Royal Robbins var en visionær amerikaner, der samtidig var lederfiguren i Yosemite-klatringens guldalder. Han står bla. bag førstebestigninger af den ikoniske gigant Half Dome, samt den første bestigning af den legendariske “The Nose”-rute på El Capitan, der ikke beroede på fix-reb og præetablerede lejre. Men han lægger også navn til det alsidige tøjmærke, der laver friluftsbeklædning til mange forskellige formål. 

I klatringen verdens er Royal Robbins lidt af et ikon. Men for de fleste andre, forbindes navnet med et tøjmærke. Begge dele fortjener synlighed, for mange af Royal Robbins visioner inden for klatring, førte han videre til sit tøjfirma.

Han var nemlig en indædt fortaler for “clean climbing”. Det går ud på ikke at efterlade bolte og pitoner i klippen, og ikke efterlade spor efter sin færden i naturen. Den samme filosofi tog han med sig, da han og hans kone Liz startede det tøjfirma, der siden kom til at bære hans navn.

I det følgende kan du læse mere om tøjmærket Royal Robbins, der specialiserer sig i alsidig, funktionel beklædning til alt fra hverdag og fritid til rejser og friluftsliv. En del af filosofien bag tøjmærker er, at tøjet skal kunne bruges til flere forskellige ting. At vandretøjet også gør sig godt på fortovscaféen i storbyen, og at rejsetøjet ligeså vel kan bruges til hverdag og fritid. En bæredygtig tanke, der afspejler sig i kollektionernes alsidighed.

Se vores udvalg af beklædning fra Royal Robbins
.

Se alle produkter fra Royal Robbins i webshoppen

Grøn arv efter klatrelegenden

Historien om tøjmærket Royal Robbins startede med et fotografi på toppen af Half Dome i 1967. I 1968 blev firmaet grundlagt, og i 2018 kunne Royal Robbins fejre 50 års jubilæum. Royal døde i 2017, men Liz Robbins og resten af teamet fortsætter med at videreføre den bæredygtighedstænkning og livsfilosofi, der kendetegnede Royal og altid har været grundpillen i firmaet.

Klatreren Royal Robbins I sit rette element
Royal Robbins i sit rette element!

Michael Millenacker har været administrerende direktør for Royal Robbins siden 2015. Men hans første skridt i firmaet blev taget allerede i 1990’erne, da Royal Robbins ansatte ham som salgschef.

– Første uge på jobbet tog Royal mig med til et klatreområde i Sierra, som hedder “Lovers Leap”. Han bandt sig ind, kastede en sele hen til mig og begyndte at klatre. Resten måtte jeg selv finde ud af. Hans lederskab byggede på at vise vejen og være et forbillede. Han havde en stærk tro på at du vokser ved at udfordre dig selv. Det har haft en stor indvirkning på mig, både privat og professionelt, siger Michael Millenacker.

Royal Robbins bliver født

1957 klatrede Royal Robbins og to kammerater nordvestsiden af den 1444 meter høje formation Half Dome i Yosemite. Det var et gennembrud for big wall-klatringen og en af mange førstebestigninger, der gjorde Royal Robbins til en af frontfigurerne i det, der senere er blevet døbt Yosemite-klatringens guldalder. I 1967 fejrede han tiårs-jubilæet for Half Dome-bestigningen ved at klatre den samme rute med sin kone, Liz. På toppen beder de en turist tage et billede af dem. Da de senere kigger på det fremkaldte billede, og ser deres slidte shorts og trøjer, er Liz’ første kommentar: “Maybe we had better get in the apparel business!” Og som sagt, så gjort!

Royal Robbins og Liz Robbins på toppen af Half dome
Billedet, der grundlagde et firma! Royal og Liz Robbins på toppen af Half Dome i 1967.

Året efter fotoet på toppen af Half Dome blev taget, starter parret foretagendet “Mountain Paraphernalia”, som mange år senere omdøbes til Royal Robbins. Til at starte med sælger de klatreudstyr. Men nogle år senere begynder de at sælge beklædning under navnet “Mountain Threads”. Efter en rejse til Lake District i England, begynder Liz og Royal at importere varme, slidstærke striktrøjer fra området. Det var på det tidspunkt svært at finde beklædning, der kunne klare slitagen fra Yosemites ru granit, og i årene der følger, udvikles nyt tøj, eftersom behovet for specialiseret klatrebeklædning lige så stille vokser. I 1975 lancerer Liz og Royal en absolut Royal Robbins-klassiker, de slidstærke Billy Goat-shorts, som stadig er i sortimentet den dag i dag.

Clean climbing og miljøfilosofi

Royal var en pioner inden for “clean climbing” – at klatre uden at efterlade nogen spor efter sig i klippen. Tidligere havde faste bolte været en uundgåelig del af klippeklatringen, men Royal Robbins og hans kammerater begynder i 60’erne at anvende kiler, som fjernes igen, efterhånden som reblaget bevæger sig op ad klippen. Fremstilling og udvikling af kilerne stod en anden vigtig skikkelse i klatrehistorien for – Patagonias grundlægger Yvon Chouinard. I 1967 etablerer Royal og Liz en ny klatrerute i Yosemite, med hjælp af den nye teknik, som de døber “Nutcracker”.

– Det var en vigtig milepæl i klatringens udvikling, og er gået hen og blevet et symbol for bæredygtighedsarbejde hos Royal Robbins. “Nutcracker” er vores udtryk for bæredygtighed og miljøarbejde, siger Michael Millenacker.

Royal Robbins, fuldt rack’et op med klatregrej og reb.

Nye udfordringer – samme grundprincipper

Kalenderen viser 1983 inden firmaet får navnet Royal Robbins. På det tidspunkt har Royal selv trappet ned på klatringen på grund af leddegigt, men har fundet en ny passion i white whater-kajak. Også her bliver han en forgrundsfigur, og bliver den første til at padle et stort antal fosser rundt om i USA.

Royal dør i 2017, 82 år gammel, men hans ideer og filosofi gennemsyrer stadig foretagendet, som i 2018 bliver opkøbt af Fenix Outdoor, der blandt andet ejer Fjällräven, Hanwag og Friluftsland.

– Det blev en ny start for firmaet. Nu er målet at blive det største og mest bæredygtige rejsebeklædnings-mærke i verden. Udfordringen er at indføre strikse miljøstandarder, som Higg-indekset, for at sikre os at vi er på det rette niveau, og derfra så småt begynde at kunne tage føringen inden for bæredygtighedsområdet, siger Michael Millenacker.

Liz Robbins i Yosemite
Royal Robbins

Se vores udvalg af beklædning fra Royal Robbins
.

Se alle produkter fra Royal Robbins i webshoppen


Indholdsoversigt