Hvis du overvejer at tage på skiferie i alperne, men endnu ikke har fundet det perfekte sted, kan du måske finde inspiration her.  Vores samarbejdspartner Østrigs Turistbureau har lavet en række små præsentationer af nogle af de skisportssteder i Østrig, de arrangerer ture til.

Østrig byder, ligesom resten af alpelandene, på en lang række skisportssteder, der har det til fælles, at de allesammen tilbyder skiløb! Der kan dog være stor forskel på hvilke opvevelser, man finder på hvilke destinationer. Alt efter om det er offpiste og skitouring, oplevelser for børnene, afterski og natteliv, eller idyllisk alpestemning man ønsker at krydre dagene på pisterne med, vil nogle steder være mere velegnede end andre.

I det følgende kan du læse Østrigs Turistbureaus guide til nogle af deres bedste destinationer. Denne gang går turen til St. Anton am Arlberg.


[Sponsoreret indlæg fra Østrigs Turistbureau]

Feel free – hvor sikkert står du på ski?

For at kunne nyde skiløbet helt til det yderste, er det en fordel at være bevidst omkring sikkerheden under skiløb. Her får du nogle gode råd til at undgå uheld på pisterne.

Vidste du f.eks. at du altid skal have et ID-kort på dig på pisten? Her kan du finde de vigtigste regler om god opførsel på pisten fra det internationale skiforbund FIS. Reglerne skal følges, ligesom man skal være opmærksom på egen og andres sikkerhed under skiløb og snowboarding.

  • Kend dit niveau. Vær bevidst omkring sikkerheden under skiløb og benyt kun pister, der svarer til dit niveau.
  • Udvis hensynsfuldhed. Overhal hensynsfuldt og vær opmærksom på andre skiløbere ved indkørsel, afkørsel og sammenfletning af pister samt ved standsninger.
  • Anvend godt materiel. Find den ski- eller snowboard-model, der passer til dig, og få en korrekt indstilling af bindingen af fagfolk.
  • Kend dine grænser. Kør med en hastighed, der passer til pisten og vejret.
  • ID-kort skal også medbringes på pisten.

Det internationale skiforbunds regler gælder over hele verden.

Foto: Josef Mallaun
Foto: Josef Mallaun

St. Anton – et paradis for freeridere

På alle områder befinder St. Anton am Arlberg sig i den internationale superliga, når sneen har lagt sig over pisterne. Først og fremmest byder området på så godt skiløb, at man har lagt pister til det alpine VM, og offpiste-fans påstår, at man finder Østrigs bedste puddersne i St. Anton.

Bedste offpiste i Østrig

I St. Anton am Arlberg finder man 350 kilometer pister, 200 kilometer offpiste-terræn og 97 moderne lifte. Offpisten er uden sammenligning Østrigs bedste, og det er der flere grunde til. Først og fremmest er snesikkerheden i området høj, og sæsonen varer fra november til maj. Men også de mange varierede og udfordrende nedfarter har gjort St. Anton til noget helt specielt, og entusiaster tager på opdagelse i små ”hemmelige” dale, der ligger langt fra de præparerede pister. En af de skrappeste nedfarter starter på det 2.811 meter høje Valluga, der er St. Antons højeste bjerg, og fra toppen kører man ned over bjergets nordside, der byder på smalle kløfter og slalomløb mellem klipperne. Turen ned er så krævende, at man kun må tage den i selskab med en autoriseret skiguide.

Ikke bare Valluga, men også områderne ved Galzig, Rendl og Schindlerkar byder på førsteklasses offpiste, og hvert år strømmer gæster til fra hele verden, for at prøve kræfter med de mange legendariske nedkørsler.

Lavinesøgning for freeridere

Er man en af dem, der kan lide at trække spor gennem det uberørte pudder på de stejle klippesider, er der masser af offpiste-terræn i St. Anton am Arlberg, og her rangerer området som et af de absolut bedste i Alperne. Men det er også i offpisten, man kan møde laviner og uforudsete forhindringer, så bevæger man sig væk fra de præparerede områder, er det et must at beherske nogle basale sikkerhedsregler. Ved Rendl-liften har man etableret en moderne Freeride Safety Training Ground, og alle er velkomne til at øve sig i lavinesøgning – blandt andet ved at søge efter fem lavinebippere, der er gravet ned i sneen. Ved Galzig, Gampen og Rendl har man desuden oprettet tre ”Freeride Checkpoints”, hvor man kan blive opdateret på den aktuelle vejrsituation, lavinefare og generelle regler for færdsel i offpisten.

Billede-3---St-Anton--Schoffel_Michael-Müller_KME-Studios-(1)_web


 

Fakta om St. Anton

Information om området: www.stantonamarlberg.com

Pister: 340 km pister

Højeste skistart: 2.811 m.o.h

Snowpark: Stanton Park, tæt ved Rendl

Offpiste: Ja, noget af det bedste i Østrig!

Langrend: 37 km præparerede spor

Aktiviteter: Alpint skiløb, langrend, snowboard, kælketure, sneskovandring, skøjteløb, paragliding, wellness og meget mere!

Video: https://www.youtube.com/watch?v=Q3UJ2txUCCQ#t=24

Facebook: https://www.facebook.com/Stanton.Arlberg