Isklatring i Cogne, Italien

af Kenneth Jensen

Efter to forudgående ture til Rjukan og Hemsedal forventede jeg, at formen ville være hvor den skulle være, men det ved man jo aldrig rigtig helt før den er helt testet af.

Jeg har i et par år gerne villet klatre ”Repentance Super”, WI6, som vel nok er et af de mest ikoniske og udfordringsrige isfald i Italien og, afhængig af perspektiv, måske også alperne. Den er dog rimeligt nem at sikre i undervejs, især da isen var af god kvalitet, men da isen havde formeret sig forskelligt i de to sektioner, bød ruten på en del varieret klatring.

”Der har hele tiden kun været ét primært isklatre mål denne vinter. Alle de timer jeg efterhånden har hængt i isøkserne i henholdsvis drytoolinghallen i Sundholm og i krogene hjemme i stuen.”

Forberedelsen

Jeg elsker at have et mål som jeg kan træne frem mod. Jeg er nok lidt arbejdsskadet fra tiden i Forsvaret, hvor der også altid var en udsendelse man trænede frem mod, men det er det, som virker for mig. Målet er selvfølgelig den primære motiverende faktor, men vejen dertil er mindst ligeså meget en del af rejsen i min verden.

Da jeg først besluttede mig for, at Repentance Super skulle være vinterens store mål, var det relativt simpelt derfra. Gode underarme og gode lægge var en forudsætning, og selvfølgelig den nødvendige føling med isen, man får ved at klatre nogle forudgående ruter. Masser af forskellige træningsserier i drytoolinghallen er blevet klatret, og jeg kender efterhånden hvert enkelt løst og mellemløst greb på væggen, som kræver speciel omsorg. Når man falder med isøkserne i hånden, er det uden noget som helst forudgående varsel. Pludselig ligger man der på måtten som en død sæk kartofler. Med fingrene på klippen eller grebet, er der altid et lille forvarsel inden fingrene glider ud over ”the point of no return”. Med isøkserne ligger udvekslingen mellem metal og is/klippe/plastik, hvilket betyder ingen følelse – kun tillid (eller manglen derpå om man vil).

Repentance Super WI6

Knap 100m fuldstændig lodret stykke is. De første to-tredjedele af ruten er sådan lidt trappe-agtigt, hvor man klatrer udover nogle små overhængende ”mushrooms”. Der er masser af små pauser på denne sektion, hvis man er til den slags (det kommer helt automatisk). Til gengæld så er fodplaceringerne en udfordring, da man ofte kommer ”ind under” isøkse-placeringerne. Det kan være svært at finde et decideret flow, da klatringen i denne første del er meget varieret og der er mange små horisontale bevægelser for at finde en fornuftig vej op. Den sidste tredjedel er til gengæld lige ud af landevejen da det er ”glat is”. Det er dog en meget speciel fornemmelse at klatre denne del højt oppe på isfaldet og med traversen ud af ishulen som vi startede fra, så går man ”fra 0 til 100” på ganske få øksehug og fodplaceringer.

Jeg syntes at afslutningen var nemmere end forventet for mit vedkommende, selvom jeg lige havde klatret 60m som førstemand. Jeg havde forventet og sat mig op til at de sidste 30m ville være de sværeste – For mit vedkommende var det helt sikkert det mentale aspekt som spillede en rolle. Det sidste stykke ser bare vildere ud på en eller anden måde. De sidste 30m er mere eller mindre bare ”lige op ad landevejen” – der er ikke så meget at tænke over – hvilket åbenbart ligger lidt fint til mig… ingen kommentar 🙂

Efter de to første reblængder følger to nemmere reblængder, hvoraf den sidste ligger på WI4/WI4+ og fører til toppen af ruten med en fantastisk udsigt på et kæmpestort sneplateau. Det kan absolut anbefales at toppe den ud med den udsigt!

Området Cogne

Cogne er vel nok et af de mest populære isklatreområder i alperne. Der er to store dale med isfald på hver side hele vejen ind. Der er god italiensk kaffe og vejret er stort set altid godt – I hvert fald i de ialt 3-4 uger, jeg efterhånden har tilbragt dernede. Der er så mange forskellige ruter og ruterne er alle inden for begrebet dagstur. Anmarchen tager fra 30 minutter og op til to timer for ruterne længst inde i dalen. Det tager knap to timer at gå ind til Repentance Super og man er så heldig at man får nogle gode højdemeter i benene når man skal op til starten af ruten. Og hvis det en dag skulle gå helt galt med vejret, så ligger Chamonix ikke langt derfra.

Du kan følge Kenneths klatring enten på instagram: kennethjensenclimbing
eller på hjemmesiden: www.morethanclimbing.com