Her får du en guide der vejleder dig til at få styr på alt om vandsøjletryk og vandtæthed. Et godt, pålideligt telt, der holder tørt, selv når regnen pisker ned, er et must på enhver længere tur ud i naturen – især i vores del af verden, hvor vejret gerne viser sig fra sin våde side. Vandtæthed kan dog være en lidt svær størrelse at få styr på, og især med telte kan den information, der er umiddelbart tilgængelig, være svær at gennemskue, hvis man ikke har styr på de forskellige materialer og konstruktioner.. I det følgende gennemgår vi nogle af de vigtigste forhold omkring vandtæthed i telte.

Se vores store udvalg af telte i webshoppen

Læs mere om telte og sovegrej i udstyrsguiden

Vandsøjletryk

Vandsøjletrykket angiver, hvor meget vandtryk et materiale kan tåle, før vandet trænger igennem. Testen foregår i princippet ved, at man spænder materialet ud og fæstner en cylinder ovenpå. Man fylder derefter cylinderen langsomt op, indtil man begynder at se tegn på, at der kan trænge vand igennem materialet. Højden på vandcylinderen angiver nu materialets vandsøjletryk. I praksis tester man det oftest med en maskine, der presser vandet op igennem materialet, hvilket giver bedre mulighed for at regulere og aflæse  vandsøjletrykket præcist. Vandsøjletryk er en god måde at teste, hvor meget vand, et materiale kan holde til. Men når det kommer til telte, er der nogle vigtige forbehold, det er godt at være opmærksom på:

Forskelle på telte og beklædning

Ydermaterialet på et telt stille nogle andre krav til vandtæthed end f.eks. beklædning. Mindre krav, faktisk. På vandtætte jakker af ordentlig kvalitet, skal vandsøjletrykket helst ligge på 10.000 mm, før det er pålideligt vandtæt i al slags vejr. Det skyldes bl.a. at beklædning har kontakt med en række ting udefra, der kan være med til at presse vandet igennem tøjet. Det kan f.eks. være skulderstropperne og hoftebæltet på rygsækken, eller cykelsadlen. Desuden skal et par regnbukser gerne kunne holde til, at man sætter sig på noget vådt, hvilket selvfølgelig også genererer en masse ekstra tryk. Endelig vil beklædning have kontakt med huden eller et mellemlag indefra, hvilket kan være med til at “trække” vandet igennem materialet.

På et godt opsat telt er vandet anderledes frit til at tage den letteste vej videre, fra det rammer teltdugen. Og hvis teltet er godt sat op, skal materialet ikke være ret tæt, før den letteste vej videre er at løbe ned af siderne. Vandet bliver ikke presset gennem materialet udefra eller “trukket” igennem indefra, så det glatte teltmateriale behøver ikke have lige så højt vandsøjletryk som beklædning for at holde selv mange timers slagregn ude.

Materialernes levetid og teltets konstruktion er derfor langt vigtigere end et højt vandsøjletryk. Et kvalitetstelt kan godt have et vandsøjletryk, der ligger helt nede omkring 1.000 mm (for et let sommertelt), og stadig holde dig og dit udstyr tørt i kraftig regn og rusk i rigtig mange år. Omvendt kan et billigt telt sagtens have et vandsøjletryk på 3-5.000 mm – og i nogle tilfælde helt op til 10.000 mm – når du køber det, og alligevel ikke holde tæt ret meget mere end et par uger.

Vandtæthed, materialer og levetid

En af grundene til at et højt vandsøjletryk ikke er det vigtigste at kigge efter i et telt er, at forskellige typer vandtætte lag vil have forskellig levetid og resistens overfor nedbrydning fra f.eks. UV-stråling. Langt de fleste billige og mellemdyre telte er gjort vandtætte ved, at man har lagt en vandtæt PU-coating på bagsiden af et nylon- eller polyestermateriale. Denne metode bruges også i mange skaljakker og de fleste regnjakker.

En PU-coating kan uden problemer have et vandsøjletryk på 10.000 eller 15.000 mm, men den vil nedbrydes med tiden. Et PU-coated telt vil derfor blive gradvis mindre vandtæt. Der kan desuden være stor forskel på tykkelsen og kvaliteten af PU-coatinger, hvilket er med til at forklare den store forskel i kvalitet og pris mellem PU-coatede telte. Et billigt festivaltelt kan sagtens have et fint, højt vandsøjletryk på f.eks. 5.000 mm, men  man risikerer, at det alligevel ikke holder tæt særligt længe, fordi PU-coatingen er af dårlig kvalitet. Et dyrere telt vil ofte have en coating i højere kvalitet og vil holde langt længere. Uanset kvalitet, vil et 5 eller 10 år gammelt telt med PU-coating, højst sandsynligt have et væsentligt lavere vandsøjletryk end da det var nyt – især hvis det har været brugt meget i sommersol, eller ikke været plejet og opbevaret optimalt.

Silikoniserede ydermaterialer

Mange af de dyreste telte er gjort vandtætte med en silikonisering. Her påfører man et eller flere lag silikone på begge sider af et tyndt, stærkt nylonmateriale, hvorved silikonen trænger ind i områderne mellem fibrene og danner en vandtæt struktur sammen med nylonfibrene. Hvor en PU-coating altså typisk er lagt på bagsiden af ydermaterialet, er en silikonisering en integreret del af selve materialet. Det giver blandt andet silikoniserede nylonmaterialer højere rivstyrke, fordi silikonen går ind og forstærker strukturen, ved at være med til at fordele presset ud over flere fibre.

Silikoniseringen gør også, at materialet ikke vil absorbere vand, hvilket betyder, at man mere eller mindre bare kan ryste teltet tørt efter et regnskyl. PU-coatede telte vil derimod kunne absorbere vand i ydermaterialet, der ikke er vandtæt, og vil derfor være længere tid om at tørre efter regnvejr. Desuden vil det stille større krav til coatingens vandtæthed, da vandet lettere trænger igennem den vandtætte barriere, når først ydersiden er gennemblødt.

Vigtigst af alt, vil et silikoniseret nylonmateriale have en helt anden levetid end et materiale med en PU-coating. Silikoniseringen vil bl.a. være langt mere resistent over for UV-stråling, og et silikoniseret telt vil kunne holde samme vandtæthed i rigtig mange år. Man hører ofte om 15-20 år gamle telte fra f.eks. svenske Hilleberg (der udelukkende bruger silikoniserede nylonmaterialer) som fungerer fuldstændig upåklageligt, og næsten ser ud som da de var nye. Den slags levetid kan man ganske enkelt ikke få i et telt med en PU-coating – uanset kvaliteten.

Kombination af silikone og PU-coating

I prislejen under de allerdyreste silikoniserede telte finder man telte, der er gjort vandtætte med en kombination af en silikonisering og en PU-coating. Kombinationen består typisk af en vandtæt coating på indersiden af nylonmaterialet, mens ydersiden er silikoniseret. Det giver nogle af fordelene fra silikoniseringen, men til en noget billigere pris.

I et telt med en PU-coating på indersiden og en silikonisering på ydersiden fungerer PU-coatingen som det decideret vandtætte lag. Silikoniseringen er med til at give ekstra rivstyrke, bedre UV-beskyttelse og gør desuden, at ydermaterialet ikke suger vand. Fordi vandet preller af på silikoniseringen og løber ned ad teltet, i stedet for at trænge ind i ydermaterialet, behøver vandsøjletrykket heller ikke være lige så højt som i et telt, der kun har en PU-coating.

MSR Durashield-materialer har f.eks. kun et vandsøjletryk på 1200 mm. Her har man valgt kombinationen af en tynd PU-coating og en silikonisering for at få et så let og stærkt materiale som muligt, der stadig er fuldstændig vandtæt. Et kombinationsmateriale med en PU-coating inderst og en silikonisering yderst vil ikke have samme levetid som de dyreste materialer, der er behandlet med flere lag silikone på begge sider, men vil stadig have noget længere levetid end materialer, der kun har en PU-coating.

Bunden af teltet

Bunden af teltet skal kunne tåle langt mere slid end oversejlet, og bør også have et højere vandsøjletryk, da man sidder eller ligger oven på materialet, og derved kan presse vand igennem materialet. De lette silikoniserede nylonmaterialer bliver sjældent brugt i bunden af telte, da de ikke har højt nok vandsøjletryk og ikke er slidstærke nok. De tynde silikoniserede nylonmaterialer har en imponerende høj rivstyrke, hvilket er vigtigt i overdelen af teltet, der bliver revet og flået i af vind og vejr. Bunden skal derimod kunne tåle kontakt med ru og skarpe overflader og derfor skal der et grovere materiale til. Derfor er bunden af telte oftest i et kraftigt nylonmateriale med en kraftig PU-coating på indersiden og et højt vandsøjletryk. Man skal være opmærksom på, at nogle af de letteste telte på markedet bruger tynde, lette materialer i bunden. Disse telte vil være mindre egnede til hårdere brug over lang tid end de lidt tungere allround-telte. Bunden af teltet bør have et vandsøjletryk på mindst 5.000 mm og gerne noget højere, hvis man vil have et godt pålideligt allroundtelt til skandinaviske forhold.

Se vores store udvalg af telte i webshoppen

Læs mere om telte og sovegrej i udstyrsguiden

Gode råd til pleje af telte

Uanset om man har købt et dyrt eller billigt telt, vil det hjælpe på teltets levetid og dets vandtæthed, hvis man passer og vedligeholder det ordentligt. Her følger et par generelle råd til god teltpleje:

• Sørg altid for at dit telt er helt tørt inden du pakker det ned! Slå eller hæng det op i haven, på altanen eller i stuen og lad det tørre ordentligt, hvis det ikke var helt tørt, da du tog hjem fra tur. Et tørt telt vil ikke udvikle mug og skimmel, og vil holde meget længere.
• Rengør teltet en gang imellem. Hvis du alligevel har slået teltet op for at lade det tørre, kan det anbefales at fjerne snavs og skidt i inderteltet og tørre det af med en fugtig klud. Fedt, snavs og skidt kan være med til at tære på den PU-coating, der holder bunden af teltet vandtæt, så jo bedre du passer på den, jo længere vil teltet holde.
• Rengør lynlåsene. Især med et kvalitetstelt, der kan holde rigtig mange år, vil lynlåsene være et potentielt svagt punkt. Lynlåsene skal heldigvis bare renses let med en børste, for at få grus, støv og andre småting, der over tid vil svække lynlåsen, ud. Man kan f.eks. bruge en tandbørste eller lignende. Man skal ikke smøre lynlåsen – det tiltrækker bare støv og skidt og gør det sværere at rengøre den, så det gør mere skade end gavn.