Guide til valg af ekspresslynger (quickdraws)

”Quickdraws”, eller ekspresslynger, som det kaldes på dansk, er ganske enkelt to karabiner i hver sin ende af en kort slynge, som man bruger til at føre rebet igennem sikringspunkterne under førstemandsklatring.

Ekspresslynger er sådan set et relativt simpelt stykke klatreudstyr, og i bund og grund kan alle ekspresslynger nogenlunde det samme. Som det næsten altid er tilfældet, vil der dog være nogle små forskelle, der vil have en indflydelse på hvilken type klatring, de forskellige typer ekspresslynger er bedst egnet til.

I det følgende vil vi gennemgå de forskellige ekspresslynger og deres optimale anvendelsesområde.


Se vores udvalg af ekspresslynger/quickdraws i websoppen

.
Se alle quickdraws og karabiner i webshoppen 


Vi gennemgår følgende temaer:

  • Hvordan er en ekspresslynge bygget op?
  • Hvordan bruger man en ekspresslynge?
  • Hvilke karabiner sidder i ekspresslyngen?
  • Hvor lang er slyngen imellem dem?
  • Hvilken type slynge? Nylon eller Dyneema-slynge

Hvordan er en ekspresslynge bygget op?

En ekspresslynge er som nævnt relativt simpel. Der sidder en karabin i hver ende af en slynge. Slyngen kan være af forskellig længde, tykkelse og materiale, og disse tre parametre vil kunne have en betydning for hvad den vil egne sig bedst til. Den ene karabin er fikseret i slyngen, typisk med et lille stykke gummi, hvilket gør at den ikke glider rundt, mens den anden vil kunne glide frit. Den ende, der er fikseret, vil være den ende, rebet skal ”clippes” (klikkes ind i karabinen) i, og har ofte en buet lukker. De to karabiner er også oftest forskellig farve, så man lettere kan identificere hvilken ende, der skal i sikringspunktet, og hvilken ende rebet skal føres igennem.

DMM Alpha Sport er en high end sportsklatre-ekspresslynge med en bred nylonslynge og karabin med bøjet lukning i den ende, der går i rebet. Foto: DMM
DMM Alpha Sport er en high end sportsklatre-ekspresslynge med en bred nylonslynge og karabin med bøjet lukning i den ende, der går i rebet. 239 kr./stk. Foto: DMM

Hvordan bruger man en ekspresslynge?

Som nævnt bør den ene karabin bruges til sikringspunktet og den anden til rebet. Grunden til dette er, at sikringspunkter, ofte er i metal (f.eks. bolte, isskruer, kiler på en stålwire) og derfor vil slide aluminiumsoverfladen på karabinen. Den karabin, der bruges mod metal, vil derfor få nogle små ridser og ujævnheder i overfladen, og det vil slide mere på rebet, hvis det skal løbe igennem en ujævn og ridset karabin, end hvis det løber gennem en hel glat. Derfor bør man altid bruge den samme karabin i hhv. sikringspunktet og rebet.

Det er også derfor karabinerne i de fleste ekspresslynger har forskellig farve. Den ende, der skal i rebet, vil som nævnt være fæstnet til slyngen, typisk med en gummi-anordning. Dette er for at karabinen skal være lettere og hurtigere at clippe i en presset situation. Karabinen i den anden ende kan derimod rotere i slyngen. Det tjener også et formål, der endda kan have betydning for sikkerheden.

Når man kommer længere op på ruten, trækkes rebet igennem ekspresslyngerne, og det vil gøre at de bevæger sig lidt rundt. Hvis karabinen i sikringspunktet sidder fast på slyngen, vil karabinen bevæge sig med slyngen, og det vil øge risikoen for at den i et meget uheldigt tilfælde kan clippe sig ud af sikringspunktet. Kan karabinen derimod bevæge sig nogenlunde frit i den ende, der sidder i sikringspunktet, vil den blive siddende i den rigtige position i sikringspunket, selvom slyngen bevæger sig lidt grundet rebtræk.

Hvilke karabiner sidder i ekspresslyngen?

Groft sagt er karabiner af en af to typer: ”Solid gate” eller ”wire gate”, der hhv. har en fjederaktiveret aluminiumslukning og en tynd stålwire som lukning. Især til sportsklatring er det mest udbredt med ”solid gate”-karabiner, der åbner og lukker ved hjælp af en fjeder i åbningen. ”Solid gate”-karabiner er typisk lettere at clippe i rebet og generelt lidt mere behagelige at arbejde med end ”wire gates”. Typisk vil den karabin, der skal i rebet have en buet lukning (”gate”) der gør det endnu lettere at clippe rebet.

En klassisk ekspresslynge til sportsklatring med bred slynge og buet lukker i den ende, der går i rebet. Foto: Camilla Hylleberg.
En klassisk ekspresslynge til sportsklatring med bred slynge og buet lukker i den ende, der går i rebet. Foto: Camilla Hylleberg.

På ”wire gate”-karabiner er lukningen en stålwire. ”Wire gates” er lettere, ofte billigere, og lukningen er ikke afhængig af en fjeder, men får sin fjedrende lukkefunktion af at wire-delens ender er placeret forskudt i karabinen. Det betyder at lukkemekanismen på ”wire gate”-karabiner ikke kan fryse til, og sammen med den lave vægt gør det dem til et oplagt valg til is- og alpinklatring.

En ulempe ved mange ”wire gate”-karabiner er, at de har en lille krog i lukningen, der holder wiren på plads, og denne krog kan have tendens til at sætte sig fast i alt fra sele og tøj til reb og slynger – såkaldt ”snagging” – hvilket kan være ganske generende. Der findes efterhånden en del forskellige varianter af ”snag free” wire-karabiner, men de er ofte lidt dyrere og marginalt tungere end de ”almindelige”.

Ocùn Kestrel Nano er et eksempel på en ekspresslynge med to ultralette wire-karabin på en lang Dyneema-slynge. Foto: Ocùn
Ocùn Kestrel Nano er et eksempel på en ekspresslynge med to ultralette wire-karabin på en lang Dyneema-slynge.  609 kr. (6 stk). Foto: Ocùn

Som sagt vil det ikke være af helt afgørende betydning hvilken karabin, man vælger, men især til sportsklatring, hvor man skal lave mange lidt clips i pressede situationer, vil ekspresslynger med ”solid gate”-karabiner, og ”bent gate” i den ende, der går i rebet, klart være at foretrække. Til is- og alpinklatring vil en ”snag free” wire-karabin være det optimale valg, især fordi de ikke risikerer at fryse, men også på grund af den lave vægt.

Til traditionel klatring på egne sikringer vil det være et spørgsmål om personlig præference, men fordi man skal have så meget udstyr i selen, vil det give mening at gå efter at spare vægt hvor man kan, og det vil favorisere de lette wire-karabiner.

Hvor lang er slyngen imellem karabinerne?

De fleste ekspresslynger findes i forskellig længde, men de korteste, hvor slyngen er 10-12 cm, er suverænt de mest udbredte. På langt de fleste sportsklatreruter, hvor boltene følger en nogenlunde lige linje op, vil der heller ikke være nogen grund til længere ekspresslynger.

Længere ekspresslynger bruges primært til at minimere rebtræk på ruter, hvor sikringsmulighederne ikke ligger i en lige linje langs ruten, men er spredt på begge sider af den linje, man klatrer, og hvor man derfor hurtigt kommer til at føre rebet i zig-zag mellem sikringspunkterne. Det ses ganske ofte når man klatrer på egne sikringer, hvor man er tvunget til at bevæge sig efter klippens topografi, både i forhold til greb og fødder, men især i forhold til sikringsmuligheder.

Længere ekspresslynger giver rebet mulighed for at løbe i en mere lige linje mellem de forskellige sikringspunkter. Ekspresslynger med en slynge på 18-20 cm kan være ganske brugbare, men hvis man skal klatre snørklede ruter på egne sikringer, vil det ofte give mere mening at lave et par helt lange ekspresslynger bestående af 2 karabiner på en 60 cm slynge. Et par enkelte ekspresslynger på en 120 cm slynge kan også være nyttige.

I forhold til sikringerne vil det også være en fordel at forsøge at minimere rebtræk så meget som muligt, så man ikke risikerer at en kile bliver trukket ud, eller en cam ”vandrer” så langt ind i en sprække, at man ikke kan få fat i den igen, hvis rebet trækker for meget i ekspresslyngerne.

Til klassisk alpinklatring, hvor man ofte sikrer løbende på lange passager, ved at sætte en sikring hist og her, mens man bevæger sig simultant op ad ruten, vil almindelige ekspresslynger være tæt på ubrugelige. Her vil ekspresslynger på 60 eller 120 cm slynger være langt mere brugbare, og vil ofte være det eneste, man har med.

Til alpinklatring er en lang slynge rundt om et klippehorn en oplagt sikringsmulighed. Foto: Emil Meade.
Til alpinklatring er en lang slynge rundt om et klippehorn en oplagt sikringsmulighed. Foto: Emil Meade.

Hvilken type slynge? Nylon eller Dyneema?

Lige som med de almindelige slynger, man bruger til klatring, vil slyngerne i en ekspresslynge være lavet af enten nylon eller et lettere materiale, f.eks. Dyneema. Slyngerne er altid af praktisk talt samme styrke, så i udgangspunktet er begge dele lige sikkert.

Dyneema er lettere, og har desuden den fordel, at det ikke absorberer vand i samme grad som nylon, så til alpinklatring og isklatring vil Dyneema-ekspresslynger være et oplagt valg. Dyneema er til gengæld dyrere og vil slides hurtigere end nylon, og slyngerne er ofte meget tynde og glatte, så til sportsklatring, hvor man tager langt flere fald i slyngerne, og en gang i mellem har brug for at trække i en slynge, når man “projekterer” en vanskelig rute, vil en bredere nylonslynge, der er mere slidstærk og mere behagelig at trække i, være et oplagt valg.

Til traditionel klatring vil det primært være vægt kontra slidstyrke, der skal vurderes, men her vil en anbefaling være at spare vægt ved at vælge Dyneema-ekspresslynger.

Til klatring på egne sikringer vil en blanding af korte og lidt længere slynger være oplagt. Foto: Jesper Helbo Knudsen.
Til klatring på egne sikringer vil en blanding af korte og lidt længere slynger være oplagt. Foto: Jesper Helbo Knudsen.

Se vores udvalg af ekspresslynger/quickdraws i websoppen

.
Se alle quickdraws og karabiner i webshoppen 


Læs også