Sikkerhedsudstyr er en af de absolut vigtigste ting at have styr på, inden man tager afsted på vintertur. Vintervejret kan være ubarmhjertigt, og kombinationen af kulde, mørke, blæst og sne, kan blive direkte livstruende, hvis man ikke er ordentligt forberedt. I det følgende vil vi gennemgå de centrale komponenter i en god sikkerhedspakke til vinterfjeldet.

Guide til en backcountry-sikkerhedspakke

Udover at tage de almindelige tur-forholdsregler, som f.eks. går ud på at vælge en tur og et område, der passer til ens erfaring og fysiske form, handler det også om at have en lille mængde essentielt sikkerhedsudstyr. Der er selvfølgelig forskel på en kort langrendstur, en randonnée-tur, og en lang fjeldtur med pulk og telt. På samme måde, vil der være forskel på hvilket udstyr man skal bruge på hvilken tur. Men der er også en række ting, der bør være obligatoriske i rygsækken på langt de fleste fjeldture.

Det helt essentielle

Nogle ting er så essentielle, at de bør være i tasken på praktisk talt enhver vintertur, hvor man kommer væk fra civilisationen og ud i udsat terræn, hvor vejret risikerer at slå om pludseligt. Andre ting er nødvendige på nogle typer ture, men kan undværes på andre. I praksis vil det ofte gælde, at jo længere ture, man tager på, og jo længere væk man kommer fra hjælp eller husly, jo mere overlevelsesudstyr bør man have med. Følgende er en liste over de mest nødvendige stykker sikkerhedsudstyr:

• Sneskovl
• Vindsæk
• Kort
• Kompas
• Førstehjælpstaske
• Redningsfløjte
• Pandelampe
• Varmt tøj
• Solbriller/goggles
• Sondestang
• Lavinebipper
• GPS
• Reparationsudstyr

Sneskovl

Sneskovlen er afgørende at have med i oppakning primært af to grunde: Til at grave nødshelter og til at redde kammerater ud af sneen efter en lavine. Derudover er den også rigtig god at have når der skal etableres lejr.

Nødshelter

Bliver man fanget i et stormvejr midt ude i fjeldet, er man tvunget til at vente, til det værste er drevet over. Med sneskovlen kan man hurtigt lave et nødshelter ved at bygge en mur af sne op imod vindretningen, og grave et hul foran hvor man kan ligge i læ. Sandsynligheden for, at en storm pludselig rammer, er noget man bør være forberedt på, uanset hvilken type vinterfjeldtur man er på.

Lavineredning

Denne situation knytter sig mest til offpist-skiløb og topture, hvor man opsøger stejlere fjeldsider, med risiko for laviner. Her er sneskovlen dog absolut afgørende at have med, skulle en kammerat blive taget af en lavine. En sneskovl er langt mere effektiv at arbejde med end hænderne, når der skal fjernes meget sne meget hurtigt.

I lejren

Er man på en lang tur med telt, er sneskovlen også uundværlig i lejren. Ved at bygge en læmur mellem telt og vindretning, kan man med skovlen nemt etablere en god, beskyttet teltplads. Dette gælder også toilettet, som etableres et stykke væk fra lejren. Sneskovlen kan også bruges til at grave ud i sneen inde apsis for at få lidt ekstra plads.

Typer

Sneskovle kommer i forskellige varianter. De letteste er i plastik, og er populære hos folk, der prøver at spare vægt og penge, men de frarådes på det kraftigste! Plastikskovlene knækker alt for let. Særligt hvis man skal grave en kammerat fri af en lavine, vil sneen typisk være for tung og for hårdt pakket til at en plastikskovl kan klare opgaven. En skovl af aluminium er klart at foretrække! Derudover vil skovens størrelse og udformning spille en rolle for, hvor god den vil være at skovle sne med, men også hvor meget den vil fylde og veje i tasken. Skal man på en tur med meget ”gravearbejde” – det kunne f.eks. være hvis man skal sove i telt eller snehule – kan en skovl med et stort blad og et langt skaft anbefales, da de er meget mere effektive og behageligere at arbejde med. Omvendt hvis man går toptur eller kortere ture, og skovlen primært er med som sikkerhedsforanstaltning, vil en lettere, mere kompakt skovl være at foretrække. Men altså aldrig plastik!

Vindsæk

En vindsæk er, som navnet antyder, ganske enkelt en vindtæt sæk, man kan krybe ind i, hvis man bliver fanget i et uvejr og ikke har mulighed for at finde læ. Man mister utroligt hurtigt varme af vindafkøling, og en af de vigtigste forudsætninger for at kunne overleve i en nødsituation på vinterfjeldet, er at kunne komme i læ for vinden. Vindsækken kan desuden bruges, hvis man har brug for at krybe i læ under f.eks. en frokostpause, og er sammen med sneskovlen, det mest klassiske stykke vintersikkerhedsudstyr til dagsture.

Typer

Vindsække fås i en række forskellige varianter og størrelser. Ofte kaldes de også bivuakovertræk, bivuakposer eller bivy bags – især i enkeltmandsudgaven. Den mest udbredte størrelse har plads til 2 eller 3 personer, og vil være det mest anvendelige for langt de fleste. Udover størrelsen kan der selvfølgelig være stor forskel på især vægten, ligesom nogle designs kan være lidt mere brugervenlige end andre. Generelt er en vindsæk et rimelig simpelt koncept, og de fleste modeller vil kunne nogenlunde det samme. Fordi en vindsæk primært er at regne for sikkerhedsudstyr, er det vigtigste at den beskytter ordentligt mod vinden, og at man har plads i vindsækken(e) til alle i turfølget!

Kort

Et godt kort er selvfølgelig et must, hvis man selv skal finde vej ude i naturen. Selvom man går på kvistede løjper eller i terræn, man kender godt, er det en god idé at have et godt topografisk kort over det område, man færdes i. 1:50.000 er en udmærket målestok til det meste, og de fleste af de ”klassiske” turkort-serier er i denne målestok. Hvis man har brug for mere detaljeret overblik over et mindre område, er 1:25.000 at foretrække. Kort i målestokken 1:100.000 er gode til at få et overblik over et større område, og er gode i planlægningsfasen af en længere tur, men ofte vil de ikke være detaljerede nok til at gå efter.

Kort kan f.eks. købes gennem Nordisk Korthandel

Kompas

Et kompas hører sammen med kortet. Har man et kort, bør man også have et kompas, og omvendt. Der er mange forskellige typer kompasser. Alt efter hvor avanceret navigation, man skal bruge det til, vil der være stor forskel på, hvad man skal vælge. Går man kortere ture efter kvistede løjper, eller i terræn man kender godt, vil et helt simpelt kompas kunne gøre det. Det kan være rart med et kompas, der har en lineal, hvis man skal måle afstande på et kort, men til kortere ture kan de fleste kompasser bruges. Er man på længere ture, og er mere afhængig af kompasset, kan et spejlkompas anbefales. Et spejlkompas giver mulighed for mere præcis navigation, f.eks. krydspejling, og spejlet er under alle omstændigheder en god ting at have med. Et spejl kan både bruges til at sende nødsignaler og til at inspicere sår eller skrammer steder, man ellers har svært ved at se, f.eks. ansigtet. Hvis man færdes i lavineterræn kan et kompas med et klinometer (hældningsmåler) anbefales. Det giver mulighed for hele tiden at foretage rimeligt præcise hældningsvurderinger, hvilket er essentielt, hvis man skal færdes sikkert i lavineterræn.

Se alle kompasser i webshoppen

Førstehjælpstaske

En førstehjælpstaske bør være obligatorisk på alle længere ture ud i naturen. Hvad den præcis skal indeholde vil variere fra tur til tur, men plaster, forbindninger, lidt smertestillende og noget sår-rens bør være med. Et aluminiumstæppe er også en god ting, men det vil som sagt afhænge af turen, hvor meget og hvad, det giver mening at tage med. Vi sælger førstehjælpstasker med indhold i forskellige størrelser. Det anbefales altid, at man supplerer indholdet med nogle af de mere specifikke ting, man kunne få brug for.

Se et forslag til en førstehjælpstaske til blandet turbrug

Se alt førstehjælpsudstyr i webshoppen

Redningsfløjte

En redningsfløjte er måske ikke det mest essentielle stykke sikkerhedsudstyr, men den vejer, fylder og koster ikke ret meget. I nogle situationer kan den være en livredder, så det giver næsten ikke mening ikke at have den med. Under et uvejr i vinterfjeldet, vil et redningshold have svært ved at se eller høre de nødstedte. Her vil en god fløjte, der udsender en høj og klar tone, kunne gøre en kæmpe forskel. Råb og andre menneskeskabte lyde vil drukne i stormen eller blive dæmpet af sneen. Af samme grund har mange rygsække en lille fløjte integreret i brystspændet, men det kan anbefales at købe én, der virkelig kan høres.

Se alle redningsfløjter i webshoppen

Pandelampe

Navigationen er aldrig helt umulig, da sneen reflekterer den smule lys, der oftest vil være når mørket er faldet på. Alligevel er en pandelampe et essentielt stykke udstyr på en vintertur. Dagene er kortere om vinteren – især nordpå. Muligheden for at kunne navigere sikkert i mørke er afgørende på vinterfjeldet, hvor der ikke skal ret meget til før den planlagte dagstur bliver længere end man havde forudset, og lyset forsvinder. Pandelampen bruges desuden til at læse kort i mørke, og i en nødsituation vil det lette en evt. eftersøgning eller redningsaktion i mørke hvis de nødstedte har lys på.

Se alle pandelamper i webshoppen

Solbriller og goggles

Når man færdes i sne, er det vigtigt at huske beskyttelse til øjnene. Først og fremmest er det vigtigt at beskytte hornhinderne mod at blive forbrændt af for meget skarpt lys. Selv på vinterdage, hvor solen ellers står lavere på himlen, kan lysintensiteten blive meget høj, fordi sneen reflekterer enormt meget lys. Især i Sydeuropa er det vigtigt med god beskyttelse mod solen, men også i Skandinavien kan det være nødvendigt. Et par gode solbriller med ordentlig beskyttelse kan derfor være en rigtig god idé. Derudover kan et par goggles (skibriller) være rare at have, hvis man løber ind i en snestorm og har behov for at beskytte ansigtet og øjnene. Goggles med gult eller orange glas er gode til at se konturer i sneen, hvis det er overskyet eller sner, og anbefales til dårligt vejr. Ideelt set bør man have både et par mørke solbriller, der beskytter øjnene i høj sol, og et par gule eller orange goggles til at beskytte ansigtet i dårligt vejr, og give bedre mulighed for at se konturer i fladt lys.

Læs mere om solbriller og goggles til ski

Se alle solbriller i webshoppen

Se alle goggles i webshoppen

Varmt tøj – en let dun- eller fiberjakke

En varm jakke, der fylder og vejer minimalt, er muligvis ikke det første, folk tænker på, når de tænker uundværligt udstyr. Men har man først vænnet sig til at have en masse varme med i en meget lille pakke, tager man aldrig på tur uden – uanset årstid! Det gør turen utroligt meget mere komfortabel, at have en let, varm jakke i tasken, man kan trække over sig, når man holder pause. Og så er det også et nyttigt stykke sikkerhedsudstyr. I en nødsituation, hvor man er nødt til at grave sig ned i sneen, eller krybe i ly i vindsækken, er det vigtigste, at man kan holde sig nogenlunde varm. Her er dun- eller fiberjakker suverænt det mest effektive. En varm fleece- eller uldtrøje kan også bruges, men vil være markant mindre varm og fylde og veje meget mere. Til at holde varmen under frivillige eller ufrivillige pauser, hvor man står eller sidder stille, er dun eller fiber klart at anbefale! Derudover hører et par varme handsker eller luffer også til sikkerhedsudstyret, og bør være i tasken på de fleste ture.

Læs mere om dun og fiber i udstyrsguiden

Se alle varme, lette jakker til kvinder i webshoppen

Se alle varme, lette jakker til mænd i webshoppen

Sondestang

En sondestang er et helt essentielt stykke sikkerhedsudstyr, hvis man kører offpiste i skredterræn, men kan også bruges til andre ting. På en længere fjeldtur kan en sondestang f.eks. bruges til at finde overfladevand under sneen på frosne søer, hvilket kan spare både tid og brændstof. Sondestænger er relativt simple størrelser. Der kan være lidt forskel på hvor lette og hurtige, de er at folde ud, men de fleste er meget hurtige og brugervenlige at betjene. De laves typisk i aluminium, men der findes også lettere og dyrere versioner i carbon. Det vigtigste er længden. Jo længere sondestangen er, jo dybere nede under sneen vil man kunne finde en begravet kammerat. Den klassiske længde er 240 cm, men der findes også versioner ned til 180 cm og op til 320 cm. De korte vil i princippet være lange nok til at finde folk i de fleste situationer, men man får hurtigt en lidt dårligere arbejdsstilling, hvis man skal nå langt ned i sneen. De længste bruges primært af redningsfolk og andre professionelle. For en mindre gruppe på 2-3 personer, vil det være meget vanskeligt at grave en person ud, der er begravet 3 meter under sne, i tide, selv hvis man lokaliserer personen hurtigt.

Gode råd til hvordan du finder overfladevand på vinterfjeldet

Lavinebipper

En lavinebipper, lavinesøger, eller transceiver er, sammen med sondestangen og sneskovlen, helt essentielt, hvis man opsøger skredterræn. Der findes flere forskellige lavinebippere. Alle nyere bippere er digitale, og de kan alle sammen udsende et signal, så man kan blive fundet. Der kan dog være stor forskel på, hvor let det er at finde andre, og hvor let det er at finde flere begravede.

De (for) simple

De helt simple, som typisk er mindst, lettest og billigst, har kun én antenne. De vil være langsomme til at processere den information, antennen samler op, og vil være langsomme til at lokalisere en begravet person under sneen. Det kræver enormt meget øvelse, hvis man skal blive nogenlunde effektiv til at finde sine kammerater med sådan én. De frarådes på tur, da man i praksis vil have meget svært ved at redde sine kammerater, hvis uheldet skulle være ude.

De bedre

De fleste allround-bippere har tre antenner og et brugervenligt display, der giver mulighed for hurtigt og med stor sikkerhed at lokalisere en begravet person. Bippere med tre antenner vil være at anbefale til næsten alle. Nogle lavinesøgere har desuden en mere avanceret funktion, hvis man skal søge efter flere begravede, hvor man kan isolere de enkelte signaler og finde den nærmeste person først, markere personen som fundet, og gå videre til det næste signal. Det er et godt værktøj for folk, der færdes i skredterræn i større grupper, f.eks. guider og lignende. Skal man bruge en bipper, og har man tænkt sig at køre i lavineterræn, anbefales det, at man sætter sig godt ind i, hvilken bipper, man har brug for, og øver sig i at bruge den inden man tager på tur!

GPS

Hvor kort og kompas er en absolut nødvendighed på mange ture, kan en GPS være rar at have. Om vinteren kan sigtbarheden hurtigt blive nærmest nul, og det kan være meget svært at orientere sig med kort og kompas. Her kan en simpel GPS hurtigt og nøjagtigt angive præcist hvor på kortet man befinder sig, og det kan være en stor hjælp. Uanset om man har en GPS eller ej, anbefales det så vidt muligt, at navigere efter kort og kompas, da elektronisk udstyr er følsomt overfor vinterkulden, og altid kan løbe tør for batteri, eller gå i stykker.

Reparationsudstyr

Man bør have mulighed for at foretage nødreparationer af sit udstyr, alt efter hvor isoleret man er, og hvor kritisk en skade på udstyret vil være.  På ski er det især bindinger, støvler og stave, der kan gå i stykker. Så er man på en længere tur, hvor det er et alvorligt problem, hvis en binding, støvle eller en stav går i stykker, bør man have mulighed for at reparere. Reparationsudstyr kan være mere eller mindre omfattende. Fra at bestå af en schweizerkniv og lidt snor eller gaffatape, til et mere avanceret multitool, skruer og værktøj, samt reservedele og en ekstra skistav. Man bør under alle omstændigheder overveje, hvad konsekvenserne er, hvis ens udstyr går i stykker og forberede sig derefter, inden man tager ud på en længere tur.

Se alle knive og værktøjer i webshoppen

God vinter og god tur!