Telte fås i mange former og farver. Men mest af alt fås de i et imponerende pris-spænd: Fra de billigste ”festivaltelte” på 3-500 kr. og hele vejen op til high end turtelte på op mod 10.000 kr. (og så har vi slet ikke nævnt de store dome-telte til ekspeditionsbrug, der kan komme op på svimlende 50.000 kr!). Det kan hurtigt blive svært at overskue, hvor meget, man egentlig har brug for, og hvad det er, man betaler mere eller mindre for. I det følgende vil vi forsøge at forklare, hvad det er, man får for pengene, hvis man vælger et dyrere telt, og prøve at give en form for overblik over, hvad man kan forvente i de forskellige prisniveauer.

Det helt grundlæggende: Materialer og produktion

Den letteste måde at lave et generelt skel mellem dyre og billige telte er, at se på de materialer, teltet er lavet af, og det arbejde, der er lagt i selve fremstillingen af teltet. Her er der tre primære faktorer: For det første er der stængerne. Dernæst er der ”selve teltet”, materialerne i oversejlet, inderteltet og bunden. Sidst, men ikke mindst er der fremstillingen, primært designprocessen, syningerne og resten af produktionen.

Stængerne

Stængerne spiller en vigtig rolle i forhold til teltets stabilitet. Desuden har stængerne en del at sige i forhold til teltets samlede vægt. Teltstænger i helt billige telte (200-500 kr. for et 2/3-personerstelt) er typisk lavet af glasfiber. Det fungerer udmærket, hvis teltet ikke bliver udsat for hårdt vejr, men de er relativt tunge og knækker og splintrer let, hvis teltet bliver presset. Den type telte egner sig fint til festivaler og lignende, men dårligt til hårdere brug, f.eks. i fjeldet.

På de lidt dyrere telte (ca. 1000-2000 kr for et 2/3-personerstelt) er stængerne lavet af en aluminiumslegering, der er både stærk, let og fleksibel. Fleksibiliteten er vigtig for stangens styrke. Er stangen for stiv, vil den knække under hård belastning, hvor en mere fleksibel stang vil kunne absorbere belastningen og bøje i stedet for at knække. Hoolie- og Coshee-teltene fra Wild Country er eksempler på telte med denne type stænger. De kan tåle det meste, og klarer de fleste ture, også i fjeldet, i de tre ”milde” sæsoner (forår, sommer, efterår), men er ikke lavet til ekstreme forhold.

Går man yderligere et prisniveau op (ca. 2000-3000 kr.), er stængerne ofte lavet af de koreanske teltstangsspecialister DAC. DAC er verdens førende producent af lette, stærke stænger, og en absolut garant for kvalitet. På de allerdyreste telte (>3500 kr), er der næsten altid brugt én bestemt type stænger: DAC Featherlite NSL. DAC Featherlite NSL-stænger er ekstremt lette og ekstremt stærke, og repræsenterer mere eller mindre det ypperste indenfor teltstænger. Vil man have et telt til ekstreme forhold, kommer man ikke udenom dyre stænger. Der findes flere producenter af teltstænger i topklasse, og i et dyrt telt, vil stængerne altid være i god kvalitet, også selvom de ikke er lavet af DAC, men DAC-stænger er som sagt det mest udbredte, og især DAC Featherlite NSL. MSRs Hubba-Serie, mange af Terra Novas telte og alle stort set alle Hillebergs telte bruger f.eks. DAC Featherlite-stænger.

Teltet DAC Featherlite NSL
DAC Featherlite NSL er blandt markedets letteste og stærkeste teltstænger.

Materialerne

Den største forskel i materialerne ligger i yderteltet, eller oversejlet. Her er der to parametre at være opmærksom på: Dels om det er et nylon eller polyestermateriale (som er de to mest almindelige), og dels hvordan teltet er gjort vandtæt.

Yderteltet

På de billige telte (<1000 kr. for et 2/3-personerstelt) er der tale om polyestermaterialer med en PU-coating på bagsiden. De kan sagtens være vandtætte, men de billige polyestermaterialer er relativt tunge i forhold til hvor stærke de er, og ofte vil PU-coatingen på billige telte ikke holde særligt længe, hvilket betyder at teltet ganske hurtigt bliver markant mindre vandtæt. UV-stråling er en af de ting, der ødelægger PU-coatinger, og billige PU-coatinger holder ikke særlig længe. Der er dog meget stor forskel på PU-coatinger. Billige materialer med billige coatinger vil ofte gå i stykker i løbet af få ugers brug, mens dyrere PU-coatinger og materialer godt kan holde 5-10 år, alt efter hvor meget det bliver brugt og hvordan det bliver passet og opbevaret. Et billigt festivaltelt holder typisk en festival, men ofte heller ikke meget længere…

På de lidt dyrere telte (ca. 1000-3000 kr. for et 2/3-personerstelt), er ydermaterialet stadig polyester, men typisk lidt lettere og stærkere. Og så er PU-coatingen af en højere kvalitet, der holder længere. Her vil kvaliteten af teltet afhænge af det enkelte polyestermateriale, den enkelte PU-coating og stængerne, men lige så ofte vil prisforskellen i denne slags telte ligge i størrelsen på teltet og design og detaljer. F.eks. er Hoolie og Coshee-teltene fra Wild Country lavet med samme materialer og samme stænger. Prisforskellen ligger derfor i at Hoolie-serien er mere rummelig end Coshee-serien, og ikke i en “kvalitetsforskel” på stænger og materiale.

Det næste skridt er at bruge nylonmaterialer til yderteltet og en silikonebehandling til at gøre teltene vandtætte, i stedet for en PU-coating. Nylon er stærkere end polyester, og her begynder teltene for alvor at være lavet til hårdt vejr. De fleste telte fra ca. 3500 kr. og opefter (for et 2/3-personertelt) bruger en form for silikonebehandlet nylon i oversejlet. Silikonebehandlet nylon kan laves meget let og med en enormt høj rivstyrke og vil bevare vandtætheden over meget længere tid, fordi silikonebehandlingen ikke nedbrydes på samme måde som PU-coatingen. Igen findes der flere niveauer: Nogle materialer kombinerer silikonebehandling og PU-coating. Det giver lettere og stærkere materialer, med længere holdbarhed på vandtætheden end en ren PU-coating. MSRs Hubba-telte, med materialet ”Durashield”, bruger denne løsning. Det giver en rigtig god blanding af lav vægt, høj rivstyrke og langtidsholdbar vandtæthed.

De letteste og stærkeste materialer, og dem, der holder vandtætheden i længst tid, er rent silikonebehandlede nylonmaterialer, f.eks. Terra Novas ”Watershed” og Hillebergs Kerlon-materialer. Disse materialer vil bevare samme niveau af vandtæthed hele teltets levetid, og er ekstemt stærke. Men de er også dyre… Især Hillebergs Kerlon-materialer (der kommer i fire tykkelser: 600, 1000, 1200 og 1800 – jo højere tal, jo kraftigere materiale) er helt ekstremt stærke i forhold til vægten. Kerlon-materialerne er en vigtig årsager til at Hilleberg-teltene nyder så høj anseelse, og også en af grundene til at de er dyrere end mange af de andre telte på markedet.

Et Hilleberg Jannu telt med Kerlon 1200-ydermateriale.
Et Hilleberg Jannu med Kerlon 1200-ydermateriale og DAC Featherlite NSL-stænger slås op og gås igennem på Hillebergs fabrik i Estland.

Bunden af teltet er lidt simplere. Her er det ikke lav vægt og høj rivstyrke, man går efter, men holdbarhed over for mekanisk slid og ”punktering”, og selvfølgelig kraftig og holdbar vandtæthed. På de helt billige telte er der igen tale om en form for polyester med en PU-coating. De dyrere telte har kraftig nylonbund med en meget kraftig PU-coating, der vil holde i mange år.

Inderteltet er heller ikke så kompliceret, men her kan også være enorm forskel på materialerne. Her er det primære formål ventilation og beskyttelse mod insekter, kryb, fugt og sne.  Her kan de fleste være nogenlunde med, og der bruges enten polyester eller nylon, men billige telte vil have brugt billigere materialer, og de går hurtigere i stykker. Der er også forskel på  om teltet er lavet til 3 eller 4-sæsoners brug. I de telte, der er målrettet mod sommerhalvåret, vil store dele af inderteltet ofte være i et netmateriale, for at sikre maksimal ventilation. På vinterteltene vil inderteltet typisk være et tyndt nylonmateriale, typisk med mulighed for at lyne op til et netmateriale i udgangene, der stadig giver fornuftig ventilation, men som vil holde fygesne ude, og holde lidt mere på varmen.

MSR Hubba Hubba. Inderteltene i Hubba-serien.
MSR Hubba Hubba. Inderteltene i Hubba-serien består af et helt tyndt nylonmateriale og store mesh-paneler, for maksimal ventilation.

Hvis man skal sige det lidt firkantet, kan man sige at yderteltet og stængerne er de parametre, resten af teltet ”følger”. Det skal forstås således, at har producenten brugt penge på et lækkert ydertelt og dyre stænger, har de typisk sat sig for at lave et topklassetelt, og så har de næppe valgt at spare på de relativt billigere materialer til indertelt og teltbund. Man kan derfor ofte få et fingerpeg om prisen og kvaliteten på et telt ved at kigge på materialet i oversejlet og stængerne.

Produktionen af teltet

Produktionen af teltene handler mest om hvor gennemtænkt designet af teltet er, primært med hensyn til vindstabililtet og brugervenlighed i forhold til det brugsområde, teltet er tiltænkt. Og så handler det om selve fremstillingen, især syningerne. Generelt er syningerne på ”rigtige” telte af en helt anden kvalitet end på de helt billige festivaltelte, hvor man ofte kan opleve at nogle syninger i f.eks. inderteltet begynder at gå op allerede efter få dage. Lettere, stærkere tråd, tættere sting, og mere avanceret sy-teknik er alt sammen med til at gøre teltet stærkere. Her kan Hilleberg tjene som eksempel på den attention to detail, man også betaler for: Nålene på Hillebergs symaskiner bliver kølet, mens de syr, for at undgå at en overophedet nål kan påvirke nylonmaterialerne i teltet.

Dernæst er der designet. Igen kan Hilleberg tjene som eksempel: Hillebergs tunnelte er designet til at være ekstremt alsidige i forhold til, hvordan de slås op og bruges: De slås op på én gang (inderteltet er fæstnet til yderteltet), hvilket er let, hurtigt og effektivt i vådt vejr, men både yder- og inderteltet kan slås og op og bruges alene, ligesom inderteltet kan tages ud og pakkes ned, mens teltet stadig står. Det giver et væld af anvendelsesmuligheder, og gør det meget let at holde inderteltet tørt, uanset hvor lang tur, man er på, og hvor dårligt vejr, man er ude i. Det kræver typisk en længere design- og testprocedure at lave telte med funktionelle, brugervenlige løsninger, og telte der er lavet til hårdere brug ude i naturen, har været igennem en helt anden design og test-fase end de helt billige campingtelte. Og det kan typisk mærkes.

Endelig er der forskel på hvor teltene produceres. Hilleberg producerer alle deres telte i Europa, og Terra Nova producerer nogle af deres telte i Storbritannien. Det er dyrere end at få dem lavet på fabrikker i f.eks. Asien. Det er ikke i sig selv en garanti for bedre kvalitet, at teltene er produceret i Europa, men det giver producenten nogle andre muligheder for at kontrollere alt fra arbejdsforhold til kvalitet i produktionen, at lave tingene på egne fabrikker, tæt på hovedkontoret.

Færdige telte slås op og kontrolleres for fejl og mangler på Hillebergs fabrik i Estland.
De færdige telte slås op og kontrolleres for fejl og mangler på Hillebergs fabrik i Estland.

Hvilket telt skal man vælge?

Som sædvanlig af hænger det af, hvad man skal bruge teltet til, om man skal vælge det ene eller det andet telt. Skal man bare på festival, og er man typen, der efterlader sit telt i den enorme skraldebunke, Dyrskuepladsen i Roskilde hvert år forvandles til i et par uger efter festivalen, bør man købe et helt billigt telt.

Tager man sit festivaltelt med hjem igen og burger det i mange år, og vil man også gerne have et telt til en kanotur eller en vandretur i sommerhalvåret, vil det være pengene værd at investere i et lidt dyrere telt. Der vil Wild Country-teltene være gode eksempler på meget prisstærke turtelte, der kan bruges til lidt af hvert.

Tager man primært på tur i sommerhalvåret, og er man ikke afskrækket af at betale omkring 3-4000 for et telt, man kan have i mange år, tilbyder MSRs Hubba-serie rummelige og funktionelle teltet i meget høj kvalitet, og med en forrygende lav vægt, hvilket man bliver glad for, hvis teltet skal bæres meget rundt på fjeldet i en rygsæk!

Er man ude efter et vindstabilt telt, der kan klare alle stort set alt, hvad naturen finder på, men stadig ikke er alt for tungt, vil et 4-sæsoners tunneltelt være et godt valg. Her vil f.eks. Terra Novas Polar-serie være et godt valg, hvis man er ude efter høj kvalitet, uden at man helt er klar til at betale for Hilleberg.

Leder man efter et telt, man virkelig kan forelske sig i, og som man har tænkt sig at bruge  i mange år, og er prisen mindre vigtig, er Hilleberg et oplagt valg. De fleste kan blive enige om at Hilleberg laver nogle af verdens allerbedste telte, og når kvaliteten er helt i top, har det typisk også været dyrt og tidskrævende at fremstille. Og det betaler man altså for. Er man ude efter et helt ekstremt stabilt telt til ekspeditionsbrug og vinterbrug, er et kuppeltelt med mange krydsende stænger, f.eks. Summit Series-teltene fra The North Face, et oplagt valg. De står ekstremt stabilt og er regulære bombshelters når uvejret raser. Til gengæld er de ofte i den tunge ende, og vil for de fleste være overkill til ret meget andet end deciderede vinterture.

The North Face VE 25 på en udsat plet højt oppe i bjergene.
The North Face VE 25 på en udsat plet højt oppe i bjergene.

Uanset hvad man vælger, skal man overveje, hvad det er, man vil have. Dyre telte er altid bedre til det, de kan. Og det er typisk enten ekstremt høj stabilitet (f.eks. The North Face VE 25), ekstremt lav vægt (f.eks. Terra Nova Laser Ultra), eller lidt af begge dele: Høj stabilitet og lav vægt (f.eks. Hilleberg Kaitum 3).

Uanset hvad, er det altid kvalitetsmaterialer, godt håndværk og gennemtænkt design, man betaler for, når prisen stiger. Har man besluttet sig for at investere i et dyrt telt, er det derfor vigtigt, at man overvejer om det er ekstremt lav vægt, ekstremt høj stabilitet, eller lidt af det hele, man er ude efter, så man bruger pengene på det, man skal bruge!

Læs også: TELT-TEMA#1. Kuppeltelt eller tunneltelt? Nogle overvejelser.

Se alle telte i webshoppen

Læs om telte i udstyrsguiden

Indholdsoversigt