Hvis du overvejer at tage på skiferie i alperne, men endnu ikke har fundet det perfekte sted, kan du måske finde inspiration her.  Vores samarbejdspartner Østrigs Turistbureau har lavet en række små præsentationer af nogle af de skisportssteder i Østrig, de arrangerer ture til.

Østrig byder, ligesom resten af alpelandene, på en lang række skisportssteder, der har det til fælles, at de allesammen tilbyder skiløb! Der kan dog være stor forskel på hvilke opvevelser, man finder på hvilke destinationer. Alt efter om det er offpiste og skitouring, oplevelser for børnene, afterski og natteliv, eller idyllisk alpestemning man ønsker at krydre dagene på pisterne med, vil nogle steder være mere velegnede end andre.

I det følgende kan du læse Østrigs Turistbureaus guide til nogle af deres bedste destinationer. Denne gang går turen til Alpbachtal Wildschönau.


[Sponsoreret indlæg fra Østrigs Turistbureau]

Billede-1---SkiJuwel-(c)-Ski-Juwel-Alpbachtal-Wildsönau_web

Pas godt på de små hoveder i sneen

I Danmark er det efterhånden – og heldigvis for det – et særsyn at se et barn uden hjelm, når vi cykler, står på rulleskøjter, skater og meget andet. Vi er blevet gode til at passe på vores hoveder, når vi er aktive. På ski er det næsten et ‘must’ at falde en gang i mellem, for falder man ikke, udfordrer man ikke sig selv nok – siger et gammelt skilærer-ordsprog.

Derfor er det vigtig at stå på ski med hjelm. Og de voksne er ansvarlige for at passe på deres børns hoveder – derfor er det i Østrig blevet lovpligtigt, at alle børn under 16 år skal bære hjelm på pisterne.

Hjelm indgår ofte gratis ved leje af skiudstyr på skisportsstederne. Husk også altid en god solcreme mod solen. Og både på en gråvejrsdag og når solen skinner fra en skyfrihimmel, kan man blive solskoldede på grund af genskinnet fra den hvide sne.

Den gemte juvel i Alperne

I det hyggelige Ski Juwel Alpbachtal Wildschönau, er man så langt fra de turistede skimetropoler, som tænkes kan. Det, der kendetegner Tirols skijuvel, er familievenlige og overskuelige skiområder samt små, hyggelige landsbyer, der er fulde af charme og autentisk atmosfære.

Og sådan skal det blive ved med at være. Derfor har man ingen planer om at udvide skiområderne og invitere masseturismen indenfor – man går tværtimod så stille med dørene, at flere betragter Ski Juwel Alpbachtal Wildschönau som ”deres egen lille hemmelighed”.

I Wildschönau finder man de idylliske byer Niederau, Oberau, Thierbach og Auffach, og hver by har sit eget skiområde. Men områderne ligger tæt, og en effektiv gratis skibus, sørger for at man hurtigt kan komme fra område til område. Alpbachtal Wildschönau er i 2015 kommet i top 15 over Snowplazas bedste skiområder i Alperne og kan nu kalde sig ”Top-Skigebiet 2015”.

Hvide og velpræparerede pister venter også i Alpbach, men det en god ide at indlægge fotopause efter skiløbet, for byen er flere gange kåret til Østrigs smukkeste landsby. Og har man bare én gang nyt synet af hestetrukne kaner i gaderne med gamle træhuse, der er dækket af et tykt lag sne, forstår man hvorfor.

Billede-3---SkiJuwel-(c)-Ski-Juwel-Alpbachtal-Wildsönau_web

For både familier og freeridere

Det samlede skiområde er meget varieret, og der er noget for enhver. Byernes charme og områdernes overskuelighed tiltrækker naturligvis mange familier med børn, der kan boltre sig dagen lang på de brede blå og røde pister. De samme områder er ligeledes velegnede for begyndere, men tag ikke fejl, for i Ski Juwel Alpbachtal Wildschönau finder man også udfordringer, der tager pusten fra de fleste eksperter.

I Niederau kan man gå i æggestilling på den stejle speedpist og aflæse sin tophastighed, når man passerer målstregen, og de allerhurtigste har rekorder på mere end 100 kilometer i timen. Derefter kan man fortsætte til den populære ”Race and Boarder Arena”, hvor man finder hop, kurver og hurtige langsider. Og har man ikke fået udfordring nok, kan man slutte dagen med en tur ned ad Østrigs skrappeste sorte pist, Hochberg.

Tirolsk gæstfrihed

Små skihytter, hvor ilden knitrer i pejsen, ligger spredt ud over hele Ski Juwel Alpbachtal Wildschönau. Indenfor sidder man bænket med velsmagende lokale retter på tallerkenen, men når solen skinner, er der trængsel på terrassen. De fleste hytter har første parket til det smukke bjergpanorama, og har man først fundet en liggestol, bestilt en kølig forfriskning og vendt hovedet op mod solen, haster det ikke med at komme på ski lige med det samme.

Det er ikke Østrigs vildeste afterskiing, man finder i Ski Juwel Alpbachtal Wildschönau, men naturligvis er der livligt på byens barer og i bjerghytterne, når liftene lukker. Efter bedste østrigske tradition, langes glühwein over disken, mens et levende orkester eller en DJ sørger for musikken. I området ligger også en række gourmet-restauranter, der alle serverer det ypperste fra det østrigske køkken. I moderne østrigsk gastronomi blander man gammelt og nyt, så der anvendes stadig lokalt fremstillede råvarer, men tilberedningen har fået en ny lethed over sig.

Billede-2---SkiJuwel-(c)-Ski-Juwel-Alpbachtal-Wildsönau_web

Ikke bare skiløb

En helt speciel oplevelse er de guidede sneskoekspeditioner, der starter så tidligt om morgenen, at det stadig er mørkt. I en stilhed, der kun brydes af snekrystallernes knitren under fødderne, vandrer man med pandelamper op til en af de lokale bjergtoppe. Her betragter man solens første stråler, der langsomt kommer op over bjergkammen, mens man nyder morgenmaden fra den medbragte picnic-kurv. Unikke oplevelser venter i Ski Juwel Alpbachtal Wildschönau.


Fakta om Ski Juwel Alpbachtal Wildschönau:

Information om området: www.skijuwel.com

Pister: 145 kilometer pister i alt

Højeste skistart: 1.903 m.o.h

Snowpark: Ja, 3 forskellige

Off-piste: Ja

Langrend: 50 kilometer præparerede spor i op til 828 m.o.h.

Aktiviteter: Alpint skiløb, snowboard, langrend, speed-track, kælkning

Video: https://www.youtube.com/watch?v=x-DYCLrNpgE

Facebook: https://www.facebook.com/skijuwel?ref=ts&fref=ts