Rebbremser og låsekarabiner.

Sammen med rebet og selen udgør rebbremsen og den tilhørende låsekarabin det grundlæggende sikringsudstyr. Der findes en række forskellige typer rebbremser, der i nogle tilfælde vil have lidt forskellige brugsområder, og låsekarabiner findes i forskellige størrelser, former og med forskellige lukkemekanismer. I det følgende gennemgår vi de forskellige typer bremser og låsekarabiner og deres fordele, ulemper og optimale brugsområder.


Rebbremser


Se alle rebbremser i webshoppen

Den helt simple. "ATC’en" (”tubebremsen”, ”grisetrynen”).

Den efterhånden klassiske og mest udbredte rebbremse er nok ”ATC'en”, der på engelsk kaldes ”tubular belay device”, og på dansk kan kaldes "grisetrynebremsen" (selv om "grisetrynen" egentlig er en ældre, simplere variant). Denne type bremse består groft sagt af et ovalt tubeformet stykke metal med et eller to huller (oftest to) til reb, fæstnet til en metalwire med plastik omkring. Rebet kører igennem et af hullerne, ned omkring låsekarabinen og tilbage igen, og giver dermed sikringspersonen mulighed for at bremse et fald ved hjælp af friktionen mellem rebet, bremsen og låsekarabinen. Det er en helt simpel form for rebbremse. De fleste bremser har to huller, hvilket giver mulighed for at sikre en klatrer, der klatrer på to halv- eller tvillingereb, og desuden giver mulighed for at abseile ned af et reb, der er lagt dobbelt.

Black Diamond ATC. En simpel klassiker. Foto: Black Diamond.

Black Diamond ATC. En simpel klassiker. 149 kr. Foto: Black Diamond.

 

Varianter med indhak for ekstra friktion

Varianter, der har et kileformet indhak med friktionsudstandsninger i den ene side af bremsen, er blevet udbredte i takt med at klatrerebene er blevet tyndere og glattere. Det kileformede indhak giver højere friktion, hvilket gør det lettere at holde et fald på et tyndt eller glat reb. Især hvis man er begynder eller ikke så erfaren, vil det være en stor hjælp, og især på tyndere reb (med en diameter under 10 mm). Der er ikke nogen praktisk grund til ikke at vælge disse lidt mere avancerede versioner af den almindelige ”tubebremse”. Ønsker man lidt mindre friktion i bremsen, hvilket kan være en fordel, hvis man skal abseile, eller hvis man klatrer på et meget tykt, stift reb, kan man bare vende bremsen om og bruge den side, der ikke har indhak for ekstra friktion. Denne type bremser er lette, enkle og billige, og vil være et oplagt valg for de fleste.

DMM Mantis er et eksempel på en klassisk tubebremse med indhak for ekstra friktion. Foto: DMM.

DMM Mantis er et eksempel på en klassisk tubebremse med indhak for ekstra friktion. 199 kr. Foto: DMM.

 

”Guide”-varianterne

Der findes og varianter af de simple rebbremser, der giver mulighed for at sætte bremsen op, så den selv blokerer ved et fald, når man sikrer oppefra. Det giver mulighed for at sikre andenmanden direkte fra ankeret på en multipitch-rute, og giver den ekstra sikkerhed, at bremsen selv er med til at blokere, hvis der kommer pludselig belastning på rebet. Det kan er en stor fordel på multipitch-ruter, og er bestemt en teknik, man bør overveje at lære, hvis man har tænkt sig at klatre alpint eller multipitch. Til normal singlepitch-klatring fungerer denne type bremse fuldstændig som en almindelig tubebremse. Eneste ulempe ved denne type bremse er at de er marginalt tungere og lidt dyrere end de almindelige tubebremser.

Petzls ikoniske "guide"-bremse, Reverso. Foto: Petzl.

Petzls "guide"-bremse, Reverso 4. 349 kr. Foto: Petzl.

 

De assisterede rebbremser

Til sportsklatring er forskellige typer ”assisterede rebbremser” udbredte. Disse kan være konstrueret på lidt forskellige måder, men har det tilfælles, at de vil blokere rebet, hvis det bevæger sig den ene retning, og således give en ganske gevaldig hjælpende hånd i forhold til at holde et fald. Den mest udbredte af denne type bremse herhjemme er velsagtens Petzls ikoniske GriGri. Denne type bremse har oftest en form for håndtag, der kan bruges til at deaktivere autoblokeringsmekanismen, når man f.eks. skal fire klatreren ned igen. Klatrer man meget sportsklatring, hvilket er den type klatring hvor førstemanden hyppigst falder, og også tager langt de største whippers, kan en assisteret bremse hurtigt blive en luksus, man ikke vil være foruden. De assisterede bremser bør ikke bruges til klatring på egne sikringer (traditionel klatring, artificiel klatring, isklatring og alpinklatring), da de bremser hurtigere og hårdere, og dermed putter større belastning på sikringspunkterne! De er desuden væsentlig tungere end tubebremserne, og vil derfor i praksis være ganske uhensigtsmæssige på ruter hvor udstyrets vægt har noget at skulle have sagt. De er desuden markant dyrere end de simple rebbremser.

Petzls ikoniske GriGri er en klassisk assisteret rebbremse. Foto: Petzl.

Petzls ikoniske GriGri er en klassisk assisteret rebbremse. 949 kr. Foto: Petzl.

 

Ottetallet

Ottetallet er, som navnet antyder, et ottetalsformet stykke metal, typisk aluminium, der kan fungere som rebbremse, ved at rebet føres igennem ottetallet og en låsekarabin, og giver sikringsmanden mulighed for at bremse et fald ved hjælp af friktionen - præcis som det er tilfældet med tubebremserne. Ottetallet bliver stort set ikke brugt som rebbremse til almindelig klippeklatring længere, da ottetallet skaber væsentlig mindre friktion end tubebremserne, og således vil være markant vanskeligere at sikre med. Især på de tyndere og glattere reb, der produceres i dag. Ottetaller er dog stadig brugbare og udbredte til lange abseils, netop fordi den lavere friktion kan give et mere glidende abseil end man får med en almindelig rebbremse.

Et godt, gammeldags ottetal fra CAMP. Foto: CAMP.

Et godt, gammeldags ottetal fra CAMP. 89 kr. Foto: CAMP.

Se alle rebbremser i webshoppen


Låsekarabiner


En låsekarabin er ganske enkelt en karabin, hvor åbningen har en låsefunktion, der sikrer at man ikke risikerer at den arbejder sig åben, hvis den kommer til at vende eller dreje uheldigt. Som sådan er alle låsekarabiner varianter af samme grundlæggende princip, men som det ofte er tilfældet, er djævelen i detaljen, og der kan være forskel på hvilken låsekarabin der vil egne sig bedst til hvilke formål. I det følgende gennemgår vi de parametre, der vil udgøre forskellene på forskellige låsekarabiner.

Formen

Den første parameter er formen. De låsekarabiner, der bruges som sikringskarabiner, er ofte det, man kalder HMS-formede (efter den knude, der også kan bruges som rebbremse – på tysk Halbmastwurfsicherung). Det er en asymmetrisk form med en smal bund og en bred top. Den smalle bund gør, at karabinen vil være tilbøjelig til at blive siddende i den rigtige position i selen, og den brede top har plads til en HMS-knude. Denne form er den mest udbredte og mest hensigtsmæssige i en sikringskarabin.

DMM Boa er en stor HMS-karabin med stor åbning og god plads over ryggen. Foto: DMM.

DMM Boa Keylock er en stor HMS-karabin med stor åbning og god plads over ryggen. 169 kr. Foto: DMM.

Der findes også varianter med en lille tværgående lukkemekanisme inde i karabinen, der sikrer at den ikke kan rotere i arbejdsløkken i selen. Det sikrer at karabinen altid bliver siddende med den smalle ende i selens udstyrsløkke, mens rebet og bremsen gennem den brede ende i toppen. Især, og vigtigst, forhindrer det, at karabinen kan komme til at sætte sig på tværs, og blive belastet i bredderetningen, hvor den er langt svagere end i længderetningen (styrken overfor træk i bredderetningen er ofte kun omkring en tredjedel af styrken overfor træk i længderetningen).

Black Diamond Gridlock har en lukkemekanisme,d er sørger for at karabinen altid sidder rigtigt i selen og rebet. Foto: Black Diamond.

Black Diamond Gridlock Screwgate har en lukkemekanisme, der sørger for at karabinen altid sidder rigtigt i selen og rebet. 169 kr. Foto: Black Diamond.

 

Størrelsen

Størrelsen er lidt mere et spørgsmål om præference end formen. Jo større karabin, jo mere plads til reb og lignende vil man have, og jo større åbning har man at arbejde med, men jo tungere vil karabinen også være. Man bør undgå de allermindste og letteste låsekarabiner som sikringskarabin i selen, da de ofte er tyndere og spinklere, og hurtigere vil blive slidt i toppen af slid fra rebet, der kører igennem. De allerstørste er i mange henseender unødvendigt store, men vil have god plads til en HMS-knude på et tykt reb. De fleste HMS-karabiner i mellemstørrelserne kan nogenlunde det samme.

Låsemekanismen

Endelig er der selve låsemekanismen. Man behøver ikke bekymre sig om hvorvidt de forskellige låsemekanismer er sikre eller ej. De er alle sammen testet og godkendt efter de samme strenge standarder, og vil allesammen være rigeligt sikre. Der vil der være nogle specielle situationer hvor nogle brugervenlighedsdetaljer kan blive relevante som sikkerhedsovervejelser, men generelt er det først og fremmest et spørgsmål om præference, hvilken type lås, man bør vælge.

Den mest almindelige låsemekanisme er skruelåsen. Skruelåsens største ulempe er, at man skal huske at låse den! Derudover er den er en lille smule mere omstændelig at åbne og lukke end nogle af de nyere, fjeder- eller magnetaktiverede låse. En fordel ved skruelukningen er, at den er lige pålidelig under alle forhold. Der er desuden en vis pædagogisk pointe i at vænne sig til at kontrollere, om man har låst sine karabiner, så det kan være en god idé at starte med en skruelås for at vænne sig til sikkerhedsrutinerne.

DMM Aero er en klassisk simple HMS-karabin med skruelås. Foto: DMM.

DMM Aero er en klassisk simple HMS-karabin med skruelås. 109 kr. Foto: DMM.

En anden udbredt type er det, der ofte kaldes en ”flicklock” (de har typisk forskellige navne fra producent til producent, men princippet er mere eller mindre det samme). Her skal en fjederaktiveret låsemekanisme drejes til siden for at karabinen kan åbne. Fordelen ved en flicklock er at den er hurtig at åbne, og at den låser sig selv så snart man slipper den. Den største ulempe ved flicklock-karabiner er at de, ligesom almindelige fjederlukkede karabiner, kan fryse fast i kolde og våde forhold. Desuden kræver åbningsmekanismen lidt mere fingerfærdighed, og kan være besværlig at få ud af selen, hvis man ikke er så rutineret. Den er også lettere at betjene med højre end med venstre hånd, og noget lettere uden handsker. Det er især værd at være opmærksom på, hvis man skal bruge karabinen til alpin- eller isklatring.

DMM Aero med "flicklock". Foto: DMM.

DMM Aero med "flicklock". 199 kr. Foto: DMM.

En sidste type er Black Diamonds ”magnetron”-lås. Her skal en lille magnetlukker på hver side af åbningen aktiveres for at karabinen kan åbne. Det er nemt, hurtigt, lige let med begge hænder og med og uden handsker, fryser ikke til og låser sig selv. Ulempen ved ”magnetron”-karabinerne er primært, at de er noget dyrere end de ”almindelige” låsekarabiner.

Black Diamonds Vaporlock.karabin med "magnetron"-lukning. Foto: Black Diamond.

Black Diamonds Vaporlock.karabin med "magnetron"-lukning. 249 kr. Foto: Black Diamond.