Af Jakob Urth

”Klokken er lidt over midnat da mit ur ringer og det er tid til at starte topforsøget på Elbrus. Jeg kigger forsigtig ud af døren i vores lille primitive hytte i et håb om at vejret er med os. Det er altid med en vis bekymring at dette gøres – eller er det med begejstring? Det ved jeg faktisk ikke…”

Jakob Urth er freelance Turleder og Guide. Han er ejer af Urth-Adventure som laver bjerg- og klatreture i hele verden og så er han staff i Friluftsland København, når han er hjemme fra sine ture og ekspeditioner.

”Vinden havde været hård og fyldt med sne de sidste dage inden topnatten, men nu syntes det at være helt perfekt. Ingen vind og let frost. Kun månen og de tusindvis af stjerner ville følge os. Jeg får hurtig gang i mine russiske assistentguider og kan se der er lys i køkkenet i den anden hytte. Yuri, Misha og Roman, som er de lokale guider, er klar. De råber: ”Yes Boss – we go, we go.” Det er ikke mere end få timer siden vi stoppede med at snakke og fortælle historier til hinanden. Alt lige fra bjergtoppe, musik, udstyr og damer blev diskuteret den aften, alt imens kaffe og lokale cigaretter blev indtaget i store mængder ”

Denne sommer var det min tur og bestigning nr. 11 og 12 til toppen af Elbrus (5642m). Et bjerg som ikke byder på nogen tekniske vanskeligheder, men hvor man bevæger sig op i relativ stor højde, samt et landskab og bjergterræn som danner rammerne for en fantastisk smuk bestigning.  Det er en bestigningstur hvor langt de fleste kan være med. Erfaring fra andre bestigninger og ophold i højden er altid en fordel, men ellers er det vigtig at være i god form og derved kende sin egen styrke.  Jeg oplever ofte, at folk undervurderer egen mentale styrke. Fokus ligger kun på det fysiske og det at nå selve toppen – hvilket min erfaring siger, er forkert. Hver enkelt af dagene er fyldt med oplevelser og udfordringer, så det gælder om at tage en dag af gangen. Udover det fysiske og mentale, så er det rette udstyr bestemt også en fordel.

Læs mere om udstyr til bjergbestigning samt mere om Elbrus

”De første solstråler har netop ramt vestsiden af Elbrus og kaster en fantastisk og kæmpestor skygge ned over dalen… Lige nu føles det som om, at jeg befinder mig i en helt anden bjergkæde i et andet land. Mine tanker flyver tilbage på min sidste ekspedition på et 8000 m bjerg i Himalaya. Det er det, der sker, tænker jeg, bjergene gør et eller andet ved dig og det er som om tiden står stille. Der er nu gået ca. 6 timer siden vi startede og snart kan toppen skimtes. Jeg kan se at de fleste af mine gæster kæmper med vejrtrækningen og der bliver ikke talt så meget sammen mere… Folk er ligesom gået ind i sig selv og kæmper hver især deres egen stille kamp. Det er præcis det, jeg ønsker, og jeg ved at alle nu holder fokus. Jeg smiler og råber ”kom nu venner”, for jeg ved af erfaring, at det netop er her bestigningen ofte giver den største udfordring for folk.”

”Jeg kigger ned igennem rækken af folk i gruppen og får øjenkontakt med en. Han smiler ikke, men jeg kan se i øjnene på ham, at han vil det her. Et fast blik i sneen, kun afbrudt af få øjekast op mod toppen. Jeg ved, han snart når toppen.”

…

”Der er kun få meter igen og snart kan vi alle stå på den lille top, som symboliserer det højeste punkt i Europa. Toppen er ikke stor, men stor nok til at hele gruppen kan stå samlet heroppe. Voksne mænd omfavner hinanden og kun jeg ved, at der bag de mørke solbriller gemmer sig fugtige og stolte øjne. Nogle gange skal man rejse langt og søge længe før det, der opnås, er oprigtigt.” 

De fleste ture til Elbrus laves i grupper og med sammensætning af køn og alder. Flere danske rejseselskaber har hvert år afgange til bjerget.  Jeg har ofte grupper på 10-15 gæster, hvor det er nogenlunde lige fordelt mellem mænd og kvinder. Det samme gælder mht. alder. Dog har jeg i eget firma lavet turer med grupper helt ned til 3 personer, alt efter setup og ønsker om turen generelt. Jeg tror den yngste har været 17 år, mens den ældste var en fantastisk stærk og indholdsrig mand på 71 år. Han var med på toppen denne sommer.

”Festen har været i gang i nogle timer nu og den syntes bestemt ikke at aftage i styrke… Musikken og den dårlige lyd fra det primitive anlæg brager igennem og der danses både på gulv, stole og borde.  Stedet, hvor vi fester, er en skøn blanding mellem en form for café, kiosk, byggemarked og vekselbod, men som så meget andet her i Kaukasus, fungerer det ganske godt.  Jeg har ellers prøvet at skrue lidt ned for borddækningen denne gang. På russisk vis fester vi igennem og fejrer bestigningen, og det betyder så, at der tilbydes en flaske ildvand til hver deltager… Mine russiske venner synes bestemt ikke, der skal ændres noget ved det setup.”

Efter 2x Elbrus, og nogle fantastiske oplevelser i det smukke Kaukasus, gik turen stort set direkte til Chamonix i Frankrig for at klatre samt at være guide på Mont Blanc. Udstyr og træning til Mont Blanc er mere krævende end til f.eks. Elbrus. I hvert fald hvis man ønsker at bestige bjerget via en mere teknisk rute end ”normalvejen”. Denne sommer havde jeg to hold på Mont Blanc som også begge kom hjem med store oplevelser, erfaringer og nye toppe til deres bjerg-CV.

Chamonix er lidt som en gammel ven for mig. Det føles godt og trygt at være der og ganske hurtig finder man tilbage i de samme mønstre. Her er så meget at lave, og så mange muligheder for at klatre og bestige netop det, erfaringen tillader. Chamonix er bestemt et besøg værd, og det er uanset om du er klatrer og trailløber, som mig, eller det er for at vandre, køre mountainbike eller bare nyde det fantastisk smukke landskab.

Tjek mine mange billeder fra turene i Kaukasus og på Mont Blanc og lad dig inspirere til din næste tur i bjergene.

Mvh. Jakob

Følg Jakob Urth på Instagram og på Facebook

Du kan også møde Jakob i Friluftsland København og få en snak om udstyr, rejser og bestigninger, og du kan læse mere her på bloggen.