i EU, med visse tidsbegrænsede undtagelser. Undtagelserne er primært gjort af sikkerhedsmæssige årsager og omfatter produkter og produktionsmetoder inden for film og fotografi, beskyttende arbejdstøj, medicinsk udstyr, brandslukningsskum og termoplast.

PFOS og PFOA er dog blot to ud af i alt cirka tolv tusinde forskellige PFAS-stoffer som vi kender til, hvoraf mange fortsat anvendes i forbindelse med en bred vifte af forbrugsprodukter.

Hvorfor er PFAS problematisk?

Stort set hele vores verden er bygget op af organiske kemiske forbindelser. Disse forbindelser består hovedsageligt af carbon (kulstof) – et grundstof, der har en unik evne til at danne stabile kemiske bindinger med andre grundstoffer, og på den måde danne talrige organiske stoffer.

PFAS-stofferne er syntetisk fremstillede fluorerede carbonforbindelser. Eftersom de er organiske, indgår de let i sammenhæng med andre organiske stoffer. Det betyder at de nemt kan optages i levende organismer og indgå i naturlige kredsløb. Deres yderst stabile, kemiske sammensætning gør samtidig, at de er svære for naturen at nedbryde. Kombinationen af de to egenskaber gør, at PFAS-stofferne kan ophobe sig i f.eks. dyr, planter og mennesker, gennem bioakkumulation.

Miljøpåvirkning og sundhedsrisici

Som nævnt er nogle af de mange tusinde PFAS-stoffer kædet direkte sammen med sundhedsrisici, men vi mangler stadig vigtig viden om store dele af stofgruppen. Det er endnu ikke muligt at konkludere præcis hvilke langvarige helbredseffekter stofferne kan have ved ophobning i kroppen, men der er fundet statistisk sammenhæng med forhøjet kolesterol, leverpåvirkning og nedsat fødselsvægt hos nyfødte. Desuden er der mistanke om, at stofferne medvirker en øget risiko for kræft, men det er der ikke evidens for på nuværende tidspunkt.

Vi ved til gengæld, at stofferne, pga. deres stabile, organisk-kemiske sammensætning ophober sig i levende organismer og er svære at nedbryde. I stedet udskiller kroppen dem gradvist over flere år, bl.a. gennem brystmælk, menstruation og under fødsel.

Vi ved også med sikkerhed, at stoffernes massive spredning i naturen udgør et alvorligt miljøproblem.

Kombinationen af den stigende PFAS-forurening af naturen, stoffernes ophobning i levende organismer og deres potentielle sundhedsskadelige effekt på mennesker og dyr, er en sprængfarlig cockctail, der gør PFAS-forurening til et problem, vi skal tage meget alvorligt.

PFAS og friluftsbranchen

I friluftsbranchen kan du primært støde på PFAS-stoffer i forbindelse med imprægnering af tekstiler. Man imprægnerer alt fra telte, rygsække og soveposer til yderbeklædning og fodtøj. Stort set alt, der er lavet til at blive udsat for vind og vejr er imprægneret.

Imprægnering

Man imprægnerer tekstiler til friluftsbrug for at gøre udstyret mere vandafvisende. At holde sig så tør som muligt, så længe som muligt, er en vigtig del af at opholde sig udendørs i længere tid – både af komfort- og sikkerhedshensyn.

Materiale uden DWR-behandling til venstre, og materiale med DWR-behandling til højre. Foto: OrganoTex®

Tekstiler imprægneres med forskellige midler, alt efter hvilken type udstyr det er. Beklædning imprægneres med en DWR-behandling (“Durable Water Repellent”) der sprayes på eller vaskes ind i produktet. Telte og tarps imprægneres typisk med en silikonebaseret imprægnering. Fodtøj imprægneres ved voks eller spray, alt efter type, materiale og brugsområde.

PFAS-frie imprægneringsmidler fra OrganoTex og Grangers

Ulempen ved imprægnering af ydersiden af et tekstil er, at imprægneringen slides af ved brug. Bruger man produkter, der indeholder PFAS-stoffer, til at imprægnere med, vil de altså med sikkerhed – og i løbet af relativt kort tid – ende i naturen.

Tidligere var PFAS-stofferne PFOS og PFOA udbredte i imprægnering af friluftsudstyr, af den simple grund, at de to stoffer var de bedste til formålet. Da PFOS og PFOA blev kædet sammen med sundhedsrisici, skiftede branchen over til andre, mindre komplekse PFAS-stoffer, der ikke var helt så effektive, men til gengæld ikke var mistænkt for at være skadelige. I forbindelse med Greenpeace-rapporten ”Footprints in the Snow” fra 2015, der satte fokus på PFAS-forurening i naturen, begyndte branchen at intensivere jagten på PFAS-fri alternativer, der kunne leve op til den høje standard, PFAS-stofferne havde sat. Der findes efterhånden mange brands, der slet ikke bruger PFAS-holdig imprægnering, og de mærker der stadig bruger PFAS-stoffer gør det primært i de dele af deres sortiment, der er tiltænkt ekstreme udøvere, der har behov for absolut optimal beskyttelse.

GORE-TEX

GORE-TEX er verdens suverænt største producent af vandtætte, åndbare tekstiler til friluftsbrug, og derfor er det helt naturligt, at de er centrum for meget af debatten omkring PFAS i friluftsbranchen.

Selve GORE-TEX-membranen består af PTFE – en forkortelse af ”polytetrafluorethylen”. PTFE er et PFAS-stof, der også er kendt som teflon. Modsat en imprægnering, der er lagt på ydersiden af ydermaterialet, er membranen lamineret til bagsiden af ydermaterialet, og beskyttet indefra af et slidstærkt inderlag. Derudover er membranen langt mere kemiske stabil og robust end en imprægnering, der vaskes, skylles eller slides af ved brug. Fordi GORE-TEX-membranen er beskyttet, afgiver den altså ikke PFAS-stoffer til omgivelserne ved brug. Til gengæld kan produktionsprocessen være med til at bidrage til den generelle PFAS-forurening i verden. PFAS-stofferne i GORE-TEX-membranen frigives først når produktet destrueres, så der er ingen grund til at lade være med at bruge dine GORE-TEX-produkter. Tværtimod er der god grund til at pleje og vedligeholde dem, så du kan have glæde af dem så længe som muligt – og i øvrigt sørge for at skille dig af med dem på forsvarlig vis, når du ikke længere bruger dem.

GORE-TEX har allerede lanceret de første versioner af den nye, PFAS-fri membranteknologi, der med tiden skal erstatte den GORE-TEX-membran, der har sat standarden for vandtæt og åndbar beklædning siden 1970’erne.

Læs mere på GORE-TEX’s hjemmeside

PFAS-fri ePE-membran fra GORE-TEX. Foto: GORE-TEX

Som et led i virksomhedens plan om at reducere PFAS-stoffer i størstedelen af deres sortiment ved 2025, lancerede GORE-TEX i 2021 deres nye ePE-membran, der havde taget 12 år at udvikle. Betegnelsen ePE står for “expanded polyethylene”. Membranen består af et tyndt lag polyethylen der strækkes ud og perforeres, hvorefter det coates med PU (polyurethan). Resultatet er en PFAS-fri membran med reduceret vægt, tykkelse og carbon-footprint. ePE-membranen blev introduceret til markedet i 2022.  

Hvad gør Danmark?

I Danmark håndteres PFAS-forureningen gennem samarbejde mellem landets myndigheder – herunder Miljøstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen. Landets kommuner og regioner har ansvaret for at lokaliserede de områder, der er under mistanke for PFAS-forurening, samt forureningskilden, og melde det til myndighederne.

Miljøstyrelsen udfører løbende undersøgelser af Danmarks åer, vandløb og grundvand, for at skabe overblik over spredningen, og bremse forureningen af miljøet. Derudover overvåger Miljøstyrelsen også renseanlæggene og sørger for at de overholder grænseværdien for PFAS i drikkevandet, inden det sendes ud til forbrugerne. Fødevarestyrelsen overvåger PFAS- og anden kemisk fødevareforurening ligeledes gennem løbende analyser og undersøgelser. PFAS-stoffernes potentielle helbredsmæssige effekter undersøges af Sundhedsstyrelsen, som også vejleder om behandling af borgere, der har været udsat for høje mængder PFAS og har øget risiko for mulige helbredsmæssige konsekvenser.

I forbindelse med forureningen i Korsør i 2020, samlede Sundhedsstyrelsen i 2021 en ekspertgruppe der påbegyndte undersøgelsen af de mulige helbredseffekter som følge af kraftig eksponering for PFAS.

Hvad gør Friluftsland?

På produktsiden følger Friluftsland friliftsbranchens rejse mod at blive PFAS-fri. I takt med at der er dukket flere og flere PFAS-fri produkter op på markedet, er en større og større del af Friluftslands sortiment PFAS-frit. Vi fører allerede et bredt udvalg af PFAS-fri beklædning fra f.eks. Fjällräven, Patagonia, Arc’teryx, The North Face og Artilect, og med udsigten til en ny, PFAS-fri GORE-TEX er vi yderligere et skridt på vejen mod at kunne udfase PFAS-stoffer af vores sortiment. 

I 2018 indførte Friluftsland ordningen ”Et grønnere valg”, som en vejledning til kunder, der gerne vil købe produkter der, ifølge vores vurdering, er produceret med en større miljøindsats. Vi vurderer forskellige produkter fra vores sortiment ud fra 10 kriterier, som vi mener udgør de vigtigste komponenter af en mere miljøbevidst produktion. Derudover har vi også defineret 11 ”No-go”-kriterier, herunder brugen af PFAS-stoffer. Produkter, der gør brug af PFAS-stoffer vil altså ikke kunne blive udvalgt som ”Et grønnere valg”. Produkter, der er blevet vurderet som ”Et grønnere valg”, er markeret på Friluftslands hjemmeside.

Læs mere om Friluftslands ordning “Et Grønnere Valg”

I 2019 startede vi et samarbejde med I:CO, der står for indsamling og sortering af aflagt tøj og fodtøj med henblik på bedst mulig videre anvendelse. I alle vores butikker er der opstillet I:CO-genbrugscontainere, hvor du kan aflevere dit aflagte tøj og fodtøj (dog ikke sandaler).

Læs mere om I:CO-genbrugscontainerne i Friluftslands butikker

Endelig gør vi en dyd ud af at rådgive om pleje og vedligehold af alt fra vandrestøvler og skaljakker til klatregrej og soveposer, så det udstyr vi sælger til vores kunder, kan leve så længe som muligt. Alle de produkter vi forhandler til pleje af udstyr og beklædning er PFAS-fri og Bluesign-mærkede. Vi er desuden meget opmærksomme på løbende undersøgelser af de plejeprodukter vi forhandler, så vi kan sikre os, at producenterne lever op til vores krav og deres egne løfter. Vores sortiment af plejeprodukter til udstyr og beklædning til friluftsbrug opdateres løbende i henhold til dette. 

Her finder du alle vores plejeguides til udstyr og beklædning

Hvad kan du gøre som forbruger?

Som forbruger har du direkte indflydelse på, hvilke metoder og materialer industrierne i verden benytter sig af. Ved at træffe mere informerede og miljørigtige valg når du køber produkter, stiller du samtidigt højere krav til producenterne.

Her er nogle punkter du kan tage med, når du overvejer at investere i et nyt friluftsprodukt:

  1. Brug hvad du har (og undgå overforbrug) ❤️

    der findes masser af teknisk udstyr og beklædning som er udviklet til specifikke typer ture, friluftsaktiviteter, vejrforhold eller andre omstændigheder. Det føles godt at have det helt rigtige set-up med på tur – og i en del tilfælde kommer man heller ikke udenom behovet for et helt specifikt stykke udstyr. I rigtig mange tilfælde kan man dog også sagtens klare sig med det man har derhjemme, når det kommer til udstyr (og særligt beklædning) til friluftsbrug. Den suverænt bedste og mest effektive måde at skåne miljøet, er at skrue ned for forbruget af nye produkter.

  2. Forlæng levetiden på det du har ❤️‍🩹

    alt udstyr og beklædning kræver en vis grad af pleje og vedligeholdelse for at fungere optimalt. Ved at rense det jævnligt for skidt og fedt, reparere skader (store som små), genopfriske eventuelle imprægneringer og opbevare det hensigtsmæssigt, kan meget udstyr og beklædning holde (og opretholde sine egenskaber) i rigtig, rigtig mange år. Indeholder produktet PFAS-stoffer, frigives stofferne først når produktet er helt slidt op eller det destrueres, f.eks. ved bortskaffelse. Derfor er det vigtigt at sørge for at bruge det man har fremfor at købe nyt, og passe godt på det så det holder længst muligt.

  3. Undersøg produkterne på markedet 🔍

    producenterne er endnu ikke forpligtede til at oplyse om deres produkter indeholder PFAS-stoffer eller ej, men mange friluftsbrands skilter tydeligt med det, hvis deres produkter er mere miljøbevidst produceret. Plejeprodukter er, ligesom rengøringsmidler, en løbende udgift, og produceres derfor kontinuerligt i store oplag. Indeholder plejeprodukter PFAS-stoffer, vil de bidrage til forureningen hver gang de bruges. Der findes efterhånden et fint udvalg af PFAS-fri plejeprodukter til friluftstøj og -udstyr på markedet.

  4. Vær kritisk overfor certificeringer og mærkninger 🤔

    som forbruger støder man jævnligt på produkter med mærker eller certificeringer der fremhæver dem som ”bæredygtige valg” i en eller anden grad. Her er det vigtigt at skelne mellem de officielle mærkninger og certificeringer (f.eks. Bluesign, Svanemærket og OEKO-TEX) og dem, som de enkelte virksomheder selv etablerer (f.eks. H&M’s “Conscious Choice”, Adidas’ “Better Choices”, Magasin’s “We love to care” og Friluftlands “Et grønnere valg”).

    De officielle mærkninger og certificeringer stiller ofte relativt høje og specifikke krav til produktionen og det færdige produkt. Det er dog ikke alle mærkninger, der er lige strikse, så det kan være en god idé at undersøge hvilke krav en given certificering stiller, før du stoler på den.

    De krav, der stilles i forbindelse med mærkninger som de enkelte virksomheder og brands selv etablerer, er derimod nogle de selv definerer og bestemmer omfanget af. Og eftersom produkterne blot skal leve op til producentens egne krav, kan standarden for hvad disse mærkninger reelt gør for at skåne miljøet være ekstremt varierende. Derfor er det særlig vigtigt at undersøge, hvad de enkelte mærker og certificeringer fra virksomhedernes side helt nøjagtigt indebærer.

Hvilken type forbruger er du?

Der er uden tvivl ulemper ved at anvende PFAS-stoffer i forbrugsprodukter, men der er også nogle klare fordele – såfremt de anvendes forsvarligt. En jakke med GORE-TEX-membran (der indeholder PFAS) vil, med god og jævnlig pleje, kunne holde op til 10 år inden den er udtjent. PFAS-stofferne vil først kunne frigives ved destruktion af jakken. En tilsvarende, vandtæt jakke, f.eks. en fra Fjällräven med PFAS-fri Eco-Shell-membran, der er produceret mere miljørigtigt, vil ikke kunne holde opretholde sine vandtætte egenskaber i lige så mange år. Til gengæld kan materialerne nemt nedbrydes og genbruges.

Begge jakker vil belaste miljøet blot ved at blive produceret, men der ligger en forskel i hvordan belastningen fordeler sig hen over jakkernes levetid. Såfremt GORE-TEX-jakken plejes med PFAS-fri plejeprodukter gennem sin levetid, vil den stort set kun belaste miljøet ved sin produktion. Eco-Shell-jakken belaster miljøet i langt mindre grad ved sin produktion, men holder den ikke lige så længe som GORE-TEX-jakken, så vil det være nødvendigt at producere endnu en jakke som erstatning for den første.

Det er altid bedst at vælge så miljørigtigt producerede produkter som muligt, men det er værd at have klart for sig, hvilken type forbruger du er. Slider du meget på dit tøj ved brug, eller kan du lide at skifte ud i din garderobe, selvom det ikke er absolut nødvendigt? Så er det bedst at investere i nye produkter der fremstillet miljørigtigt af ikke-komplekse materialer, så de nemt kan nedbrydes og genanvendes. Bruger du derimod det samme tøj i mange år, passer godt på det og skiller dig af med det først når det er slidt op og/eller ikke kan repareres yderligere? Så kan det – i visse tilfælde – faktisk være en miljømæssig fordel at investere i mere slidstærke produkter, der er hensigtsmæssigt producerede og indeholder PFAS-stoffer, anvendt på forsvarlig vis.


Læs mere her:

Forbrugerrådet Tænk | PFAS: Derfor er fluorstoffer problematiske

Læs tidligere blogindlæg om fluorstoffer her:

Miljøstyrelsen lancerer informationskampagne om fluorstoffer i friluftsbeklædning
Fluorstoffer i beklædning til friluftsbrug

Indholdsoversigt