Hvis du overvejer at tage på skiferie i alperne, men endnu ikke har fundet det perfekte sted, kan du måske finde inspiration her.  Vores samarbejdspartner Østrigs Turistbureau har lavet en række små præsentationer af nogle af de skisportssteder i Østrig, de arrangerer ture til.

Østrig byder, ligesom resten af alpelandene, på en lang række skisportssteder, der har det til fælles, at de allesammen tilbyder skiløb! Der kan dog være stor forskel på hvilke opvevelser, man finder på hvilke destinationer. Alt efter om det er offpiste og skitouring, oplevelser for børnene, afterski og natteliv, eller idyllisk alpestemning man ønsker at krydre dagene på pisterne med, vil nogle steder være mere velegnede end andre.

I det følgende kan du læse Østrigs Turistbureaus guide til nogle af deres bedste destinationer. Denne gang går turen til Tyrol – eller “Tirol”, som det hedder i Østrig…


[Sponsoreret indlæg fra Østrigs Turistbureau]

Tirol – kun 10 timer til de første sving

Tirol ligger i hjertet af Alperne, og med skisæsonen for døren, er det let at lade valget falde på et af de mange skønne og let tilgængelige skiområder i Tirol i Østrig, hvor der er både stjernedrys og masser af god sne at komme efter.

Nemt at komme frem

Det er let og hurtigt at komme fra Danmark til Tirol. Kører man i bil, er afstanden blot 1.100 kilometer fra den dansk/tyske grænse til Tirol, så køreturen kan faktisk klares på en enkelt dag.

Flyforbindelserne er gode, og vælger man lufthavnen i Innsbruck, lander man midt i Tirol. Der er også gode forbindelser videre til alle skisportssteder i Tirol, hvis du lander i Salzburg eller München.

Hyggeligt og gæstfrit

I Tirol kan man vælge mellem mere end 100 forskellige skidestinationer, der lokker både eksperter, familier og begyndere. Og der er noget for enhver, for pisterne er varierede og velpræparerede, der er mange moderne liftanlæg, og terrænet er højt og snesikkert. Kan man lide forkælelse, wellness og gourmetoplevelser, byder Tirol på en række hoteller af høj klasse, og er man til den nære og atmosfærefyldte ferieoplevelse, ligger de små charmerende bjerglandsbyer overalt. Så uanset om man foretrækker børnevenlige og overskuelige familieområder eller søger puddersne, offpiste og gletsjerskiløb, finder man det i Tirol.

Foto: Josef MallaunFoto: Josef Mallaun

Kør på gletsjere i James Bonds skispor

Nervepirrende forfølgelsesscener på ski med agent 007 som hovedperson, udfolder sig i den nyeste James Bond film ”Spectre” i de smukke Ötztaler-bjerge ved Sölden.

Mærk stjernedrysset på gletsjerne Rettenbach- og Tiefenbachferner ved Sölden, hvor du har mulighed for at rette skiene ned ad de pister, som er blevet brugt til den nyeste James Bond film, eller nyde en Martini i designer-restauranten ”Ice Q” i over 3.000 meter. Daniel Craig og de øvrige stjerne i den nyeste agent 007-film har filmet vilde forfølgelsesscener og action , og racet igennem Europas højeste vejtunnelpå ski i de eventyrlige bjerge.

Tirol har derudover 4 andre gletsjere, og det betyder snesikkerhed hele sæsonen. Med over 75 lifte, 5 snow parks, 100 km offpiste og knapt 300 km pister, byder de 5 højtbeliggende områder altid på stor variation for skiløbere på alle niveauer, gode restauranter, fantastiske udsigtsområder og frem for alt god sne!

Kaunertal-gletsjeren er Tirols yngste gletsjer. Her finder freeriders ”check your lines-konceptet”, som byder på information om området, udstyr og adfærd på pisten, som sætter fokus på sikkerheden for freeriders.

Og er man til ”ski cross” kan man på Pitztaler-gletsjeren, der er Tirols højeste med op til 3.440m, på lørdage fra 17. oktober til 5. december lære at køre de stejle kurver. Vil man hellere se på, er der Pitztal Cross week, en stort international konkurrence, fra den 21.-29. november 2015.

Den største gletsjer i Østrig er Stubai-gletsjeren, og den er flere gange kåret som Alpernes mest familievenlige gletsjer-skiområde med sine brede og lange pister. Og her er det en ganske særlig oplevelse at besøge den 200 meter lange og blå isgrotte.

Billede-3_Tirol_(c)TirolWerbung_web

Og vil man stå på ski hele året rundt, skal man besøge Hintertuxer-gletsjeren, som har 100 procent snegaranti alle årets dage. Ud over FIS Ski world cup for Telemark fra den 26.-29. november 2015, kan man her få en oplevelse ud over det sædvanlige ved at vandre på den naturlige gletsjerspalte ”natur-ispaladset”.

Eventkalender:

  • 19.-24. januar 2016: Verdens måske mest krævende styrtløb, det legendariske Hahnenkammrennen tiltrækker den internationale elite, der kæmper om at komme først ned ad den berygtede ”Streif”. Stemningen i målområdet, er fantastisk.
  • 6. marts 2016: De absolut bedste freeridere mødes til SWATCH Freeride World Tour i Tirols ultimative freeride-paradis Fieberbrunn.
  • 6. april 2016: Kultskiløbet Der weisse Rausch – ved St. Anton am Arlberg, tiltrækker hvert år tusindvis af skisportfans til for at overvære massestarten kl. 17.

 


 

Fakta om Tirol

Information:    www.visittirol.dk

Skiløbet: 5.200 pistekilometer, hvoraf de 2.000 er lette, de 2.600 er mellemsvære og de 600 er for eksperter.

Langrend: Mere end 400 kilometer langrendsløjper.

Terrænet: 573 bjergtoppe rager op over de magiske 3.000 meter, og Tirol byder på gletsjere, talrige af offpiste-områder og masser af velpræparerede pister.

Aktiviteter: Skiløb, langrend, kælkebaner, isklatring, paragliding, sneskovandring.

Forkælelse: Gourmetrestauranter, termiske bade, wellness-hoteller.

Video: https://www.youtube.com/watch?v=NWi7AgZYSYY

Facebook: https://www.facebook.com/visittirol?fref=ts