Mikkel fra Friluftslands marketingafdeling gennemførte i 2019 år den ikoniske “Pacific Crest Trail” – 4270 km sammenhængende vandrerute, der strækker sig gennem hele det vestlige USA, fra den mexicanske grænse i syd til den canadiske i nord. I det følgende giver han sine bedste råd til at tage på vandretur alene –  samt nogle gode grunde til at du måske skal overveje at prøve solovandring.

Tekst og billeder: Mikkel Mandrup Fogt, Friluftsland Marketing

Det med at drage ud i naturen på egen hånd kan noget helt særligt.

At være alene på tur giver en fantastisk frihedsfølelse og giver plads til fordybelse i naturen, dine tanker og dit sind. Det stiller samtidig også nogle krav til dig, særligt på den mentale front, men også til din ihærdighed og din kunnen, fordi du – naturligvis – er nødt til at klare alting selv.

Mit navn er Mikkel Mandrup Fogt, jeg arbejder til daglig i Friluftslands marketingafdeling og i 2019 vandrede jeg samtlige 4270 km fra den mexicanske grænse til den canadiske grænse på The Pacific Crest Trail over 5 måneder. De fleste vandrer The Pacific Crest Trail i små grupper på ca. 4-6, hvilket jeg også gjorde langt størstedelen af min tur. Jeg havde dog en sektion på 800 kilometer, hvor jeg vandrede helt alene gennem det nordlige Californiens kæmpeskove og sneklædte bjerge.

I denne artikel vil jeg dele min erfaring med solovandring, snakke om fordele og ulemper, samt give nogle tips til hvordan du selv kan komme i gang med solovandring.

Mig (Mikkel) på Pacific Crest Trail, USA, i sommeren 2019. Her under min 800 km solo-sektion af de totalt 4270 km, der udgør den legendariske langdistance-vandrerute.

Min 800 kilometer lange solo-sektion var som helhed en af min turs mest udfordrende, og samtidig mest mindeværdige, oplevelser. Det at vandre alene har klart sine fordele og sine ulemper, men i retrospekt ville jeg absolut ikke have været foruden denne oplevelse.

Det udfordrede min psyke, tvang mig til at justere mine rutiner og smed mig ud af min komfortzone (der allerede var presset på sådan en tur). Det var samtidig med til at rykke mine grænser, give en absolut fordybelse med naturen og bidrog til en helt utrolig følelse af at kunne mestre kunsten at kunne klare sig selv.

The Pacific Crest Trail er en længere historie – og det er ikke dét, denne artikel skal handle om. Men sidenhen er solovandring vokset på mig, og selvom jeg langt fra er ekspert på området, har jeg efterhånden været på en del soloture i mit vandrerliv.

Kombineret med min erfaring fra The Pacific Crest Trail, vil jeg prøve at give mit bud på hvorfor solovandring er en fantastisk fed måde at være ude i naturen og opleve.


Solovandring kan noget helt specielt. Det kan f.eks. lære dig at arbejde med selvudløseren på dit kamera, så du faktisk kan få taget billede med dig selv i ny og næ.

Fordele ved solovandring

1. Du lærer at planlægge dit eget projekt

De fleste vandreture kræver planlægning.

Du skal have styr på en masse praktisk: Selve ruten, hvordan du kommer derhen, hvordan du kommer hjem, hvor længe du skal være der og hvordan (og evt. hvor) du vil overnatte undervejs. Samtidig ligger der en del forberedelse i at udvælge grej og beklædning, undersøge vejrforholdene, lokalisere vandkilder undervejs, finde steder hvor du kan proviantere, og listen forsætter!

I nogle tilfælde skal du også have styr på visum og tilladelser, som det var tilfældet for mig, da jeg skulle have et særlig visum til at være 6 måneder i USA, samt tilladelse til at gå The Pacific Crest Trail.

Solovandring tvinger dig til at forholde dig til alle disse ting, og det er både sjovt og lærerigt at give sig i kast med, mens det også kan give dig nogle gode redskaber i hverdags- og arbejdslivet.

2. Du lærer at tage initiativ

Den her lægger sig lidt op ad nr. 1.

Når der er noget, der skal ordnes på turen – f.eks. hvis der er kommet vand i teltet eller du er gået forkert – er det op til dig selv at fikse det. Der er jo ingen andre til at gøre det!

Det er en fed egenskab at have – også når du er på tur med andre igen – fordi du vænner dig til at tage fat og klare dig selv. Du kan faktisk blive en stærk og pålidelig turmakker ved at have en masse erfaring fra solovandring.

Ser du et fedt spot til at slå lejr for natten? Sov der! På soloture er det heldigvis helt op til dig selv, hvor (og hvordan) du overnatter, så længe du følger reglerne!

3. Fleksibilitet

Du bestemmer alting selv.

Du styrer tempoet, hvornår du spiser frokost, hvilken lejr du vil pejle efter, om du har lyst til at snakke med andre, du møder på turen, og så videre, og så videre. Desuden giver solovandring unikke muligheder for at stoppe op og nyde naturen for sig selv.

Det er ikke alle, der værdsætter et vandfald, en udsigt, en sommerfugl eller et træ, på samme vis som du måske gør. Det er heller ikke alle, der gider stoppe op for at tage billeder eller filme – det vil du måske gerne, og når du er alene, kan du jo selv råde over tiden.

Solovandring giver dig det ultimative råderum over din tid, når du er ude.

4. Tid til fordybelse

Når du er alene på tur, er der både plads (fysisk og mentalt) og tid til at tænke en masse tanker igennem.

Jeg tror det er sundt for alle at komme væk fra de vante rammer og give sig selv ordentlig tid til at tænke lidt på egen hånd. Det kan være med til at give ro og måske bidrage til at løse nogle knuder man har udenfor for friluftslivet.

Det lærer dig også at nyde dig eget selskab, og det er også en sund egenskab.

Det er ikke altid let at holde hovedet oppe. Især ikke når man går i blød sne og braser ned i snedriver hele tiden. Her gælder det om at tænke positive tanker og minde sig selv om hvorfor man er derude – og at situationen altid vender igen!

5. Du lærer at forholde dig til dit eget humør

På solovandreture er der ingen andre til at løfte humøret igen – medmindre du møder folk på din vej, selvfølgelig. Langt størstedelen af tiden, er det op til dig selv at få det bedste ud af situationen og lære at sige “pyt, det går nok” og se på det positive.

Jeg vandrede lange dage på PCT i skoldhede temperaturer, hvor jeg bandede solen langt væk, og så var der sneen, som konstant udfordrede min tålmodighed (og balance…).

Alt sammen var noget, jeg var nødt til at arbejde med at se positivt på.

Det er noget vi alle gør på forskellig vis, men musik, lydbøger og pauser med snacks og fotografering af naturen hjælper f.eks. for mig.

6. Du er mere tilgængelig overfor andre vandrere

Hvis du har været ude at rejse alene, vil du nok opleve, at andre mennesker har lettere ved at opsøge dig (eller vice versa) end hvis du er i en gruppe.

Efter min erfaring, forholder det sig også sådan på vandreture. Jeg er mere tilbøjelig til at gå ind i samtaler og andres verdener, når jeg møder dem på egen hånd, end hvis jeg har en makker med eller er i en gruppe.  Omvendt oplever jeg også, at andre har lettere ved at række ud efter mig.

På den anden side har du også fuld frihed til at være sur, ked af det eller frustreret, uden at skulle forholde dig til andre mennesker og sociale normer.

På solovandreture skal du ikke tilpasse dit humør. Det kan også noget.

Solovandring er en personlig rejse. Du møder måske folk på vejen, men det er dig, der står ved roret. Dine bedrifter er dine egne, og det giver en fed følelse, at man kan det man vil!

7. Dine bedrifter er helt dine egne

Helt på toppen af selvrealiseringspyramiden har vi dette sidste punkt, som jeg gerne vil fremhæve.

Uanset om turen gælder en solo-overnatningstur i den lokale skov, gennemvandring af Hærvejen eller 5 måneder på The Pacific Crest Trail, er bedriften helt og aldeles din egen.

Solovandring giver en afsindig stor selvindsigt og dét at være vidende om, at du kan planlægge, eksekvere og nyde at være på soloture i naturen, er et kæmpe selvtillidsboost.

Det må du godt klappe dig selv på skulderen over.


Det er ikke en dans på roser at vandre alene. Der kommer tidspunkter, hvor man er nødt til at hanke op i sig selv for at vende situationen til det positive.

Ulemper ved solovandring

1. Det er mindre sikkert at vandre alene

Det kommer man ikke uden om. Er du alene, er du mere sårbar. Hvis du kommer til skade, farer vild, udstyret går i stykker, eller andre uventede situationer opstår, er det op til dig selv at klare løjerne.

Her kan det være en god idé at sørge for at underrette dine nærmeste om din forventede rute, tidsplan og eventuelt lægge en nødplan, hvis der skulle ske noget.

På lange ture er det også en virkelig god idé at investere i en GPS, hvor du kan tilkalde hjælp via satellit, selvom du befinder dig langt ude i ødemarken.

Her er jeg lige snublet i floden og har fået mine ting gennemblødt. Øv-bøv. Heldigvis havde jeg udvalgt et sted, der var forholdsvis sikkert at krydse – men det tog også meget længere tid, fordi jeg var alene. Sikkerhed først.

2. Det kan være kedeligt at vandre alene

Når du ikke har nogen at snakke med, kan lange vandredage godt blive en smule kedelige og ensomme. Det varierer fra person til person, hvor stort et behov man har for social interaktion, men vi mennesker er trods alt sociale væsener.

Jeg klarer mig fint i mit eget selskab, men må indrømme, at jeg på min 800 km-solosektion på PCT pludselig begyndte ret impulsivt at række ud efter folk og konversere mere end jeg plejede, når jeg var inde i landsbyerne for at proviantere.

På sporet hjalp det mig at skrive dagbog om mine oplevelser, samt downloade lydbøger og mine yndlings-podcasts, som gav mig en følelse af selskab, når jeg havde brug for det.

Solovandring kræver, at man er endnu mere opmærksom på sig selv og sine omgivelser. Man er mere udsat, hvis man kommer til skade, og der er ingen, der kan “prøve isen af”, andre end dig selv. Her skulle jeg ned ad stejle Mather Pass i Sierra Nevada-bjergene på egen hånd. Scary, men lærerigt.

3. Du har ansvaret for alting

Dette punkt siger lidt sig selv og er et gennemgående (og selvfølgeligt) emne i solovandring. Du er din egen lykkes smed, og det kan både være en fordel og en ulempe.

Mestendels finder jeg det selv fordelagtigt, fordi det udfordrer mig både mentalt, fysisk og færdighedsmæssigt, og det er med til at bygge karakter og rykke mine personlige grænser.

Ulempen er, at du naturligvis selv skal redde dig ud af sølet, når du står i møg til knæene.

4. Du skal bære alting selv

På gruppeture ses det ofte, at folk fordeler oppakningen en smule mellem sig for at udligne vægten på grej, som telt, kogegrej, reb, m.m., som benyttes af flere i gruppen.

Når du er alene, er du naturligvis nødt til at slæbe alting selv – og samtidig har du også ansvaret for at huske at få alt med dig, proviantere korrekt og passe på dine ting.

Det stiller nogle krav til din planlægning og kræver måske, at du skal investere i noget nyt (og mere kompakt) grej, der er bedre tilpasset soloture.

Du har selv ansvaret for at få det bedste ud af situationen. Det nytter ikke at brokke sig over, at tingene ikke er fair (selvom jeg efterhånden mestrede det på PCT), men derimod gælder det om at handle. Med tiden, bliver man mere erfaren til at klare tingene selv.

5. Solovandring kan være dyrere end gruppevandring

Transport, (civile) overnatningssteder, proviantering, restaurantbesøg og alle mulige andre omkostninger, der ellers normalt kan splittes, dækkes af dig selv. Det kan derfor være en dyrere omgang at være på egen hånd.

Jeg skriver “kan” her, fordi det samtidig også kan være billigere end gruppevandring, hvis din makker eller gruppe har andre prioriteter end dig.

Gruppe-kompromisset er måske en dyrere løsning end hvad du selv ville have gjort, og på den måde, kan solovandring også være en mindre bekostelig affære end gruppevandring.


Mit telt på et afsindigt flot spot i Sierra Nevada-bjergene. Overseglet ligger og tørrer i solen og jeg er ved at gøre klar til natten. På dette tidspunkt havde jeg fået indarbejdet nogle gode rutiner og havde ro i maven.

Mine tips til at komme igang med solovandring

Jeg vil gøre dette afsnit så kort og godt som muligt, fordi solovandring er en meget personlig affære (selvfølgelig) og det er forskelligt fra person til person, hvad man vil have ud af sådanne ture.

1. Gør dig nogle tanke om hvad du vil have ud af dine soloture

Min oplevelse er, at solovandring er en rejse ud i naturen og ind i sindet. Du har masser af tid til dig selv, og derfor er det en god idé at gøre op med sig selv, hvad man vil have ud af turen. Vil man fotografere og skabe noget kreativt? Vil man tænke over livet og sætte nogle mål? Vil man eksperimentere med grej? Vil man gå særligt langt? Vil man det hele?

Det er jo helt op til dig selv, men små målsætninger kan hjælpe med at indramme turen lidt, hvis du er nervøs for at kede dig eller fare vild i dit eget tankespind.

2. Lav en liste over dit grej og sørg for du har alt med

Det er afsindigt vigtigt, at du sørger for at have det rigtige grej, beklædning og proviant med, for at få en god oplevelse på soloturen. Det kan være en deal breaker!

Jeg laver lister over mit grej og beklædning på www.lighterpack.org  hvor jeg får et totalt overblik over min oppakning. Det er med til at sørge for, at jeg ikke glemmer noget vigtigt på turen, og samtidig bidrager det til, at jeg ikke slæber for meget med i sidste sekund før afgang.

Se min grejliste til soloture (3-sæsoners) på min personlige lighterpack.org her

3. Planlæg en rute og underet andre om turen

Find en rute med terræn og sværhedsgrad, der passer til din erfaring.

Det kan være en god idé at starte med et område, du kender til, men det kan også være spændende at kaste sig ud i et nyt.

Savner du inspiration, vil jeg anbefale dig at læse vores blogindlæg om danske vandrestier.

Det vigtigste er, at du har styr på navigationen, hvor længe du regner med at være ude og får underrettet dine nærmeste, så de er klar over, at du er afsted, hvis der skulle ske noget.

Her i Danmark er det måske knap så vigtigt, da vi har mobildækning og et aktivt frilufts-community, men i ødemarker og fjerne bjergkæder rundt omkring i verden, er det en god idé at have en plan B og plan C.

4. Sørg for at have underholdning med

Nogle solovandrere foretrækker deres ture helt au naturel, uden podcasts, musik eller nogen anden stimulering end naturens egen. Det er bare ikke sikkert du også har det sådan.

Jeg vil anbefale at have lidt underholdning med på dine første ture – bare for at være på den sikre side.

Personligt foretrækker jeg at have en god lydbog til lejren og min yndlingsmusik og -podcasts til når jeg vandrer, selvom jeg mestendels vandrer uden og suger naturen til mig.

Når du vandrer 12-14 timer på egen hånd kan det dog være rart med lidt afveksling af og til. Særligt, når man ligger i teltet alene om aftenen.

Mit telt var min sikre havn. Uanset hvor hård, udmattende og træls dagen havde været, vidste jeg, at så snart jeg fik spist, kunne krybe i min Western Mountaineering-sovepose og lytte til Rob Inglis fortælle om Eventyret om Ringet, var alt godt igen. De gode rutiner er vigtige (og meget personlige)!

5. Hav en exit-plan klar

Når du er kold, våd og sulten, er der ikke meget sjov ved at være på tur. Særligt ikke, når du skal klare det hele selv.

På min PCT-tur havde jeg flere tidspunkter, hvor jeg virkelig havde det stramt over situationen og havde svært ved at se det positive, men der huskede jeg på en tommelfingerregel, jeg fik af en mine langdistance-vandrevenner.

Jeppe har som den første dansker vandret Appalachian Trail i USA i sydgående retning, og det er en meget våd og hård tur, kan jeg fortælle. Han havde sin 3 x 3-regel:

Han ville ikke quitte sin tur, medmindre han både var 1) tør, 2) varm, og 3) mæt, og stadig havde følelsen af, at han ikke ville mere. Desuden, skulle han vente 3 dage, og hvis han stadig havde det sådan, så kunne han overveje det.

Din exit-plan behøver ikke være så ekstrem som Jeppes, men det er en god idé at gøre sig nogle tanker om hvornår nok er nok. Og så have exit points i form af transport, kontakter eller muligheder på anden vis, hvis du beslutter dig for at stoppe din tur før tid.


Tak fordi du læste med og held og lykke med dine egne soloeventyr.

Afsluttende ord

Med de ord, vil jeg ønske dig alt held og lykke med at komme i gang med solovandreture.

Mit allerbedste råd er: Prøv det! Det er en fantastisk berigende måde at opleve naturen – og egentlig også sig selv – på. Det er sundt at kaste sig ud af komfortzonen, også selvom det måske ikke altid virker så fedt i selve situationen, er der altid næste dag, næste tur, og turen efter.

Tak for at læse med. Hvis du har spørgsmål eller bare har lyst til at snakke om vandring, er du velkommen til at hive fat i mig på min Facebook:

https://www.facebook.com/wildstray/ (min friluftsblog)

eller skrive en besked til mig på Instagram:

https://www.instagram.com/wildstray_hikes/

Happy trails!

Mikkel

Indholdsoversigt