Vores tidligere medarbejder Rasmus Normann har brugt de sidste tre år af sit liv på at tage en bacheloruddannelse i friluftsliv ved Høgskolen i Telemark, der ligger i Bø i det sydvestlige Norge. Efter uddannelsens afslutningen har han brugt det meste af sommeren på at arbejde som gletsjerguide og samle tankerne oven på tre oplevelsesrige år. I det følgende kan I læse nogle af hans reflektioner over studietiden og hvad der skal ske de kommende år.


Læs flere indlæg fra Rasmus


Af Rasmus Normann Levin Larsen

Nu har jeg fået mit studie lidt på afstand, og haft en hel sommer hvor jeg føler jeg har brugt en hel del af alt det jeg har lært, og haft masser af tid til at reflektere over det. Som noget nyt har jeg ikke arbejdet som raftingguide – det er første gang i 4 somre – men i stedet som gletsjerguide på Folgefonna, som er Norges tredjestørste gletsjer. Det valgte jeg af flere grunde, men den primære grund for mig var, at jeg sidste efterår blev færdig som gletsjerinstruktør gennem friluftslivsstudiet. Det er relativt teknisk at arbejde på gletsjer, da der hele tiden er forhold der ændrer sig og som man skal vurdere fra dag til dag. Jeg mener derfor at det er vigtigt at få brugt det, så jeg får det jeg har lært ordentligt ind under huden, da det ellers hurtigt kan bliver glemt. Det har jeg været rigtig glad for, og det har været et arbejde med stor frihed, hvor der bliver gået meget op i sikkerhed, samt at vi hjælper hinanden med at blive dygtigere, hvilket alt sammen er vigtigt for mig.

Foto: Rasmus Normann Levin Larsen
Foto: Rasmus Normann Levin Larsen

Det har i det hele taget været super fedt at bruge en masse af det jeg har lært på studiet, og ikke kun det gletsjertekniske. Det er rigtig mange forskellige mennesker, der tager på gletsjerkursus, og som man skal have med på tur i al slags vejr, og hovedsageligt i noget de fleste mennesker ikke ligefrem vil kalde sommervejr. Der kommer i gennemsnittet 5000-5500 mm nedbør oppe på gletsjerne, og det er ikke unormalt at det er mellem 5 og 10 grader midt på sommeren, men der kan også pludselig være 20 grader og sol. Det har stillet store krav til mig som guide, da jeg skal være forberedt på stort set alt og virkelig være god til at justere og tilpasse, så jeg kan lave den bedst mulige tur til dem jeg har med.

Foto: Rasmus Normann Levin Larsen
Foto: Rasmus Normann Levin Larsen

Alt i alt var det megafedt at få afprøvet noget af det jeg har lært, og jeg er ikke i tvivl om at jeg kommer til at forsætte med at arbejde med den type natur.

Noget af det jeg virkelig godt har kunnet lide ved studiet er at jeg syntes jeg har fået lært og blevet relativ god til – eller i hvert fald fået god base for at kunne blive god til – rigtig mange forskellige ting. Jeg har brugt en del tid, ligesom så mange andre der er ved at bliver færdige, eller lige er blevet færdige med at studere, på at tænke på hvad jeg dog skal gøre de næste år frem. Jeg er kommet frem til, at jeg skal bruge de næste X antal år på at gøre præcis det jeg har lyst til. Arbejde lidt hist og her, og vigtigst af alt være ude på tur en hel masse, og derved få brugt alt det jeg har lært og blive endnu dygtigere. For selv om jeg føler jeg har lært rigtig meget på studiet, er der bare så meget tilbage at lære og blive bedre til. For mig er det også vigtig, at det ikke bare handler om at bygge en karriere, men at jeg gør det der gør mig glad, og ikke mister glæden ved at lave friluftsliv. Det tror jeg godt kan være en fare, når jeg har valgt at uddanne mig i min hobby.

Foto: Rasmus Normann Levin Larsen
Foto: Rasmus Normann Levin Larsen
Foto: Rasmus Normann Levin Larsen
Foto: Rasmus Normann Levin Larsen

Min plan for det næste år ser derfor cirka sådan her ud: Mens jeg skriver dette sidder jeg i Madrid lufthavn på vej til Ecuador, hvor jeg skal være en måned og lære spansk og padle kajak på floderne i Ecuador. Derfra tager jeg videre til Chile, hvor jeg skal padle kajak fra december og frem til engang i marts. Jeg tager et smut indenom Danmark i marts, og derfra hjem til Norge – ja, jeg kalder Norge hjem nu. Der tænker jeg at arbejde lidt hist og her, men mest af alt komme en masse på tur, både kajak, kano, klatring, ski og vandreture, og det bliver mit program henover sommeren. Så jeg skal faktisk bare nyde livet. Derefter ved jeg ikke helt endnu hvad der skal ske… Det må tiden vise – jeg har nogle spændende idéer.

Foto: Rasmus Normann Levin Larsen
Foto: Rasmus Normann Levin Larsen
Foto: Rasmus Normann Levin Larsen
Foto: Rasmus Normann Levin Larsen
Foto: Rasmus Normann Levin Larsen
Foto: Rasmus Normann Levin Larsen
Foto: Rasmus Normann Levin Larsen
Foto: Rasmus Normann Levin Larsen

Læs flere indlæg fra Rasmus