The North Face har opdateret deres ikoniske Himalayan Suit, der har været fast inventar på verdens højeste toppe i en menneskealder. Og i år er der sket andet og mere end at den eksisterende “unisex”-model er blevet justeret Der er kommet en damemodel – udviklet af kvinder til kvinder! I det følgende kan du få et smugkig på den nyeste version The North Faces ikoniske dundragt, som Friluftsland fører et lille eksklusivt udvalg af.

Se The North Face Women’s Himalayan Suit i webshoppen

Athlete tested. Expedition Proven. Nu også til kvinder!

De sidste par år er der kommet flere og flere kvinder i den traditionelt mandsdominerede bjergbestigningsverden. Og det er på mange måder imponerende, for det er ikke altid let at være kvinde i et miljø hvor det udstyr, der er helt afgørende for både komfort og sikkerhed er lavet til mænd. I årevis har kvinder måtte finde sig i at gå på kompromis med pasform og komfort – og i sidste ende også varme og performance på essentielt udstyr som den dundragt og de støvler, der er det primære værn mod den bidende kulde på klodens højeste toppe.

I år gør The North Face noget ved det! Det nye Himalayan Suit er designet og udviklet i samarbejde mellem The North Faces designere og et stærkt team af kvindelige atleter, ført an af Dawa Yangzum Sherpa. Dawa var blandt andet den yngste kvinde på K2, da hun i 2014 stod på toppen i en alder af 24 år. Hun er også den første nepalesiske kvinde til at blive internationalt certificeret bjergguide, og blev i 2019 den første nepaleser på The North Faces hold af sponsorerede atleter. Dawa Yangzum Sherpa er en af de nepalesiske kvinder, der for alvor er med til at ryste posen i Himalaya  – både når det kommer til forholdet mellem mænd og kvinder, men også forholdet  mellem vesterlændinge og lokale.

Dawa Yangzum Sherpa på en af verdens 14 8000 m-giganter, Broad Peak (8051 m) i Pakistan.

Spækket med detaljer til ekstreme forhold

The North Face Himalayan Suit har været med til at sætte standarden for udstyr til bjergbestigning under ekstreme forhold lige siden det blev introduceret i 1994. Den nyeste udgave er pakket med The North Faces innovationer på materialefronten de sidste par år – f.eks. den ekstremt åndbare FUTURELIGHT-membran, vandafvisende ProDown og FlashDry-teknologi, der gør de svedtransporterende materialer på indersiden ekstra hurtigtørrende. Derudover er der tænkt over alle de små og store detaljer, der kan gøre en forskel når det virkelig gælder i højden:

  • Hætten og kraven er kompatibel med både hjelm og iltmaske – og hætten er selvfølgelig fuldt justerbar
  • Håndledsmanchetter med tommelfingerløkker og FlashDry-teknologi, der sørger for at lukke af mellem vanter og ærmer
  • Indvendig vest med selvregulerende pasform, så du regulere temperaturen, når det bliver varmt
  • Strategisk kombination af dun og syntetisk isolering, så de områder der er ekstra udsatte for fugt bevarer isoleringsevnen
  • Drop Seat-funktion, så du kan træde af på naturens vegne uden at skulle af med overdelen
  • Brystlommer og store indvendige droplommer, så du har mulighed for at opbevare f.eks. en vandflaske varmt
  • 2-lagskonstruktion i benafslutningerne, så dragten kan slutte helt tæt både i- og uden på støvlerne

Se The North Face Women’s Himalayan Suit i webshoppen

Se Summit Series-kollekltionen fra The North Face i webshoppen