Teltguide: Kuppeltelt eller tunneltelt?

Der findes mange typer telte, som hver især egner sig til forskellige ture og behov. Men det handler også om smag og behag, når der skal vælges nyt telt. Helt overordnet kan man starte med at overveje, om man skal have et tunneltelt eller et kuppeltelt. Der findes næppe et simpelt svar på det spørgsmål, hvilket også er grunden til at begge dele stadig produceres i stor stil. Der er dog nogle forskelle samt nogle fordele og ulemper ved de to typer telte, der er værd at nævne. Vi guider til valg af kuppeltelt eller tunneltelt i indlægget her.

Er du på udkig efter et nyt telt, kan det være en fordel at vide lidt om forskellen på tunneltelte og kuppeltelte. For det andet er det også relevant at vide noget om telte generelt. Der kan nemlig være stor forskel på, hvordan de slåes op, hvor meget de fylder og hvilke features, de har.

I visse tilfælde vil det gøre en stor forskel, om man har valgt det ene telt frem for det andet, men i mange tilfælde vil det også være et spørgsmål om smag. Nogle af de vigtigste spørgsmål, man kan stille sig selv er:

  • Hvor besværligt er teltet at slå op?
  • Kan yder- eller inderteltet bruges alene?
  • Er teltet fritstående eller ej?
  • Hvor meget fylder teltet, når det er slået op?
  • Hvor vindstabilt er teltet?
  • Apsis (fortelt) og udgange
  • Inderteltet

Hvor besværligt er teltet at slå op?

I rigtig mange tunneltelte sidder yder- og inderteltet sammen, således at man slår begge dele op samtidig. Det går hurtigt, og det kan være en stor fordel i vådt vejr, at man ikke skal slå inderteltet op først og så sætte yderteltet ”udenpå”. Der er også nogle kuppeltelte der er lavet på denne måde. I de fleste kuppeltelte sidder stængerne dog i inderteltet, og yderteltet spændes udenpå. Det betyder ikke, at det ikke kan lade sig gøre at slå et kuppeltelt op i vådt og blæsende vejr uden at få det vådt: Man kan f.eks. sætte en enkelt eller to pløkker i den ene ende af yderteltet, og bruge det som ”presenning”. Her kan man stille sig ind under, mens man slår inderteltet op. Det er lidt mere besværligt, men det lader sig fint gøre, hvis vejret er vådt.

Kan yder- eller inderteltet bruges alene?

Hvis man rejser i varmt og tørt vejr, kan det omvendt være en stor fordel, at man kan bruge inderteltet separat. Her fungerer inderteltet som beskyttelse mod myg, insekter og kryb og giver samtidig fuld udluftning og ventilation. På varme og tørre nætter giver det god mening kun at bruge inderteltet, som ofte giver mulighed for kig til nattehimlen.

Det er derfor værd at overveje, om du har behov for at kunne bruge yder- eller inderteltet hver for sig. Måske sætter du mere pris på, at det er nemt kan slå teltet op, uanset om det er regnvejr eller ej?

MSR Hubba Hubba i brug uden oversejl i Tajikistan. Foto: Frank Wiwe.

MSR Hubba Hubba i brug uden oversejl i Tajikistan. Foto: Frank Wiwe.

I de telte, hvor yder- og inderteltet slås op samtidig, kan man ofte også klikke inderteltet helt ud og slå yderteltet op alene. Det giver mulighed mulighed for at spare noget vægt, hvis man kun skal bruge yderteltet som en ekstra vind- og vejrstabil ”bivuak”. Desuden giver det mulighed for at pakke yder- og indertelt separat. Det kan være en fordel, hvis man skal holde inderteltet tørt på en længere tur i vådt vejr.

Der er fordele og ulemper ved begge designs. Men generelt kan man sige, at de fleste tunneltelte er lettere at slå op i vådt og blæsende vejr uden at få inderteltet vådt. Kuppeltelte har til gengæld den fordel, at man oftest også kan bruge inderteltet alene i varmt og tørt vejr.

Er teltet fritstående eller ej? Hvad er et ”fritstående” telt?

Kuppeltelte er oftest mere eller mindre fritstående. "Fritstående" er en oversættelse af det engelske "freestanding" og betyder, at når stængerne er i, står teltet oprejst. Man kan også kalde det "selvstående". Fordi stængerne krydser hinanden, spænder de automatisk teltet ud. Det kræver ofte slet ingen pløkker at få et kuppeltelt til at stå. Et telt uden pløkker står selvfølgelig ikke særlig stabilt, men fordi et kuppeltelt i udgangspunktet står selv, kræver det også kun ganske få pløkker at få det til at stå rigtig godt.

Det kan være en fordel, hvis man slår teltet op et sted, hvor det er vanskeligt at finde gode steder at sætte pløkker – f.eks. på steder med meget klippe eller meget hård, tør jord (svensk skærgård, højfjeld osv.).

Tunneltelte kræver altid mindst én (og oftest to) pløkker i hver ende, for overhovedet at stå oprejst og en del flere for at stå ekstra stabilt. Tunneltelte kræver altså bedre forhold for at kunne stå helt stabilt. Hvis man er lidt kreativ, kan man dog næsten altid finde noget brugbart at forankre teltet med: En bardun rundt om eller flere store sten kan lige så fint spænde teltet ud som en pløk i jorden. En pose fuld af småsten kan til nød også bruges, hvis man ikke kan finde andet.

Det er sjældent fuldstændig afgørende om teltet er fritstående eller ej. Men det kan i nogle situationer gøre teltlivet noget lettere, at teltet ikke kræver så mange pløkker for at stå stabilt.

The North Face VE 25 på en udsat plet højt oppe i bjergene.

The North Face VE 25 på en udsat plet højt oppe i bjergene.

Hvor meget fylder teltet, når det er slået op?

I forlængelse af det ovenstående kommer spørgsmålet om, hvor meget teltets grundplan fylder. Normalt når man snakker om teltets størrelse, handler det om, hvor meget plads, man har i teltet, i forhold til, hvad det vejer. Det har dog også noget at skulle have sagt, hvor meget teltet fylder på jorden. Det kan mange steder være en udfordring at finde en god, jævn plads til teltet, og den udfordring bliver alt andet lige en del større, hvis teltet er meget langt. Et tunnelltelt med stor apsis (fortelt) bliver f.eks. hurtigt over 4 meter langt. Det er noget sværere at finde plads til et langt, smalt telt end et lille kuppeltelt.

Selvfølgelig er det vigtigere, at området under sovekabinen er nogenlunde jævnt, end at der er jævnt i hele teltets apsis. Men det er under alle omstændigheder sværere at finde en god jævn plads til et langt tunneltelt.

Ligesom så meget andet er størrelsen på teltet altså et tveægget sværd: Et stort tunneltelt giver mere plads og mere komfort, men det kræver også gode forhold at få det til at stå rigtig godt. Et kuppeltelt giver typisk mindre plads at boltre sig på, men det kan være noget mere taknemmeligt at finde plads til at slå teltet godt op.

Hilleberg Kaitum 3GT på en idyllisk teltplads i Sverige.

Et 5m langt Hilleberg Kaitum 3GT på en idyllisk teltplads i Sverige.

Hvor vindstabilt er teltet?

De fleste kvalitetstelte er meget vindstabile både når det gælder tunnel- og kuppeltelte. Det er derfor ikke så ofte, at det for alvor er et problem. Der er dog nogle generelle forskelle på tunnel- og kuppeltelte.

Tunneltelte er meget aerodynamiske i to vindretninger, hvilket gør dem meget stabile, hvis man sætter dem rigtigt op. Det betyder selvfølgelig også, at de er noget mere sårbare, hvis vinden vender og rammer teltet direkte fra siden. Så er der pludselig en stor overflade til at fange vinden, og kun et par barduner til at holde imod.

Symmetri og stabilitet

Kuppeltelte er oftest ret symmetriske, og vil derfor være mere eller mindre lige stabile i alle vindretninger. Desuden krydser stængerne hinanden i et kuppeltelt, hvilket gør at de aflaster hinanden. Det er også med til at gøre teltet mere stabilt. På de mest stabile ekspeditionstelte ser man gerne en geodætisk kuppelkonstruktion med fire eller flere stænger, der krydser hinanden adskillige steder, hvilket giver en helt ekstremt stabil konstruktion. Til gengæld vejer de også ganske meget i forhold til, hvor meget plads, man har i teltet.

Maksimal vindstabilitet

De mest stabile tunneltelte bruges også i vidt omfang på f.eks. polarekspeditioner. Her vælger man ofte at bruge to stænger i hver løbegang, for at gøre teltet endnu mere stabilt. Igen skal det vurderes, hvor man skal bruge teltet, og hvor ekstremt vejret bliver. I langt de fleste tilfælde - også i almindeligt uvejr i fjeldet - har det mere at sige, at teltet er lavet til hårdt vejr, end om det er et tunnel- eller kuppeltelt. Et godt opslået og godt udspændt tunneltelt af god kvalitet, vil stå stabilt i nærmest al slags vejr.

Ønsker man maksimal vindstabilitet, er det vigtigere at kigge på, om teltet er til 3 eller 4 sæsoner, end om det er tunnel eller kuppel. Telte der er lavet til vinterbrug er generelt mere stabile - både i forhold til konstruktion og materialer (især stænger). Telte der primært er beregnet til brug i de tre "mildere" sæsoner vejer til gengæld ofte lidt mindre.

Hileberg Keron 3GT i hårdt vejr på vintertur.

Hilleberg Keron 3GT i hårdt vejr på vintertur.

Apsis (fortelt) og udgange

Tunneltelte har generelt mere plads i apsis end kuppeltelte. Mange tunneltelte fås også i en version med forlænget apsis med mulighed for decideret ophold og madlavning. Det kan være en fordel på ture i vådt vejr, hvor man vil have glæde af den ekstra plads i ly for regnen. Der er selvfølgelig også mere plads til opbevaring af bagage i et telt med en stor apsis. Ulempen er som nævnt, at teltet kommer til at kræve en del mere plads at sætte op.

Kuppeltelte har typisk en lille apsis i hver side - og dermed også udgang i hver side. Kuppelkonstruktionen giver lidt mindre bagageplads, og gør det lidt mindre komfortabelt at være tvunget til at opholde sig ”indendørs” i længere tid. Til gengæld har man mulighed for at have ”hver sin side” af teltet, med udgang og apsis, hvis man er to af sted. Det er med til at øge komforten betragteligt ikke at skulle kravle over hinanden for at komme ud.

Der findes også tunneltelte med udgang og apsis i begge ender. Her er inderteltet placeret midt i teltet i stedet for i den ene ende. Det giver lodrette endevægge og bedre ”siddehøjde” i inderteltet. Til gengæld bliver et tunneltelt endnu længere med apsis i begge ender. Et tunneltelt med apsis i begge ender, og forlænget apsis i den ene ende, kommer hurtigt til at måle op til 5 m, og det kræver plads. Men så har man også optimal komfort med lodrette endevægge i inderteltet, to udgange, apsis i begge ender og ekstra plads i den ene apsis.

Rummelighed vs. størrelse

Igen bliver det et spørgsmål om, hvor og hvordan man har tænkt sig at bruge teltet. Det er altså værd at overveje om den ekstra komfort og rummelighed opvejer teltets størrelse.

Er man et sted, hvor det ikke bliver et problem at finde et større, jævnt område at slå det op, men hvor man kan forvente masser af vådt vejr, bliver man glad for den ekstra plads. Er man derimod et sted med f.eks. meget klippegrund og kun små pletter med plant, jævnt underlag, bliver man sikkert glad for et telt, der fylder lidt mindre. Det på trods af, at man får lidt mindre komfort.

Sidst men ikke mindst vil det selvfølgelig også have indflydelse på vægten, hvor stort teltet er, og hvor meget apsis, der hører til teltet. På lange trekkingture spiller vægten en stor rolle, mens det på kortere ture ikke er ligeså relevant med lav vægt.

Rummelig apsis i et Hilleberg Nallo 3 GT.

Rummelig apsis i et Hilleberg Nallo 3 GT.

Inderteltet

Det sidste man bør overveje, er inderteltets udformning. Her vil det, udover dimensionerne, være værd at kigge på højden i inderteltet og vinklen på siderne. I mange tunneltelte er inderteltet placeret i den ene ende, hvilket betyder at teltet bliver ganske lavt i denne ende. Inderteltet bliver her primært et sted, man sover og er mindre velegnet til længere tids ophold. Hvis man bruger teltet i meget koldt vejr med en stor sovepose, kan den meget spidse vinkel i enden af teltet desuden give kondensproblemer. Det sker, da der kommer en del kontakt mellem væggene på inderteltet og soveposens overflade. Problemet bliver yderligere forstærket, hvis man er høj (<190cm) og har brug for hele inderteltets længde for at ligge godt.

Indertelt i midten

Nogle tunneltelte har som nævnt inderteltet i midten, hvilket giver lodrette endevægge i inderteltet og dermed bedre sidde- og sovekomfort. Det gør som nævnt også teltet længere, hvilket både kan være en fordel og ulempe.

Kuppeltelte har generelt rimeligt god højde i inderteltet og mere lodrette sider. Der vil man typisk have mere plads i inderteltet. F.eks. i MSRs ”Hubba”-serie er der gjort meget ud af at lave inderteltet så rummeligt som muligt ved at have tilnærmelsesvis lodrette sider. Et rummeligt indertelt i et kuppeltelt kan således opveje for den mindre apsisplads. I hvert fald i forhold til et tunneltelt med spids vinkel i enden af inderteltet, men med ekstra apsis.

Det vil være en smagssag, hvad man foretrækker. Helt generelt kan det anbefales, at man fokuserer mere på inderteltets størrelse, hvis man skal på meget kolde ture. Her kommer man oftest til at bruge meget tid helt inde i teltet, ligesom man også har en stor sovepose med.

Rummeligt indertelt i en ældre generation af MSR Mutha Hubba. Foto: Frank Wiwe.

Rummeligt indertelt i en ældre generation af MSR Mutha Hubba. Foto: Frank Wiwe.

Se alle telte i webshoppen

Læs om telte i udstyrsguiden