Skitouring og freeride

Friluftslands guide til skitouring og freeride

Kom godt igang med vores guide på denne side, og guiderne til specifikke isklatre-destinationer herunder:

Betegnelserne "skitouring" og "freeride" dækker over offpiste-skiløb med alpint skiudstyr, hvor man i større eller mindre grad transporterer sig selv væk fra de kontrollerede områder lige ved siden af pisten, og ud i bjergene på egen hånd. Når man siger "skitouring" er der gerne lige så meget fokus på turen op som på nedkørslen, mens det når man snakker "freeride" typisk er stejlere og vanskeligere nedkørsler, og gerne i kombination med en kort anmarch - f.eks. fra toppen af liften.

Fælles for "freeride" og "skitouring", eller "randonnée" og "backcountry", som man også kunne kalde det, er at det stiller nogle krav til udstyr og færdigheder. For det første foregår det i skredterræn, så skovl, sondestang og lavinebipper er et must, ligesom det er et must at have kendskab til sneforhold og skredvurdering, for at kunne træffe de rigtige beslutninger. Desuden foregår det ofte på egen hånd i krævende bjergterræn, hvor vejret kan skifte pludseligt, så det kræver også gode orienteringsevner og pålideligt udstyr, der kan klare lidt af hvert, rent vejrmæssigt.

Foto: M. Daviet, Julbo.

Foto: M. Daviet, Julbo.

Til gengæld byder denne type skiløb på helt forrygende naturoplevelser. Kombinationen af at være på tur i vildt, uberørt terræn, og den tekniske udfordring og adrenalin-suset fra skiløbet, er ganske enkelt svær at matche, og det er med god grund at skitouring og freeride, og skiløb uden for pisterne i det hele taget, er på fremmarch verden over.

Udsigt til fjeld og fjord. Tromsø. Foto: Mads Peter Skovbjerg Fogh.

Udsigt til fjeld og fjord. Tromsø. Foto: Mads Peter Skovbjerg Fogh.

Forslag til basispakkeliste:

  • Ski. Brede, lette ski er at foretrække, når man både skal gå op, og køre ned i blandede forhold. Er man snowboarder, skal man enten have et splitboard eller gå op i snesko.
  • Skistøvler. Plastikstøvler med gå-funktion. Alt efter om det er turen i det hele taget eller nedkørslen, der fylder mest, kan man enten gå efter de helt lette, eller vælge et par, der giver lidt mere stabilitet på nedkørslen.
  • Bindinger. Randonnée-bindinger eller telemarkbindinger med gå-funktion. Igen skal man vurdere og det er gå- eller køreegneskaberne, man vægter højst.
  • Feller. Der findes forskellige modeller på markedet, og der vil være lidt forskel, men de kan ca. det samme.
  • Skihjelm
  • Goggles og evt. solbriller. Læs mere om goggles.
  • Evt. rygskjold.
  • Stave. Teleskopstave, så man kan tilpasse længden efter terræn-udfordringerne.
  • Sneskovl. Metal, ikke plastik.
  • Sondestang. Mellem 180 og 320 cm lang. For de fleste "almindelige brugere" vil 240 cm være en god længde. Jo kortere, jo lettere, og jo længere, jo bedre mulighed for at finde folk der er begravet dybt.
  • Skirygsæk. 25-40 l. En god dagtursrygsæk kan gøre det, men en decideret skirygsæk med separat rum til lavineudstyr, og mulighed for at bære skiene og evt. hjelmen på tasken, vil være en god investering, hvis man står meget på ski. Læs mere om skirygsække.
  • Kort og kompas, evt. guidebog til området. Kompasset skal helst være med klinometer, så man kan vurdere hældninger og træffe gode afgørelser med henblik på lavinesikkerhed. Er man i et område, man ikke kender, kan en god guidebog klart anbefales.
  • Varmt tøj med god åndbarhed. Lag på lag, så man kan variere efter forholdene. Altid fuldstændig vind- og vandtæt beklædning – i rygsækken, hvis ikke på kroppen. Læs mere om lag-på-lag-princippet.
  • Gode handsker. Det anbefales at have et par helt tynde liners, et par tyndere handsker til at gå med, og køre ned med, hvis det ikke er særlig koldt, og et par varme luffer, hvis det bliver rigtig koldt.
  • En let, varm jakke til at trække over sig, når man holder pauser! Det er koldt at stå stille, især i vinterhalvåret! Læs mere om varme jakker i dun og fiber.