Kør-selv-ferie: Campingplads eller fri teltning?

Overvejer du at holde sommerferie i Danmark, og vil du på kør-selv-ferie?

Vi har samlet en række række overnatningssteder, hvor du kan overnatte i naturen – kvit og frit. Så måske er det en idé at droppe den lange flyvetur til syden. Lad kufferten blive hjemme, og tag i stedet på opdagelse i en skov nær dig. 

I denne guide får du ideer til at opleve den danske natur.


Foto: Mikkel fra Marketing på tur rundt om Bornholm i april 2020. Her ses sandbankerne lige ud for Dueodde.

Friluftsliv i Danmark kan mere end man tror. Vi har yndefulde, idylliske kyststrækninger og smukke, fredelige skove, hvor du kan undslippe hverdagens larm og stress. Det kan opleves i campingvognens komfort. Eller i det direkte møde med den stjernespækkede himmel blandt træer og vandløb. 

Friluftslands holdning er helt klar: Der er intet, der slår skovens dybe ro. I Danmark har vi heldigvis mange steder, hvor du frit kan overnatte i naturen. Helt uden at booke eller spørge om lov. Det kaldes fri teltning. 


Foto: Sine fra Friluftsland København på Hærvejen i juli 2020 med sit Lofoten ULW 1 fra Nordisk.

Fri teltning – hvordan fungerer det?

Oplev ren frihed i telt med familien, kæresten eller vennerne. Nu får du 60+ idylliske steder, hvor du frit kan sætte pløkker i jorden og overnatte. Vi fortæller også om regler og giver gode råd til turen. 

Disse steder kan du slå telt op i naturen

Se kortet nedenfor og find en skov nær dig. Danmark har mange steder med fri teltning. Ikke helt på niveau med Sverige, men stadig et godt udvalg. Vi har fundet nogle af de allerbedste til dig! 

Interaktivt kort over teltningpladser, shelterpladser og lejrpladser i Danmark fra udinaturen.dk

Foto: Friluftslands personalefest i 2019, hvor der gik logistik i at få plads til de mange telte.

Regler for fri teltning

Selvom det hedder fri teltning,  er der stadig en håndfuld regler du skal overholde. Her har vi taget udgangspunkt i Naturstyrelsens reglement for netop det. 

Vi har svaret på fire af de mest almindelige spørgsmål lige her. 

Hvor længe må jeg overnatte?

Du må kun blive på én plads én nat ad gangen. Så kan du altid rykke videre til et andet sted i samme skov. 

Er der regler for telte?

  • Telte må kun slås op i skovområder – ikke på marker, enge osv.
  • Højst to telte samme sted
  • Teltene må ikke være større end trepersoners 
  • Teltene skal ligge hvor naboer og campingpladser ikke kan se dig

Må jeg lave mad med åben ild i skoven?

  • Åben ild må kun bruges på bålpladser
  • Feltkøkken/stormkøkken kan bruges, hvis brænderen er indelukket. F.eks en Trangia. 
  • Stormkøkken skal sættes på ikke-brændbart underlag. 

Du skal altid være opmærksom, når du tænder ild i naturen. Det kan også være forbudt, hvis der er meget tørt. Husk at kigge hos Naturstyrelsen inden du tager afsted til en bestemt skov. 

Hvordan skal man opføre sig?

Hovedreglen er, at du skal forlade området, som du fandt det. Og du skal ikke forstyrre naboerne. Det er simple regler alle kan følge. 

Det betyder altså, at du må lade stereoanlægget stå derhjemme. Men det havde du nok ikke tænkt dig at tage med alligevel. Nyd roen og de smukke omgivelser i stedet. 


Foto: Mikkel fra Marketing på tur til Hammershus på Bornholm i april 2020.

Hold sommerferie i Danmark og få en autentisk og billig sommer

Det er igen muligt at tage på udlandsrejser, men hvorfor ikke slippe for lange køer i lufthavnen og samtidig støtte op om det danske samfund? 

Det er nemt og billigt at tage på telttur i Danmark. Lad din sommerferie finde sted mellem blade og buske og nyd den skønne danske natur. 

Naturen i Danmark er et besøg værd for alle. Der er med garanti et sted nær dig, hvor du kan smide teltet op.

Hos Friluftsland har vi udstyret, der sikrer dig den bedste tur. Se vores store udvalg af telte og udstyr her.


Find grej til turen på friluftsland.dk:

.

Se vores kæmpe udvalg af vandrerygsække i webshoppen

.

Se vores brede udvalg af telte i webshoppen

.

Se vores kvalitetsbevidste udvalg af soveposer i webshoppen

.

Se vores store udvalg af liggeunderlag i webshoppen