Klatring i Rocklands

Tekst: Lorenz Ulmer og Amalie Jøhncke
Billeder: Amalie Jøhncke, David Pilaj og Bjørn H. Rønning

Sommer i Europa – de fleste mennesker tænker nu på ferie i Spanien eller Frankrig. På at bade i det varme hav, døse hen i skyggen eller nyde solens stråler ved stranden. Men en boulderers drømmerejse adskiller sig meget fra det billede. Vi vil gerne have kolde temperaturer, hård vind, og masser af tørre blokke. Alt det kan man finde på den sydlige himmelsfære i Sydafrika. Mere nøjagtigt i Rocklands, tre timer i bil nord for Cape Town.

I slutningen af det forrige årtusind begyndte kendte klatrere som Fred Nicole og Klem Loskot at udvikle det enorme potentiale af sandsten-boulders i Cederberg National Park. Siden dengang er Rocklands blevet top-rejsemålet for alle klatrere i hele verden.

Vores Super-Rocklands rejsetips

• Minimum 3-4 uger i Rocklands
• Lej en bil som ikke bruger for meget benzin (ikke
  amerikansk fabrikat!)
• Hytte fra Traveller’s Rest (Depakhuys kan desværre ikke
  anbefales, medmindre man camper).
• Tag en tur til Kragga-Kamma og Addo Elephant Safari
  Game Park nær Port Elizabeth,(10 timer med bil, men
  så ser man mange dyr og får en god pause fra klatring
  på restdays)
• Kaffe HVER dag hos Hen House (verdens hyggeligste
  café som er ejet af det sødeste par, Becky og James).
• Spis fisk i Lambert’s Bay.
• Spis masser af kød – det er vildt billigt i Sydafrika.
• Tag nok lamper med til night sessions, nogle
  problemer er længe i solen om dagen og derfor klatrer
  man nogle gange først om aftenen/natten.
• Regn med at du vil komme tilbage til Rocklands ASAP!!

Turdagbog

Nu var tiden også kommet for mig: at udforske det kendte boulder-mekka, på det afrikanske kontinent. Endelig, den fjerde juli, går vi, min kæreste og jeg, ombord på flyet mod Cape Town, for at tilbringe de næste fem uger i Afrika.

Efter 30 timers rejse, med en mellemlanding i Doha, Qatar og en bilkørsel fra lufthavnen, fandt vi os selv i midten af et utal af verdensklasse boulderproblemer.
Trods den lange tur og manglende søvn var motivationen for høj til at hvile. Derfor kunne den første kontakt med sten ikke vente længe og det var muligt for mig at klatre den klassiske dyno “Black Velvet“ (Fb 8A) i en kort session. En forventningsfuld rejse var hermed påbegyndt!

De næste dage var fyldt med klatring. Området med de forskellige sektorer er så stor, at vi brugte hele ti dage på at se det hele.
Heldigvis var vejret aldrig et problem og klatring var muligt hver dag. Cederberg National Park er generelt et meget tørt område med kolde temperaturer omkring de 15° grader om vinteren (maj-september). Takket være hård vind er friktionen for det meste på klatrerens side. Sammenlignet med de europæiske somre, er forholdene her langt bedre.

Efter to uger i paradis føler vi os rigtig tilpas med mange nye venner og en drømmehverdag for en klatrer: Solopgang med kaffe, timelang klatring på kvalitetssten, spise luksuskød til luksuspris, være tilskuer til den ubeskriveligt flotte Mælkevejen – REPEAT!

Amalie og jeg boede ved DePakhuys i centrum af klatreområdet. Her befinder sig den store
campingplads og forskellige hytter, man kan leje. De tætteste sektorer er i gåafstand, andre
omkring 15 minutter væk i bil.

Når man vil handle skal man køre omkring 25 km til Clanwilliam, en lille landsby på den anden side af passet. Her finder man de vigtigste indkøbsmuligheder (supermarked, slagter, apotek) samt restauranter og cafeer. Men for at finde Rocklands bedste kaffe, kager og gode stemning har man ikke behov for at gå langt, for det finder du i den lokale café „Hen House“ ved Alpha Excelsior hvor klatrere mødes for at starte dagen med en Dirty Chai og en Rhino-Sandwich for at få nok styrke til en hård klatredag.

Men hoveddelen af turen handler selvfølgelig om klatring. Mine generelle forventinger i forhold til Rocklands var høje. Men helt ærligt var der intet der skuffede.
De fleste boulderproblemer er markante linjer, på kompakt sandsten. Strukturen og optikken er ensartig, især den orange sten med runde former og perfekte greb er en nydelse at klatre på.
Ligemeget hvilken en sværhedsgrad man klatrer, finder man altid noget. Amalie som en halv-års begynderklatrer arbejder på problemer i 6. grad som ser lige så lækre ud som de linjer jeg prøver i 8. grad.
Niveauet for de klatrere som tager til Rocklands er generelt meget højt, men det betyder ikke at der ikke er mulighed for at klatre lige præcis den stil og det niveau som man ønsker. Det fik Amalie testet af, som ellers ikke har stor erfaring med klatring på klipper.

Godt sted at begynde

Rocklands er et godt sted at tage hen hvis man føler sig sikker i en klatrehal, men endnu ikke har bevæget sig ud i naturen endnu. Mange problemer har nemlig lidt den samme udformninger som du finder på en bouldervæg. Fordi det var vores første gang dernede var hovedmålet bare at klatre så meget som muligt og udforske alt. Efter jeg havde klatret klassiske linjer som “Shosholoza“ (fb 8A+), “The Rhino“ (fb 7b+), “No Late Tenders” (fb 7C+) kom tidspunktet for at prøve lidt sværere.

Mit blik var nu på “Black Shadow“ (fb 8A+), en af Rocklands fem-stjerne-linjer som man gerne rejser 10.000 km for at klatre på. Problemet er lidt som en lille rute. Man begynder med nogle lettere bevægelser på store greb, til man kommer til en svær sektion, hvor man skal arbejde med toehooks i et spændingsfyldt overhæng på åbne greb. I to sessions arbejdede jeg på at finde min egen beta. Sværheden definerede sig for mig i en enkelt bevægelse: et ryk med højre hånd ved to store pinches på kanten. Hele kroppen bliver kun stabiliseret med en højre toehook og et træk med venstre hånd på en åben liste.

I to dage falder jeg altid på det samme flyt. Først den femte august blev alt rigtigt. Sammen med mine tyrolske venner (Pamela, David, Katha og Jorg) startede dagen med “Hole in
One“ (fb 7C+), en perfekt dyno fra Nalle Hukkataival og måske den bedste enkelte bevægelse jeg nogensinde har klatret.
Motiveret efter den hurtige ascent prøver jeg det meget fysiske problem “Deep Turtle“ (fb 8A) og kunne toppe ud efter 15 minutter. God start i dagen! Så nu skulle “Black Shadow“ heller ikke mere være et problem, og jeg havde ret. I mit tredje forsøg på den dag var min kropsspænding perfekt og jeg var klar til crux-bevægelsen. De følgende compression-flyt gav ingen problemer og jeg kunne stå helt tilfreds på toppen af blokken.

Efter en, for mig, betydningsfuld bestigning, afsluttede jeg en euforisk dag med “Witness the
Sickness“ (fb 8A). Den dag var helt sikkert min bedste klatredag i mit liv som boulderer.
Og lige som en god dag skal være, var den også fyldt med skønne klatrepartnere, seje boulders,
godt vejr og lækker mad om aftenen.

Efter jeg havde klaret mit rejse-mål, var de sidste dag bare fulde af plaisir-klatring i alle grader og terræner. De sidste dage på vores lange sommerrejse tilbragte vi i Cape Town med surfing og sightseeing for at få en perfekt afslutning på en perfekt ferie.

Her kan du se en lille video af “Black Shadow” og “Hole in One”.

Highlights

Generelt klatrede jeg over 60 problemer fra 7A og opefter, inklusive de følgende highlights:

• Black Shadow (fb 8A+)
• Shosholoza (fb 8A+)
• Witness the Sickness (fb 8A)
• Shallow Cave (fb 8A)
• Black Velvet (fb 8A)
• Une Rime Stupide (fb 7C+)
• No Late Tenders (fb 7C+)
• Hole in One (fb 7C+)
• White Mazda Clan (fb 7C+)
• Stretched and Pressed (fb 7C+)
• Vlad the Impaler (fb 7C)
• Teagarden Roof (fb 7C)
• Un petit Hueco dans Rocklands (fb 7B+)
• Pinotage (fb 7B+)
• Maniac (fb 7B)
• Slash and Burn (fb 7B)
• Crazy Leg (fb 7B)
• Human Energy (fb 7A

Læs mere om Lorenz, og se flere videoer fra hans bouldering-eventyr