En tynd dunjakke er et utrolig alsidigt produkt, og har sin berettigelse i enhver frilufts-entusiasts tur-garderobe. De sidste par år har de tynde dunjakker desuden erobret en ganske stor del af gadebilledet, og med god ret. En let, varm jakke er lige så anvendelig i vinterhverdagen herhjemme, som den er på tur.
Dunjakker findes, som så meget andet, i et væld af farver, former og ikke mindst prisklasser. Vi sælger fortrinsvis dunjakker i den dyre ende af prisskalaen, fra nogle af markedets førende producenter, men der findes masser af billigere alternativer. Når man går et niveau op i pris, går man ikke nødvendigvis et niveau op i varme, men man går typisk et eller flere niveauer op i kvalitet på materialerne og håndværket, og typisk også ned i vægt. Dunkvaliteten, ydermaterialet, pasformen og kvaliteten af sy-håndværket er alle parametre, der er med til at presse prisen op eller ned, og der er stor forskel på dyre og billige dunjakker. I det følgende vil vi forsøge at give et overblik over, hvad man betaler for, når man køber en dyr dunjakke, og hvornår det kan give mening at vælge hhv. de dyre eller de billige modeller.
Hvorfor dun? Hvad kan en let dunjakke bruges til?
Allerførst vil det være på sin plads, at sige et par ord om, hvad en let dunjakke i det hele taget kan bruges til. Det helt korte svar på det spørgsmål er, at den kan bruges til det meste, og har en berettigelse på pakkelisten til nærmest alle ture og rejser – undtagen måske de allervarmeste. Tænk på en let dunjakke som en varm sweater – bare varmere, vindtæt og meget lettere! En let dunjakke er perfekt til at holde varmen på tur, både når man stopper op i løbet af dagen, når man sidder stille i lejren om aftenen, og kan også give ekstra varme i soveposen, hvis man pludselig løber ind i en koldere nat end forventet. Desuden er den oplagt som et supervarmt mellemlag en råkold dag på skipisten, eller som ekstra varme til hverdag. Det meste af efteråret og et stykke ind i vinteren, vil en tynd dunjakke være varm og vindtæt nok til at fungere som hverdagsjakke – når det ikke regner, vel at mærke – og på de helt kolde vinterdage er den guld værd som mellemlag, hvis vinterfrakken ikke er varm nok.
Dun har nogle kvaliteter, der gør det ekstremt velegnet, når det gælder om at holde sig varm. Først og fremmest har dun en uovertruffen varme/vægt-ratio. Der er simpelthen ikke noget andet isoleringsmateriale, til beklædning i hvert fald, der vejer lige så lidt som dun, er så komprimerbart som dun og holder lige så godt på varmen som dun. Kort sagt fylder og vejer dun meget mindre end andre materialer, der kan give den samme varme. Desuden er dun ganske åndbart, hvilket gør det noget mere behageligt at have på end f.eks. syntetiske isoleringsmaterialer. Mange vil kunne nikke genkendende til komfortforskellen på en dundyne og en dyne med syntetisk fyld, og den samme forskel findes i jakker med hhv. dunfyld og syntetisk fyld. Endelig kan dun, hvis det passes og plejes ordentligt, bevare sine egenskaber over mange, mange år. De bedste og fineste dun kan, hvis de passes, holde næsten samme isolerende effekt i op til 40-50 år! Det er selvfølgelig de færreste dunjakker, der vil holde så længe, men det betyder at dunene vil kunne tilbyde samme komfort i hele jakkens levetid – modsat syntetisk fyld, der typisk vil falde lidt sammen og miste noget af isoleringsevnen efter flere års brug.
Læs mere om forskellen på dun og fiber i udstyrsguiden
Læs om vask af dun i udstyrsguiden
Se alle dunjakker til damer i webshoppen
Se alle dunjakker til herrer i webshoppen
Dunkvalitet og dun-etik
Den vigtigste forskel på en billig og en dyr dunjakke ligger i selve dunene. Dun inddeles forskellige ”kvaliteter” efter hvor meget dunene fylder pr. vægt. Det omtales ofte som ”dunkvalitet”, ”fyldkraft” (fra det engelske ”fill power”) eller ”loft” og måles i enheden ”cubic inches per ounce”. Det er altså et ”volumen pr. vægt”-forhold, og jo mere dunene fylder pr. gram, jo færre gram fyld skal man bruge, for at lave et tykt, isolerende lag, og jo lettere og mere komprimerbar vil jakken være. Den ”fill power”, man ser i dunjakker af god kvalitet, er typisk mellem 600 og 900 – jo højere tal, jo finere dun, og jo lettere jakker.
Dun kommer fra ænder eller gæs. De fineste dun er typisk gåsedun. Fordi dyrene har færre af de helt lette, fine dun, er de fine dun dyrere, så ”dunkvaliteten” er det første sted at lede efter en forklaring på prisforskellen mellem to dunjakker. De dyreste dunjakker har ofte en ”fill power” på 750 eller højere, mens de billige typisk ligger nede omkring 500. Dunkvaliteten har ikke nødvendigvis noget at sige i forhold til hvor varm jakken er. En dunjakke er groft sagt lige så varm som den er tyk. MEN – en dunjakke med 850-dun vil være lettere, blødere, behageligere og mere komprimerbar end en tilsvarende tyk jakke med 500-dun.
Der er kan også være forskel på andelen af fjer i dunene. Fjer er tungere og stivere og isolerer dårligere end dun, og vil være med til at gøre jakken tungere, stivere og mindre komprimerbar. De dyre jakker har typisk over 90% dun og under 10% fjer, mens billige jakker har ofte har 20-25 % fjer. Ud over komfortforskellen, vil det især spille en rolle, hvis man har jakken med på tur og forsøger at pakke så let og så småt som muligt. Til hverdag vil en billig dunjakke kunne levere mere eller mindre samme varme, hvis den er lige så tyk, om end ikke med helt samme bløde og lette følelse. Man kan dog ofte opleve, at de billigere dunjakker simpelthen har mindre fyld i kamrene, og vil være mere ”slatne” i det. Mængden af dun i jakken, og hvor ”puffet” den er, vil spille den helt afgørende rolle, i forhold til, hvor varm den er. Dunkvaliteten, og andelen af dun hhv. fjer, vil primært have betydning for vægt, komprimerbarhed, samt hvor blød og behagelig jakken føles.
Endelig er der spørgsmålet om dyrevelfærd. Alle de producenter, vi forhandler (og de fleste større outdoor-firmaer i det hele taget), har et dunprogram, der skal sikre at de leverandører, de benytter, kan garantere, at dunene ikke kommer fra dyr, der er blevet plukket levende, tvangsfodret til foie gras-produktion eller på anden måde mishandlet. At kræve ordnede forhold af leverandørerne og føre kontrol med disse forhold, er også en ting der er med til at presse prisen på produkterne op. Det kan altså også være en del af prisforskellen på en dyr og en billig dunjakke, om det kontrolleres hvor dunene kommer fra.
- Læs om Arc’teryx’ dunpolitik
- Læs om The North Faces dunpolitik
- Læs om Fjällrävens dunpolitik
- Læs om Western Mountaineerings dunpolitik
- Læs mere om Patagonias dunpolitik
Ydermaterialet
En anden ting, der spiller en vigtig rolle for både pris og performance er ydermaterialet. De fleste outdoorproducenter bruger tynde, lette og stærke nylonmaterialer. En dyr dunjakke vil typisk have et helt tyndt og meget let ydermateriale i nylon, der trods den lave vægt alligevel har en rimelig fornuftig slidstyrke. Den slags lette, stærke nylonmaterialer er ikke billige.
Billigere dunjakker vil typisk have et ydermateriale i billigere, tungere og ofte også mindre slidstærkt, nylon eller polyester. Her skal det selvfølgelig bemærkes at det typisk ikke er slidstyrke, man betaler for, når man køber en tynd, let dunjakke – heller ikke når man vælger en af de dyre modeller. Det er derimod forholdet mellem slidstyrke og vægt. De helt lette dunjakker har sjældent decideret slidstærke ydermaterialer, men i forhold til hvor lette, de er, er slidstyrken ganske imponerende på mange af de dyre modeller. Kvaliteten på ydermaterialet vil primært spille en rolle for forholdet mellem vægt og slidstyrke. En dunjakke med et billigt ydermateriale vil typisk være enten tungere eller mere skrøbelig end en af de dyre jakker, der er lavet til udendørsbrug.
Vandtætte dunjakker?
Tynde, lette dunjakker laves stort set aldrig i vandtætte materialer. Hverken de dyre eller de billige. Det er der en række gode grunde til. Den første angår de kanaler, der holder dunene på plads i jakken. På de helt lette dunjakker, laver man typisk smalle, gennemsyede kanaler, der holder dunene på plads. Gennemsyningerne kan ikke laves vandtætte, så for at få en dunjakke vandtæt, skal man enten sy eller laminere et vandtæt ydermateriale uden på dunkanalerne. Det er dyrt, besværligt og giver et ekstra lag stof, og dermed højere vægt, så det er på mange måder ikke hensigtsmæssigt. Desuden vil et vandtæt ydermateriale nedsætte jakkens åndbarhed markant, og det vil øge risikoen for at dunene bliver våde af kondens fra fugtig luft indefra – især hvis man er aktiv i jakken. De tynde, lette dunjakker er lavet til at være lette, varme, åndbare, komprimerbare, samt bløde og behagelige at have på, og et vandtæt yderlag hjælper ikke på nogen af de ting.
Ydermaterialet har typisk en vandafvisende behandling til at tage det værste fugt og vand, og nogle producenter vælger at imprægnere dunene for at gøre dem mere vandresistente, men en dunjakke er ikke lavet til våde forhold! Bruger man jakken i vådt vejr, bør man tage en skaljakke udover – uanset om man har købt en dyr eller billig dunjakke. De store, tykke dunfrakker og parkaer, der er lavet til mere stillestående hverdagsbrug om vinteren, laves ofte med vandtæt ydermateriale, men de tynde, lette dunjakker er tænkt som et alsidigt mellem- eller yderlag hele året, også til mere aktiv brug, og så er vandtætheden, som nævnt ovenfor, ikke en fordel.
Pasform og håndværk
Selve sammensætningen af jakken spiller også en rolle for produktionsomkostningerne, og i sidste ende prisen på jakken. Det gælder stort set al beklædning. Groft sagt kan man sige, at jo flere stykker stof, jakken er sat sammen af, og jo mere avanceret mønster, den er syet efter, jo dyrere vil den være. Dyre dunjakker, der er lavet med henblik på aktiv brug, vil ofte være formsyede omkring især skuldre, albuer og underarme, så man har størst mulig bevægelsesfrihed. Billigere jakker vil typisk være noget mere kasseformede. En formsyet jakke kræver mere sy-arbejde, og er derfor dyrere at fremstille. Jakkens pasform spiller selvfølgelig primært en rolle hvis man bruger jakken aktivt – f.eks. til at cykle eller stå på ski i – og har ikke som sådan noget med varme at gøre (bortset fra at en varm jakke isolerer bedst, hvis den passer i størrelsen og sidder godt). Det skal desuden bemærkes, at der kan være markant kvalitetsforskel på selve sy-håndværket, alt efter hvem der har lavet jakken, og hvilket formål den er tænkt til. Dyrere jakker har typisk en langt bedre garanti på selve håndværket end billige jakker. Især med dun kan dette være værd at have in mente: Da dunene som nævnt kan holde i mange år, vil være værd at overveje at købe en jakke, der er lavet til at holde tilsvarende længe, såfremt man bruger den nogenlunde som tiltænkt. Går man op i dyrevelfærd og hele bæredygtighedsaspektet, er der ligeledes god grund til at overveje at bruge de ekstra penge på et produkt, der er lavet til at holde længe, bruge det med omtanke og pleje det. Køber man en dunjakke i en god kvalitet, og passer man ordentligt på den, kan man have glæde af den i rigtig mange år, og et produkts levetid er en af de vigtigste aspekter af, hvor bæredygtigt det er!
Hvad skal man købe?
Det vil i sidste ende være et spørgsmål om budget, formål og temperament, om det giver mening at bruge 3000 kr. på en tynd dunjakke, når man måske kan få en der dækker ens behov til omkring 1500-2000 kr. Eller måsken kan klare sig med en billig udgave til under 1000 kr. Hvis jakken kun skal bruges til hverdag, og man ikke er villig til at betale ekstra for dyrere materialer, bedre håndværk, bedre kontrol med produktionskæden og et generelt lækrere produkt, kan det give fin mening at købe en af de billige dunjakker. Man kan godt få en varm, let dunjakke til en rigtig fornuftig pris, der fint kan bruges til det meste, og er prisen det primære, vil det være et fornuftigt valg. Vil man bruge jakken lidt aktivt, vil man hurtigt blive glad for den bedre pasform og bevægelsesfrihed, man ofte kan finde, hvis man kigger på de dyrere. Og endelig begynder vægt og slidstyrke selvfølgelig at spille en rolle, hvis man bruger dunjakken på tur. Man får altid et bedre produkt, når man vælger en af de dyrere modeller, end hvis man tager de helt billige, og hvis man går op i bæredygtighed, vil det også give mening at købe et produkt fra en producent, der gør en seriøs bæredygtighedsindsats.
Som med så meget andet friluftsudstyr, vil prisen på en dunjakke primært afhænge af de materialer, den er lavet af, og hvor kompleks eller besværlig fremstillingsprocessen har været. Og det er typisk lavere vægt, mere avanceret pasform og bedre forhold mellem vægt og slidstyrke, man betaler for, når man går en prisklasse op inden for kategorien dunjakker. Og som sædvanlig er det helt op til den enkelte at vurdere om det, man får ekstra, svarer til ens behov, eller om man synes det er pengene værd.
Se alle dunjakker til damer i webshoppen
Se alle dunjakker til herrer i webshoppen
Indholdsoversigt