Klatring i Ticino
Af Lorenz Ulmer
Hvor ligger området? Hvordan kommer man dertil? Hvor lang tid tager det?
Ticino ligger på sydsiden af Alperne i den sydligste del af Schweiz, på grænsen til Italien. Når man taler om Ticino som bouldering-område mener man de tre største udviklede områder, som er Chironico, Cresciano og Brione.
Disse steder er hjemsted for nogle af de mest historiske boulders nogensinde. Man kan f.eks. finde Fred Nicoles „Dreamtime“ – verdens første 8C.
Bellinzona er knudepunkt for områderne, og derfra kommer man på 10-45 minutter til de forskellige områder.
Når man rejser fra Denmark er det nok nemmest at køre derned i bil, 15 timer på farten er meget, men belønningen i form af femstjernede boulders er det hele værd. Der er også mulighed for at flyve, hvor den tætteste lufthavn er Milano, Malpensa. Her er der også mulighed for at leje en bil (hvilket er meget billigere i Italien end i Schweiz).
Hvilken type terræn/hvilke udfordringer skal man være forberedt på?
Som sagt ligger Ticino på den sydlige side af Alperne og temperaturen er derfor mere præget af Middelhavet end af Alperne. Om vinteren er det ikke unormalt at der falder sne, men lige så snart solen dukker op, kan man mærke at man befinder sig i syden. Alle sektorer i de forskellige områder er lette at komme til på mindre end 25 minutter. Stierne er gode og sikre og man har ikke behov for bjergstøvler, normale approach-sko er nok.
Klatring i Schweiz foregår mest på granit og på den fineste gnejs. Man finder blocs i alle størrelser og alle sværhedsgrader. På http://www.ticinoboulder.ch/ticino-guides/ kan man finde de to guidebøger, hvor man kan få oplyst alle boulderproblemerne.
OBS: Når vejret er dårligt i flere dage, er det stadig let at finde tørre klipper i Ticino. Mange boulders befinder sig på store overhængende blokke og er 100 % regnsikre!
Hvornår kan man tage af sted?
Sæsonen begynder for de fleste i efteråret og varer til slut marts/april. Man kan også klatre på en kold sommerdag, men for en længere tur vil jeg anbefale at rejse derhen når temperaturen i hvert fald er under 15-20 grader. Jeg selv har været i Ticino mange gange over nytår og var i de fleste tilfælde helt tilfreds.
OBS: Cresciano ligger på sydsiden, hvor solen varmer skoven op, og selv når luften er meget frisk kan man finde gode klatretemperaturer her. På den anden side er Chironico, som ligger mere i skyggen. På en meget varm dag kan man typisk finde gode klatreforhold her (især sektoren ”Schattental”).
Hvordan kan man overnatte?
Nu kommer vi til det eneste lidt besværlige: Schweiz-priser! Hvis man gerne vil betale sindssyge priser på et hotel er man meget velkommen, ellers overnatter den mere penge-bevidste boulderer hos en privat udlejer. Nedenfor er link til to eksempler på gode overnatningssteder:
Tæt på Chironico: http://www.bertazzi.ch/main.php
Tæt på Cresciano: http://www.ticino.ch/de/houses/details/Casa-Stillhart-1/21047.html
Hvilket udstyr er nødvendigt at have med?
Kalk, sko, børste og crashpad. Terrænet de to steder er ikke for ujævnt. Udover det, er blokkene ikke overdrevet høje. Ved de fleste små boulders er 1-2 crashpads nok, men hvis man har flere, er man på den sikre side. Hvis man klatrer i ferien eller i weekenden, møder man ofte andre klatrere på de populære linjer i skoven, så man behøver ikke at bygge sit madrasparadis helt alene!
Hvilket udstyr kan det derudover anbefales, at man har med?
En god og varm dunjakke er et must og kan altid findes i min klatretaske – den er for mig, efter mit klatreudstyr, den vigtigste ting på turen. Selv når vejret er mildt, er det vigtigt at holde kroppens muskulatur optimalt varm mellem forsøgene, eller når man hviler. Lige meget hvor eller hvornår, er jeg ikke uden min 800’er-dunjakke.
Turdagbog
15 dage på klatretur er perfekt, hvis man vil arbejde på nogle svære projekter og være sikker på, at man kan give den fuld gas hver dag, uden at være bange for at man ødelægger sig selv. Fra den første dag betyder det altså: all in!
Efter en hel dag i bilen og den første nat i den hyggelige by Claro i midten af dalen, begynder vi vores klatreeventyr i sektor ”Paese” i Chironico. Her skinner solen og vi har perfekte conditions til en afslappende opvarmning. Men som altid var psych’en for høj og jeg fandt hurtigt mig selv i gang med Blocx addiction, 8A, uden at have ladet kroppen komme rigtigt i gang. Men heldigvis viste det sig at problemet passede godt til mig, så jeg fik varmet op, og fik mit første tick inden for få minutter. God start.
Også Amalie kunne toppe sine første problemer ud under den schweiziske himmel og så var vi begge to klar til at finde koldere temperaturer i ”Schattental”–sektoren.
Sektoren ligger i en lille dal, hvor solen aldrig kommer hen, i hvert fald ikke om vinteren (derfor navnet ”Skyggedal“).
Her fortsætter vi vores Ticino-rampage, hvor jeg får klatret den meget tekniske boulder Bridge over troubled waters, 8A.
Alle dagene op til nytår havde vi perfekt vejr og fik mulighed for at udforske hele området. Vi var også i Brione ved Val Verzasca. For mig er Brione helt klart et af de smukkeste steder at klatre. Udover det, er stenkvaliteten enormt god, og mange af problemernes klassikerstatus kommer ikke af ingenting.
Desværre (eller heldigvis?) eksisterer der ikke en guide til Brione og der er derfor ikke så mange klatrere i denne del af Ticino.
Vi tilbragte det meste af vores tid i Cresciano. Med Confessions fandt jeg mit projekt turen. Her drejer det sig om en 5-stjerne kompressions-boulder hvor præcis heelhooking er nøglen til at komme gennem crux’et. Desværre var vejret ikke altid på vores side og vi var derfor nødt til at hvile mere end planlagt. Ikke desto mindre kunne jeg klatre problemet i min tredje session. I forhold til graden, vil Confessions så være mit sværeste problem nogensinde. Dave Graham fik first ascent’en og evaluerede problemet som 8B+. Efter Adam Ondra flashede boulderen i 2009, som det sværeste flash nogensinde, blev graden ændret til hård 8B. Jeg har ikke selv haft følelsen af at bevægelserne var på mit maksimum, men jeg er stadigvæk glad for at få bekræftet at min træning i 2015 gav pote.
Efter at kunne ticke dette problem af, følte jeg mig mentalt sikker og kunne også toppe mange andre perler ud i Schweiz. Selvom vejret kun blev dårligere med sne og regn, var det altid muligt at finde noget tørt. Med 10x problemer på 10 klatredage, er jeg mere en tilfreds og kan sige at det var en virkelig god tur. Jeg glæder mig allerede til næste nytår når det igen er tid til at rejse syd-på mod Ticino!
Top 10 boulders
8B
***Confessions (Cresciano)
Perfekt compressions-bevægelser på åbne greb. En ægte drømmelinje.
(Video: https://vimeo.com/151385700 )
8A+
***La Pelle directe (Cresciano)
Lang “dynoagtig” slutbevægelse fra crimps.
**Frank’s Wild Years (Cresciano)
Biceps test piece og must-do i Cresciano
8A
Blochx Addiction (Chironico-Paese)
Gode bevægelser men mindre god linje og klippe
*** Bridge over troubled waters (Chironico-Schattental)
Hård sit down til en meget tricky udtopning. Selv hvis man ikke kan klatre fra jorden, er stå-starten en ægte perle.
**Fake Pampelmuse (Brione)
Tre-flyt på gode greb, men med meget pres.
*Schlonziges Wiener Schmankerl
Meget morpho, så hvis man er lille er den meget svær 🙁
***La Pelle (Cresciano)
Igen biceps. Lille overhæng med flyt som selv den bedste rutebygger ikke kan kopiere.
***Willenbergdach (Chironico-Centrale)
Feet first-bevægelser i horisontalt tag, virkelig ensartet og interessant (også mulig i regnvejr).
*3° Cane (Chironico-Centrale)
Mulighed for at klatre i regnvejr, ellers går man bare videre!
Amalie anbefaler
Som 6-grads klatrer er det ikke svært at finde noget at klatre på. Selvom Cresciano og Chironico helt klart er de områder med flest problemer i den grad, er Brione mit yndlingsområde. For mig er Brione det smukkeste område og stenenes kvalitet er helt fantastisk. Men også i Chironico, især sektoren “Paese”, kan du finde mange gode problemer.
Mine to favoritter fra turen:
- Soft Touch, 6B (Brione)
- Molonk Bloc, 6B+ (Brione)
Indholdsoversigt
