Tekst og billeder: Tobias Gamrath, tidligere medarbejder i Friluftsland København

Som stor fan af klatring, specielt udendørsklatring, og eksildansker bosat i Trondheim, har jeg med dette skriv lyst til at bidrage med lidt idéer til norske klatredestinationer som kan være inspiration til din klatresommerferie i år. Her frister det selvfølgelig klart mere at klatre på norsk granit i blandet vejr og drikke dyre øl, end det gør at drikke billig rødvin og klatre på poleret kalksten i 30 graders varme i Sydfrankrig!

Her er forslag til steder, som jeg selv har besøgt og været begejstret for. Der er lidt blandet, både med tanke på hvilken slags klatring og hvilke graderinger, der findes i områderne. Jeg vil i tillæg give konkrete ruteanbefalinger til nogle ruter, jeg selv har gået, og synes er rigtigt fine. Alle disse steder har nok klatring til en lang sommerferie, og der er mange andre ruter, der er lige så lækre som dem jeg har anbefalet her!

Jeg har valgt at se bort fra de områder i Norge, danskere besøger mest. Dette har jeg gjort fordi I sikkert allerede ved, at Lofoten er verdensklasse og at Hægefjell har fede multipitchruter. Derfor har jeg valgt at inkludere klatrefelter, som jeg har indtryk af ikke er helt så populære blandt danskere. De er dog på ingen måde ukendte! Jeg har valgt at bruge franske grader på anbefalingerne af sportsklatreruter, men i føreren vil de som regel følge den norske skala.

Jeg håber at møde jer på den norske klippe i løbet af sommeren. Hvis I ser en to meter høj fyr, der snakker dorsk, er det bare fedt, hvis I kommer og siger hej!

Til klatreren, som er vild med naturlige sikringer, spidse tinder og lidt (men ikke for meget) eventyr: Molladalen

Molladalen er beliggende ved Barstadvik, lige syd for Ålesund i Sunnmøre i det vestlige Norge mellem Bergen og Trondheim. Det er lidt besværligt at komme til, men der går fly til Ålesund. Alternativt kan man tage bus fra Oslo eller køre i egen bil. Approachen er et par timer op til en utroligt smuk bjergsø, hvor det er normalt at slå lejr. Det er et godt udgangspunkt for al klatringen i Molladalen. Jeg vil anbefale at have mad med til hele opholdet, så man slipper for at skulle ned at handle i løbet af turen.

Molladalen byder på højkvalitets tradklatring i utrolig spektakulære omgivelser. Det er 100 % tradklatring, og derfor kræver det erfaring med trad for at klatre her. Ruterne er som regel ikke længere end 5-7 reblængder, men det kan også være nok! Molladalen byder på en noget mere alpin følelse end f.eks. Nissedal eller Lofoten, men samtidig er klippekvaliteten som regel rigtig god. Fjeldet er for det meste fast og byder på gode sikringsmuligheder. Dette gælder selvfølgelig særligt for de mest populære ruter. Som altid i bjergene, kan man selvfølgelig også opleve løs klippe i Molladalen. I Molladalen får man en god blanding af slab-, face-, rids- og diederklatring. Der er med andre ord noget for alle. Sværhedsgradsmæssigt er der rigtig meget femte -og sjettegradsklatring, men også en del som er lettere end det. Der er også nogle syvendegradsruter som efter sigende skulle være rigtigt fine!

I Molladalen trækker der ofte tæt tåge ind, men den ligger som regel nede i dalen, så klatringen har for det meste god sigt. Molladalen ligger på Vestlandet og får derfor en del regn. Vær derfor forberedt på at ændre planer med kort varsel.

Udstyr:

• Fører: ”Klatrefører: Sunnmøre – Frå tindar til kampesteinar”. Det er en af de flotteste guidebøger, jeg har haft hænderne i. Alle billederne af ruterne i Molladalen er taget med drone, så de er af god kvalitet.
• To halvreb, overnatningsudstyr og normalt grej til tradklatring. Nogle ruter kan kræve både større og mindre udstyr end det normale. Tjek gerne op på dette før du rejser hjemmefra, så du kan nå at besøge din lokale Friluftsland for at bringe orden i sagerne før afgang.
• Approachen til nogle af ruterne, særligt tidligt på sæsonen, går over relativt stejle snefelter, så man bør undersøge forholdene før man tager afsted – og evt. overveje isøkse og steigeisen.
• Molladalen ligger relativt højt så tag en sovepose med som tåler ned til omkring 0 grader. Det bør holde for de fleste.

Ruteanbefalinger:

• Sørveggen Raudetårnet, 5-
• Sørvestegga på Jønshornet, 5+
• Snickers, 6
• Iriss, 6+

Til den stærke klatrer, som vil på tur for at klatre hårdt og vil have gode chancer for gode forhold, selv om sommeren: Hell og Flatanger.

Hell er mit lokale klatrefelt i Trondheim og det er det felt i Norge, hvor jeg har været suverænt mest. Det er let at flyve til Trondheim og leje bil derfra. Der går også tog til Trondheim. Har man bil, kan man køre fra Danmark til Trondheim på ca. 15 timer.

Klippen på Hell er konglomerat, og de fleste ruter er korte, på glatte, polerede crimps og pockets. Hell minder meget om en spray wall, med klatring som er utrolig fingertung. Man bliver altså belønnet for at have hængt på sit hangboard. Hell er nordvendt – altså i skyggen – og ligger lige ovenfor en byggeplads, så idyllisk kan man ikke sige, at det er. Til gengæld er det sindssygt fede flyt og unik sten. Jeg vil særligt anbefale Hell som et pit stop for klatrere på vej til eller fra Flatanger, som ligger 2-3 timers kørsel væk.

Flatanger kender de fleste sikkert som hulen, hvor der er overflod af ruter fra 8c og op. Det som nogle måske ikke ved er, at der på siden af hulen ligger en masse lange, verdensklasse sportsruter på mere menneskelige grader. Der er også nogle andre sektorer i området, der byder på fin, lettere klatring. De fleste ruter i Flatanger er utrolig lange, så her gælder det om at have udholdenheden på plads. Der er dog også kortere, mere bouldertunge ruter.

Siden det ligger så langt mod nord, kan man ofte opleve relativt gode forhold selv midt om sommeren, selv om man selvfølgelig også kan være uheldig og få enten rigtigt varme eller rigtigt våde forhold. Både Hell og Flatanger har ruter, der kan klatres selvom det regner.

Fælles for Flatanger og Hell er, at man nok skal være komfortabel med at klatre ruter graderet 6c og op for virkelig at få maksimalt udbytte af turen. I hvert fald hvis man skal være der i en uge eller længere. Her er der også nok at prøve på, hvis man er virkelig stærk. Der er mange klassiske ruter fra 8a og op både på Hell og i Flatanger.

Udstyr

• Fører: Den nyeste udgave af Climb Norway har det meste fra begge steder.
• Til Hell behøver man sjældent mere end 40 meter reb og 6-10 slynger. Der hænger som regel slynger på mange af de hårde ruter. Til Flatanger kan det være nødvendigt med 80 meter reb og 15-20 slynger, hvis man vil prøve de rigtigt lange ting. Det kan desuden være fint at have nogle lange slynger med, for at undgå for meget rebtræk.

Ruteanbefalinger:

Flatanger:

• Gulrottyven, 6b+
• Tungt møblert, 7a+
• Bondeanger, 7c

Hell:

• Hell Aldersheim, 6b+
• Din Jævel, 7a
• Tvangstrøya, 7c

Til klatreren, som gerne vil have en masse klatring i alle grader og idyllisk beliggenhed: Hauktjern

Hauktern, der ligger i Østmarka i Oslo, er et af de største felter i Norge og har rigtig meget fin klatring på de fleste graderinger. Her er der også rigtigt meget let klatring, med en del ruter under 6a. Det fine med klatringen på Hauktjern er at den ligger inde i skoven ved en lille sø. Her er der virkelig idyllisk, og det er et fint sted at campe. Man er nødt til at gå en kilometer eller to for at hente vand, men det har man jo tid til, når man er på ferie.

Klatringen på Hauktjern er, som meget andet omkring Oslo, tæt på vertikalt, teknisk og belønner godt fodarbejde. Hauktjern er delt op i flere forskellige sektorer, hvor hovedfeltet er det største. Her er der meget sjettegradsklatring, men også en del over 7a. Gamlefeltet er også fedt. Her er der også en del lette ruter, men også mange store klassikere mellem 7a og 8a. Det er med andre ord et fedt felt, hvis man er en gruppe afsted, som er på lidt forskellige niveauer!

På Hauktjern er der også nogle enkeltreblængders tradruter, som er værd at klatre!

Dét som er ekstra fint med området omkring Oslo er, at der er vildt mange klatrefelter i umiddelbar nærhed af hinanden. På under én time i bil kommer du til i hvert fald 10-20 andre felter, hvor der er god og varieret klatring. Det gør, at man kan opleve meget forskelligt i løbet af ens klatretur til Oslo. Samtidig kan man lege turist i Oslo på en hviledag og gå på museer, café el.lign. Man kan også fint finde et sted at bo i byen og så pendle til cragget hver dag. For dem, som er bosat i den østlige del af Danmark, eller i Jylland, tæt på en færge til Oslo, tager det heller ikke så lang tid at komme derop. Det gør, at Hauktjern også er velegnet til en forlænget weekend, hvis man er ude efter et alternativ til Göteborg.

Udstyr:

• Fører: Klatrefører for Oslo og Omegn
• 60-70 meter reb, 15-20 quickdraws på et reblag og normalt udstyr til sportsklatring. Desuden telt og overnatningsudstyr, hvis man vil sove i skoven ved feltet.

Ruteanbefalinger:

• Bolt Junkie, 5b
• Forsvinningsnummeret, 6a+
• Venstre, 6b+
• Men vi er jo Menn, 6c