Fugtproblemer i et telt opstår, når vi ikke kommer effektivt nok af med den overskydende fugtige varme. Den vil kondensere og sætte sig som vand inde i teltet. Selvom kondens i et telt er stort set uundgåeligt, er der stadig nogle ting du kan gøre, for at minimere fænomenet. Det er blandt andet vigtigt at være opmærksom på at have tilstrækkelig ventilation, så du kan holde indertelt og udstyr så tørt som muligt. Læs her, hvordan du minimerer og håndterer kondens i dit telt.
Selvom kondens i teltet er en del af telt-oplevelsen, er det stadig muligt at minimere fugtproblemerne. Det øger teltets levetid og er bedre for udstyr og andet sovegrej. I det følgende forsøger vi at give en vejledning til, hvordan du mest effektivt kommer af med fugt i forskellige typer telte, og hvad du skal være opmærksom på, hvis du vil undgå unødvendig kondens.
Hvad er kondens og hvordan opstår det i et telt?
Kondens opstår i al sin enkelthed ved at varm fugtig luft møder kold luft. Når der opstår kondens – på soveværelsesvinduet såvel som i teltet – er det fordi kroppen afgiver varme. Det får vanddampmolekylerne i den varme fugtige luft til at fortættes og blive til vanddråber. Det sker typisk omkring en barriere, der forhindrer, at den varme og den kolde luft kan blande sig helt frit. En barriere kan være et vindue – eller i det her tilfælde en teltdug. Hvis varm, fugtig luft og kold luft derimod blander sig helt frit, opstår der typisk tydelig damp eller decideret tåge.
Den varme luft fra personerne i teltet vil sprede sig ud i teltet og varme luften i teltet op. På et tidspunkt vil hele teltet være varmere og mere fugtigt end den koldere luft udenfor teltet; der danner sig dermed kondens på indersiden af yderteltet. Den kolde dug, der falder om aftenen, vil også forstærke nedkølingen af yderteltet og være med til at accelerere kondenseringen på indersiden. Det er som tidligere nævnt stort set umuligt at undgå kondens fuldstændig, men man kan gøre meget for at minimere det.
Læs også: Teltguide: Kuppeltelt eller tunneltelt?
Kondens i et tre-sæsonerstelt i sommerhalvåret
I de fleste tre-sæsonerstelte er inderteltet lavet i en blanding af tynde nylon- og mesh-materialer. Det sikrer maksimal ventilation, så kondensen typisk først opstår på indersiden af yderteltetet. Bruger man et firesæsoners telt med lidt tættere indertelt, (typisk i et tyndt nylonmateriale) i sommerhalvåret, er det en god idé at lyne udgangene op. Her kan man nøjes med at have net-delen af udgangen lukket for at holde indsekter og lignende ude.
På den måde forhindrer man, at eventuel kondens opstår inde i inderteltet. I sommerhalvåret er det altså typisk kun på indersiden af yderteltet, man oplever kondens. Hvis yderteltet er vådt eller fugtigt, og man pakker yder- og indertelt sammen på én gang, vil fugten hurtigt sprede sig til inderteltet. Det anbefales derfor altid at forsøge at minimere kondensen ved at sørge for god ventilation i teltet.
Hvordan opretholder man god ventilation i et tre-sæsonerstelt?
Mange tre-sæsonerstelte er konstrueret sådan, at yderteltet ikke når helt ned til jorden. På den måde kommer der luftgennemstrømning nedefra. Det vil sørge for fornuftig ventilation i teltet uanset, hvad man ellers gør. Det anbefales dog stadig at holde eventuelle ventilationsåbninger længere oppe i teltet åbne, for at have maksimal ventilation. Er yderteltet alligevel blevet fugtigt eller vådt af kondens i løbet af natten, er der et par løsninger: Lader man teltet stå det samme sted, mens man går dagsture, kan det anbefales at holde teltet nogenlunde åbent. Så kan vinden tørre yderteltet.
Her skal man selvfølgelig have vinden og vejret in mente, så teltet ikke er så åbent, at det bliver vådt, hvis det begynder at blæse og regne i løbet af dagen. Det må heller ikke stå åbent på en måde, så vinden bliver fanget i teltet, og det risikerer at blæse væk.
Yder- og indertelt i separat pakpose
Skal man pakke teltet sammen og have det med videre, kan man evt. tage oversejlet af og lade det tørre, mens man spiser morgenmad. Har man ikke tid eller mulighed for det, kan man pakke inder- og yderteltet separat. Hvis man kommer yderteltet i en vandtæt pakpose, holder man lettere inderteltet tørt. Så får man forhåbentlig mulighed for at tørre yderteltet senere.
Samme strategi kan selvfølgelig benyttes, hvis yderteltet er blevet vådt af regn i løbet af natten. Er yderteltet vådt af kondens på indersiden, kan man også tørre indersiden af yderteltet med en klud eller et hurtigtørrende håndklæde. Så er det så tørt som muligt, inden man pakker det ned.
Kondens i et fire-sæsonerstelt i vinterhalvåret
Kondens er et helt anderledes fænomen i vinterhalvåret. Den primære grund er, at forskellen på den varme luft, kroppen afgiver og luften i og udenfor teltet, er meget stor. Kondenseringen vil derfor foregå meget hurtigt. Ofte ser man kondensen allerede på indersiden af inderteltet. Næsten uanset, hvor åndbart inderteltet er, vil den modstand, det giver i forhold til varme- og fugtudvekslingen være nok til, at den varme, fugtige luft kondenserer. Derfor er det ekstremt vigtigt, at man forsøger at opretholde god ventilation i teltet om vinteren.
Der er desværre nogle forhold, der gør det meget vanskeligt at ventilere et telt tilstrækkeligt i vinterhalvåret. Et oplagt problem er kulden: Det er ikke altid lige behageligt at udlufte og ventilere. I ekstreme tilfælde vil det også være decideret problematisk at have for meget luftgennemstrømning i et telt, fordi luften er så kold. En stor del af teltets funktion i vinterhalvåret er jo netop at beskytte mod den kolde luft og vind.
Undgå fygesne
Et andet problem er fygesne: For at forhindre at fygesne kommer ind og lægger sig mellem inderteltet og yderteltet, er man nødt til at holde yderteltet godt lukket. Især i bunden er man nødt til at lukke teltet helt af for ikke at blive begravet indefra af fygesne. Det er svært at undgå fygesne fuldstændig, så det er også nødvendigt med et indertelt uden mesh-paneler, så man ikke får fygesne helt ind i inderteltet.
Disse forhold er blandt andet med til at definere forskellen på tre- og fire-sæsonerstelte. Et fire-sæsonerstelt kan gå helt ned til jorden og kan lukkes helt af udadtil. Inderteltet kan også forsegles, så man holder på varmen og holder sne og kulde ude. Fordi man ofte er nødt til at holde teltet helt lukket – og på grund af de store temperaturforskelle på kroppen og omgivelserne – er kondens uundgåeligt i vinterhalvåret.
Oven i købet er kondens ofte mere problematisk i vinterhalvåret end i sommerhalvåret. Al fugt inde i teltet har tendens til at ende i tøjet og i soveposen. Fugtigt tøj skal tørres med kropsvarme, ligesom en fugtig sovepose, der desuden vil være mindre varm. Begge dele kommer i sidste ende til at koste energi, hvilket kan være problematisk. I stedet for at undgå kondens, handler det i vinterhalvåret i lige så høj grad om at håndtere kondensen.
Hvordan håndterer man kondens i vinterhalvåret?
Kondens i et vintertelt minimeres ved at holde ventilationsåbningerne så åbne, som forholdene tillader. Er det tilpas koldt og blæsende, eller er der kraftig snefygning, kan det være nødvendigt at lukke helt til. Men ofte har vintertelte ventilationsåbningerne placeret højt. De kan for det meste holdes åbne uden at køle bunden af inderteltet for meget og uden, at man får for meget fygesne ind.
Har man mulighed for det, bør man altid ventilere teltet så godt som muligt!
Den fugt, der kondenserer på indersiden af inderteltet, vil oftest blive til rim i løbet af natten. Om natten er temperaturen i inderteltet lav, fordi man sover. Derfor afgiver man mindre varme til teltet, og kondensen vil på kolde ture næsten uundgåeligt sætte sig som rim på indersiden af teltet. Denne rim smelter først, og bliver til vand, i det øjeblik, den får kontakt med en varm overflade. Det kan f.eks. være en sovepose eller en person, eller i det øjeblik temperaturen i teltet stiger.
Fordelen ved vinterture
Derfor er det vigtigt, at soveposen ikke har direkte kontakt med inderteltet, mens man sover. Det er en af grundene til, at man ofte har glæde af et mere rummeligt indertelt i vinterhalvåret. Hvis man som det første, når man vågner, rykker alle tingene sammen i den ene halvdel af teltet, kan man skrabe rimen af den anden halvdel af teltet, samle den i en snebold og simpelthen smide den ud af teltet. Dernæst kan man rykke al oppakningen til den ”rene” ende af teltet, og gentage proceduren i den ende, hvor der stadig sidder rim. På den måde kan man få fugten ud af teltet ”manuelt”.
Det er en lille fordel ved vinterture, at kulden ofte vil holde den fugt, der ophober sig frossen og dermed ”tør”. Kondens der sætter sig som rim/iskrystaller, er lettere at fjerne end kondens, der sætter sig som vanddråber. Det eneste der bliver vådt på en rigtig kold vintertur, er de ting, der er i direkte eller indirekte kontakt med kroppen.
Er man opmærksom på kondensproblemet, og gør man en indsats for at minimere det, giver man også sig selv rigtig gode forudsætninger for at få en god tur. På de rigtig kolde ture kan det desuden være et decideret sikkerhedsspørgsmål at sørge for at holde fugten så godt som muligt ude af udstyret. Så fungerer det optimalt, når kulden for alvor bider.
Læs også: Hvad er forskellen på et dyrt og et billigt telt?
Indholdsoversigt
