Betydningen af et par gode friluftsbukser eller vandrebukser skal ikke undervurderes. Slet ikke, når der er tale om bukser til aktivt vandre- og udeliv, som stiller forskellige krav til vejrbeskyttelse, komfort og slidstyrke. Men det kan være en jungle at vælge de rigtige bukser til outdoor-livet. Vi guider til valg af friluftsbukser, som passer til forskellige slags vind, vejr og behov.

Benene er mindre følsomme overfor temperaturændringer end overkroppen. De kan bedre tåle at have det lidt for koldt eller lidt for varmt, men det er alligevel vigtigt for hele kroppens komfort, at benene har det godt. Især hvis du udsætter kroppen for aktiviteter, hvor pulsen stiger. Mange friluftsaktiviteter kræver desuden bukser med både god bevægelsesfrihed og åndbarhed, samt beskyttelse mod omskifteligt vejr. Derfor er det absolut ikke ligegyldigt, hvilke friluftsbukser, du trækker i, når den står på vandring eller andre aktiviteter i det fri.

 

Se vores udvalg af friluftsbukser til kvinder i webshoppen

Se vores udvalg af friluftsbukser til mænd i webshoppen

Vejrbeskyttelse og temperaturregulering

Når du går på udkig efter et par gode friluftsbukser eller vandrebukser, handler det først og fremmest om at ramme den rette balance mellem vind- og vejrbeskyttelse og åndbarhed. Varmen kan du regulere ved at variere tykkelsen af eventuelle inderlag og mellemlag.

Bukserne skal først og fremmest beskytte mod kold vind og let nedbør. De bukser, du går i, behøver sjældent være decideret vandtætte. Regner det rigtigt, kan du trække et par regnbukser udenpå. Til gengæld skal dine friluftsbukser lade nok varme og fugt passere ud til, at du ikke bliver våd af sved indefra, når pulsen stiger. Det er noget mere besværligt at regulere mængden af tøj på benene end på overkroppen. Derfor skal balancen mellem vejrbeskyttelse og åndbarhed gerne skal være mere eller mindre lige i skabet fra morgenstunden.

Foto: Osprey

Pasform og bevægelsesfrihed er alfa og omega

Det er desuden vigtigt, at bukserne sidder godt, og det er muligt at bevæge sig frit og uhindret. Især på lange ture og til aktiviteter, der kræver fuld mobilitet, er pasform og bevægelsesfrihed alfa og omega. Det gælder fx klatring og vandring. 

Endelig vil det spille en rolle, hvor mange lommer og detaljer, bukserne er udstyret med. Det er i de fleste tilfælde et spørgsmål om smag, snarere end rigtigt eller forkert. Men der vil alligevel være forskel på, hvilke features der er hensigtsmæssige til forskellige typer ture, aktiviteter og vejrforhold.

I det følgende vejleder vi til nogle af de ting, du skal være opmærksom på, når du skal købe friluftsbukser til et aktivt vandre- og friluftsliv på forskellige tidpunkter af året.

Friluftsbukser til varmt vejr (sommerhalvåret)

Friluftsbukser til sommerhalvårets ture behøver ikke være specielt vindtætte eller vandafvisende. Til gengæld er det vigtigt, at de er åndbare, hurtigttørrende og komfortable at bære direkte mod huden.

Et par lette vandrebukser i et hurtigtørrende materiale vil være det oplagte valg. Pasformen må gerne være en smule løs, så der er lidt luftcirkulation omkring benene og du kan komme af med noget varme den vej. For at få en idé om, hvor vindtæt materialet er, kan du holde det tæt op foran munden og prøve at puste igennem det. Det skal helst kunne lade sig gøre uden alt for meget modstand. Jo mindre modstand, jo mere luftige vil bukserne være – jo mere modstand, jo mere beskyttende. I sommerhalvåret skal der oftest ikke ret meget vindbeskyttelse til på benene – her vil lidt luftcirkulation igennem materialet i stedet have den positive effekt, at du kommer af med overskudsvarme og undgår at svede.

[bravepop id=”25358″ align=”center”]


Find vandreshorts til mænd og kvinder i webshoppen

Se vores udvalg af vandreshorts til kvinder i webshoppen

Se vores udvalg af vandreshorts til mænd i webshoppen


Zip-off-bukser

På varme sommerture kan du overveje et par friluftsbukser, der kan lynes af omkring knæene, og laves til shorts, hvis du får det for varmt. Det kan især være en god idé med zip-off bukser de steder, hvor vejret er omskifteligt. I bjergrigt terræn kan temperaturerne f.eks. skifte lynhurtigt. På vej op ad en bjergsti i sommermånederne sørger stigningen og solen for, at du holder på varmen. Her er shorts i mange tilfælde det oplagte valg. Men i takt med højdemeter og eventuel blæst, kan det være rart med muligheden for lange bukser. Det samme gælder sådan set vejret i Danmark og Skandinavien, hvor det kan være dejligt varmt i solen, men køligere, når du bevæger dig ind i skyggen.

Zip-off friluftsbukser gør det nemt at skifte fra shorts til bukser, og tilbyder dermed større alsidighed. Samtidig kan det være en god løsning for dig, der gerne vil have så lidt oppakning med som muligt. Zip-off bukser sparer dig for et par ekstra shorts eller bukser i rygsækken.

Vandtætte skalbukser om sommeren

Selvom det kunne være dejligt at slippe for at slæbe de vandtætte bukser med i tasken om sommeren, er virkeligheden ofte en anden. Sommeren herhjemme og i de skandinaviske lande kan være meget våd. Det samme gør sig gældende, hvis du befinder dig i bjergrige områder med omskifteligt vejr. Her er et par regnbukser i rygsækken en nødvendig sikkerhedsforanstaltning på alt andet end helt korte ture.

I vådt og omskifteligt sommervejr kan det ofte være en fordel at kunne tage de vandtætte bukser af og på lynhurtigt. Her er det nemmest, hvis regnbukserne har en lang lynlås i siden. På den måde kan de tages af og på uden, at du skal have fodtøjet af først.

Om sommeren er det også rart med et par regnbukser, der ikke fylder meget i tasken. De skal heller ikke være for varme at bevæge sig i. Det kan derfor være en god idé at overveje et par tynde, lette bukser med en åndbar membran som f.eks. GORE-TEX. Generelt ånder man bedre i regntøj med membran, og derfor giver det god mening til brug i varmere vejr eller til fysisk aktivitet. Slidstyrke er ikke helt så vigtigt, da man (hvis man har lidt held med vejret) ikke bruger bukserne så ofte eller så længe ad gangen. Du kan sagtens vælge en lettere, simplere og billigere model end de dyre, kraftige og slidstærke 3-lags-konstruktioner.

Se vores udvalg af GORE-TEX-bukser til kvinder i webshoppen

Se vores udvalg af GORE-TEX-bukser til mænd i webshoppen

Friluftsbukser til blandet vejr (forår og efterår)

De køligere sæsoner, eller omskifteligt sommervejr på fjeldet, kræver et par bukser med lidt mere beskyttelse. Her giver det mening at investere i et par bukser, der er mere vindtætte end de tynde og luftige sommerbukser.

Et par gode softshellbukser vil være det oplagte valg. Et par softshellbukser giver god beskyttelse mod vind og kan være mere eller mindre vandafvisende, alt efter det specifikke materiale. Det betyder, at dine softshellbukser vil beskytte dig mod kold vind og pludselige skift i lunefuldt forårs- eller efterårsvejr. Et par softshellbukser klarer typisk også småregn rigtig fint, men begynder det at øse ned, er du nødt til at finde de vandtætte skalbukser frem fra rygsækken.

Der findes en række forskellige softhell-materialer, der vil have lidt forskellige egenskaber. Softshell-materialer er ofte bløde, glatte nylon- eller polyestermaterialer, der er iblandet lidt elastan for at give ekstra strækbarhed. Materialerne kan variere i tæthed, tykkelse og strækbarhed, og der findes mere eller mindre et softshellmateriale til alle forhold og præferencer.

. 

.

G-1000-bukser fra Fjällräven

Fjällrävens G-1000 vil teknisk set også være at regne som “softshell”, og er et godt eksempel på et alsidigt softshellmateriale, der kan bruges hele året. G-1000 består af en tætvævet blanding af polyester og bomuld, der er behandlet med Grønlandsvoks for at give ekstra vind- og vandbeskyttelse. Fjällräven laver både bukser i 100 % G-1000, som vil være meget slidstærke og egne sig godt til mange former for friluftsliv, men også bukser, som kombinerer et blødt, strækbart softshellmateriale med det mere robuste G-1000, for at give øget åndbarhed og bevægelsesfrihed. Det gør bukserne mere egnede til aktiviteter, der stiller krav til kondition og bevægelsesrepertoire – f.eks. vandring i bjergene.

Endelig findes G-1000 også i forskellige varianter. Det tyndere G-1000 Lite er fx oplagt til dem, der foretrækker et lettere, mere fleksibelt materiale, der stadig giver god vejrbeskyttese. Det bløde, luftige G-1000 Air egner sig godt til lunere, mindre krævende forhold.

Friluftsbukser
Foto: Fjällräven

Alt efter hvilke typer ture, du foretrækker, kan du overveje om du skal gå efter et par lette, enkle softshellbukser med høj bevægelsesfrihed, eller en kraftigere, mere slidstærk model med en masse lommer. Husk også, at de lette, strækbare nylon/elastan-blandinger er langt mere sårbare overfor gløder fra bålet end de kraftige bomuld/polyester-blandinger. Hvilke bukser du skal gå efter afhænger i høj grad af, hvad du skal bruge dem til.

Se vores udvalg af Fjällräven-bukser til kvinder i webshoppen

Se vores udvalg af Fjällräven-bukser til mænd i webshoppen

Bushcraft eller vandring

Er du til bushcraft-aktiviteter, bålmad, shelter og ophold i skoven, kan det være en god idé at gå efter de kraftigere G-1000-bukser med masser af praktiske lommer til f.eks. kniv, økse og andet grej. Bomuldsindholdet og voksbehandlingen gør dem desuden mere modstandsdygtige overfor gløder fra bålet end bukser i rent syntetiske materialer. Den tætte vævning er desuden myggetæt, hvilket i nogle situationer gør en kæmpe forskel.

Modsat vil lettere materialer og et simpelt design med færre lommer egne sig godt til aktiviteter, der kræver fysisk udfoldelse, da de vejer lidt mindre og du kan bevæge dig mere frit. De vil være oplagte hvis du f.eks. skal ud og vandre, klatre eller på anden måde er aktiv, og får pulsen op.

Det vigtigste i det omskiftelige forårs- og efterårsvejr er, at friluftsbukserne giver fornuftig vind- og vejrbeskyttelse til de kolde, blæsende dage, samtidig med at de er åndbare nok til også at være komfortable i lunt og mildt vejr.

Vandtætte bukser til blandet vejr

Det er klart, at et par regnbukser giver rigtig god mening både forår og efterår, hvor vejret skifter. De giver desuden fuldstændig vindbeskyttelse, hvis det virkelig blæser op og bliver koldt. På samme måde som om sommeren, er der derfor al mulig grund til at have et par vandtætte bukser med i rygsækken i mellemsæsonerne. Her er det selvfølgelig de samme ting, som gør sig gældende: Regnbukser med lynlås i siden gør det nemmere at få dem af og på. Og åndbarheden vil også være et vigtigt aspekt, så man ikke bliver våd og klam på indersiden, når man sveder.

Man bør undgå de letteste og tyndeste modeller til forårs- og efterårsbrug. Man kan let komme ud for at måtte gå en hel dag i kold regn, og det slider uhensigtsmæssigt meget på de allerletteste modeller, der primært er lavet til at ligge i tasken og være klar til brug i nødstilfælde. Men regnbukserne er stadig primært “til nødstilfælde”, så det er ikke nødvendigvis dem, der skal være udstyret med en masse lommer og kunne holde til hårdt slid dag ud og dag ind.

Se vores udvalg af vandtætte bukser til kvinder i webshoppen

Se vores udvalg af vandtætte bukser til mænd i webshoppen

Friluftsbukser til koldt vejr (vinterhalvåret)

I vinterhalvåret er det fuldstændig essentielt, at friluftsbukserne eller vandrebukserne giver rigtig god vindbeskyttelse. Det skal ikke blæse ret meget i frostvejr, før du vil blive kritisk afkølet i et par lette sommerbukser – også selvom du har lange underbukser indenunder. I vinterhalvåret er det primære fokus at holde den kolde vind ude, samt holde på varmen fra kroppen. Du skal stadig huske at tænke på åndbarheden, men vindbeskyttelse er førsteprioritet. Her vil et par kraftige softshellbukser i langt de fleste tilfælde være det oplagte valg.

Et par G-1000-bukser med en god voksbehandling er et rigtig godt valg til vinterbrug, og har været brugt flittigt på alt fra fjeldskiture til vintervandring gennem de sidste 50 år. I de kolde vintermåneder kan de kombineres med et par lange uldunderbukser for bedre isolering. Uldundertøj findes i forskellige tykkelser, så de kan tilpasses vejrforholdene. I rigtig koldt vejr kan man overveje to par lange underbukser.

Der findes også mere eller mindre forede softshellbukser. Her er det sværere at justere varmen, så de egner sig dårligere til skiftende intensitet. Men i ekstrem kulde eller ved stillesiddende aktiviteter, giver det god mening at have et tykkere lag på, selvom det ikke giver ligeså mange justeringsmuligheder som at bygge op i lag.

.
 
.

Vandtætte bukser til vintervejr

Vinterhalvåret er lidt groft sagt den eneste del af året, hvor et par vandtætte bukser giver mening i andet end regnvejr. De vandtætte bukser giver fuldstændig vindbeskyttelse, hvilket kan være en nødvendighed, hvis det er tilpas koldt og blæsende. Desuden bliver de ikke gennemblødte, hvis du bruger dem i våd sne.

Hvis du overvejer at bruge et par vandtætte bukser som dine primære bukser til aktiv vinterbrug, vil det være et stort plus, at de er så åndbare som muligt. Selvom vejret er koldt, vil kroppen skulle af med sved og varme ved fysisk aktivitet. Hvis du bliver gennemblødt af sved, når du bevæger dig, risikerer du at blive kritisk afkølet når du står stille. Hvis du vælger at bruge vandtætte bukser til aktiv vinterbrug, så sørg for at der er ventilationslynlåse i benene. Det giver mulighed for at åbne op og komme af med overskudsvarmen, når det ikke er alt for koldt og blæsende.

Om vinteren kan de vandtætte bukser altså have flere funktioner, fordi de både kan bruges i regnvejr og som primære bukser – fx på ski på fjeldet. Vintervejr kræver både varme, i form af f.eks. uldent undertøj, og god beskyttelse mod vind og vejr. Men netop fordi bukser til vinterbrug ofte er meget tætte, er det vigtigt at sørge for, at man også har mulighed for at komme af med varmen og regulere temperaturen. Derfor anbefaler vi at bygge op i lag, med langt uldent undertøj indenunder et par tilpas beskyttende og åndbare bukser softshellbukser, eller et par åndbare skalbukser med ventilationslynlåse i lårene. Til vinterbrug vil de dyre, kraftige, slidstærke trelags-skalbukser med ventilationslynlåse og godt med lommer for alvor komme til deres ret.

Foto: Fjällräven

Vandtætte friluftsbukser med for

Der findes også vandtætte bukser/skibukser, som er forede.  De kan fungere udmærket til mindre intense aktiviteter i koldt vejr – f.eks. alpint skiløb på præparerede pister, en spadseretur i skoven eller en dag på legepladsen med ungerne. Men fordi man typisk har lavere åndbarhed og dårligere mulighed for at temperaturregulere i et par forede bukser, vil de stort set altid være for varme til aktiv brug. Derfor vil de være mindre egnede til f.eks. langrend, skitouring og vandring. 

Indholdsoversigt