Sisimiut. På jagt efter uberørte toppe og first tracks i Grønland

I april tog Ture, der er tidligere medarbejder i Friluftsland, og hans to kammerater Christian og Esben to uger til Sisimiut på jagt efter uberørte toppe og first tracks i det grønlandske backcountry. Målet var at udforske området nord for Sisimiut på ski, og finde nye skitouring-ruter og linjer, der aldrig var blevet kørt før. Den drøm blev mere end indfriet! I det følgende kan du læse Tures beretning fra turen.


På jagt efter uberørte toppe og first tracks i Grønland 

 Tekst: Ture Dahl Børglum. Billeder: Christian Helweg, Esben Schonwandt og Ture Dahl Børglum. 

Nedenfor følger vores turdagbog fra to fantastiske uger i området omkring Sisimiut. I alt fik vi besteget og kørt over 12.000 højdemeter, hvoraf størstedelen var i uberørt puddersne. Jeg har aldrig før oplevet så meget god sne og så fantastiske naturoplevelser. Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg tager på opdagelse i Grønland!

Vi vil gerne sige mange gange tak til: Anette, Bo, Niels og alle de andre hjælpsomme lokale, som vi mødte i Sisimiut. Hvis du har lyst til at udforske fjeldene omkring Sisimiut, er jeg sikker på at Anette og Bo er frisk på at hjælpe. Find mere info på:


Turdagbog


Dag 1 – Fredag d. 7 april

Vi ankom til Sisimiut på Grønlands vestkyst sidst på eftermiddagen. Solen stod højt på himlen og der var ikke en sky i nærheden. Da vi fløj indover fjordene og Sisimiut havde vi allerede lagt mærke til, at der var masser af sne, hvilket meldingerne også lød på, inden vi tog af sted fra Denmark. I lufthavnen blev vi mødt af en storsmilende Anette, vores kontaktperson og ejer af Hotel Sisimiut. Hun spurgte lidt kækt: ”Hvad så drenge, tror I der er sne nok?” Vi kunne ikke gøre andet end at grine, og vi var allerede klar til at spænde skiene på fødderne. Som en bonus var der Arctic Sounds musikfestival i byen denne weekend, med lækker musik fra grønlandske og nordiske bands.


Dag 2 – Lørdag d. 8 april

Vi skulle egentlig have brugt dagen på planlægning af de næste 12 dage, men vejret var så perfekt, at vi lige måtte tage en tur på ski! Så vi pakkede rygsækkene og kunne sætte skind under skiene og gå af sted rundt om hjørnet fra hotellet. Dagens mål blev en tur op omkring Kællingehætten, eller Nasaasaaq som toppen hedder på grønlandsk. Toppen er sydøst for byen og stikker 784 meter op i landskabet. Det er jo en noget lavere top end hvad man er vant til fra alperne, men når man starter ved havets overflade og sneen knitrer af frost fra meter 0, kan man ikke klage. Da vi kom op på fjeldryggen blev vi nærmest blæst omkuld af den fantastiske udsigt over fjorden mod syd, som strakte sig ud i det åbne hav. Efter at havet taget en masse billeder og nydt vores frokost, var det tid til at vende spidserne nedad og tage vores første sving. Godt nok havde det ikke sneet i mere end to uger, men hvad gør det, når det konstant er frostgrader og der ikke er andre mennesker med skitouring udstyr i hele byen! Ja, så er der stadig masser af frisk puddersne på hele fjeldet.

Dag-2---1-P1010882-godt_web Dag-2---4-P1020023-godt_web

Dagens skitouringfakta:
Start- og slutpunkt: Hotel Sisimiut, 30 moh.
Distance: 12,8 km
Tid: 6t 25m
Højdemeter op/ned: 995 m
Højeste punkt: 705 moh (meter over havet)
Rute: GPS track

 


Dag 3 – Søndag d. 9 april.

Vejret viste sig fra sin bedste side igen. Men vi skulle have købt ind og planlagt de sidste ting til resten af turen. Planen var at bo i en lille, ubemandet hytte i "Andenfjorden", Kangerluarsuk Ungalleq, nordøst for Sisimiut og udforske fjeldene her, da området er mere øde og har toppe op til 1600 moh. Hjemmefra havde vi en aftale med Bo, en lokal fra Sirius Greenland, som ville hjælpe os med mange af de praktiske ting til turen. Vi skulle bruge en snescooter og slæde, så vi kunne komme ud til hytten og transportere os rundt i området. Derudover skulle vi bruge petroleum til ovnen i hytten, så vi kunne holde varmen, samt kogegrej og gas til madlavning. Sidst, men ikke mindst, havde vi også brug for en satellittelefon til nødstilfælde, hvis der skulle ske uheld på turen. Alle disse ting fiksede Bo. Christian havde nørdet kort hjemmefra, og lavet mere end 40 kort med højdekurver i A3-størrelse , farvekodet fjeldenes hældning, og indtegning 16 mulige ruter, så dagen gik også med at nærstudere disse. Ved 18-tiden pakkede vi 2 snescootere og kørte nordpå mod hytten. Niels, en af Bo’s folk, kørte med, for at vise vejen. Snescooterturen var meget flot og vi krydsede Førstefjorden, Kangerluarsuk Tulleq, og et lille pas på vej til vores hytte. Faktisk havde vi lidt problemer med at komme frem, grundet de store mængder sne, men det tegnede kun godt for den kommende uge!

Dag-3---1-IMG_0186-godt_web


Dag 4 – Mandag d. 10 april

Fra morgenstunden pakkede vi udstyret og smed det op i slæden, hvor der også skulle være plads til en af os, mens de to andre kunne sidde på vores ene snescooter. Kursen blev sat mod nordøst, videre op i Andenfjorden og mod det nordvestlige hjørne af Taserssuaq-søen. Her havde vi fundet noget, der lignede en flot 1400 m top på kortet. På vejen derhen, stoppede Esben pludselig snescooteren og udpegede fem rensdyr længere fremme, som løb dovent omkring. Vi kørte videre og satte snescooteren i ca. 200 moh, og spændte skind under skiene og fulgte dalen op mod nordøst. Det var en flot og varm tur, solen skinnede og vi kunne endda gå i t-shirt, da det var næsten vindstille. Det var med glæde, at vi indtog dages frokost, som stod på rygbrødsmadder med moskuspølse, på en lille varm klippe efter et par timers bestigning. I omkring 700 moh kom vi til en gletscher. Vi tog klatreseler på og gik i reb, i tilfælde af at der skulle være åbne spalter under sneen. Gletscheren var heldigvis flot og jævn, så vi bevægede os hurtigt opad, og kunne binde os ud af rebet omkring 200 højdemeter under toppen. Kort efter nåede vi toppen i 1404 moh. Der var en fantastisk panoramaudsigt over Tredjefjorden mod nord, kysten og havet i horisonten mod vest, gletscheren vi kom af mod syd, og endeløse fjelde mod øst. Så vi følte virkelig, at vi stod på toppen af Grønland. Der var masser af små løse sten omkring toppunktet, men ingen stenvarde, så vi byggede selvfølgelig en på det højeste punkt – for at markere at vi havde været der, måske som de første!Dag-4---1-IMG_9840-godt_web

Dagens skitouringfakta:
Start- og slutpunkt: I ca. 200 moh ved foden af Nunanialaq, i den nordvestlige ende af Taserssuaq-søen.
Distance: 15,3 km
Tid: 5t 49m
Højdemeter op/ned: 1303 m
Højeste punkt: 1404 moh
Rute: GPS track


Dag 5 – Tirsdag d. 11 april

Sneen havde ikke været så spændende på sydsiden dagen før, så vi fandt en nordvendt rute til dagens tur. Turen gik til Alangerssuaq-dalen på den nordlige side af Ungatdliup Qaqai - fjeldet, som vores hytte lå syd for. Så vi måtte en tur rundt om fjeldet på snescooteren, for at komme til startpunktet. Vi fandt tredje lille dal ind i fjeldmassivet, hvor en flot gletscher væltede nedad fjeldet. Heldigvis var der også en god åbning vest for gletscheren. Hældningen så helt perfekt ud til at gå op med skind på, og ikke mindst køre ned igen senere. Allerede da vi hoppede af snescooteren kunne vi mærke, hvor lækker og let sneen var her på nordsiden, hvor solen ikke skinnede så meget. Dagens mål var en top på omkring 1270 moh, vejret var flot og humøret højt. Efter en times tid og små 400 højdemeter, stod vi på en klippekant lige ud for de åbne gletscherspalter. Bag gletscheren var en lodret klippevæg på flere hundrede højdemeter op mod vores top, sikke et syn! Vi fortsatte mod vest, rundt om gletscheren og klippemassivet, og om på den sydvest vendte side, hvor endnu en gletscher mødte os. Dette var dog en mere jævnt faldende gletscher, uden synlige spalter, og vi kunne se hele ruten, de sidste 600 højdemeter, til toppen. Vi knoklede på mod toppen, da vejret var begyndt at vende, og et skydække var på vej ind over os fra vest. Små 100 højdemeter fra toppen, kom vi til et stejlhang med is og hårdt pakket sne. Så vi spændte skiene på rygsækken, tog steigeisen på og isøksen i hånden. De sidste stykke mod toppen var en blanding af dyb sne og glatte klipper og med en hældning på 40+ grader. Det var i sig selv ikke noget problem. Men blot 15-20 højdemeter under toppen, kunne vi se, at hele kammen op til toppen var dækket af 3-4 meter skavl (overhængende sne), som vi ikke havde lyst til at udfordre. Så enten skulle vi gå en længere omvej ned og rundt, for at nå toppen fra den anden side, eller også var dette endepunktet. Da lyset nu var blevet mere fladt, og det var begyndt at småsne, blev vi hurtigt enige om at stoppe her og vende næsen mod dalen. De første stykke ned over gletscheren gik med store sving i høj fart. Sneen var lidt skorpet med et løst lag sne under, men vores brede ski kunne sagtens kværne igennem det – fedt! Nede ved den anden gletscher, på den nordvendte side, var det super blød puddersne, der mødte os. Christian og jeg kørte legende efter hinanden, mens den løse sne fløj om ørene på os. Så de sidste 400 højdemeter ned, var fantastiske og gik alt for hurtigt! Da vi klikkede ud af skiene ved snescooteren, storsmilende vi alle tre - sikke en fabelagtig dag.

Dag-5---1-IMG_9759-godt_web

Dagens skitouringfakta:
Start- og slutpunkt: I 102 moh i Alangerssuaq-dalen, og op mod Ungatdliup qaqai fjeldet fra nordsiden.
Distance: 13,4 km
Tid: 6t 3m
Højdemeter op/ned: 1262 m
Højeste punkt: 1256 moh
Rute: GPS track


Dag 6 – Onsdag d. 12 april

Da vi slog øjnene op ved 7 tiden var det totalt whiteout, og der var faldet 5-10 cm sne i løbet af natten. Vi brugte morgenen på at spise vores müesli med ekstra rosiner, sukker og mælkepulver i ro og fred, og udveksle lidt røverhistorie fra tidligere ture, da vi bare måtte vente på lidt opklaring. Ved 12 tiden begyndte der at komme lidt lys igennem skyerne. Vi hoppede i skitøjet og spændte skindene under skiene, til en lille tur fra hytten. Dagen inden havde vi nemlig set et flot couloir få kilometer øst for hytten. Sigtbarheden var stadig ikke så god, da vi gik af sted, så forhåbningerne var ikke høje. Men en time senere, da vi var på vej op i slugten mod couloir’en, brød solen pludselig igennem, så vi kunne se hele ruten op. Nede i slugten lå der lækker nysne oven på et hårdt pakket snelag. På vej op i couloir’en blev det stejlere og stejlere, og smallere og smallere, og vi måtte spænde skiene på ryggen. Esben valgte at stoppe i omkring 400 meters højde, men Christian og jeg fortsatte. Længere oppe kunne vi se, at der var gået flere mindre laviner, og solen bagte nu ned, så sveden haglede af os. I 559 meters højde kom vi til et lille plateau under en klippevæg. Efter et kort hvil, valgte vi også at stoppe, for ikke at bringe os selv i unødvendig lavinefare. På kortet havde vi set, at couloir’en toppede ud i omkring 800 meters højde, så der var alligevel et godt stykke op endnu. Vi tog et par billeder af den flotte udsigt og kørte så ned en ad gangen. Sneen var rimeligt hårdt pakket og der lå ikke meget puddersne her. Men der er altid noget fedt, ved at køre i et couloir, så adrenalinen begyndte også at pumpe lidt. Nede ved Esben, var sneen heldigvis bedre. Vi cruisede ned gennem slugten, hele vejen ned til fjorden og ud på isen, hvor vi gav hinanden high fives. Eneste skår i glæden var, at jeg havde ramt noget klippe på vej ned gennem slugten, og havde lavet en dyb ridse ud til kanten af skien. Men det kunne jeg heldigvis lappe med kofix, når vi kom tilbage til hytten. Så vi satte skind under skiene igen, og gik langs kanten af fjorden tilbage vestpå mod hytten, mens solen var på vej ned over fjeldet.

Dag-6---1-DSC06856_web Dag-6---2-GOPR1145-godt_web

Dagens skitouringfakta:
Start- og slutpunkt:: Ved hytten i bunden af Andenfjorden, ca 30 moh.
Distance: 10,5 km
Tid: 4t 21m
Højdemeter op/ned: 706 m
Højeste punkt: 559 moh
Rute: GPS track


Dag 7 – Torsdag d. 13 april

Dagen startede igen med lave skyer og dårligt sigt, men der kom lidt lys igennem skyerne. Så vi pakkede snescooteren og kørte nordøst på til Taserssuaq-søens sydlige bred, for at gå op af en nord vendt side ved Avqutikitsoq-fjeldet. Dagens mål var en 1200 meter høj top med udsigt over søen. Da ankom til startpunktet virkede sneen rigtig lækker, men sigtbarheden var desværre blevet dårligere. Det første stykke var meget fladt, men vi havde flotte alpine klippevægge på begge sider, og en lille bæk, der ridslede under sneen. Efter ca. 2 km kom vi til en gletscher som var uden synlige spaater og havde en fin, blød hældning. Sneen var dog hårdpakket og iset, så vi måtte have harscheisen på hen over et stejlere gletscherstykke. Vinden var også begyndt at tage til, og især i ansigtet og i fingrene bed kulden. Vi måtte klø på for at holde varmen, og tvivlen om hvorvidt vi kunne nå toppen havde efterhånden ramt os. Længere oppe på gletscheren drejede ruten mod vest, hvilket heldigvis gav lidt læ. Vi kom op på knold i små 900 meters højde, og det var tid til at få lidt energi. Så vi tog en pause, hvor vi fik de varme dunjakker på og spiste vores moskuspølse-madpakker og fik lidt chokolade. I løbet af de sidste timer var skyerne blevet tættere og tættere, og nu var det også begyndt at sne. Præcis hvor dårlig sigtbarheden var blevet, blev endnu mere tydeligt for os, da den stejle stigning som lå under 100 meter for an os, forsvandt i sne og skyer. Lige nu var der ikke nogen pointe i at gå til toppen. Vi valgte derfor at tage skindene af, for at køre ned igen. På turen ned blev sigtbarheden ikke bedre, men sneen var heldigvis god og der lå 10-15cm nysne, så det var stadig en nydelse at køre ned. Tilbage ved snescooteren hoppede Esben op i slæden, Christian bagpå scooteren og jeg fik styret. Vores spor fra udturen var forsvundet mange steder, på grund af blæst og sne, så man skulle være ekstra vågen hen over søen. Hytten lå i næste dal mod syd, og da vi kom tilbage til den en times tid senere, var vejret flot igen. I hytten havde vi et lille primitivt ”pose”-toilet, og der skulle være en toiletkasse ned mod fjorden, hvor disse poser skulle deponeres. Da klokken kun var 16:30, tænkte vi, at vi lige så godt kunne gå på jagt efter kassen, som måtte være begravet under sneen et sted. Men efter at have trampet rundt med ski på i over en time, og efterladt et virvar af skispor, måtte vi give op. Men vi havde da fået varmen og et godt grin.

Dag-7---1-GOPR1471-godt_web

Dagens skitouringfakta:
Start- og slutpunkt:: I 98 moh ved Taserssuaq-søen op mod Avqutikitsoq-fjeldet.
Distance: 10,6 km
Tid: 3t 28m
Højdemeter op/ned: 789 m
Højeste punkt: 894 moh
Rute: GPS track


Dag 8 – Fredag d. 14 april

Da vi vågnede var det godt koldt i hytten. Termometeret stod på -3C grader i opholdsrummet ved brændeovnen – hvor det var varmest – og der var is på vandet i gryderne. Vi var nemlig begyndt at spare på petroleummen til brændeovnen, da vi var i tvivl om, hvorvidt vi havde nok til resten af ugen. Udenfor var det -10C grader og totalt whiteout, igen. Ved 14 tiden begyndte skyerne dog at bryde op, så vi greb vores ski og rygsække, som var pakket og klar, for at tage en tur op på fjeldet bag hytten. Ved hytten går en slugt op mod fjeldet, så vi fulgte slugten op på østsiden. Fra første skridt kunne vi mærke den bløde frisk puddersne. Allerede hernede ved hytten lå der 15+ cm nysne, hvilket lovede godt for dagen. I omkring 300 meters højde, skulle vi ned i bunden af slugten, for at få den mest fremkommelige linje op. Men da sneen virkede let og luftig, valgte vi lige at gå små 100 højdemeter højre op af sydøst siden mod en couloir, for at få nogle flere højdemeter i den friske pudder. Det var fantastisk sne, og solen var nu rigtig brudt igennem. Nede i slugten var det på med skindene igen, og så skulle vi bare følge slugten der slangede sig op. Det var en flot tur op, med nøgne klipper på begge sider. I omkring 500 meters højde blev det så stejlt, at den nyfaldne sne skred væk under os, når vi gik med skind under skiene, og den hårdpakkede sne nedeunder, var ikke til at stå fast på. Så skiene røg på rygsækken, og vi måtte banke støvlerne ind i den hårde sne, for komme op af det stejle hang foran os. Ifølge vores kort skulle der være en åbning i landskabet 50-100 højdemeter højere oppe. Det gav forhåbninger om, at vi ikke var på vej ind i en blindgyde, selv om klipperne snævrede ind omkring os. Christian gik forrest, og forsvandt bag nogle klipper. Da jeg kom op mellem klipperne, stod han med kameraet peget mod mig, og skød løs, i det jeg så en kæmpe bowle af uberørt sne åbne sig for an mig. Et kæmpe smil bredte sig på mine læber. Men vi var ikke alene – en flok rensdyr løb rundt på østsiden af bowlen, omkring en halv kilometer fra os, med snuderne i sneen for at finde mad. Vi fortsatte op i bowlens nordøstlige retning mod fjeldkammen, nu med ski på igen, og kom hurtigt op i omkring 1000 meters højde. Lige under kanten af kammen måtte vi sætte skiene, og gå de sidste 30-40 højdemeter til fods hen over klipper og småsten. På toppen af kammen kunne vi se en flot rute ned i dalen mod nord. Længere mod nordvest var den 1260 meter høje top, vi forgæves havde forsøgt at komme op på tirsdag. Klokken var blevet 18, men vi havde ikke travlt. Solen gik først ned ved 21 tiden, så Esben hev en pakket tørret moskuskød frem, som vi delte, mens vi nød udsigten. Ned igennem bowlen var sneen frisk, og hældningen var perfekt til at cruise ned i nogle store bløde sving, med solen i ansigtet. Over halvvejs nede i bowlen, stoppede vi grinende og med syre i benene. Mens vi stod der, kom flokken af rensdyr stormende med sne om ørene, fra vest siden af bowlen og direkte mod os! Vi stod helt stille, og i løbet for få minutter havde de tilbagelagt et par kilometer i den dybe sne. Det var først små 100 meter fra os, at de opdagede os, og gjorde hold. De kiggede lidt dovent på os og luntede så stille og roligt i en bue forbi os. Vi turde dårligt røre på os, men nød bare denne smukke og fredfyldte oplevelse i det imponerende landskab. Turen ned igennem slugten var sjov, og sneen var god og let helt til døren af hytten. For at toppe dagen af, bølgende der nordlys frem på den stjerneklare himmel, da solen var gået ned. Det som startede som en kedelig grå dag, endte med at blive en af de bedste på turen – indtil nu.

Dag-8---1-P1020502-godt_web Dag-8---3-P1020462-godt_web

Dagens skitouringfakta:
Start- og slutpunkt:: Ved hytten i bunden af Andenfjorden, ca 30 moh.
Distance: 12,5 km
Tid: 4t 31m
Højdemeter op/ned: 1192 m
Højeste punkt: 1035 moh
Rute: GPS track


Dag 9 – Lørdag d. 15 april

Det var bidende koldt fra morgenstunden, med -17C grader og sol fra en skyfri himmel. Vejret var perfekt, så det var i dag vi skulle prøve at nå den højeste top i hele området – hvilket ifølge vores kort var en top på omkring 1600 meters højde. Vores startpunkt lå i fjerde dal fra vest på den nordlige bred af Taserssuaq-søen, så der var en lille times snescootertransport fra vores hytte. Her fandt vi en lille privat hytte. Ejerne var lige ankommet dagen før, med to spand slædehunde, efter en 8 timer lang slædetur fra Sisimiut. Vi fik os en lille snak, og de synes det var et spændende projekt, vi havde gang i. De kendte dalen vi ville op i rigtig godt, da de gik på jagt her. Men de havde aldrig været oppe på den top, vi havde stilet os i udsigt. De første 3 km var meget flade, men så delte dalen sig i tre, og vi skulle mod nordvest, hvor der var en flot, smal slugt. Vi valgte dog at krydse neden om slugten, for at gå op langs østsiden af dalen, da ruten så mere fremkommelig ud her. Kort efter så vi endnu en folk rensdyr på tæt hold, og selvom vi havde set rensdyr flere dage, var det stadig en smuk oplevelse. Solen bagte nu ned på os bagfra, og vi trådte af sted i T-shirts, mens man kunne se på vores skygger, at vi dampede af varme. På samme tid, blev der dannet små iskrystaller på forsiden af vores t-shirts, som jo var i skygge for solen – det var en spøjs oplevelse. I omkring 1000 meters højde begyndte sneen at være hårdt pakket, og terrænet omkring os så goldt og vindblæste ud. Kort efter kom toppen til syne. I lidt over 1500 meters højde måtte vi sætte skiene, og fik lagt lidt sten over dem, så de ikke kunne blæse væk. Det sidste stykke op, måtte vi vandre over en blanding af klipper, løse sten og vindpakket sne. Det var en længere tur end forventet, og da vi nåede toppen stod der 1723 moh på mit ur. Vi var alle tre en smule brugte efter 5 timer og 1700 højdemeters opstigning, men panoramaudsigten var ubeskrivelig smuk. Vi kunne se havet mod vest, og et utal af høje flotte toppe hele vejen omkring os – men ingen så høje som den top vi stod på! Det var dog bidende koldt og blæsende, og vi måtte dække vores ansigter til, for ikke at få forfrysninger. Vi tog de obligatoriske topbilleder, med store luffer på, og så var det ellers også bare ned igen. Da vi kom ned til slugten, satsede vi og kørte ned i den, frem for at følge vores spor fra turen op på østsiden. I starten var slugten bred og med små isfald, som vi let kunne krydse. Længere nede smallede den ind, med 20-30 meter høje klippevægge på begge sider. Så nu måtte vi bare håbe på, at vi kunne komme hele vejen ned – ellers måtte vi tilbage samme vej op igen. Vi kom til et punkt, hvor der ikke var mere end et par meter mellem hver klippevæg. Bunden af slugten bulede op og ned, da vi højst sandsynligt kørte hen over kæmpe klippeblokke. Der fløj også ryper rundt i slugten, og det hele gav en fortryllende stemning. Heldigvis var der sne nok, og efter at have tilbagelagt små 500 højdemeter ned gennem slugten, kom vi ud i dalen for enden. Her fra kunne vi glide stille og roligt tilbage til vores snescooter og vores nye venner i den lille hytte. De var meget glade for at se os igen, og var nysgerrige efter at høre om turen, så de bød på lidt varm kaffe og ølkage, inden vi tog snescooteren hjem til vores egen hytte.

Dag-9---2-P1020598-godt_web Dag-9---3-P1020624-godt_web

Dagens skitouringfakta:
Start- og slutpunkt:: Fjerde dal fra vest på Taserssuaq-søens nordlige bred, ca 50 moh.
Distance: 20,0 km
Tid: 7t 16m
Højdemeter op/ned: 1719 m
Højeste punkt: 1723 moh
Rute: GPS track


Dag 10 - Søndag d. 16 april

Vi vågnede og var alle tre lidt trætte i kroppen efter den lange dag dagen forinden, men humøret var godt. Vejret var igen overskyet, men med ok sigt, så vi blev enige om, at tage en rolig dag i nærområdet. Fra hytten kunne man se flere toppe og gletsjere på den modsatte side af fjorden. Vi valgte den ene, som vi havde kigget på under morgenmaden hele ugen. Det tog os kun 5-10 min at krydse fjorden, hvorefter vi satte snescooteren tæt på bredden. På vej op så vi både rensdyr, ryper og en stor snehare som hoppede stille omkring – så det var en meget dyrerig dal vi havde fundet. Længere oppe kunne vi se, hvordan gletsjeren havde trukket sig tilbage, da der var moræner på begge sider af os. Vi skulle også over et lidt stejlere hæng med blottet blåis. Det var lige i bunden af gletsjeren, men her var heldigvis en fin, jævn hældning, så det gik uden problemer. Oppe på gletscheren var der en høj klippevæg i den sydlige ende, og her havde vinden blæst en masse sne hen, så der var dannet en flot ”spine” (en højderyg af sne) ned langs væggen. Det så vildt lækkert ud, og den skulle køres på vej ned igen. Først gik vi dog helt op på gletsjeren, og videre op på kammen mod nord, så vi kunne se den nordliggende dal. Oppe på kammen blæste det dog meget. Vi fik udset os en fin rute ned gennem den nordlige dal, men da vejret ikke var i top, tog vi den sikre vej ned, tilbage hvor vi kom fra. Jeg havde også spinen i baghovedet, og Christian var med på ideen, så vi søgte over mod den på vej ned. I toppen var hældningen 40-45 grader, men spinen gik ned i en stor bowle. Lyset var meget fladt, og det småsneede nu. Men der var ikke så meget andet at gøre end at køre aggressivt, så man ikke styrtede. Sneen var megadyb og det var en fest at hoppe fra side til side på spinen. Jeg var tæt på at spænde skindene på skiene igen, for at køre turen ned igen, men vi måtte hjemad.

Dag-10---1-IMG_0128-godt_web

Dagens skitouringfakta:
Start- og slutpunkt:: I bunden af Andenfjordens sydlige bred, ca 13 moh.
Distance: 10,9 km
Tid: 4t 35m
Højdemeter op/ned: 1043 m
Højeste punkt: 1042 moh
Rute: GPS track


Dag 11 - Mandag d. 17 april

Det var sidste dag i hytten. Vi havde aftalt at mødes med Niels fra Sirius kl. 16 ved hytten, da vi skulle bruge to snescootere til at fragte alle vores ting tilbage til Sisimiut. Solen skinnede heldigvis, men vi kunne se, at et lavtryk var på vej ind fra vest, så det gjaldt om at få det meste ud af den korte dag, mens vejret var godt. Da vi havde fundet super sne på fjeldet oppe bag hytten om fredagen, valgte vi gå samme vej op igen, for så at udforske den vestlige del af bowlen. Vi kendte jo vejen op, og det tog os kun en lille time at tilbagelægge de først 500 højdemeter. Oppe i bowlen gik vi i rensdyrsporene mod vest – når nu de havde trådt så fint et spor i den dybe sne, kunne vi jo lige så godt udnytte det. Længere oppe i bowlen var der en lille snedækket sø og en flot sydvendt couloir. Ifølge vores kort førte det over til den gletsjer, vi havde været på tirsdagen forinden, men vi fortsatte op ad en nordvestvendt side, som førte os op på fjeldkammen. Fra toppen af kammen kunne vi se vores hytte mod øst, der blot var en lille prik små 1000 højdemeter under os, og mod vest snoede fjorden sig ud mod havet. Vi vidste det var sidste dag i disse imponerende omgivelser, så vi tog os god tid til at suge det smukke landskab til os. Vi havde gået i dyb sne hele turen op, så vi glædede os til de 1000 højdemeter, der lå mellem os og hytten. Fjeldsiden vi havde gået op ad fra bowlen, var så bred, at vi med lethed kunne køre 10 ture ned, og sætte friske spor på hver eneste tur. Vi pakkede skindene i taskerne og vendte spidserne mod dalen. Den lette puddersne fløj om ørene på os, mens vi grinende kørte ned i bowlen. Lidt over halvvejs nede i bowlen, hvor der var et lille plateau, stoppede vi op. Det var så lækkert, at vi hurtigt blev enige om, at vi havde fin tid til at gå op igen og sætte nye spor nedad – så det gjorde vi! Og anden gang var mindst lige så godt. Nede i bowlen holdt vi højde og kom over på vestsiden af slugten ned mod hytten. Her havde vi nemlig også udset et lækkert stejlhang ned. Først kørte Christian ned i nogle flotte kortsving og stoppede i sikkerhed under nogle klipper på den anden side. Så fulgte Esben efter i god stil. I det jeg skulle til at sætte i gang, væltede der en lavine ned fra klipperne over den passage, de lige havde kørt ned igennem. De var heldigvis i sikkerhed på den anden side. Lavinen var ikke kæmpestor, men den kunne sagtens have hevet en af os omkuld, og dækket os. Det var ikke just noget godt tegn, så jeg ventede til der ikke kom mere sne ned, og tog bestik af situationen. Sneen er sjældent god, hvor der har gået laviner, da der ligger hårde is- og sneklumper, så jeg valgte at køre mere direkte ned langs en klipperyg. Her var sneen heldigvis også god, og i bunden af lavinen krydsede jeg så over, små 100 meter under de andre. Her fra kunne vi følge vestkanten af slugten, som snoede sig ned til hytten. Sneen var frisk og blød her, så vi legede nedover de sidste par hundrede højdemeter, og fandt flere små snedækkede klipper, vi kunne droppe ud over. Nede ved hytten blev der uddelt high fives efter en fantastiske uge i de flotte og øde fjelde.
Klokken 16:01 ankom Niels, og vi skyndte os hjemad, da lavtrykket nu var nået ind over os. Tilbage i Sisimiut fik vi os et tiltrængt bad, efterfulgt af en stor bøf og en kold øl, inden vi dejsede om under dynerne.

Dag-11---1-IMG_0152-godt_web Dag-11---2-P1030106-godt

Dagens skitouringfakta:
Start- og slutpunkt:: Ved hytten i bunden af Andenfjorden, ca 30 moh.
Distance: 8,1 km
Tid: 4t 29m
Højdemeter op/ned: 1060 m
Højeste punkt: 987 moh
Rute: GPS track


Dag 12 – Tirsdag d. 18

Det sneede hele dagen tirsdag, så vi tog en slapper og restituerede efter en fysisk hård uge.


Dag 13 – Onsdag d. 19 april

Onsdag var vejret ikke meget bedre, men vi måtte ud. Vi gik op bag Præstefjeldet lige nord for Sisimiut. Efter en lille time sneede det så kraftigt, at vi ikke kunne se mere end 20-30 meter frem, og vi var lige ved at vende om. Men vi fortsætte op mod Præstefjeldet, og på vej op klarede det lidt op. På toppen havde vi en flot udsigt over byen, og sneen var endnu en gang helt fantastisk ned på bagsiden. Vi fortsatte vores rundtur østover, og fulgte en lille dal tilbage ned øst for byen. Her kunne vi lege ned mellem store klippeblokke hele vejen ned til havet i den frosne Ulkebugt. Her fra var det bare på med skindene, og efter 30 min var vi tilbage på hotellet.

Dag-13---1-GOPR2873_web Dag-13---2-P1030268-godt_web

Dagens skitouringfakta:
Start- og slutpunkt: Start lige øst for lufthavnen, 10 moh, og sluttede ved Hotel Sisimiut, 30 moh.
Distance: 13,6 km
Tid: 6t 39m
Højdemeter op/ned: 1164 m / 1140 m
Højeste punkt: 521 moh
Rute: GPS track


Dag 14 – Torsdag d. 20 april

Sidste dag på turen. Vi havde udset en flot couloir op mod Kællingehætten i øst, som man kunne se fra hotellet, og den måtte vi lige give et forsøg. Esben måtte desværre hurtigt give op på grund af gnavsår på hælen, så Christian og jeg fortsatte alene med skiene på rygsækken, steigeisen på støvlerne og isøksen i hånden. Couloiren smallede hurtigt ind, og ofte sank vi i til livet, så vi bevægede os meget langsomt op. Et godt stykke oppe var der blank is kun 10 cm under den løse sne, og vi havde et isfald på vores højre hånd. Her fra begyndte det at blive lidt udfordrende. Vi havde efterladt reb og klatregrej på hotellet, men det kunne vi virkelig godt have brugt nu. 20 meter højere oppe drejede ruten mod højre ind over isfaldet! Det så ikke teknisk svært ud. Men med viden om, at det havde sneet en del i løbet af de sidste to døgn, kombineret med at vi skulle krydse henover et isfald uden at kunne sikre os selv, fik os til at stoppe op. Et fald her kunne have fatale følger. Vi var nok også begge lidt mætte af oplevelser, efter to supergode uger i den smukke grønlandske natur. Så med det i baghovedet valgte vi at vende om og nyde den sidste gode sne, inden vi skulle hjem til Danmark næste morgen.

Dag-14---1-GOPR3107_web Dag-14---2-P1030312-godt_web

Dagens skitouringfakta:
Start- og slutpunkt: Hotel Sisimiut, 30 moh.
Distance: 15,7 km
Tid: 5t 52m
Højdemeter op/ned: 973 m
Højeste punkt: 647 moh
Rute: GPS track