Test: Termokopper

Termokopper og nørderi

Den store test af termokopper og krus. Få indsigt i hvor gode termokopperne er til at holde på varmen. Vi har testet kopperne, så du ved hvad du kan forvente på en din tur eller i hverdagen.

Hop til: Testvinderen

Baggrunden for testen

Medarbejdere i Friluftsland er ikke rigtigt kloge. Det kan godt være, at folk er små-nørdede omkring udstyr og beklædning når de starter med at arbejde i Friluftsland, men herefter går det kraftigt ned af bakke. I frokostpausen, når fredagsøllen skal drikkes og sågar i fritiden nørdes der ofte igennem. Man diskuterer hvorvidt den lavere afstand mellem stingene på Arc'teryx' syninger gør dem stærkere eller ej, om den syntetiske Thermoball isolering fra The North Face rent faktisk har nået dun's fantastiske egenskaber, eller hvilken softshell der har det bedste forhold mellem vand- og vindafvisenhed og åndbarhed...

Senest har galskaben resulteret i et spontant opstået behov for, at undersøge hvor gode Friluftslands termokopper egentligt er til at holde på varmen.

Gry og Jesper

Gry og Jesper

Det var Gry og Jesper fra Friluftsland Aalborg, der pludselig ikke kunne leve uden denne viden, og kastede sig ud i et videnskabeligt studie. Du kan hoppe direkte til konklusion og resultater herunder, men vi anbefaler du læser den grundige, velskrevne og akademiske rapport:

thermokop test resultat

Graf over bedre termokopper

Testvinder: STANLEY

Vinderen blandt de testede termokopper blev Stanley Classic One-Hand Mug 0,35 L, med følgende begrundelse:

Stanley termokoppen var den der holdt bedst på varmen af de i rapporten testede produkter. Personligt fandt vi Stanley koppen bedst, da den er nem at betjene, nem at lukke, har et fedt design, god størrelse og holdt vandet varmt i 6 timer, dette på trods af også at være den dyreste i testen.

Find testvinderen og alle de andre termokopper i Friluftslands webshop.